Låneanbefaling Bolig Erhverv - Valuta 4. kvartal 2012 Markedsføringsmateriale 5. oktober 2012 Makroøkonomiske udsigter side 2 Krisen lever endnu med nye runder op og nedture på finansmarkederne. Ny europæisk recession lurer, men fokus kan alligevel skifte til USA med præsidentvalg og truende finanspolitiske problemer. Renterne er fastlåst indtil videre, men en normalisering vil betyde stigende renter og renteforhøjelse fra Nationalbanken. Figur 1: Renteudvikling: Bolig Realkreditrenter 8 7 6 5 4 3 2 Boligfinansiering side 4 Vi anbefaler, at man i forbindelse med den forestående refinansiering af rentetilpasningslån forlænger renteperioden til 5 år eller skifter til fast rente. Vi anbefaler fortsat konvertering af lån med renteloft til fastrente. Alle fastrentelån med under 20 års restløbetid bør revurderes, da der er mange spændende muligheder. Er restgælden ikke stor, behøver den nødvendigvis ikke at være i fast rente. Erhvervsfinansiering side 6 Vi anser stadig et mix af kort og lang renterisiko som det bedste, men anbefaler også, at man har fokus på virksomhedens kredittilsagn og likviditet. Det yderligere fald i den korte ende af rentekurven gør, at vi justerer vores låneanbefalinger. Vi anbefaler, at eksponeringen i segmentet 0-1 år reduceres, og øges i segmentet 2-5 år. Vi anbefaler stadig, at halvdelen af låne-porteføljen placeres i 10-20 års segmentet. 1 0 07 08 09 10 11 12 Fastrentelån Rentetilpasningslån Figur 2: Renteudvikling: Erhverv Rentesatser i DKK 7 6 5 4 3 2 1 0 07 08 09 10 11 12 10-årig swap 5-årig swap CIBOR 3M Figur 3: Renteudvikling: Valuta 3 månedersrenter 7 6 Valutafinansiering side 8 Tiden er fortsat ikke til lån i andet end kroner med mindre virksomheden har betydelige indtægter eller aktiver i andre valutaer. Danmark er fortsat begunstiget af en både historisk og internationalt set meget lav rente. 5 4 3 2 1 0 07 08 09 10 11 12 DKK-CIBOR EUR-EURIBOR CHF-LIBOR Redaktør Chefanalytiker Martin Lundholm Tlf. 96 34 40 55 Email mlu@sparnord.dk Anbefalingerne er gældende indtil andet meddeles på Spar Nords hjemmeside.
Europa i recession fokus på USA Af cheføkonom Jens Nyholm, jny@sparnord.dk, tlf.: 9634 4057 Bedst som man tænkte, at nu var der skabt et fornuftigt værn mod ny uro, bryder uroen løs igen. Den seneste tid har budt på en ny runde aktie- og rentefald og endnu engang var det kombinationen af globale vækstbekymringer og europæisk gældskrise, der var den giftige cocktail. De globale vækstindikatorer som PMI og ISM indeks er faldet støt de seneste måneder og indikerer specielt i Europa, at der fortsat ligger mange udfordringer foran de kommende kvartaler og for flere sydeuropæiske lande, flere år ud i fremtiden. Krisen lever endnu med nye runder op og nedture på finansmarkederne Specielt den spanske træghed i ansøgning om en hjælpepakke og spanske demonstranters relativt voldelige møde med politiet udenfor parlamentet har i den seneste periode tiltrukket sig det finansielle markeds bevågenhed. Uroen kommer på baggrund af annonceringen af intet mindre end den 5. runde af offentlige nedskæringer på bare 9 måneder. Samtidig annoncerede Spanien, at der over de kommende 6 måneder vil blive offentliggjort 43 forslag til reformer af bl.a. pensioner, arbejdsmarked og den offentlige administration. Spanien strammer, men har endnu ikke søgt om hjælpepakker Grækenland er endvidere på vej ind på scenen igen i forbindelse med besøg af den såkaldte Trojka, idet der er opstået uenighed om håndteringen af den græske gæld mellem de 3 parter i Trojkaen (IMF, EU og ECB). IMF mener, at der både skal skæres dybere i budgetterne og nedskrives mere på den græske gæld på 355 mia. EUR (165 pct. af BNP) for at skabe et mere realistisk udgangspunkt for genopretning af både de offentlige finanser og økonomien. Det mener de europæiske partnere (der skal tage tabet) ikke! Grækenland behøver mere tid og flere penge, men højst sandsynligt begge! Både de græske og spanske problemer bliver vi meget klogere på den 18.