Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Forord SAMPENSION Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente Tjenestemandspension Pensionsordninger for overenskomstansatte Beregningsprincipper Forretningsgange og telefonnumre Materiale til medlemmerne Helbredsoplysninger Skatteregler Begunstigelsesregler Boafgift Separation og skilsmisse Orlov Fratrædelse og virksomhedsoverdragelse Samspillet med efterløn, førtidspension og folkepension Samspillet med andre pensionsprodukter
Forord Afsnit 1
Forord Side 2 Denne håndbog er udarbejdet til tillidsrepræsentanter og faglige konsulenter og sekretærer samt HR medarbejdere, der er tilknyttet de pensionsordninger, der administreres af SAMPENSION. Livs- og pensionsforsikringsområdet samt offentlige ydelser er begge store områder, som efterhånden fylder mere og mere i vores hverdag. I SAMPEN- SION får vi i det daglige mange henvendelser fra kunder, der vil vide noget mere om deres pensionsforhold. Som tillidsrepræsentant eller faglig sekretær støder du sikkert på de samme spørgsmål fra dine kollegaer. For at du nemmere kan hjælpe dine kollegaer/medlemmer med spørgsmål om deres pensionsforhold, har vi lavet en håndbog, der giver svar på mange ting. Det er ikke meningen, at du som tillidsrepræsentant eller faglig konsulent skal gå ind i en rådgivende funktion. Din hjælp kan være vejledende og husk, at det altid er din kollega/dit medlem selv, der skal træffe beslutninger om egne pensionsforhold. I den forbindelse kan du være behjælpelig med at orientere om, hvilke konsekvenser det ønskede valg har. Pensionsforhold er et stort område, hvilket betyder, at det kan være svært at få belyst alle relevante detaljer uden at skulle konstruere et meget stort værk. Vi har derfor valgt, at denne håndbog omhandler de vigtigste og mest almindelige spørgsmål i et let og forståeligt sprog. Vi har inddelt håndbogen i separate afsnit, så du ved hjælp af indholdsfortegnelsen nemt kan finde rundt i stoffet og få svar på dine spørgsmål. Vær opmærksom på, at håndbogen tager udgangspunkt i de beløbssatser og lovmæssige regler, der er gældende i dag. Af flere steder fremgår det, at den tidligste pensionsalder er 60 år. Dette er dog kun gældende for personer, der er født før den 1. Januar 1959. Hvis du er født 1. Januar 1959 eller senere, vil den tidligste pensionsalder være: Du er født 1. januar 1959 30. juni 1959 60½ 1. januar 1959 31. december 1959 61 1. januar 1960 30. juni 1960 61½ 1. juli 1960 31. december 1962 62 1. januar 1963 eller senere 62 Du kan tidligst gå på pension, når du fylder Skulle der være faglige områder, som du eller dine kollegaer ønsker belyst mere detaljeret, kan I altid kontakte SAMPENSION. Under afsnit 9, samt på vores hjemmeside, kan du finde relevante telefonnumre. Vi håber, at du får glæde af håndbogen i dit daglige arbejde som tillidsrepræsentant, faglig konsulent /- sekretær eller HR medarbejder. SAMPENSION/markedsafdelingen Maj 2011 Håndbogen er en populær beskrivelse af pensionsordningerne og de regler, der knytter sig hertil. For at få det juridisk fuldstændige billede henvises der til pensionsordningernes pensionsregulativer samt forsikringsbetingelser. Håndbogen er opbygget ud fra den forudsætning, at den skal anvendes som et opslagsværk og ikke en bog, der nødvendigvis skal læses fra start til slut. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 01-2011.doc
SAMPENSION Hvem er SAMPENSION? Afsnit 2
SAMPENSION og KP Side 2 Hvem er SAMPENSION? SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING leverer pensionsløsninger til det danske arbejdsmarked, der er baseret på fællesskabets fordele forenet med den ansattes egne valg af tryghed til sig selv og sin familie. Løsningerne tager afsæt i det bedste fra arbejdsmarkedspensionernes solidariske grundlag, kombineret med individuelle elementer, der giver den ansatte mulighed for at sammensætte en pensionsordning, der passer bedst muligt til den enkeltes og familiens behov. SAMPENSION tilbyder bl.a.: levering af løsninger til arbejdsgivere og medarbejdere levering af løsninger for både tjenestemænd og overenskomstansatte opgørelser af pensionstilsagn og forpligtelser for tjenestemænd rådgivning og information informationsmøder og seniorkurser Tillidsrepræsentantkurser Kurser for faglige konsulenter Kurser for HR-Personale SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING (tidligere Kommunernes Pensionsforsikring (KP)) blev oprettet i 1945. Dengang var kommunerne eneaktionærer i selskabet. I dag er aktiekapitalen på 800.000 kr. Den ene halvdel ejes af 41 kommuner, Kommunernes Landsforening, Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter i kommuner og regioner f.m.b.a. (FBS) og Danske Regioner. Den anden halvdel ejes af HK, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Dansk Metalarbejderforbund, Konstruktørforeningen og Dansk Tandlægeforening. SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING administreres af SAMPENSION ADMINISTRATIONSSELSKAB. SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer fra både arbejdsgiver- og lønmodertagersiden samt medarbejderrepræsentanter fra SAMPENSION. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af SAMPENSION og fastlægger retningslinier for SAMPENSIONs vigtigste forretningsområder, herunder vedtager det årlige budget fastlægger pensionsordningernes indhold beslutter selskabets investeringspolitik og beslutter konkrete investeringer beslutter særlige aktiviteter relateret til SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 02-2011.doc
Indmeldelsesbestemmelser Indmeldelsesbestemmelser Pensionsbidrag Frivilligt egetbidrag Afsnit 3
Indmeldelsesbestemmelser Side 2 Indmeldelsesbestemmelserne og bidragsprocenten er fastsat i henhold til de indgåede overenskomster. Indmeldelsesbestemmelser HK s pensionsordning for kontorpersonale Medarbejderen skal: være fyldt 21 år have gennemsnitligt mindst otte timers ugentlig beskæftigelse HK s pensionsordning for tandklinikassistenter og levnedsmiddellaboranter Medarbejderen skal: Pensionsbidrag Som hovedregel udgør det samlede pensionsbidrag for alle ordningerne 15,5% pr. 01.04.11. Rent teknisk er en tredjedel at betragte som eget bidrag, og to tredjedele er at betragte som arbejdsgivers bidrag. Frivilligt egetbidrag Medlemmet har mulighed for, ud over det i overenskomsten aftalte pensionsbidrag, at indbetale ekstra på pensionsordningen. Hvis medlemmet ønsker at indbetale ekstra, er det vigtigt at medlemmet først kontakter SAMPENSION for yderligere information og indgåelse af eventuel aftale, hvorefter medlemmet kontakter sin arbejdsgiver, der så vil trække beløbet i lønnen hver måned og sende pengene til SAMPENSION. være fyldt 21 år have gennemsnitligt mindst otte timers ugentlig beskæftigelse C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 03-2011.doc
Hvad er pensionsforsikring? Økonomisk Juridisk Pensionsbidrag Afsnit 4
