Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for simpelt. Målgruppen er alle mennesker med interesse for den psykologiske del af mennesket. Forskningen, der ligger bag, er langt mere kompleks end det, jeg beskriver nedenstående. Jeg forsøger som sagt at ramme en gruppe mennesker med interesse for det samme på mange forskellige faglige niveauer. Når man ikke er vant til at tænke på en måde, hvor man deler sine oplevelser at verden op i sanseoplevelser og den tankemæssige bearbejdning heraf, som de fleste ikke er, kan det godt kræve lidt tilvænning at tænke i dominans-velvære termer. Man bruger i virkeligheden tankerne til at forestille sig noget, som det er umuligt for dem at være bevidst om. Det er simpelthen fordi, der ikke er nogen bevidsthed på sanseniveau. Man beder altså den tænkende del af hjernen forestille sig en hjerne, hvor den selv ikke er tilstede. Jeg forstår godt, at det for nogle kan virke som noget højtflyvende teoretisk sludder-mudder. Hvis læseren er overbærende og anerkender, at der findes en del af hjernen, der umiddelbart fungerer på sanseniveau, selvom det er svært at forestille sig, hvordan det opleves, kan jeg gå videre til det næste område: Forventning baseret på erfaring. Det lader til, at hjernen fungerer på en måde, hvor den efter bedste evne forventer, hvad der sker i forskellige situationer. Hvor god hjernen er til det, afhænger naturligvis af hvilke erfaringer, det enkelte menneske har gjort sig. Man behøver ikke nødvendigvis at have gjort sig nogen erfaring om en given situation, hvori man befinder sig. Det har man ikke, hvis man bare ikke har været opmærksom eller har blokkeret for oplevelsen ved hjælp af en forsvars teknik. Udover at vores erfaringer har betydning er det også vigtigt at være opmærksom på, at man både reagerer følelsesmæssigt på fantasi og virkelighed. Nogle mennesker lever så meget i en fantasiverden og lader til at have det godt med bortset fra, når virkeligheden ikke stemmer overens
med den fantasi, de lever i. Så bliver de forvirrede. Det lader til, at der er tale om en automatisk proces, der ikke kan styres af bevidstheden. Man kan ikke styre noget, man ikke er bevidst om, så det siger sig selv. Det er åbenbart en del af hjernens grundlæggende måde at fungere på, en del af dens psykologiske dna, om man vil. Man skal ikke have ret megen fantasi for at forestille sig, at denne proces passer ind i det billede, mange har af mennesket, at vi fra naturens hånd er forberedt på eventuelle farer i vores omverden. Hvis det er rigtigt, at hjernen automatisk fungerer på denne måde er det noget, der kan sammenkobles med mange andre teorier i samme genre, f.eks. kamp-flugt-ligge stille beskrivelserne som udtryk for et menneskes og mange dyrs reaktioner ved angreb. Motivationen for handling ligger helt sikkert ofte i følelser hos mennesker og sikkert også dyr. En af formålene med dominans-velvære teorien er at gøre opmærksom på, at mennesker også har mulighed for at handle ud fra tanker. Gør man det, er der større chance for succes, dvs. at det går, som man gerne vil, end hvis man handler på grund af følelser. Den automatiske sanseforventnings proces er det centrale i dominans-velvære teorien. Den beskriver teoretisk, hvordan man kan forestille sig sammenhængen mellem sanseindtryk, der foregår på et ubevidst niveau og produktionen af følelser alt efter, hvad man forventer i en given situation baseret på sine erfaringer. Selvom det er teoretisk, er det let at genkende, hvis man bruger lidt tid på at sætte sig ind i det. Det kan tænkes, at den viden, teorien beskriver, kan bruges i mange praktiske sammenhænge. Man kan få et overblik ved bare at kigge på titlerne på de 12 bøger, der udkommer i 2016 skrevet på baggrund af dominans-velvære teorien
1. februar 2016 Velværeafhængighed - som set gennem dominans-velvære teorien 1. februar 2016 Parforhold - som set gennem dominans-velvære teorien 1. februar 2016 Angst - som set gennem dominans-velvære teorien 1. april 2016 Personlig succes - som set gennem dominans-velvære teorien 1. april 2016 Mobning - som set gennem dominans-velvære teorien 1. april 2016 Selvværd - som set gennem dominans-velvære teorien 1. juni 2016 Børn - som set gennem dominans-velvære teorien 1. juni 2016 Depression - som set gennem dominans-velvære teorien 1. juni 2016 Talentudvikling - som set gennem dominans-velvære teorien 1. september 2016 Faglig succes - som set gennem dominans-velvære teorien 1. september 2016 Stress - som set gennem dominans-velvære teorien 1. september 2016 Livskvalitet - som set gennem dominans-velvære teorien
Den automatiske sanseforventningsproces - grafisk illustreret: Forventet sanseindtryk Virkelig eller forstilt sanseindtryk Erfaring Hvis ændret Større Mindre Velvære Evne til at dominere Depression Styrke Evne til at påvirke Angst Glæde Evne til at se sammenhæng Tomhed