-19. oktober, når der er EU topmøde i Bruxelles, men kan Spanien holde så længe? Grækenland spøger stadig i kulissen EU topmøde 18.-19. oktober Ny europæisk recession Nedskæringer i Sydeuropa og maksimal usikkerhed i resten af Eurozonen har medført et forværret konjunkturbillede de seneste måned. Det har resulteret i rekordhøj arbejdsløshed og svage konjunkturmålinger. Specielt Frankrig stak ud i den seneste runde af PMI målinger, både indenfor service og industrisektoren. Det franske industribarometer faldt til 42,7 og ligger nu pænt under både Spanien (44,5) og Italien (45,7). Det er nu kun Grækenland, med en PMI indikator for industrien på 42,2, der har en aktivitetsindikator, der ligger lavere. De tyske tal var et lille lyspunkt, idet de viste en stigning fra 44,7 til 47,3 men det ændrer ikke på, at det er pænt under 50, og at Eurozonen er i recession for første gang siden 1. halvår 2009. Besparelser i mange lande vil trække disse økonomier længere ned og kombineret med svaghed i BRIK landende og risikoen for den såkaldte Fiscal Cliff i USA, tegner der sig fortsat nogle meget udfordrende kvartaler (og år!) for den europæiske vækst. Udfordringer der bl.a. forventes at medføre yderligere stigende arbejdsløshed fra et i forvejen rekordhøjt niveau på 11,4 pct. og udfordringer, der fortsat vil holde døren åben for yderligere stimuleringer fra den europæiske centralbank herunder en yderligere rentenedsættelse. Forværret konjunkturbillede i Eurozonen Fransk PMI bekymrende dårligt Eurozonen i recession Fokus skifter til USA Med ESM fonden på plads og ECB klar med opkøb af obligationer i kriseramte lande tyder meget dog trods alt på, at vi kan få et lidt mere roligt europæisk efterår, og at det derfor bliver USA, der i de kommende uger i højere grad vil indtage overskrifterne. For det første går USA nu ind i den afgørende fase op til præsidentvalget den 6. november. For det andet afholdes der sammen med præsidentvalget valg til den Præsidentvalg i USA den 6. november Låneanbefaling 4. kvartal 2012 Side 2 af 9
amerikanske kongres, hvor alle 435 medlemmer af repræsentanterne hus er på valg sammen med 1/3 af senatet (33 senatorer). Et valg der kommer til at afgøre sammensætningen af den kongres, der vel og mærke først træder sammen d. 3. januar. I perioden mellem den 6. november og d. 3. januar kan USA derfor stå uden en beslutningsdygtig kongres - en periode der kaldes Lame Duck. Netop i den periode skal de amerikanske politikere imidlertid træffe nogle ekstremt afgørende beslutninger om, hvorvidt midlertidige skattelettelser fra den gamle Bush regering som planlagt skal ophøre, og om besparelser, der blev vedtaget i august 2011, skal træde i kraft som planlagt ved årsskiftet. Sker det, vil USA med meget stor sandsynlighed bevæge sig ind i en ny recession i 2013 med vidtrækkende konsekvenser for det finansielle marked globalt. Lame Duck Handlingslammelse i USA kan udløse recession i 2013 Selvom en del amerikanske nøgletal faktisk har overrasket til den positive side de seneste uger, har det vigtigste af alle nøgletallene, beskæftigelsen, skuffet de seneste 2 måneder. Det ses bl.a. som en reaktion på den usikkerhed, der er omkring de kommende besparelser/skattelettelser. Virksomhederne