Hvad er pensionsforsikring? Side 2 En pensionsforsikring er en vare, hvis egenskab det er at dække et behov mod direkte økonomisk tab, der opstår som følge af nedsat eller helt manglende indtjeningsevne eller tab af forsørger. Årsagerne hertil kan være sygdom, ulykkestilfælde, varig legemsbeskadigelse eller dødsfald. Endvidere kan en pensionsforsikring være med til at give en økonomisk tryghed ved alderspensionering. Økonomisk Forsikringen oprettes for at dække det økonomiske tab, medlemmet og familien kan lide, hvis en bestemt begivenhed indtræffer. En forsikring kan ikke forebygge dødsfald eller tab af erhvervsevne, men den kan være med til at afhjælpe de økonomiske tab, en sådan begivenhed kan medføre. Risikoen for helt at miste evnen til at arbejde, eller risikoen for en midlertidig eller varig skade på sjæl eller krop, der medfører delvis uarbejdsdygtighed, kan ramme os alle. Kan man ikke arbejde, kan man ikke tjene penge og dermed ikke opretholde den ønskede levestandard. Det offentlige yder hjælp, men i de fleste tilfælde er denne hjælp utilstrækkelig. Selv om man eventuelt i et vist omfang fortsat kan opretholde sit arbejde, kan der være mange ekstraudgifter forbundet med et handicap. Der kan blive brug for forskellige hjælpemidler som kørestol, stok, proteser og meget andet, eller der kan være behov for at ændre boligen eller måske flytte til en anden. Også her vil det offentlige hjælpe, men det er ikke sikkert, at man vil være tilfreds med det, man er berettiget til herfra. I et langt livsforløb er der normalt andre mennesker, der i en eller anden grad i kortere eller længere tid er afhængig af én og den indtægt, man har. Som helt ung er der måske ikke det store behov, men så snart man stifter familie, får fælles bolig og måske børn, vil behovet for at sikre sig stige. Hvordan vil børn, ægtefælle eller samlever klare sig, hvis den anden pludselig dør? Kan de blive boende, og kan de leve nogenlunde som før dødsfaldet? Vil de have råd til uddannelse? Alle disse spørgsmål er med til at afgøre, om der er et økonomisk behov for sikring ved død, og hvor stort det vil være. Her er der nemlig ikke mange offentlige ydelser at hente. Ud over at give medlemmet eller dennes efterladte en økonomisk tryghed ved død eller erhvervsevnetab, er der også dækning ved alderspensionering. Derved gør man overgangen til pensionisttilværelsen nemmere - og sikrer, at indkomstnedgangen ikke bliver for stor. For langt de fleste, der går på pension i dag, er der tale om en meget stor indtægtsnedgang og dermed et stort fald i levestandarden. Juridisk Rent juridisk er forsikringen en aftale om, at forsikringsselskabet forpligter sig til at betale nogle penge, hvis der indtræffer en af de begivenheder, som aftalen omhandler. For at få denne ydelse/sikkerhed fra forsikringsselskabet, skal medlemmet betale en præmie (pensionsbidrag). Pensionsbidrag Det pensionsbidrag, som indbetales til forsikringsselskabet, anvendes dels til betaling for de dækninger, der skal udbetales i tilfælde af død eller erhvervsevnetab, og dels til opsparing til alderdommen. Derudover anvendes en del af indbetalingen til at dække de administrationsomkostninger, forsikringsselskabet har ved oprettelse og vedligeholdelse af forsikringen samt ved løbende information, der gives til medlemmet. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 04-2011.doc
Bonus og grundlagsrente Gældende for overenskomstansatte Hvad er bonus? Hvordan beregnes bonus? Hvordan fremkommer overskuddet? Hvordan anvendes overskuddet? Bonus på gruppelivsordningen Grundlagsrente Afsnit 5
Bonus og grundlagsrente Side 2 Hvad er bonus? Kort fortalt er bonus den del af SAMPENSIONS overskud, som tilfalder det enkelte medlem. Hvordan beregnes bonus? For at et forsikringsselskab kan beregne, hvor meget der skal udbetales på forskellige tidspunkter, må det støtte sig til tidligere års erfaringer og statistikker. Forsikringsydelserne baseres på nogle forventninger om, hvor stor forsikringsrisiko, renter og omkostninger vil blive. Disse lægges på den sikre side, således at man er sikker på at være i stand til at udbetale det, man har lovet. Det betyder til gengæld, at der næsten med sikkerhed vil opstå et overskud, som overføres til forsikringerne som bonus. gruppelivsbidraget. Procenten er variabel afhængig af pensionsbidragets størrelse jf. nedenstående: Årlig pensionsbidrag Omkostningsprocent 0 30.000 kr. 3,5% 30.000 40.000 kr. 2,0% 40.000-0% Hvordan anvendes overskuddet? Den bonus, som SAMPENSION optjener, udbetales ikke kontant, men anvendes til løbende forhøjelse af de enkelte medlemmers pensionsydelser. Dette princip kalder man bonustilskrivning. For at medlemmet kan få ajourført oplysninger om sin forsikringsdækning, sendes der mindst en gang årligt en forsikringsoversigt. Af forsikringsoversigten fremgår det, hvor meget de enkelte pensioner udgør inkl. den bonus, der er blevet tilskrevet siden sidst. Hvordan fremkommer overskuddet? Overskuddet opstår fra tre forskellige bonuskilder: En gang årligt modtager medlemmet endvidere et depotregnskab, som viser forsikringens værdi inkl. tildelt bonus. At der blandt de erhvervsaktive dør færre end forudsat og ved, at der ikke er så mange, der mister erhvervsevnen. At forrentningen af de investerede pensionsmidler er bedre end forudsat. At omkostningerne viser sig at være lavere end forudsat. Ifølge forsikringsselskabernes fælles beregningsgrundlag er der i tarifgrundlaget afsat 11 % af pensionsbidragene til administration. På den enkelte police i SAMPENSION udgør fradraget til administration et sted i mellem 0% og 3,5% af det årlige pensionsbidrag ekskl. Bonus på gruppelivsordningen Bonus på gruppelivsordningen opsamles på en i SAMPENSION etableret bonuskonto og anvendes til forbedring af gruppelivsordningen. Det kan fx være til forhøjelse af summerne eller til nedsættelse af præmien. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 05-2011.doc
Bonus og grundlagsrente Side 3 Grundlagsrente Grundlagsrenten er den forrentning, SAMPENSION bruger til beregning af ydelsernes størrelse. For forsikringer, der er oprettet før 01.01.1997, er grundlagsrenten 4,5 %. Forhøjelser fra 01.01.1998 01.04.2001 har en grundlagsrente på 2,5 %. Forhøjelser fra 01.04.2001 har en grundlagsrente på 1 %. For forsikringer, der er oprettet fra 01.01.1997 og frem til 01.07.1999, er grundlagsrenten 2,5 %. Forhøjelser fra 01.01.2000 har en grundlagsrente på 1 %. Depotrenten er den faktiske forrentning det enkelte år. Den fastsættes af det enkelte forsikringsselskab og er hovedsagelig afhængig af det afkast, som selskabet opnår af sine investeringer. Hvis et medlem har oprettet en forsikring med en grundlagsrente på 4,5 % eller 2,5 %, skal medlemmet være opmærksom på, at en overførsel af denne forsikrings værdi til en ny pensionsordning vil blive til en lavere grundlagsrente. Det betyder, at størrelsen af forsikringsdækningerne alt andet end lige vil være mindre i den nye ordning. De mindre dækninger kan dog på længere sigt til en vis grad modsvares af en større bonustilskrivning. Det er derfor en god idé eventuelt at få lavet en beregning, før man overfører sin pensionsordning til en ny for at sikre sig selv bedst muligt. For forsikringer, der er oprettet fra 01.07.1999 og frem til den 01.01.2002, er grundlagsrenten 1,5 %. For forsikringer, der er oprettet fra 01.01.2002 og frem til den 01.01.2006, er grundlagsrenten 1,8% For forsikringer, der er oprettet fra 01.01.2006 og frem til den 01.05.2007, er grundlagsrente på 2,0 %. Nytegninger efter 01.05.2007 er etableret som et markedsrenteprodukt uden garanteret grundlagsrente. En pensionsordning kan således have flere forskellige grundlagsrenter. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 05-2011.doc
Tjenestemandspension Pensionsordningen Pensionens størrelse Udbetaling ved alder Udbetaling ved tab af erhvervsevne Udbetaling ved kritisk sygdom Udbetaling ved død Fratrædelse Pension ved afsked af utilregnelig årsag Afsnit 6
