rkitektens rolle Magnus erg Jørgensen, a-lab
Kan hensynet til utbygger og ønske om å selge et prosjekt på den ene siden balanseres mot samfunnshensyn på den andre?
Medvirkning PL 1.1 Lovens formål..planlegging og vedtak skal sikre åpenhet, forutsigbarhet og medvirkning for alle berørte interesser og myndigheter. Det skal legges vekt på langsiktige løsninger, og konsekvenser for miljø og samfunn skal beskrives... 4-2. Planbeskrivelse og konsekvensutredning lle forslag til planer etter loven skal ved offentlig ettersyn ha en planbeskrivelse som beskriver planens formål, hovedinnhold og virkninger, samt planens forhold til rammer og retningslinjer som gjelder for området. 5-1. Medvirkning Enhver som fremmer planforslag, skal legge til rette for medvirkning. Kommunen skal påse at dette er oppfylt i planprosesser som utføres av andre offentlige organer eller private.. OSLO K Mal for planforslag til offentlig ettersyn:..illustrasjonene skal vise det som sikres i planforslaget gjennom kart og bestemmelser. Dersom bestemmelsene f.eks åpner for balkonger 2 m utenfor regulerte byggegrenser, skal bebyggelsen også illustreres med slike balkonger. Vesentlige kvalitetselementer, f.eks vannspeil, skal bare vises dersom dette sikres i bestemmelsene..
FORELØPIG Skien rygge Illustrasjon: a-lab
Inspirasjon vs. korrekt gjengivelse (forleding vs. forklaring?) FOTO: Privat/Sveinung råthen
FORELØPIG Skien rygge - ratsbergallmenningen Illustrasjon: Leth&Gori
FORELØPIG Skien rygge - ryggeplassen Illustrasjon: a-lab ryggeplassen
FORELØPIG Skien rygge - Tollbodplassen Illustrasjon: Leth&Gori, a-lab
FORELØPIG Skien rygge - yrom Illustrasjon: Leth&Gori
UDESERVERING JPNSK HVE LEKEPLSS TERSSER/TRPPE TERSSER YGNING FORELØPIG SKTERNR PRKOUR URN GRDENING LNDSKPELIG TRPPE GRØN VÆG KLTREVÆG LOPPEMRKED LOMMEPRK PETNQUE OLDTUR MEGSKK FORPLSS LOMMEPRK VNNFLL Skien rygge - yrom SKIEN RYGGE TVERGTER 19-10-2012 LETH & GORI IDÉER TIL UDFORMNING F TVERGTER SKIEN RYGGE TVERGTER 19-10-2012 LETH & GORI Illustrasjon: Leth&Gori
H570 1666 m² 741 m² Tollbodplassen o_torg 2474 m² 5 2. #9 H740 434 m² #9 #10 ga yg br ne ba rn Je #8 #9 #7 #4 m ro ep vn Ha o_s3 957 m² #2 en ad en o_t2 418 m² ryggescenen o_f1 821 m² Felt 2 1155 m² o_h1 596 m².9 Felt 1 1617 m² #1 13 #4 #5 8 n nte ka ge yg r en ng o_p4 i n #6 n 310 m² e #5 llm a g o_p3 er 266 m² sb t a r o_p2 178 m² #13 5.3 #3 rnb Je o_f2 355 m² o_p5 336 m² #7.0 8.5 o_p1 1042 m² Felt 4 1357 m² Felt 5 #14 1106 m² me pro nad #15 8.0 en o_h3 131 m² #18 8.0 9 13. 8.0 H320_1 FORELØPIG 1663 m² vne #17 #11 o_s4 Ha Felt 6 1054 m² o_s6 1292 m² ga #12 #16 ryg eb an o_e1 6725 m² Felt 3 670 m² ryggeplassen o_f3 2477 m² o_h2 1458 m² #20 #19 #25 #24 3.4 #22 Felt 8 546 m² Felt 7 1958 m² #23 Havnetorget #26 o_t3 1466 m² #21 o_f4 609 m² Hav 9 13. #34 en Felt 11 704 m² 6.0 3.0 o_t4 5.4 5.0 #27 ss pla nel den #29 #35 Tun Felt 9 2797 m² ena rom nep nten eka g ryg o_e2 1028 m² #33 Gampedalsforbindelsen n #28 sse pla o_t5 ro o_p6 668 m²
Illustrasjon: a-lab FORELØPIG Skien rygge Illustrasjon: a-lab
Endring? For forklarende og godt illustrerte plandokumenter finner man inspirerende alternativ i Danmark.