er simpelthen for usikre på vækstudsigterne til at ansætte nye folk på nuværende tidspunkt en usikkerhed der også rammer investeringsaktiviteten. Det er netop denne svaghed, som Fed har adresseret med deres nye QE3 program. Usikkerhed er ikke godt for væksten Nye lempelser i Europa Ved det seneste pengepolitiske møde valgte ECB at fastholde renten, men introducerede et program, der ville være utænkeligt for bare nogle ganske få måneder siden. ECB introducerer et såkaldt OMT program (Open Market Transaction), hvor igennem de kan købe ubegrænset op i kriseramte landes obligationsmarked, hvor renten ifølge ECB er for høj målt ud fra rene kreditforhold. Renten afspejler også en usikkerhed omkring det fremtidige medlemskab af euroen en usikkerhed som ECB ikke vil acceptere. Ved denne manøvre håber ECB at få genskabt et enhedsmarked i EUR med de samme kredit og rentebetingelser for alle borgere/virksomheder i alle eurolandende. Når denne transaktionsmekanisme er genetableret, har ECB igen mulighed for at føre traditionel pengepolitik, og er euroområdet fortsat i recession på det tidspunkt, er det langt fra utænkeligt, at centralbanken kan have en sidste rentenedsættelse i ærmet. ECB har introduceret støtteprogram til at opkøbe af obligationer fra krise ramte lande Rentenedsættelse kan komme på tale senere Indtil da, vil både de korte og lange europæiske renter være fastholdt i et jerngreb, men med vidt forskellige konsekvenser for hhv. Syd- og Nordeuropa. I Nordeuropa vil de korte renter blive holdt nede af historisk lave centralbankrenter, mens svage vækstudsigter og investorernes placering i sikre havne vil holde de lange renter nede. I Sydeuropa vil højere renter afspejle den fortsat store kreditrisiko, der forbundet med placering i disse lande. Det er svært at se, at der trods ECB støtte - skulle blive ændret markant på det billede i de kommende måneder. Renterne fastlåst indtil videre I Danmark kan det ikke udelukkes, at der i forbindelse med en eventuel fortsat svækkelse af den danske krone kunne komme en ensidig dansk renteforhøjelse. I første omgang må det forventes at blive en forhøjelse af indskudsbevisrenten, der p.t. er -0,2 pct. Hvis konjunkturudsigterne i Eurozonen fortsætter med at blive forværret, som vi forventer, kan en nedsættelse af den europæiske udlånsrente imidlertid ikke udelukkes. Det vil sandsynligvis medføre, at den danske Nationalbank vælger at fastholde den danske udlånsrente på 0,2 pct. og dermed indsnævre rentespændet til Europa. Renteforhøjelse fra Nationalbanken kan ikke udelukkes Låneanbefaling 4. kvartal 2012 Side 3 af 9
Boligfinansiering for privatbeskattede Af chefanalytiker Martin Lundholm, mlu@sparnord.dk, tlf. 9634 4055 Vi anbefaler, at man i forbindelse med den forestående refinansiering af rentetilpasningslån forlænger renteperioden til 5 år eller skifter til fast rente. Vælg 5 års renteperiode ved næste refinansiering Den store december-auktion for rentetilpasningslån står for døren. Ønsker man at fastholde en høj risiko på sit realkreditlån, anbefaler vi, at man forlænger renteperioden fra 1 år til 5 år i forbindelse med refinansieringen for at sikre renten lidt. Renten på 5-årige rentetilpasningslån er nu nede på samme niveau, som renten var på 1-årige rentetilpasningslån for et år siden. Man kan med andre ord sikre renten i 5 år uden ydelsen ændres nævneværdigt. Dog bør renteperiodens længde ikke overstige den forventede tid, man vil bo i boligen. Forventer man fx kun at skulle bo i boligen i 3 år, skal man vælge et 3-årigt rentetilpasningslån. F5-renten nu så lav som F1-renten var for et år siden Trods udsigterne til en lang periode med lave renter, anbefaler vi helt at skifte til fast rente. Usikkerheden er stor og blot en normalisering vil betyde højere renter. De historisk lave renter giver derfor en unik mulighed for at låse renten fast i hele lånets løbetid. Stiger renten, kommer dertil muligheden for at indfri lånet til en lavere kurs, hvis man har valgt fastrentelån. Stiger den lange rente med fx 2 pct., vil kursen på 30-årigt 3½ pct.