Kære Studenter, Kære 50 års jubilarer og Kære forældre Velkommen til translokation på Gladsaxe gymnasium anno 2016. Eller skulle jeg lige starte med at sige til jer studenter; God morgen, det er jo på en måde jeres sidste Gøg og Gokke. Jeg prøver lige igen, God morgen Det er en dejlig dag i dag og vi har glædet os til at fejre den sammen med jer. Det er en sådan en boblende og glad dag, og da jeg sad og forberedte mig kom jeg til at tænke på en gammel sang, jeg underholdt med til en fest for en måned siden. Det er en melodi grand prix sang fra 1960, sunget af Katy Bødtger. I kender den helt sikkert ikke, men nogle af jubilarer gør måske. Den handler om at gå tur på volden og så har den helt fantastisk omkvæd, som bare er boblende positivt. Sangen hedder Der var en yndig tid og handler om en romantiseret fortid, før verden gik af lave. Men omkvædet er helt skønt og passer lige til i dag. jeg vil lige synge omkvædet for jer, jeg er ikke god til at synge og det ville nok pynte med lidt musik, men. det går nok omkvædet lyder:
Det var dengang, da alting var så hyg ligt Der var dejligt i kongens gamle stad Det var dengang, da livet var så lyk ligt Man gik simpelthen rundt og var glad Er det ikke et skønt omkvæd? og beskriver det ik meget godt den følelse I har ligenu. I går simpelthen rundt og er glad I dag skal vi tage afsked med 340 studenter fordelt på 14 klasser. Det er den største årgang nogensinde. Det er noget andet end i 1966, hvor vores jubilarer havde deres translokation, der var 5 klasser og vel ca. 125 studenter. Så i dag er vi næsten 3 gange så mange studenter og deres forældre. Og pudsigt nok, sådan helt tilfældigt er den ene jubilar - Alice - moster til Ida i 3t. Fra generation til generation Vi starter med en fællessang og jeg vil bede jer studenter rejse jer op og synge for Du danske sommer
Kære studenter Allerførst tillykke med jeres eksamen Så er dagen kommet, der markerer afslutningen på jeres tid på GG, ja på hele jeres 12 år lange skoleforløb. På sådan en dag er der mange følelser i spil, glæde, ja måske ligefrem eufori over, at nu er I færdige, men måske også en følelse af vemod over, at nu er det faktisk slut. Så i dag er på én gang både vemodigt og festligt Gymnasietiden er bag jer og I sidder her så fine med den eftertragtede hue på. I har gået her i tre år, tre vigtige år af jeres liv, tre år, som har formet jer som mennesker og som har udviklet jeres faglige og sociale kundskaber. For ca. tre et halvt år siden deltog nogle af jer sikkert i vores orienteringsaften i januar og jeg ved at jeg sagde til jer, at I skulle prøve og forestille jer og det lød sådan helt sci-fi agtigt - at I kunne blive studenterårgang 2016. det lød langt ude i fremtiden. Det GG I forlader, ser væsentligt anerledes ud end da I startede. Hvis I tænker tilbage på de sidste tre år, så har de været præget af renoveringer og byggestøv og larm har nærmest været normalen for jer. Det har været
noget af en udfordring at drive skole samtidig med omfattende byggeprojekter og vi har måttet være meget kreative for at finde nok lokaler til undervisning. Kan I huske, I havde undervisning i TeaKøk? Eller undervisning her oppe på scenen, det var også et klasseværelse? Man glemmer hurtigt, ik? Jeg ved også godt at I er lidt trætte af at nu er skolen blevet så flot, lige nu hvor I slutter. Jeg vil gerne takke jer for jeres tålmodighed og jeg synes I har taget det med godt humør. Til gengæld kan jeg sige, at I er den første studenterårgang, der har translokation her i den nyrenoverede sal. Nu er I så studenterårgang 2016. Da vi mødtes for en måned sidenfor en måned siden var I gymansieelever og nu er I studenter. Nyd det, I har lov til at være glade. I har sikkert allerede oplevet, hvordan vildt fremmede på gaden ønsker jer tillykke, dytter og smiler til jer. I er de smukke unge mennesker, som Kim Larsen synger om. Jeg vil lige læse et par vers af sangen, og jeg skal nok lade vær med at synge den, selvom læse, men det er meget svært, fordi melodien den er så smuk, teksten lyder I kom flyvende med storken Til dette gudsforladte sted Fra alle fire verdenshjørner Hvis vi ta'r det hele med Og nu er I blevet voksne
Ligner ikke mer' jer selv Stemmerne er forandret men Vi kender jer alligevel Åh, I smukke unge mennesker Pludselig er I stukket af Som legesyge sommerfugle Den allerførste sommerdag Hvad det er, I vil med livet Det ka kun I selv forstå Og I smukke unge mennesker Gid I længe leve må Alle smiler til jer og det er jo fordi jeres ungdom, jeres boblende glæde og begejstring minder os alle sammen om selve livet. For I minder os om at vi selv har været unge og begejstrede og med alle muligheder foran os. Med afslutningen på jeres gymnasietid skriver i jer ind i mange historier. I skriver jeres egen, personlige historie, denne tid vil I altid have med jer som et dejligt minde.