Århusgadekvarteret i nordhavn Lokalplan nr. 432 "Carlsberg II" Del II - lokalplanens bestemmelser Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan orgerrepræsentationen har den 15.06 2011 vedtaget forslag til lokalplan "Århusgadekvarteret i Nordhavn" offentlig høringsperiode fra den 01.08 til den 30.09 2011 Københavns Kommune Lokalplanen er vedtaget på orgerrepræsentationens møde den 29. januar 2009 og bekendtgjort den 18. februar 2009.
6. ebyggelsens ydre fremtræden ktiv facade Langs de på tegning 2 med rød streg markerede facadeforløb skal stueetagen have en aktiv facade, der understøtter det ønskede byliv gennem en anvendelse med en høj grad af facadeaktivitet, der lægger op til interaktion og visuel kontakt mellem stueetage og byrum. Dette sker gennem åbne facadepartier med mange indgange, svarende til en indgang for hver ca. 6 m. kommentar Kantzonens bredde fastlægges endeligt ved detaljeringen af byrum og bebyggelse i samspil med de øvrige hensyn. Kantzoner, som ligger i vejareal, må kun indrettes med løst inventar, som for eksempel bænke og beplantning. Kantzoner, som ikke ligger i vejareal, må indrettes med faste elementer og bygningsdele som f.eks. trappetrin, udbygninger, sokler og plinte som illustreret på referencefoto, figur 8.1 og figur 8.2. Skitsen og fotoet illustrerer en aktiv facade med stor åbenhed, mange indgange, høj detaljeringsgrad og stor grad af interaktion og visuel kontakt mellem ude og inde. Der er særlige bestemmelser for kantzonerne på Sandkaj er i 8 stk. 12 og for de på tegning nr. 4 markerede lokale haver og parker i 8 stk. 19. Referencefoto jf. 8, stk. 2. Eksempel på en bred kantzone, der er indrettet med siddeplads omkring indgangspartiet og beplantning ud for beboelsen. Stockholm Åben facade Langs de på tegning 2 med blå streg markerede facadeforløb skal stueetagen have en åben facade, med en høj grad af åbenhed og visuel kontakt, men ikke nødvendigvis direkte aktiv facade, og med minimum én indgang for hver ca. 10 m. Skitsen og fotoet illustrerer en åben facade med stor grad af visuel kontakt mellem ude og inde. fdæmpet facade Langs de på tegning 2 med grøn streg markerede facadeforløb signalerer de afdæmpede facader en højere grad af privathed f.eks. gennem mindre visuel kontakt og færre indgange - dog minimum én indgang for hver ca. 12 m. Vejlinie Vejlinie Fig. 8.1. jf. 8, stk. 2. Eksempler på indretning af smalle kantzoner med markering af indgangspartier, siddemuligheder og begrønning. Kantzoner, som ligger indenfor vejarealet, må kun være 60 cm brede og må kun indrettes med løst inventar som f.eks. bænke og plantebede. Dette er vist på illustrationen til venstre og i midten. Kantzoner, der ligger udenfor vejarealet, må indrettes med fast inventar som f.eks trapper. Dette er vist på illustrationen til højre. Den stiplede linje angiver skellet mellem vej- og privat areal. Vejlinie Skitsen og fotoet illustrerer en afdæmpet facade med mindre vinduesåbninger og mindre visuel kontakt mellem ude og inde. Vejlinie Vejlinie Vejlinie 22 Københavns Kommune Lokalplan "Carlsberg II" Fig. 8.2 jf. 8, stk. 2. Eksempler på indretning af brede kantzoner, som ligger uden for vejarealet. Til venstre er indgangspartiets markeret i både facade og kantzone. I midten vises en hævet kantzone, der indrammet med gitterhegn, afgrænser privatrummet uden at være en barriere for samspil med offentligheden. Til højre vises en inviterende kantzone, der ligger i forbindelse med aktive eller udadvendte funktioner. Den stiplede linje angiver skellet mellem vej- og privat areal. Københavns Kommune 38 Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan " Århusgadekvarteret i Nordhavn"