-lån falde ca. 15 kurspoint, mens kursen vil være nogenlunde uændret på det 1-årige rentetilpasningslån. Skift til fast rente giver en fuldstændig sikkerhed Konverter lån med renteloft til fastrente Vi anbefaler, at man skifter lån med renteloft ud med lån med fast rente. De fleste lån med renteloft har i dag et renteloft, der ligger langt væk i forhold til de aktuelle muligheder for fast rente. Samtidig ligger den historisk, gennemsnitlige rente på de ældste af disse lån højere end renten på de aktuelle fastrentelån. Ulempen er, at ydelsen her-og-nu stiger, men man får sikkerheden til gengæld. En anden ulempe er, at lån med renteloft skal indløses til markedskurs (dog maksimalt kurs 105) og nogle af disse lån ligger over kurs 100. Sikkerheden ved renteloftet synes nu at ligge langt væk I tabel 1 viser vi en række eksempler, hvor man mod en 1. års månedlig merydelse på 520-650 kr. sikrer en fast rente. Da man går fra variabel til fast rente, kan man ikke beregne den samlede besparelse/udgift ved omlægningen i tabel 1, men derimod øges sikkerheden ved alle de viste eksempler i tabel 1. Lille merydelse giver stor sikkerhed Tabel 1: Eksempler på konvertering af realkreditlån med renteloft og med afdrag Nuværende lån Nyt lån Ændring i 1. års Stigning Obligation / månedlig i obligations- Renteloft Restløbetid Lånepakke Restløbetid nettoydelse restgæld 6% 2038 25 år 3½% 2044 / A 25 år 570 25.300 5% 2038 25 år 3½% 2044 / A 25 år 520 25.600 5% 2018 30 år 3½% 2044 / A 30 år 650 22.850 Note: Restgæld på 1 mio. kr. Efter 32,4 pct. skat. Inkl. standardomkostninger til konvertering mv. Data pr. 4. oktober 2012. Konverter lån med høj fast rente til lån med lav fast rente Vi anbefaler, at lån med kupon på 5 pct. eller højere konverteres til et fastrentelån med lavere kupon. Fokus på 5 ere Tabel 2: Eksempler på konvertering af realkreditlån med fast rente og med afdrag Nuværende lån Nyt lån Ændring i 1. års Stigning Obligation / månedlig Totale i obl. Kupon Restløbetid Lånepakke Restløbetid nettoydelse besparelse restgæld 6% 30 år 3½% 2044 / A 30 år -750 239.200 20.800 5% 30 år 3½% 2044 / A 30 år -390 131.300 19.600 5% 20 år 3% 2034 20 år -650 183.500 19.600 Note: Restgæld på 1 mio. kr. Efter 32,4 pct. skat. Inkl. standardomkostninger til konvertering mv. Data pr. 4. oktober 2012. Låneanbefaling 4. kvartal 2012 Side 4 af 9
I tabel 2 har vi vist nogle få eksempler. Ved at konvertere et 30-årigt 5 pct.-lån falder 1. års månedlige nettoydelse med 390 kr. ved et lån på 1 mio. kr. med afdrag. Den samlede besparelse over hele løbetiden er 131.300 kr. Ulempen er, at restgælden stiger med 19.600 kr. på grund af kurstabet mv. Store besparelser Fastrentelån med løbetid på under 20 år skal revurderes Vi anbefaler, at lån med fast rente og en restløbetid på under ca. 20 år revurderes. Det lave renteniveau har givet mange alternative muligheder for at optimere realkreditlån, som ofte bliver overset i det store medie-billede. Tag fx et 4 pct.-lån med 15 års restløbetid. Ved at omlægge det til et 10-årigt rentetilpasningslån med uændret løbetid, kan der spares 290 kr. i 1. års månedlige nettoydelse ved et lån på 1 mio. kr. Samtidig vil restgælden om 10 år være 26.730 kr. lavere end ved 4 pct.