Det samme sker for os andre, for når vi ser på jer bliver vi mindet om vores egen historie, og tænker, hvor var jeg selv henne i jeres alder, hvad tænkte jeg selv dengang om min fremtid. I skriver jer også ind i jeres families historie. Jeres forældre som helt sikkert er stolte over jer og glade på jeres vegne. Det er også en markant begivenhed i deres liv. I kom flyvende med storken og nu sidder I her, som voksne mennesker. Tro mig, det kan man som forældre godt få tårer i øjnene over. I de sidste tre år har I lært og læst på GG, I har befundet jer i en boble, en slags GG boble, som I kan tænke som en metafor for et afgrænset rum, en metafor for et afgrænset sted i en imaginær form. Men en boble er jo netop kendetegnet ved at den på et tidspunkt forsvinder, men der skulle gerne være noget tilbage, som I kan tage med herfra udi verden, noget I kan bruge i fremtiden. Jeg vil sige tre ting, som jeg synes I skal tage med. Det første er carpe diem, det næste er courage og det sidste er semper ardens.jeg skal nok komme tilbage til hvad det betyder. Lad mig begynde med Carpe diem, det kender I måske godt. Udtrykket stammer fra den romerske digter Horats og betyder: "at være til stede i nuet" eller: Lev livet i dag uden at tænke over morgendagens
bekymringer. I er studenter og sørg for at nyd det øjeblik til fulde, for det forsvinder hurtigt, så bær den hat og smil til verden. Lars Lilholt har skrevet om hvor smukt og flygtigt øjeblikketudtrykt er. Han skriver kære Øjeblik tøv en kende du er så ufattelig smuk kære Øjeblik kan du nænne at gå videre mod ophør og suk kære Øjeblik tøv en kende du er så ufattelig smuk Det kan være lidt udfordrende at tøve en kende For der er helt sikkert masser af velmenende mennesker I møder, der spørger interesseret til jer og til jeres fremtid. Især spørgsmål som Hvad vil du så bruge din studentereksamen til? Puha, den er svær at svare på, når man befinder sig i øjeblikket. Det var meget nemmere, da man var barn og med stærk stemme kunne proklamere, jeg skal være brandmand eller jeg skal være prinsesse. I ved godt, hvorfor I sidder her og det er fint med spørgsmål til fremtiden.
Men hvad skal I svare? Det lidt arrogante, karlsmarte svar kunne være carpe diem eller det snusfornuftige svar, sagt med klar og fast stemme. jeg vil være jurist, det lukker munden på de fleste. I har sikkert nogle ideer om, hvilken vej I skal følge i jeres liv og selvfølgelig skal I stille jer selv spørgsmål om jeres vej i fremtiden, men gem dem til i morgen. Men, men carpe diem handler om at være om at være tilstede i nuet. Denne dag er helt speciel, denne dag vil I kun opleve én gang i jeres liv. Så mærk lige efter, hvor fedt det er at sidde her i dag. Prøv at lukke øjnene, mærk efter, mens jeg tæller til tre. godt - fantastisk følelse Det næste I skal tage med er courage. Det er modet til at kaste sig ud i nye eventyr, og prøve noget man ikke har prøvet defør. DRs journalist Puk Damgaard, som er korrespondent i Mellemøsten, har skrevet en studentertale og hendes råd jer studenter er Flyv for fanden. Hun skriver om det moderne, globale mennske Forleden sad jeg i et fly på vej til Kairo og overhørte en samtale mellem to passagerer bag mig. Den ene, der lød til at være amerikaner, spurgte sin sidemand:
Hvor er du fra? Jeg er fra Svaret svævede i luften et øjeblik. Indien. Men altså jeg bor i London jeg arbejder dog mest i Bruxelles, og nu er jeg på vej til nogle møder i Kairo. Et hybridmenneske, tænkte jeg. Et menneske, der ikke tilhører ét sted, én kultur, men eksisterer og ånder i mange verdener blandt forskellige normer og værdier. Danmark ligger i verden, som aldrig er længere væk end en flyvetur. Flyv for fanden, tag hørebøfferne af og tal med jeres sidemand. For selvom I har adgang til hele kloden hele tiden gennem jeres ipads, telefoner, sociale medier, så udvider den sig ikke nødvendigvis af den grund. Så hav modet hav courage til at flyve for fanden. For I kan godt, hele verden ligger åben for jer, udnyt de muligheder I har. En anden af vor barndoms store helte er Pippi langstrømpe, det er hun også helt på linje med, hun er jo uforfærdet og er meget modig. Hun har sagt mange kloge ting, men et af mine favoritcitater, som ligger helt i forlængelse af courage. Pippi siger, Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert. Det har jeg aldrig gjort før, så det klarer jeg helt sikkert. Sikken en selvtillid, hende Pippi har. Det kan vi alle blive inspireret af
Det sidste jeg vil sige er med endnu et latinsk udtryk, det er semper ardens. Nogle af jer kender måske udtrykket fra en af Carlsberg, det er navnet på en af deres s ølserier, navngivet fordi den gamle brygger Jacobsens havde det som motto. Jeg har fundet en lidt udvidet definition på udtrykket af Vincent Hendricks, filosofiprofessor på Københavns Universitet Han definerer det således; Semper ardens er i overført betydning;»altid brændende.«det betyder at man er altid undersøgende, nysgerrig, spørgende, årvågen både I hverdag og videnskab altid ildsjæl. Hvor man stod i køen, dengang der blev uddelt intelligens og begavelse, er man ikke selv herre over, men hvor meget man vil arbejde med det, som man nu engang fik, er genstand for selvadministration. På det punkt er vi alle lige. At lykkes er ikke forbeholdt eliten, men tillige os, der ikke har mere at rykke med end gennemsnittet. Det er hårdt arbejde, sådan er det bare oftest også for dem, der fik mere med i krydderbollen end os andre.