Tjenestemandspension Side 2 Pensionsordningen Når et medlem bliver ansat som tjenestemand, har vedkommende eller dennes familie ret til tjenestemandspension fra arbejdsgiveren i flere tilfælde: Ved afsked på grund af alder Ved afsked på grund af sygdom Ved død Ved afsked af andre årsager De nærmere regler for tilkendelse af tjenestemandspension er beskrevet i de følgende afsnit. Størrelsen af tjenestemandspensionerne er afhængig af, hvor mange år medlemmet har været ansat som tjenestemand. Vær også opmærksom på, at der er krav om, at man skal have været ansat i et vist antal år som tjenestemand, før man opnår ret til pensionsydelserne. Dette krav varierer fra ydelse til ydelse. I en pensioneringssituation er det arbejdsgiveren, der udbetaler pensionen direkte til medlemmet eller dennes pårørende. De fleste kommuner har valgt at forsikre tjenestemandspensionerne hos SAMPENSION. Det påvirker ikke retten til pension, hvorvidt arbejdsgiveren har valgt at forsikre sig hos SAMPENSION eller ej. Reglerne for tjenestemandspension for kommunalt ansatte er alene bestemt ved de kommunale regulativer. Pensionens størrelse Størrelsen af tjenestemandspensionen er afhængig af den pensionsgivende løn på pensioneringstidspunktet, samt hvor mange pensionsalderår medlemmet har opsparet. Den pensionsgivende løn vil hele tiden følge det løntrin, som man blev pensioneret på. Det gælder også ved fremtidige reguleringer. For hvert år, man er fuldtidsansat efter det fyldte 25. år, optjener man et pensionsalderår. Er man fx ansat på halvtid, er man to år om at optjene et pensionsalderår. Den tid, medlemmet er om at optjene ét pensionsalderår, afhænger altså af beskæftigelseskvoten. Pensionsalderår optjenes også, hvis medlemmet er ansat på prøve. Der kan højst optjenes 37 pensionsalderår. Når medlemmet fratræder, omregnes de pensionsalderår, som vedkommende har optjent, til en procentsats. For de første 16 pensionsalderår, får man 1,75 % pr. år. For de næste 16 pensionsalderår får man 1,50 %, og for de sidste fem år er det 1,00 % pr. år. I skemaet på næste side ses det, hvor mange procent man har optjent efter de opnåede antal pensionsalderår. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 06-2011.doc
Tjenestemandspension Side 3 Optjening af pension Førtidstillæg pr. 01.04.2010 Pensionsalder (1-19 år) Procent af løn Pensionsalder (20-37 år) Procent af løn 1 1,75 % 20 34,00 % 2 3,50 % 21 35,50 % 3 5,25 % 22 37,00 % 4 7,00 % 23 38,50 % 5 8,75 % 24 40,00 % 6 10,50 % 25 41,50 % 7 12,25 % 26 43,00 % 8 14,00 % 27 44,50 % 9 15,75 % 28 46,00 % 10 17,50 % 29 47,50 % 11 19,25 % 30 49,00 % 12 21,00 % 31 50,50 % 13 22,75 % 32 52,00 % 14 24,50 % 33 53,00 % 15 26,25 % 34 54,00 % 16 28,00 % 35 55,00 % 17 29,50 % 36 56,00 % 18 31,00 % 37 57,00 % 19 32,50 % Pensionsalder (1-19 år) Førtidstillæg kr. pr. år Pensionsalder (20-37 år) Førtidstillæg kr. pr. år 1 1.137,76 20 22.755,20 2 2.275,52 21 23.892,97 3 3.413,28 22 25.030,73 4 4.551,04 23 26.168,49 5 5.688,80 24 27.306,25 6 6.826,56 25 28.444,01 7 7.964,32 26 29.581,77 8 9.102,08 27 30.719,53 9 10.239,84 28 31.857,29 10 11.377,60 29 32.995,05 11 12.515,36 30 34.132,81 12 13.653,12 31 35.270,57 13 14.790,88 32 36.408,33 14 15.928,64 33 37.546,09 15 17.066,40 34 38.683,85 16 18.204,16 35 39.821,61 17 19.341,92 36 40.959,37 18 20.479,68 37 42.097,13 19 21.617,44 Hvis man går på pension før det fyldte 65. år (hvis man er født før 01.01.1959), er medlemmet ud over den almindelige pension også berettiget til et førtidstillæg. Størrelsen af førtidstillægget er udelukkende afhængig af, hvor mange pensionsalderår der er opsparet. Førtidstillægget bortfalder, når medlemmet når folkepensionsalderen. I næste skema ses det, hvor meget førtidstillægget udgør i forhold til, hvor mange pensionsalderår man har optjent. Er medlemmet født mellem 01.07.1944 og 31.12.1958, gælder der følgende reduktionsregler: Fratræder man før det fyldte 65. år, vil reduktionen være: 10 % hvis man fratræder som 60-årig 7 % hvis man fratræder som 61-årig 4 % hvis man fratræder som 62-årig 3 % hvis man fratræder som 63-årig 2 % hvis man fratræder som 64-årig C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 06-2011.doc
Tjenestemandspension Side 4 Derudover vil man kun modtage 50 % af førtidstillægget, hvis man fratræder som 60- eller 61-årig. Det tidligere viste beregningseksempel vil herefter se således ud: Eksempel: For en tjenestemand (født mellem 01.07.1944 og 31.12.1958), der fratræder som 60-årig med 35 pensionsalderår og en årlig pensionsgivende løn på 300.826 kr. (løntrin 30), vil beregningen se således ud: 16 X 1,75 % = 28 % 16 X 1,50 % = 24 % 3 X 1,00 % = 3 % I alt = 55 % 300.826 X 55 % = 165.454,30 kr. Førtidstillæg = 39.821,61 kr. I alt = 205.275,91 kr. : Reduktion 10 % = 20.527,60 kr. 50 % førtidstillæg = 19.910,80 kr. I alt i løbende = 164.837,51 kr. pension til det fyldte 65. år. Pensionen efter det fyldte 65. år udgør: 300.826 x 55 % = 165.454,30 kr. : Reduktion 10 % = 20.527,60 kr. I alt i løbende livsvarig pension. = 144.926,70 kr. Udbetaling ved alder Man er berettiget til alderspension, når man fratræder sin stilling som tjenestemand for at gå på pension. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år. Alderspensionen udbetales livsvarigt. Størrelsen af alderspensionen er afhængig af den pensionsgivende løn, og hvor mange pensionsalderår man har sparet sammen. Hvis medlemmet går på pension før det fyldte 65. år (hvis man er født før 01.01.1959), reduceres pensionen med et førtidsfradrag. Du kan finde beregningseksempler på dette i det foregående afsnit. Har medlemmet børn under 21 år, når vedkommende pensioneres, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på 15.738,44 kr. (pr. 01.04.2010). Det gælder både hjemme- og udeboende børn. De børn, der er berettiget, er: egne biologiske børn (medmindre de er bortadopterede) adoptivbørn stedbørn (man skal være gift med barnets biologiske far/mor) C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 06-2011.doc
Tjenestemandspension Side 5 Udbetaling ved tab af erhvervsevne På dette punkt adskiller tjenestemandspensionen sig væsentligt i forhold til andre pensionsordninger. Ved tab af erhvervsevne er der tre typer pensionsdækning, der giver sig udslag i forskellige tilkendelseskriterier og størrelsesmæssig dækning. De tre typer er: Almindelig svagelighedspension Erhvervsevnen er nedsat med op til 2/3 Kvalificeret svagelighedspension Erhvervsevnen er nedsat med mindst 2/3 Tilskadekomstpension Erhvervsevnen er nedsat med mindst 15 % i forbindelse med tilskadekomst under udførelse af jobbet. Det forudsætter desuden, at ulykken er omfattet af Lov om Arbejdsskadesikring. Som udgangspunkt er man erhvervsudygtig, hvis man ikke længere af helbredsmæssige årsager er i stand til at passe sit arbejde og derved bevare sin indtjeningsevne. Erhvervsudygtighed kan opstå på grund af sygdom eller ulykke. Almindelig svagelighedspension Er medlemmet under 60 år og afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er vedkommende berettiget til at modtage den almindelige svagelighedspension. Det er dog en betingelse, at man har været ansat som tjenestemand i mindst 10 fulde år og ikke er tilkendt offentlig førtidspension. Har man ikke været ansat i mindst 10 fulde år som tjenestemand, er man ikke berettiget til at modtage almindelig svagelighedspension, men en opsat pension, hvis man har optjent mindst tre pensionsalderår og opfylder betingelserne for at modtage opsat pension. Du kan læse nærmere om opsat pension i afsnittet, der omhandler fratrædelse. Er medlemmet over 60 år og afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er vedkommende berettiget til at modtage den almindelige svagelighedspension. Det er dog stadig en betingelse, at medlemmet har været ansat i minimum 10 fulde år som tjenestemand. Almindelig svagelighedspension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelsen af pensionen beregnes ud fra, hvor mange pensionsalderår medlemmet har optjent samt ud fra den pensionsgivende løn. Der anvendes nøjagtigt det samme beregningsprincip, som tidligere er beskrevet under afsnittet pensionens størrelse. Har medlemmet børn under 21 år, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på 15.738,44 kr. (pr. 01.04.2010). Kvalificeret svagelighedspension Er medlemmet under 60 år og afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er vedkommende berettiget til at modtage kvalificeret svagelighedspension, hvis erhvervsevnen af helbredsmæssige årsager varigt er nedsat med mindst 2/3 af den fulde erhvervsevne. Man har ret til kvalificeret svagelighedspension, selv om man ikke er fyldt 25 år, og det er uden betydning, hvor længe man har været ansat. Kvalificeret svagelighedspension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelsen af pensionen beregnes ud fra, hvor mange pensionsalderår man kunne have optjent, hvis man var fortsat i tjenesten på fuld tid indtil pligtig afgangsalder (typisk 70 år), samt ud fra den pensionsgivende løn. Der anvendes det samme beregningsprincip, som tidligere er beskrevet under afsnittet pensionens størrelse. Hvis afskedigelsen sker mindre end 10 år efter ansættelsen, er det en betingelse for at få kvalificeret svagelighedspension, at afskeden ikke skyldes en lidelse, der er konstateret ved ansættelsen, og som arbejdsgiveren har taget et generelt pensionsforbehold for. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 06-2011.doc