- lånet. Renten er ikke afdækket de sidste fem år ved denne omlægning, men restgælden er til gengæld så lav, at risikoen målt i kroner og øre vil være håndterbar for mange. Mange spændende, alternative muligheder Tabel 3: Eksempler på konvertering af realkreditlån med fast rente og med afdrag Nuværende lån Nyt lån Ændring i 1. års Stigning månedlig Totale i obl. Kupon Restløbetid Obligation Restløbetid nettoydelse besparelse restgæld 5% 20 år 2% 2029 16 år 560 138.500 46.300 4% 15 år F10 15 år -290 Ukendt, da renten ikke kendes de sidste 5 år 11.800 Note: Restgæld på 1 mio. kr. Efter 32,4 pct. skat. Inkl. standardomkostninger til konvertering mv. Data pr. 4. oktober 2012. Tolagsbelåning Markedet for realkreditlån er ikke længere et enhedsmarked, hvor produkterne er ens og bidragssatserne er nogenlunde ens. Det betyder, at man som låntager ikke blot skal se på 1. års månedlige nettoydelse, som ellers har været standard. Det er nu også nødvendigt at se på afdrag, bidrag, øvrige omkostninger og renterisiko. Og det skal sammenholdes med behov og formål, som er individuelt for den enkelte låntager. Afdrage eller bidrage? I tabel 4 ses vores vurdering af Totalkredits 5 standardpakker. Tolagsbelåningen gælder kun for nye lån og i forbindelse med låneomlægning. Fokus på egenskaber og behov Tabel 4: Tolagsbelåning af 1. mio. kr. i Totalkredit. De fem standard lånepakker. Lån 1. mio. kr. A B C D E Toplån, med afdrag 10-årigt fastrentelån 10-årigt renteloft, 10 år F5 Tilpasningslån, 10 år 10-årigt renteloft, 30 år F5 Tilpasningslån, 30 år Bundlån, afdragsfrit i 10 år 30-årigt fastrentelån 10-årigt renteloft, 30 år F1 Tilpasningslån, 30 år 30-årigt fastrentelån F1 Tilpasningslån, 30 år Egenskaber Fast ydelse & Loft over ydelsen & Variabel ydelse & Loft over ydelsen & Variabel ydelse & højt afdrag højt afdrag højt afdrag lavt afdrag lavt afdrag Afdrag pr. md. år 1 1.950 2.010 1.950 580 550 Nettoydelse pr. md. år 1 4.090 3.160 2.700 2.670 1.320 Nettoydelse pr. md. år 11* 3.940 3.580 3.420 4.870 4.320 Eff. låneomk. år 3 # Renten falder ½ pct.point 92.000 52.410 24.200 89.970 26.540 Renten er uændret 92.000 59.150 28.780 91.950 30.800 Renten stiger 1 pct.point 30.140 70.580 37.960 39.220 39.350 Renten stiger 2 pct.point -45.700 77.670 47.180-26.940 47.940 Anbefales Renteloftet ligger for langt Giver god sikkerhed og Kommentar oppe. Lånepakkse A anbefales i stedet. dyrere mulighed for at afdrage gæld. Ønskes variabel rente, anbefaler vi denne lånepakke, men vi anbefaler, at skifte bundlånet ud med F5-lån Giver laveste ydelse, men også højeste budgetusikkerhed og bidrag. Noter: Lån på 1 mio. kr. inkl. bidrag. Efter 32,4 pct. skat. Uden omkostninger.* Ved uændret rente. #Effektiv låneomkostning efter 3 år = Kursværdi af restgæld om 3 år + samlet ydelse efter skat over 3 år låneprovenuet. Kræver at lånet indfries, enten ved salg af boligen eller ved konvertering af lånet. De simulerede renteændringer antages at ske umiddelbart efter optagelsen af lånet. Data pr. 4. oktober 2012. Generelle forudsætninger bag anbefalingerne Alle beregninger og anbefalinger er vejledende og uden ansvar for Spar Nord Bank. Vurderinger og anbefalinger er baseret på standardberegninger og en række forudsætninger, der ikke nødvendigvis er identisk med de vilkår, der gælder for den enkelte låntager. Søg derfor altid konkret rådgivning i Spar Nord Bank. Søg altid rådgivning i Spar Nord Bank Låneanbefaling 4. kvartal 2012 Side 5 af 9