Så semper ardens er en tilgang hvor spørgsmål, undersøgelser og viden er centrale. Det at vide noget er vigtigt også uden for GG boblen. Og vi er omgivet af bobler overalt og det et nyt forskningsområde inden for filosofien. Samme Vincent Hendricks har lige skrevet en bog, hvor han udfolder sine teorier om bobler. Bogen hedder Spræng Boblen sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden. Et af kapitlerne handler om Statusbobler og kapitlet analyserer vores adfærd på de sociale medier. Han skelner imellem tre former for tilgange, den første er at man kan mene noget, den anden er at man kan tro noget og den sidste er, at man kan vide noget. Hvis vi tager de sociale medier som eksempel er der rigtig mange, der har meninger om noget, og deres meninger er ofte baseret på umiddelbar og subjektiv følelser. Medierne fodrer en hurtighed og vi nærmest liker per refleks uden egentlig at tænke os om. Det er den laveste fællesnævner. Hvis mander imod tror noget, så er man stadig åben for dialog og spørgsmål. Men hvis man ved noget, så er det baseret på kundskaber og erfaring, som semper ardens altid brændende altid nysgerrig - også lægger op til. Og der bliver meget I skal vide i fremtiden, det er altid svært at spå især
om fremtiden lyder et populært mundheld. Her kan vi ikke vide, men vi kan forholde oo spørgende og undersøgende til den og prøve at spore tendenser. Men vi ved at levealderen er steget jævnt igennem de sidste 100 år og det betyder for jeres generation, at I kan forvente at blive omkring 100 år gamle. Temmelig mindblowing if you ask me. Så I kan helt sikkert forvente at fejre 50 års studenterjubilæum ligesom vore jubilarer herovre 50 års jubilæum i 2066, men det er også realistisk at regne med, at I kan mødes til 75 års jubilæum i 2091. Det kan godt være at man ikke kan spå, men man kan godt se tendenser Lynda Gratton sporer nogle af disse tendenser for fremtiden i bogen The 100 year life. Det er et utroligt spændende læsning, for tænk at blive 100 år. Det kan jo både opfattes som en gave at man får et længere liv og hermed flere muligheder eller det kan opfattes som en forbandelse, fordi I på den anden side vil komme til at arbejde længere. I kan ikke regne med at være på pension, når I mødes til jeres 50 års studenterjubilæum. Nogle af de forandringer vi vil se ifølge Lynda Gratton vil være at I skal arbejde længere måske indtil I er 75 80 år gamle, der vil blive nye livsfaser, måske vil I tage to eller tre uddannelser, fordi behovet for viden og kompetencer vil skifte, I vil være unge længere og I vil komme til at undersøge og udforske nye muligheder og I vil få job, som vi slet ikke kender i dag.
Det er både spændende og skræmmende på én gang. Men jeg mener, åh nej jeg tror, nej selvfølgelig jeg ved at I skal nok klare jer med den bagage af viden og gåpåmod I har fået med herfra. Den skal nok hjælpe jer noget af vejen. Så tag opfordringen fra Puk Damgaard op flyv for fanden og udforsk det globale hybridmenneske. Jeg vil slutte med lidt af Kim Larsen citatet Hvad det er I vil med livet Det ka kun I selv forstå Og I smukke unge mennesker Gid I længe leve må Så husk carpe diem, courage og semper ardens - hver tilgang til rette tid, jeg har tillid til at det skal I nok klare. Held og lykke. Med disse ord dimitterer jeg jer fra Gladsaxe gymnasium anno 2016.