Tjenestemandspension Side 6 Har medlemmet børn under 21 år, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på 15.738,44 kr. (pr. 01.04.2010). Er medlemmet berettiget til at modtage kvalificeret svagelighedspension, er vedkommende også berettiget til at modtage en gruppeinvalidesum på 50.000 kr. Gruppeinvalidesummen udbetales som et engangsbeløb. Udbetaling af gruppeinvalidesummen vil blive modregnet i en eventuel senere udbetaling af dødsfaldssummen (dødsfaldssummen er beskrevet på side 6.8). (Enkelte faggrupper, fx lærere, har en anden gruppelivsordning end den, der er beskrevet i dette hæfte.) Tilskadekomstpension Bliver man afskediget på grund af utjenstdygtighed, som skyldes en tilskadekomst under udførelsen af jobbet, er man berettiget til tilskadekomstpension. Der gælder ikke nogen former for alderskrav eller ansættelsestid, men det er en betingelse, at ulykken er omfattet af Lov om Arbejdsskadesikring, og at erhvervsevnen er nedsat med mindst 15 %. Tilskadekomstpension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelsen af pensionen beregnes altid ud fra 37 pensionsalderår, uanset hvor mange pensionsalderår man faktisk har optjent samt ud fra den pensionsgivende løn. Der anvendes nøjagtigt det samme beregningsprincip, som tidligere er beskrevet under afsnittet "pensionens størrelse. Erstatning jf. Lov om Arbejdsskadesikring vil blive reduceret med 2/3 af forskellen mellem tilskadekomstpensionen og arbejdsskadesikringen. Har medlemmet børn under 21 år, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på 15.738,44 kr. (pr. 01.04.2010). Er medlemmet under 60 år, og er erhvervsevnen af helbredsmæssige årsager varigt nedsat med mindst 2/3 i ethvert erhverv, er vedkommende også berettiget til at modtage en gruppeinvalidesum på 50.000 kr. Gruppeinvalidesummen udbetales som et engangsbeløb og vil efter udbetaling blive modregnet i en eventuel senere udbetaling af dødsfaldssummen (dødsfaldssummen er beskrevet på side 6.8). Udbetaling ved kritisk sygdom Dækning ved kritisk sygdom gælder kun for sygdomme, der er konstateret efter 01.04.2000. Forsikringssummen udgør 100.000 kr., hvis man får konstateret en kritisk sygdom, inden man fylder 66 år, og 50.000 kr., hvis sygdommen konstateres mellem det 66. og 67. år Forsikringssummen ved kritisk sygdom udbetales i forbindelse med diagnosticering af forskellige kritiske sygdomme inden det 67. år, fx: Ondartede kræftformer (nogle mildere kræftformer og forstadier til kræft er ikke omfattet) Blodprop i hjertet Hjerneblødning Åben hjertekirurgi (bypassoperation og hjerteklapper) Dissemineret sklerose Nyresvigt Større organtransplantationer (hjerte, hjertelunge, lunge og lever) Der kan kun ske én udbetaling, hvis man får stillet en diagnose eller får foretaget en operation, der er omfattet af forsikringen. Har man ved indtrædelsen i pensionsordningen i forvejen fået konstateret en kritisk sygdom, kan der være begrænsninger i muligheden for udbetaling. En udbetalt forsikringssum i forbindelse med kritisk sygdom modregnes i dødsfaldssummen med det udbetalte beløb, såfremt der sker døds- C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 06-2011.doc
Tjenestemandspension Side 7 fald inden tre måneder, efter diagnosen er stillet - uanset dødsårsag. Pension ved død Efterindtægt Når medlemmet dør og efterlader en ægtefælle/registreret partner, er han eller hun berettiget til tre måneders efterindtægt, uanset om man er gået på pension eller ej. Efterindtægten svarer til den sidst udbetalte løn eller pension. En samlever er ikke berettiget til at modtage efterindtægt. Hvis dødsfaldet skyldes tilskadekomst i tjenesten, udbetales der efterindtægt i 12 måneder. Efterlader man ikke en berettiget ægtefælle, vil efterindtægten blive udbetalt til eventuelle pensionsberettigede børn. Efterlader man heller ikke pensionsberettigede børn, vil efterindtægten blive udbetalt til dødsboet, dog ikke hvis man er pensioneret på dødsfaldstidspunktet. Ægtefællepension Når efterindtægtsperioden er ophørt, kan ægtefællen være berettiget til at modtage ægtefællepension. Følgende betingelser for ægteskabets indgåelse skal være opfyldt: Ægteskabet skal være indgået, inden medlemmet er gået på pension. Ægteskabet skal være indgået, inden medlemmet er fyldt 65 år. Ægteskabet skal have bestået i mindst tre måneder før dødsfaldet (dette gælder dog ikke ved ulykke eller pludselig sygdom). Ægtefællepensionen udbetales i umiddelbar forlængelse af efterindtægtsperioden. Der er tale om en livsvarig ydelse, og udbetalingen fortsætter, selv om ægtefællen eventuelt gifter sig igen. Bliver en ægtefælle berettiget til ægtefællepension efter flere tjenestemænd, udbetales dog kun den største af ægtefællepensionerne. Ægtefællepensionen beregnes ud fra den optjente pensionsalder dog altid mindst 15 pensionsalderår (dette er under forudsætning af, at medlemmet kunne have nået at optjene 15 pensionsalderår, hvis medlemmet kunne have arbejdet til pligtig afgangsalder; typisk 70 år). Er der tale om dødsfald i tjenesten, vil ægtefællepensionen altid blive beregnet ud fra 37 pensionsalderår. Størrelsen af ægtefællepensionen udgør 71 % af, hvad medlemmet kunne have fået, hvis der var tale om pension til vedkommende selv. Det vil sige, at der i første omgang skal anvendes den beregningsmetode, som er anvendt ved de tidligere beregninger. Hvis medlemmet har modtaget kvalificeret svagelighedspension inden dødsfaldet, bliver ægtefællepensionen beregnet ud fra de pensionsalderår, man har optjent frem til dødsfaldet. Den periode, medlemmet har været på kvalificeret svagelighedspension, medregnes i opgørelsen af optjente pensionsalderår. Ved udbetaling af ægtefællepension skal man være opmærksom på, at førtidstillægget følger ægtefællens alder. Hvis medlemmet var væsentlig ældre end sin ægtefælle, vil ægtefællepensionen blive nedsat. Dette gælder dog ikke, hvis dødsfaldet er sket i tjenesten. Ud over ægtefællepensionen vil der blive udbetalt en gruppelivssum, hvis dødsfaldet indtræffer inden det fyldte 67. år. Indtil det fyldte 62. år udgør gruppelivssummen 400.000 kr. Fra det 62. år og frem til det fyldte 67. år vil gruppelivssummen blive nedtrappet. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 06-2011.doc