Finansieringsovervejelser for selskaber og VSO Af funktionschef Henrik Nielsen, nie@sparnord.dk, tlf. 9634 4154 Vi anser stadig et mix af kort og lang renterisiko som det bedste, men anbefaler også, at man har fokus på virksomhedens kredittilsagn og likviditet. Negativ rente Siden vores seneste skriv er renten på indskudsbeviser sænket til -0,20 pct. og danske 1-2 årige statsobligationer har handlet til negativ rente. Udlånsrenten i Nationalbanken er dog 0,20 pct., så der er ikke udsigt til, at man får en renteindtægt på sin gæld. Siden sommeren er kapitalindstrømningen til Danmark dog stilnet af og i september har Nationalbanken købt danske kroner for at dæmme op for svækkelsen af kroner overfor euro. Købet af danske kroner var dog i mindre skala og det har derfor ikke betydet nogen nævneværdig ændring i valutareserven. Så længe Nationalbanken ikke skal bruge større beløb for at forsvarer kronen, er der ikke udsigt til isolerede danske renteforhøjelser. På trods af faldet i de korte renter er de lange danske swap renter dog stort set uændrede siden vores seneste skriv. Mangler du en renteudgift, så køb en kort dansk statsobligation. Figur 1: Swap graf, 10 årig DKK 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 Den 10-årige swap-rente har stort set holdt sig under 2 pct. siden maj 2012 2,5 2,0 1,5 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Rentefaldet har siden efteråret 2008 været så markant, at det nu er svært at se de danske renter falde yderligere. De lave danske renter bliver ofte sammenlignet med de japanske; men når renterne renses for den underliggende inflation, ses det af figur 2, at vi i de senere år har haft en rente i Danmark og EuroZonen, der har været noget lavere end det har været tilfældet i Japan. Figur 2: 10-årige realrenter 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Negative realrenter i Danmark, men positive i Japan -1,0-2,0 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Danmark EU (Tyskland) Japan Låneanbefaling 4. kvartal 2012 Side 6 af 9
På sigt vil der kun være mulighed for beskedne rentefald fra det nuværende niveau, eftersom vi allerede har negative realrenter og de nominelle renter ikke er langt fra nul. Vi ser derfor primært en risiko for stigende renter. Blusser uroen i Sydeuropa op igen, vil vi dog kunne se en ny udenlandsk interesse for danske obligationer og derved rentefald. Forventninger Det yderligere fald i den korte ende af rentekurven og udsigten til en stabilisering i valutareserven gør, at vi justerer vores låneanbefalinger. Vi anbefaler nu, at 15 pct. af gælden placeres i segmentet 0-1 år. For at reducere fixing-risikoen, anbefaler vi, at 35 pct. placeres i segmentet 2-5 år. De lange renter virker stadig uholdbart lave på længere sigt med negative realrenter, hvorfor vi fastholder, at halvdelen af låneporteføljen placeres i 10-20 års segmentet. Mix kort og lang renterisiko Figur 3: Rentestruktur på låneporteføljen 15% 10-20 år 50% 2-5 år 35% 0-1 år 2-5 år 6-9 år 10-20 år I forhold til forrige Låneanbefalinger: 0-1 år 25 % 15 % 2-5 år 25 % 35 % 6-9 år 0 % 0 % 10-20 år 50 % 50 % 6-9 år 0% Lav gæld kort rente Vi anbefaler stadig, at man spreder refinanseringsrisikoen over flere år, fx 1, 3 og 5. Det kan ske via swaps og vil øge virksomhedens budgetsikkerhed. Har virksomheden kun en beskeden gæld og høj egenfinansiering, så en rentestigning kun vil have beskeden betydning for driftsresultatet, holder vi fast i at have hovedvægten af finansieringen i korte renter. Lån i den korte rente, hvis gælden er beskeden Renterisiko på passiver og aktiver For virksomheder med større balancer er det vigtigt at forholde sig til