7. yrum Stemningsbillede aftenaktiviteter på "Kulturpladsen". Snit gennem "Kulturpladsen" og Kedelhuset viser den sydlige del af pladsen til venstre og den nordlige del af pladsen til højre. Stk. 12. yrum - Sandkaj a) Sandkaj skal indrettes til bymæssige funktioner, rekreation, kontakt til vandet, ophold, og bevægelse. b) Sandkaj er en del af promenadeforløbet og udlægges med en 3-4 m bred kantzone, jf. tegning nr. 3, sammenhængende trægrupper, et 8,5 m bredt areal til kørebane med dobbeltrettet trafik og fodgængerarealer, jf. tegning nr. 5, samt en sammenhængende brygge med beplantning og opholdsrum mod vandet, jf. tegning nr. 2. ryggen skal etableres i en bredde på mindst 5 m og indtil en bredde på 18 m. c) Der skal sikres plads til cykelparkering. Cykelparkeringen skal deles i mindre enheder og lokaliseres i forbindelse med indgange til bebyggelsen, ved rekreative og publikumsorienterede funktioner samt ved eventuelle Storbyhave havnebusstop. Redhavnsvej d) Der skal muliggøres stoppested for havnebus og havnerundfart langs Sandkaj eller Nordhavnskaj. e) Der må ingen steder langs Sandkaj være mere end 50 m til en adgang til bryggen og vandfladen. dgangen kan etableres med trapper, ramper og flydebroer. f) De primære bevægelseslinier for fodgængere og cyklister er principielt angivet. Den endelige Storbyhave placering fastlægges ved detaljeringen i samspil med øvrige hensyn. g) Der skal etableres muligheder for ophold, som principielt angivet. Der skal etableres rigeligt med offentlige, ikke-kommercielle opholdsmuligheder til solbadning, picnic, småspil, sociale møder og anden rekreation. Tegningen nedenfor viser principper Plads : for indretning af plads Kulturpladsen. Pladsen skal etableres som et dynamisk rum med en rå, industriel karakter. Pladsens indretning skal give mulighed for aktiviteter dag og aften og for, at funktionerne i Kraftværket og Kedelhuset kan trækkes ud i byrummet. Plads Kulturpladsen er kvarterets rå og kulturelle plads med mindre Der skal opnås en høj grad af tryghed på den nordlige del af pladsen ved at forestillinger, performances, midlertidige, flygtige og faste aktiviteter. Indretningen af pladsen skal tage højde for den særlige rumlige variation på arbejde med belysning og gøre rummet visuelt overskueligt. Pladsen skal etableres, så der kan den centrale del og skal optage og bearbejde det store terrænspring, der især være aktiviteter det meste af dagen, optræder på pladsens sydlige del. og den skal have særlige attraktive funktioner, der aktiverer pladsen om Der kan plantes højstammede træer på den nordlige del for at skabe et fortættet byrum i kontrast til den mere åbne og lyse sydlige del. aftenen. Pladsens store styrke er, at den er Pladsens belægning skal være hård og robust og afspejle pladsens rå, industrielle karakter. solbeskinnet det meste af dagen, hvorfor den er et rigtig godt sted elysningen skal afspejle de kulturelle funktioner, der huses i bygningerne, at opholde sig, og den har 2 karakterfulde dele, en rumlig hvor særlig det sydlige område er vigtigt. varieret intens nordside og en solfyldt, aktiv sydside. Eksempler på træarter til den nordlige del af pladsen kan være ask, platan, robinie, tretorn mv. yrumsafgrænsning Zone velegnet til ophold, længere tid Zone for beplantning Zone for vandelement Primære bevægelseslinier Smal kantzone Temporær kantzone evaret træ Køreareal ktive facader Åbne facader Forbindelse gennem bygning / byggefelt Sigtelinier / vigtige kig Facadeafsnit og hjørner, der