Tjenestemandspension Side 8 Gruppelivssummen vil efter nedtrapningen se således ud: Alder Gruppelivssum pr. 01.01.2000 < 62 400.000 62 250.000 63 200.000 64 150.000 65 100.000 66 50.000 67 0 Bliver man pensioneret som tjenestemand, inden man fylder 67 år, er man stadig omfattet af gruppelivsordningen dog kun med det halve beløb. (Enkelte faggrupper, fx lærere, har en anden gruppelivsordning end den, der er beskrevet i denne håndbog.) Du kan læse mere om, hvem man kan sikre med en gruppelivssum i afsnittet, der omhandler begunstigelsesregler. Børnepension Efterlader medlemmet sig børn under 21 år ved din død, er hvert barn berettiget til en årlig ydelse på 29.813,47 kr. (pr. 01.04.2010). Udbetalingen ophører, når børnene bliver 21 år. Bliver børnene forældreløse, udgør den årlige ydelse 59.754,89 kr. (pr. 01.04.2010). Børnepensionen udbetales i forlængelse af en evt. efterindtægtsperiode. Der udbetales også en gruppelivssum på 45.000 kr. ved medlemmets død til hvert barn under 21 år, hvis dødsfaldet indtræffer inden det fyldte 67. år. (Enkelte faggrupper, fx lærere, har en anden gruppelivsordning end den, der er beskrevet i denne håndbog.) Fratrædelse Fratræder man som tjenestemand uden at være berettiget til udbetaling fra pensionsordningen, eksisterer pensionen stadig, hvis man har optjent mindst tre pensionsalderår. Der er to muligheder. Man kan få det, der hedder en opsat pension eller en fratrædelsesgodtgørelse. Gruppelivsdækningen bortfalder dog straks i forbindelse med fratrædelsen. Opsat pension Hvis man i forbindelse med fratrædelsen har optjent mindst tre pensionsalderår, er man berettiget til en opsat pension. Den opsatte pension kan udbetales som alderspension fra det fyldte 60. år. Den opsatte pension kan også udbetales, selv om man ikke er fyldt 60 år. Det kræver dog, at ens erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder - udelukkende af helbredsmæssige grunde. I begge tilfælde udbetales den opsatte pension livsvarigt. Størrelsen af den opsatte pension er afhængig af, hvor mange pensionsalderår man havde optjent og af den pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet. Den pensionsgivende løn følger automatisk med, når løntrinet reguleres. Udbetales den opsatte pension som en alderspension, gælder samme reduktionsregler som tidligere beskrevet under pensionens størrelse, hvis man ønsker den udbetalt, før man fylder 65 år. Der er ikke børnepensionstillæg tilknyttet den opsatte pension, når den udbetales til medlemmet selv. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 06-2011.doc
Tjenestemandspension Side 9 Når medlemmet dør, vil en eventuel ægtefælle få udbetalt den opsatte pension. I forbindelse med ægteskabets indgåelse gælder de samme regler, som er omtalt i afsnittet omhandlende ægtefællepension. Størrelsen af ægtefællepensionen udgør 2/3 af den opsatte pension, som medlemmet selv var berettiget til samt 2/3 af førtidstillægget, hvis ægtefællen er under 65 år (gælder for dem der er født mellem 01.07.1939 og 31.12.1958). Førtidstilægget bortfalder, når ægtefællen når folkepensionsalderen. Ægtefællepensionen udbetales livsvarigt. Det gælder også, selv om ægtefællen eventuelt gifter sig igen. Endvidere vil der blive udbetalt børnepension, hvis medlemmet efterlader sig børn under 18 år. Hvert barn vil få 10 % af den opsatte pension samt 10 % af førtidstillægget, som medlemmet selv var berettiget til. Hvis der ikke udbetales ægtefællepension, vil børnepensionen udgøre 20 %. Fratrædelsesgodtgørelse I stedet for en opsat pension har man mulighed for at vælge en fratrædelsesgodtgørelse under visse betingelser. Det er dog en betingelse, at fratrædelsesgodtgørelsen overføres til en pensionsordning, som er et led i et nyt ansættelsesforhold, og at ansættelsen er påbegyndt inden et år efter fratrædelsen. Godtgørelsen bliver brugt til at købe pensionsdækninger i den nye pensionsordning. Fratrædelsesgodtgørelsen skal overføres, inden medlemmet fylder 60 år. Man skal bede om at få beregnet fratrædelsesgodtgørelsen inden et år efter fratrædelsen, og når man har modtaget beregningen, skal man beslutte sig og skriftligt give besked tilbage senest tre måneder efter. Fratrædelsesgodtgørelsen skal anvendes til en pensionsordning, hvis sammensætning af ydelser er opbygget på samme måde som tjenestemandspensionen. Den nye pensionsordning skal bestå af løbende ydelser. Det vil sige alderspension, invalidepension, ægtefællepension og børnepension. Man skal overveje nøje, om man ønsker en opsat pension eller en fratrædelsesgodtgørelse. Genansættelse som tjenestemand Hvis man på ny bliver ansat som tjenestemand, ophører retten til den opsatte pension. Man fortsætter så med at optjene pensionsalderår. Det vil sige, havde man fx 10 pensionsalderår, da man fratrådte, vil man starte med at optjene pensionsalderår nr. 11 osv. Har medlemmet fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse og bliver ansat som tjenestemand igen, skal fratrædelsesgodtgørelsen overføres til tjenestemandspensionen igen. Fratrædelsesgodtgørelsen omregnes så til det antal pensionsalderår, som man havde optjent på fratrædelsestidspunktet. Derefter begynder man at optjene pensionsalderår igen efter samme princip som nævnt i forrige afsnit. Utilregnelighedspension Hvis man som tjenestemand afskediges af en af tjenestemanden "anden utilregnelig årsag", kan man blive berettiget til utilregnelighedspension. Anden utilregnelig årsag kan fx være nedlæggelse af stillingen, uegnethed i stillingen eller samarbejdsvanskeligheder. Hvis man har været ansat i mindst 10 fulde år som tjenestemand, er man berettiget til at modtage utilregnelighedspension. Utilregnelighedspensionen udbetales livsvarigt. Har man ikke været ansat i minimum 10 fulde år som tjenestemand, er man berettiget til en opsat pension, hvis man har optjent mindst tre pensionsalderår. Bliver medlemmet overenskomstansat inden for stat, amt eller kommune og samtidig modtager utilregnelighedspension, kan vedkommende i C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 06-2011.doc
Tjenestemandspension Side 10 nogle tilfælde, afhængig af overenskomsten, miste retten til en pensionsordning hos sin nye arbejdsgiver. tilbudte tjenestemandsstilling uden at miste din utilregnelighedspension. Størrelsen af utilregnelighedspensionen er afhængig af, hvor mange pensionsalderår der er optjent og den pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet. Afskediges medlemmet, fordi vedkommendes stil-ling bliver nedlagt, er man berettiget til rådighedsløn. Rådighedslønnen kan højst udbetales i tre år og udgør den sidst udbetalte løn. Er medlemmet ansat før 01.07.1969 i den pågældende stilling, hedder det ventepenge. Ventepenge kan højst udbetales i fem år. De første tre måneder udbetales et beløb svarende til den sidste udbetalte løn, og derefter udgør beløbet 2/3 af den sidst udbetalte løn. Bliver man overenskomstansat inden for stat, region eller kommune, vil der ske en modregning i rådighedslønnen/ventepengene for den løn, man får i den nye ansættelse. Det vil ikke have nogen betydning for retten til utilregnelighedspension eller rådighedsløn/ventepenge, hvis man bliver ansat i det private erhverv. Når perioden med rådighedsløn/ventepenge er ophørt, overgår man til utilregnelighedspensionen, hvis man er berettiget til denne. I perioden med rådighedsløn/ventepenge optjener man også pensionsalderår, der har betydning for størrelsen af utilregnelighedspensionen. Man er i perioden pligtig til at tage en lignende tjenestemandsstilling, hvis dette tilbydes. Siger man nej til den tilbudte tjenestemandsstilling, vil rådighedslønnen/ventepengene og en eventuel utilregnelighedspension bortfalde. Får man tilbudt en lignende tjenestemandsstilling, efter at man eventuelt er overgået til utilregnelighedspension, kan man sige nej til den C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 06-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning Den fleksible ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Linkpension Præmiefritagelse Behovsanalyse Afsnit 7