effekterne af ændringer i renteniveauet. På passiverne vil renteændringer have betydning for den løbende likviditet; men værdien af et obligationslån eller en renteswap vil også være påvirket. Et udtryk for hvor følsom værdien af ens lån er overfor renteændringer, er varigheden. Hvis man opererer med et varighedsmål på passiverne, så skal man huske, at der er et tilsvarende målepunkt på aktiverne. Hvis man ikke forholder sig til det, vil man i værste fald kunne komme i den situation, at en renteændring betyder et tab på både aktiver og passiver. Derfor vil en løbende gennemgang af følsomheden på likviditeten og de mulige værdiudsving være hensigtsmæssig. Vi anbefaler at få udarbejdet en finansiel politik, der indeholder specifikke mål for likviditetssikkerhed og varighed på både aktiver og passiver. Brug varigheden som risikomål Lav en finansiel politik for likviditet og varighed Realkreditlån til erhverv Det er efter vores vurdering ikke muligt at udstikke generelle anbefalinger om realkreditlån til erhverv på grund af meget varierende skatteforhold. Derudover bør der også tages hensyn til betalingsstrømme og den finansielle situation i øvrigt. Derfor anbefaler vi, at den enkelte låntager også på det område kontakter Spar Nord Bank med henblik på individuel rådgivning. Søg individuel rådgivning Låneanbefaling 4. kvartal 2012 Side 7 af 9
Valutafinansiering Af chefanalytiker Martin Lundholm, mlu@sparnord.dk, tlf.: 9634 4055 Tiden er fortsat ikke til lån i andet end kroner med mindre virksomheden har betydelige indtægter eller aktiver i andre valutaer. Ingen rentegevinster ved lån i valuta Danmark er fortsat begunstiget af meget lave renter, som det fremgår af figur 1. Det betyder, at der rentemæssigt ikke er noget incitament til at låne i fremmed valuta. Hverken euroen eller schweizerfrancen tilbyder rentesatser, der i vores optik kan retfærdiggøre valutalån og dermed påtager sig en valutakursrisiko. Meget lave danske renter Figur 1: 3 måneders pengemarkedsrenter 7 6 5 4 3 2 1 Danmark er fortsat begunstiget af en både historisk og internationalt set meget lav rente 0-1 2007 2008 2009 2010 2011 2012 DKK EUR CHF På den baggrund fastholder vi vores anbefaling om ikke at have hverken EUR eller CHF i låneporteføljen og udelukkende være finansieret i DKK. Kun hvis virksomheden har væsentlige indtægter eller aktiver i valuta, kan det være formålstjenligt at lave lån i pågældende valuta. Valutalån skal knyttes op mod indtægter eller aktiver i pågældende valuta Tabel 1: Låneandele i pct. af den totale gældsportefølje Taktisk Strategisk Valuta Kort horisont Stop Loss Lang horisont DKK 100 % 100 % EUR 0 % 0 % CHF 0 % 0 % Uændret anbefaling Note: Stop loss-niveauerne er angivet over for DKK. De anbefalede låneandele tager udgangspunkt i rentesatser for udlandslån eksklusiv marginal (såkaldte cost of funds ). Det er vigtigt at understrege, at disse anbefalinger er generelle og valutafinansiering altid kræver individuel rådgivning. Såfremt låntager ønsker valutakursrisiko ud over EUR-finansiering skal evnen til at modstå større valutakursudsving være til stede. Låneanbefaling 4. kvartal 2012 Side 8 af 9