skal markeres særligt Lagerkælder Kraftværk Den snoede skorsten Keddelhus Mineralvandsfabrik Tap E vej Storbyhave Forbindelse til Marmormolen og me- Pomenade rika Plads Forbindelse til Marmormolen og merika Plads yrummets udstrækning yggefelt Eksisterende bebyggelse Vandrelaterede funktioner ktive stueetager Hjørne med aktiv stueetage Hjørne med udadvendt stueetage Nedgang til vand Kantzone 4 meter Redhavnsvej yrummets udstrækning yggefelt Eksisterende bebyggelse Kantzone 3 meter Kantzone 0,6 meter udenfor vejareal Principiel markering af kørevej Zone for beplantning Zone velegnet til ophold Vigtige kig Vandrelaterede funktioner ktive stueetager Primære bevægelseslinier Hjørne med aktiv stueetage Mulig udkravning fra 2. sals højde Principiel placering af træer Hjørne med udadvendt stueetage Nedgang til vand Kantzone 4 meter Pomenade Storbyhave S N D K J Sandkaj har i kraft af sin sydvendte orientering og Nordbassinets udstrækning potentialet til at blive en ny attraktiv havnepark. ryggen skal derfor udformes med henblik på at tilbyde et varieret udbud af rekreationsmuligheder med fokus på havnebad, vandaktiviteter, solbadning og gåture. For at opnå den ønskede anvendelighed på promenaden udvides den eksisterende Kantzone 3 meter Silo Zone velegnet til ophold Silo Silo Plads Kantzone 0,6 meter udenfor vejareal Principiel markering af kørevej Zone for beplantning Primære bevægelseslinier Vigtige kig Mulig udkravning fra 2. sals højde Principiel placering af træer S N D K J Promenade kajkant i Nordbassinet. ebyggelsen langs Sandkaj adskilles fra promenaden med et 8,5 m bredt areal til bil- gang- og cykeltrafik. ebyggelsen skal i stueetagerne kunne rumme både erhverv, boliger, caféer og barer og lignende med tilhørende forarealer. Der bør så vidt muligt indarbejdes en fleksibilitet i stueetagens anvendelse. 1:25 Københavns Kommune Lokalplan "Carlsberg II" 31 Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan "Århusgadekvarteret i Nordhavn" Københavns Kommune 41
S S S Tegning nr. 2 - nvendelse PLTNVEJ VESTERROGDE FREDERIKSERG SØNDERMRKEN PILE LLÈ RHEKS LLÉ V CRSTENSGDE TRØJORGG. MERIKVEJ Promenade med trædæk som eksempel på udformningen af den aktive og rekreative promenade ved Sandkaj. o01 i Malmø Illustraion fra konkurrencematerialet der viser udformning af Sandkaj, der fremmer muligheden for det ønskede byliv og aktiviter hele året. Sandkajs høje offentlighedsgrad understøttes af publikumsorienterede stueetager og boliger med klart afgrænsede kantzoner. LUNDYESG. X JERREGÅRDSVEJ NTOI- NETTEVEJ JERREG. SIDEV. VLY LNGGDE X GMLE CRLSERG VEJ III VEJ - KMMS II II PSTEURSVEJ IV FREUNDSG. NY CRLSERG VEJ I JERICHUSG. JERICHUSG. ISSENSG. ERNST MEYERS G. KÜCHLERSGDE IV VESTERFÆLLEDVEJ VI NGELGDE EJDERSTEDGDE LSGDE EJDERSTEDGDE SLIEN SLESVIGSGDE LYRSKOVGDE ENGHVEPRKEN SLESVIGSGDE DNNEVIRKEGDE 1:250 NEVOLDEN VIGERSLEV LLÉ REKTORPRKEN SØNDER OULEVRD IX ENGHVE STTION VII VIII ENGHVEVEJ 4 6.5 5 Snit i Sandkaj hvor bryggen er 5 m. Her er mulighed for ophold, passage og beplantning i for eksempel plantekasser. 0 100 200 300 m Lokalplanområde Grænse mellem underområder Grænse mellem delarealer oliger over 3. etage Kollektive anlæg, idræt, kultur, institutioner mv. Principielle byggefelter ktive facader Åbne facader fdæmpede facader Eksisterende bygninger Have 1:250 Snit i Sandkaj hvor bryggen er 17 m. Her er bryggen indrettet med faste opholdsarealer og beplantning 1:200 54 Københavns Kommune Lokalplan "Carlsberg II" Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan "Århusgadekvarteret i Nordhavn" Københavns Kommune 43