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 2 Man skal være opmærksom på, at der eksisterer fire forskellige pensionsordninger: Den kollektive ordning Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget før 01.01.1991 (for tandklinikassistenter og levnedsmiddellaboranter 01.01.1992), medmindre de i slutningen af 1990 (1991) valgte at skifte til den fleksible pensionsordning eller efter 01.01.2002 har valgt at skifte til 3 i 1 Pension eller til 3 i 1 Livspension i 2009 eller derefter. Den fleksible ordning Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget efter 01.01.1991 (for tandklinikassistenter og levnedsmiddellaboranter 01.01.1992), men inden 01.01.2002. Gælder også for dem, der i 1991 valgte at skifte fra den kollektive til den fleksible pensionsordning, medmindre de efter 01.01.2002 har valgt at skifte til 3 i 1 Pension eller til 3 i 1 Livspension i 2009 eller derefter. 3 i 1 Pension Gælder for dem, der blev pensionsberettiget i perioden 01.01.2002 01.05.2007, samt dem der har valgt at skifte fra den kollektive eller fleksible ordning til 3 i 1 Pension. 3 i 1 Livspension Er man automatisk omfattet af, hvis man er blevet pensionsberettiget efter 01.05.2007, eller har valgt at skifte over til 3 i 1 Livspension fra den fra den kollektive, fleksible ordning eller 3 i 1 Pension. På de følgende sider gennemgås principperne i de fire ordninger, samt hvordan og hvornår de forskellige dækninger udbetales. Uanset hvilken af de fire ordninger man har, er gruppelivsforsikringen sumdækninger ens på dem alle. Den kan du læse nærmere om herunder. Dødsfaldssummerne udbetales ved død før det fyldte 67. år. Der udbetales i alt 500.000 kr. til den eller dem, man har begunstiget og 54.000 kr. til hvert af ens børn under 24 år. Invalidesummen udgør 200.000 kr. og udbetales, hvis man af helbredsmæssige årsager varigt mister mindst 2/3 af erhvervsevnen i ethvert erhverv før det fyldte 65/67. år og tilkendes invalidepension og/eller præmiefritagelse fra SAMPENSION. Er man berettiget til invalidesummen, vil dødsfaldssummen (på de 500.000 kr.) blive reduceret med det udbetalte beløb. Dækning ved kritisk sygdom udgør 100.000 kr. og gælder kun for sygdomme, der er konstateret efter 01.10.1997 (for visse sygdomme efter 01.04.1998). Forsikringssummen ved kritisk sygdom udbetales i forbindelse med diagnosticering af forskellige kritiske sygdomme inden dit 67. år, fx: Ondartede kræftformer (nogle mildere kræftformer og forstadier til kræft er ikke omfattet) Blodprop i hjertet Hjerneblødning Dækningen kan, efter visse betingelser, udbetales mere end en gang. Har man ved indtrædelsen i pensionsordningen i forvejen fået konstateret en kritisk sygdom, kan der være begrænsninger i muligheden for udbetaling. En udbetalt forsikringssum i forbindelse med kritisk sygdom modregnes i dødsfaldssummen med det udbetalte beløb, såfremt der sker dødsfald inden tre måneder, efter diagnosen er stillet - uanset dødsårsag. Gruppelivsforsikringen Gruppelivsforsikringen dækker ved død, erhvervsevnetab og kritisk sygdom. Alle dækningerne udbetales som engangsbeløb. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 3 Det er vigtigt, at man adskiller dækningen ved kritisk sygdom fra forsikringsydelser ved invaliditet. I sidstnævnte tilfælde udbetales forsikringen kun ved mindst 2/3 erhvervsevnetab. Kritisk sygdom udbetales derimod, når den dækningsberettigede diagnose er stillet, eller operationen er planlagt eller gennemført. Ved planlagt operation er det en betingelse, at man er accepteret på venteliste. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 4 Den kollektive pensionsordning Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget før 01.01.1991, medmindre de i slutningen af 1990 valgte at skifte til den fleksible pensionsordning, eller efter 01.01.2002 har valgt at skifte til 3 i 1 Pension eller til 3 i 1 Livspension i 2009 eller senere. Pensionsordningen med fast ydelsesmønster, også kaldet den kollektive pensionsordning, er karakteriseret ved, at alle gruppens medlemmer forsikres på samme måde. Der er således på forhånd taget stilling til, hvilke ydelser der skal udbetales ved død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Det vil sige, at man har alle dækningerne fra starten. Der er ikke mulighed for at fravælge en eller flere pensionsydelser. Når vi beregner størrelsen af pensionsydelserne ved død, invaliditet og pensionering, betyder det overordentlig meget, hvilken alder man havde, da man trådte ind i pensionsordningen. Generelt kan man sige, at jo yngre man er ved indtræden i pensionsordningen, jo højere pension får man. Ved fastsættelse af dækningernes størrelse tages udgangspunkt i alderspensionen ved det 67. år, og de øvrige dækninger ved død og invaliditet sættes i forhold hertil. I billedet ovenover viser tallene inde i de forskellige glas, hvor meget de forskellige dækninger udgør i procent af alderspensionen ved det 67. år. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 5 Ydelser på den kollektive ordning Alderspension Alderspensionen udbetales til medlemmet som en livsvarig månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Udbetales alderspensionen før det fyldte 67. år, vil den årlige pension blive nedsat med ca. 7-10 %, for hvert år medlemmet ønsker alderspensionen udbetalt før det fyldte 67. år. Reduktionen kan dog være væsentlig større, hvis medlemmet optages i pensionsordningen i en sen alder. Invalidepension Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager varigt mister mindst 2/3 af sin erhvervsevne i ethvert erhverv. (For tandklinikassistenter og levnedsmiddellaboranter ydes der halv invalidepension, hvis medlemmet mister mellem halvdelen og 2/3 af sin erhvervsevne inden det 60. år.) Udbetaling af invalidepensionen ophører ved medlemmets 67. år, eller hvis erhvervsevnetabet genvindes eller ved død forinden. Invalidepensionen er af samme størrelse som alderspensionen (se dog ovenfor med hensyn til tandklinikassistenter og levnedsmiddellaboranter). Erhvervsevnetabet måles ud fra den generelle erhvervsevne og ikke i forhold til den pågældendes job. Ægtefællepension Pensionen udbetales til medlemmets ægtefælle/registrerede partner i tilfælde af død. Pensionen udbetales som en månedlig ydelse og er livsvarig til ægtefællen/den registrerede partner og uafhængigt af, om ægtefællen/den registrerede partner senere indgår nyt ægteskab/registreret partnerskab. Følgende betingelser for ægteskabet / det registrerede partnerskab skal være opfyldt: Ægteskab/registreret partnerskab skal være indgået, inden medlemmet er gået på pension. Ægteskab/registreret partnerskab skal være indgået, inden medlemmet fylder 65 år. Ægteskab/registreret partnerskab skal have bestået i mindst tre måneder før dødsfaldet (dette gælder dog ikke ved ulykke eller pludselig sygdom). Ægtefællepensionen kan ikke udbetales til en samlever. Ægtefællepensionen udgør 60 % af alderspensionen. Børnepension Børnepensionen udbetales til hvert pensionsberettiget barn under 21 år (24 år for så vidt angår tandklinikassistenter og levnedsmiddellaboranter) ved medlemmets død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Børnepensionen udbetales som en månedlig ydelse, til barnet fylder 21 år / 24 år. Er barnet under 18 år, udbetales pensionen til værgen. Børnepensionen ophører ved barnets død. Børnepensionen udgør 10 % af alderspensionen (20 % for tandklinikassistenter og levnedsmiddellaboranter). Er eller bliver børnene forældreløse, fordobles børnepensionen. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 6 Børnepensionen kan udbetales til medlemmets egne biologiske børn - medmindre de er bortadopterede - adoptivbørn og stedbørn. Før der kan være tale om stedbørn, skal medlemmet være gift med børnenes biologiske far eller mor. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 7 Den fleksible pensionsordning Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget efter 01.01.1991 (for tandklinikassistenter og levnedsmiddellaboranter 01.01.92), men inden 01.01.2002. Den gælder også for dem, som i 1991 valgte at skifte fra den kollektive til den fleksible pensionsordning, medmindre de efter 01.01.2002 har valgt at skifte til 3 i 1 Pension, eller til 3 i 1 Livspension i 2009 eller senere. Den fleksible pensionsordning er sammensat af en obligatorisk del og en valgfri del. Obligatoriske ydelser er vist med blåt og valgfrie med grønt. Ydelserne er angivet som procenter af den årlige pensionsgivende løn. Den obligatoriske del er sammensat af nogle forsikringsmæssige grundydelser, som man skal have med i sin pensionsordning. Man kan ikke fravælge grundydelserne eller ændre den procentmæssige størrelse af dækningerne. Samtidig er de obligatoriske ydelser etableret i en prioriteret rækkefølge. Det kan betyde, at man ikke får alle de obligatoriske grundydelser fuldt ud. Når alle de obligatoriske grundydelser er etableret, det kan være allerede ved optagelsen i ordningen eller på et senere tidspunkt, skal man bruge et eventuelt overskydende pensionsbidrag til at supplere pensionsordningen med de valgfrie ydelser efter eget ønske. Senere i dette afsnit under Behovsanalyse kan du læse nærmere om, hvad man skal være opmærksom på i sit valg af valgfrie ydelser. Her kan du bl.a. også læse om, hvordan man har mulighed for selv at indbetale ekstra på ordningen. Det betyder, at man køber ydelserne i en bestemt rækkefølge og i det omfang, der er penge til det. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 8 Ydelser på den fleksible ordning - Obligatorisk del Børnepension Børnepensionen udbetales til hvert pensionsberettiget barn under 21 år (24 år for tandklinikassistenter og levnedsmiddellaboranter) ved medlemmets død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Børnepensionen udbetales som en månedlig ydelse, til barnet fylder 21 år / 24 år. Er barnet under 18 år, udbetales pensionen til værgen. Børnepensionen ophører ved barnets død. Børnepensionen udgør 10 % af den årlige pensionsgivende løn. Er eller bliver børnene forældreløse, fordobles børnepensionen. Børnepensionen kan udbetales til medlemmets egne biologiske børn - medmindre de er bortadopterede - adoptivbørn og stedbørn. Før der kan være tale om stedbørn, skal medlemmet være gift med børnenes biologiske far eller mor. Alderspension Alderspensionen udbetales til medlemmet som en livsvarig månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales ved det fyldte 60. år. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Udbetales alderspensionen før det fyldte 67. år, vil den årlige pension blive nedsat med ca. 7-10 % for hvert år, medlemmet ønsker alderspensionen udbetalt før det fyldte 67. år. Alderspensionen udgør 30 % af den årlige pensionsgivende løn. Alderssum Alderssummen udbetales, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderssummen kan udbetales. Alderssummen kan tidligst udbetales fra medlemmets fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år. Dør medlemmet inden det fyldte 67. år, bortfalder alderssummen uden udbetaling. Er medlemmet fyldt 67 år, og alderssummen ikke er blevet udbetalt, vil den ved medlemmets død blive udbetalt til arvingerne. Udbetales alderssummen før det fyldte 67. år, vil summen blive nedsat med ca. 5-7 % for hvert år, summen udbetales før det fyldte 67. år. Reduktionen kan dog være væsentlig større, hvis medlemmet optages i pensionsordningen i en sen alder. Alderssummen udgør 50 % af den årlige pensionsgivende løn. Invalidepension Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager varigt mister sin erhvervsevne med mindst 2/3 i ethvert erhverv. Udbetalingen af invalidepensionen ophører ved medlemmets fyldte 67. år, eller hvis erhvervsevnen genvindes eller ved død forinden. Invalidepensionen udgør 30 % af den årlige pensionsgivende løn. Reduktionen kan dog være væsentlig større, hvis medlemmet optages i pensionsordningen i en sen alder. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 9 Ydelser på den fleksible ordning - Valgfri del Når alle de obligatoriske grundydelser er etableret, det kan være allerede ved optagelsen i ordningen eller på et senere tidspunkt, skal medlemmet efter eget ønske bruge det overskydende pensionsbidrag til at supplere pensionsordningen med valgfrie ydelser. Man har altid mulighed for at ændre på sammensætningen af de valgfrie dækninger. De valgfrie ydelser etableres som en procentdel af den årlige pensionsgivende løn. Alderspension Der er ikke noget maksimum for, hvor meget medlemmet kan forhøje alderspensionen med. Der kan dog kun købes yderligere alderspension, så langt pensionsbidraget rækker. Har medlemmet en ægtefællepension, kan dækningen altid fravælges, fx hvis medlemmet skulle blive skilt. Se eventuelt afsnit 15 - Separation og skilsmisse. Ugiftesum Ugiftesummen udbetales som en engangssum ved medlemmets død inden det fyldte 67. år. Ugiftesummen kan højst udgøre 320 % af den årlige pensionsgivende løn. Medlemmet kan inden for nogle begrænsede rammer selv bestemme, hvem der skal have udbetalt forsikringssummen. Læs nærmere om disse regler under "Begunstigelsesregler" - afsnit 13. Invalidepension Medlemmet kan forhøje invalidepensionen, så den højst udgør 80 % af den årlige pensionsgivende løn. Tandklinikassistenter og levnedsmiddellaboranter har mulighed for at vælge halv invalidepension, der udbetales, hvis medlemmet mister mellem halvdelen og 2/3 af erhvervsevnen, inden vedkommende fylder 60 år. Hvis medlemmet benytter sig af denne mulighed, vil der også være halv invalidepension på den obligatoriske del. Ægtefællepension Pensionen udbetales til medlemmets ægtefælle/registrerede partner i tilfælde af død. Pensionen udbetales med en månedlig ydelse og er livsvarig til ægtefællen/den registrerede partner - og uafhængigt af, om ægtefællen/den registrerede partner senere indgår nyt ægteskab/registreret partnerskab. Ægtefællepensionen kan højst udgøre 80 % af den årlige pensionsgivende løn. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 10 3 i 1 Pension Er man pensionsberettiget i perioden 01.01.2002 01.05.2007, har man automatisk 3 i 1 Pension. Den gælder også for dem, som har valgt at skifte fra den kollektive eller fleksible ordning til 3 i 1 Pension efter 01.01.2002, med mindre de i 2009 eller senere, har valgt at skifte til 3 i 1 Livspension. Er man pensionsberettiget efter 01.05.2007, er man i stedet omfattet af 3 i 1 Livspension, se herom senere. I 3 i 1 Pension anvendes 2/3 af pensionsbidraget til obligatoriske ydelser (Basispension) og 1/3 til valgfrie ydelser (Valgpension). Det betyder, at man allerede fra første indbetaling har mulighed for at tilpasse pensionsordningen efter eget ønske og behov. Basispension I Basispension finder man de obligatoriske pensionsdækninger. De er opbygget efter et kollektivt princip, hvor der er obligatoriske ydelser, der udbetales ved død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Der er ikke mulighed for at fravælge en eller flere af pensionsydelserne. Ved fastsættelse af dækningernes størrelse tages udgangspunkt i alderspensionen ved det 65. år, og de øvrige dækninger ved død og invaliditet sættes i forhold hertil. Valgpension Valgpension indeholder forskellige pensionsdækninger, som man frit kan sammensætte efter ens behov og livssituation. Dækningerne kan kombineres frit, og man kan vælge om undervejs. Som nævnt anvendes 1/3 af pensionsbidraget til Valgpension. Man kan frit vælge mellem de valgfrie ydelser, så langt dette beløb rækker. Man kan også vælge frivilligt at foretage ekstra indbetaling af pensionsbidrag. Disse beløb anvendes fuldt ud til valgfrie ydelser. På nogle af dækningerne er der et loft for, hvor mange procent af pensionsbidraget der kan indsættes. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 11 Ydelser på 3 i 1 Pension - Basispension Livsvarig alderspension Alderspensionen udbetales til medlemmet som en livsvarig månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Invalidepension Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager varigt mister mindst 2/3 af sin erhvervsevne i ethvert erhverv. Udbetaling af invalidepensionen ophører ved medlemmets 65. år, eller hvis erhvervsevnetabet genvindes eller ved død forinden. Invalidepensionen er af samme størrelse som alderspensionen ved det 65. år. Erhvervsevnetabet måles ud fra den generelle erhvervsevne og ikke i forhold til den pågældendes job. Børnepension Børnepensionen udbetales til hvert pensionsberettiget barn under 21 år ved medlemmets død. Børnepensionen udbetales som en månedlig ydelse, til barnet fylder 21 år. Er barnet under 18 år, udbetales pensionen til værgen. Børnepensionen ophører ved barnets død. Børnepensionen udgør 25 % af alderspensionen ved det 65. år. Er eller bliver børnene forældreløse, fordobles børnepensionen. Børnepensionen kan udbetales til medlemmets egne biologiske børn - medmindre de er bortadopterede - adoptivbørn og stedbørn. Før der kan være tale om stedbørn, skal medlemmet være gift med børnenes biologiske far eller mor. Ydelser på 3 i 1 Pension - Valgpension Livsvarig alderspension Der er ikke noget maksimum for, hvor meget medlemmet kan forhøje den livsvarige alderspension med. Der kan dog kun købes yderligere alderspension, så langt pensionsbidraget rækker. Ophørende alderspension Udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 65 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Hvis man dør i udbetalingsperioden, stopper udbetalingen. Dør man, før man er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Ratepension Udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 65 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før ratepensionen kan udbetales. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 12 Ratepensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Dør man, før man er berettiget til at få ratepensionen udbetalt, bortfalder den uden udbetaling. Der er mulighed for at vælge, at den skal udbetales, hvis man dør inden det fyldte 65. år. Det kalder vi sikring ved død. Dør man i udbetalingsperioden, fortsætter udbetalingen til den eller de personer, man har begunstiget enten som en månedlig ydelse, til de 10 år er gået, eller som et engangsbeløb. Alderssum Alderssummen udbetales som et engangsbeløb, når man går på pension. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før alderssummen kan udbetales. Alderssummen kan tidligst udbetales ved det fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år. Hvis man vælger at få alderssummen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver summen mindre. Man kan højst anvende halvdelen af den (overenskomstaftalte) indbetaling til Valgpension til engangsudbetalinger såsom alderssum og dødsfaldssum. En frivillig ekstraindbetaling er ikke omfattet af denne begrænsning. Er man fyldt 65 år, og har man ikke fået alderssummen udbetalt, vil den i tilfælde af død blive udbetalt til medlemmets arvinger. Dør man, før man er berettiget til at få alderssummen udbetalt, bortfalder den uden udbetaling. Der er mulighed for at vælge, at få det beløb, man på dødsfaldstidspunktet har nået at spare op på alderssummen, udbetalt til sine efterladte, hvis man dør inden det fyldte 65. år. Det kalder vi sikring ved død. Invalidepension Dækker invalidepensionen under Basispension ikke medlemmets økonomiske behov, er der mulighed for, under Valgpension, at forhøje dette beløb. Livsvarig ægtefælle/samleverpension Pensionen udbetales til medlemmets ægtefælle, registrerede partner eller samlever ved medlemmets død. Pensionen udbetales hver måned til ægtefællen, registrerede partner eller samlever, så længe han eller hun lever og uafhængig af, om ægtefællen senere indgår nyt ægteskab. Hvis man har valgt ægtefællepension, kan man fravælge dækningen, hvis ægtefællen eller den registrerede partner dør før medlemmet, eller hvis man går fra hinanden. Hvis man vælger samleverpension, er det en betingelse, at man har fælles bopælsadresse på det tidspunkt, dækningen vælges. Hvis man senere går fra hinanden, bevarer den tidligere samlever retten til samleverpensionen, medmindre man fravælger den. Man kan altid fravælge den, selvfølgelig også hvis samleveren dør før medlemmet. Ophørende ægtefælle-/samleverpension Udbetales til medlemmets ægtefælle, registrerede partner eller samlever, når medlemmet dør. Pensionen udbetales hver måned til ægtefællen, den registrerede partner eller samlever, indtil han eller hun fylder 65 år og uafhængig af, om medlemmets ægtefælle senere indgår nyt ægteskab. Hvis man har valgt ægtefællepension, kan man altid fravælge dækningen, fx hvis ægtefællen eller den registrerede partner dør før medlemmet, eller hvis man går fra hinanden. Hvis man vælger samleverpension, er det en betingelse, at man har fælles bopælsadresse på det tidspunkt, dækningen vælges. Hvis man senere går fra hinanden, bevarer den tidligere samlever retten til samleverpensionen, medmindre man fravælger C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 13 den. Man kan altid fravælge den, selvfølgelig også hvis samleveren dør før medlemmet. Ratepension ved død Den bliver udbetalt til den eller de personer, man har indsat som begunstigede, hvis man dør, inden man fylder 65 år. Udbetalinger til ægtefælle, registreret partner, samlever, samt børn og livsarvinger under 24 år sker i rater over 10 år. De kan i stedet vælge at få pengene udbetalt som et engangsbeløb. Udbetalinger til alle andre sker som et engangsbeløb. Dødsfaldssum Udbetales som en engangssum ved død inden det fyldte 65. år. Man kan højst anvende halvdelen af ens indbetaling til Valgpension til engangsudbetalinger såsom dødsfaldssum og alderssum. En frivillig ekstraindbetaling er ikke omfattet af denne begrænsning. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc
Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 14 3 i 1 Livspension Er man pensionsberettiget efter 01.05.2007, har man automatisk 3 i 1 Livspension. Den gælder også for dem, som har valgt at skifte fra den kollektive, den fleksible ordning eller 3 i 1 Pension til 3 i 1 Livspension i 2009 eller senere. I 3 i 1 Livspension anvendes 2/3 af pensionsbidraget til obligatoriske ydelser (Basispension) og 1/3 til valgfrie ydelser (Valgpension). Det betyder, at du allerede fra første indbetaling har mulighed for at tilpasse pensionsordningen efter eget ønske og behov. Basispension I Basispension finder du de obligatoriske pensionsdækninger. De er opbygget efter et kollektivt princip, hvor dækningerne ved død, tab af erhvervsevne og kritisk sygdom er etableret som en gruppelivsforsikring. Gruppelivssummerne er de samme, som dem der er beskrevet under afsnittet Pensionsordningerne tidligere i hæftet. Udover gruppelivssummerne kan du være omfattet af en gruppeinvaliderente. Hvis du ved optagelsen er under 50 år, udgør gruppeinvaliderenten 20 % af din pensionsgivende løn, hvis du ved optagelsen er mellem 50 og 60 år, udgør gruppeinvaliderenten 10 % af din pensionsgivende løn. Hvis du ved optagelsen er fyldt 60 år, vil du ikke være omfattet af gruppeinvaliderenten. Gruppeinvaliderenten udbetales, hvis du er fratrådt dit job, og du varigt mister mindst 2/3 af din erhvervsevne i et ethvert erhverv før dit 67. år. Desuden vil du være omfattet af en gruppebørnerente til dine børn under 21 år. Børnerenten udbetales ved din død og frem til barnets 21. år. Gruppebørnerenten udgør 12.000 kr. pr. barn. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\1. HK-ere 2011\hk afsnit 07-2011.doc