RISIKOMÆRKNING: De omtalte produkter i afsnittet "Erhvervsfinansiering" er risikomærket røde i Finanstilsynets risikomærkning. De omtalte produkter i afsnittet "Valutafinansiering" er risikomærket røde i Finanstilsynets risikomærkning såfremt valutafinanseringen finder sted i form af terminskontrakter. INFORMATION OM RISIKOMÆRKNING: Pr. 1. juli 2011 gælder nye danske regler om risikomærkning af de forskellige typer af investeringer. Vi gør opmærksom på, at risikomærkningen ikke bør være det eneste grundlag for dit investeringsvalg. Din rådgiver kan give dig en mere nuanceret vurdering af risikoen ved et bestemt værdipapir. Risikomærkningen er således et supplement til den investeringsrådgivning, som alle kunder kan søge hos Spar Nord Bank A/S. Bemærk endvidere at risikomærkningen gælder for hvert enkelt investeringsprodukt. Der er derfor ikke nødvendigvis en sammenhæng til din samlede portefølje, hvor der også tages hensyn til en række andre forhold. Risikomærkningen tager udgangspunkt i farverne i et trafiklys og inddeler forskellige typer af investeringer i tre kategorier med udgangspunkt i risikoen for tab samt gennemskueligheden af investeringen. De tre kategorier benævnes grøn, gul og rød og er karakteriseret ved: Grøn Risikoen for at tabe hele det investerede beløb må betragtes som meget lille, hvis investeringen holdes til udløb. Der kan dog forekomme kursudsving i investeringens løbetid. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue. Begge kriterier skal være opfyldt. Investeringsprodukterne i den grønne kategori betragtes som relativt enkle. Kategorien omfatter bl.a. statsobligationer (udstedt i DKK og EUR) og danske realkreditobligationer. Gul Der er risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Produkttypen er ikke vanskelig at gennemskue. Begge kriterier skal være opfyldt. Investeringsprodukterne i den gule kategori betragtes som relativt enkle, men der er større risiko for tab end tilfældet er for investeringsprodukterne i den grønne kategori. Kategorien omfatter bl.a. aktier, investeringsforeninger og erhvervsobligationer. Rød Der er risiko for at tabe mere end det investerede beløb. Produkttypen er vanskelig at gennemskue. Blot ét af de to kriterier skal være opfyldt. Investeringsprodukterne i den røde kategori betragtes som mere komplekse. Kategorien omfatter bl.a. en række afledte finansielle instrumenter såsom optioner, valutaterminsforretninger og swaps. Du kan finde yderligere information om risikomærkningen på: www.sparnord.dk/investeringsinfo ANSVARSFRASKRIVELSE: Denne publikation er udgivet af Handelsområdet i Spar Nord Bank A/S, Postboks 162, 9100 Aalborg. Publikationen er markedsføringsmateriale og kan ikke anses som investeringsanalyse. Gengivelsen af publikationen eller dele heraf er ikke tilladt uden forudgående tilladelse. Der er ikke forbud mod at handle inden offentliggørelse og Spar Nord Bank koncernen kan have positioner i de pågældende finansielle instrumenter og valutakryds. Publikationen er baseret på offentligt tilgængeligt materiale, som Handelsområdet i Spar Nord Bank A/S anser for at være pålidelig. Handelsområdet i Spar Nord Bank A/S tager forbehold for fejl i kilder, trykfejl og beregningsfejl. Alle vurderinger er udført på den angivne dato og kan ændres uden videre. Historiske afkast, vurdering af gevinstpotentiale og værdiansættelsesmæssige betragtninger kan ikke opfattes som garanti for fremtid afkast. Med mindre andet er angivet er afkastberegninger opgjort eksklusiv handelsomkostninger. Den fremtidige kursudvikling og/eller det fremtidige afkast kan blive negativt og gevinster eller tab kan blive forøget eller formindsket som følge af valutakursudsving. Anbefalingerne skal ikke opfattes som tilbud om køb eller salg af de pågældende finansielle instrumenter. Spar Nord Bank koncernen påtager sig intet ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Kildeangivelse: Bloomberg, EcoWin, ScanRate, Markit Economics og Spar Nord Bank A/S Redaktionen afsluttet den 5. oktober 2012 Låneanbefaling 4. kvartal 2012 Side 9 af 9