National identitet i romantikken... 37 Det senmoderne samfund... 40 Giddens udviklingsdynamikker... 40 Ziehe og kulturel frisættelse... 41 Tillid...

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemfelt... 3 Problemformulering... 4 Metode... 4 National identitet... 5 Nation og stat... 6 Stereotyper... 7 Mentalitet er identitet... 8 Globalisering og individualisering... 8 Banal nationalisme... 9 National identitets begyndelse... 10 Landet og dets folk... 11 Tekstens nye sproglige muligheder og udbredelse... 11 Stormagtens nedbrud... 12 Det danske sprog... 13 Danskheden... 13 Opsamling... 14 Hvad udad tabes - må indad vindes (1800-1864)... 16 Romantikken... 16 Nationalromantikken... 17 Grundtvig... 19 Treårskrigen... 19 Hans Christian Andersen... 21 Danmark, mit Fædreland... 22 Andersen og kanon... 23 Næranalyse af H.C. Andersens digt Danmark, mit Fædreland... 25 Genre og komposition... 25 Modus, stil og sprog... 27 Symbolik og metaforik... 29 Gud og svanerne... 31 Tiden omkring H.C. Andersen og fortolkning... 32 Det lyriske du og jeg... 32 Sprogligt udtryk... 34 1

National identitet i romantikken... 37 Det senmoderne samfund... 40 Giddens udviklingsdynamikker... 40 Ziehe og kulturel frisættelse... 41 Tillid... 43 Et historisk og litterært perspektiv i nyere tid... 46 Globaliseringens tre faser... 46 De Europæiske Fællesskaber... 48 Postmodernismen... 48 Individualisering overfor globaliseringen... 48 Danske forfatter og deres debut i 1990 erne... 49 Danske forfattere og deres debut efter år 2000... 49 Det senmoderne samfund... 50 Kanonbegrebet... 50 Isam Bachiri... 52 Næranalyse af Isam B og sangteksten I Danmark Er Jeg Født.... 54 Modus, sprog og metaforer... 55 Tiden omkring Isam B og fortolkning... 58 Perspektiv og troper... 60 National identitet hos Isam B og tiden... 64 Diskuterende konklusion... 68 Det fremmede, sproget og mønten... 68 Nye tider... 69 Afrundning... 71 Litteraturliste... 73 Bilag 2

Indledning Den litterære romantik i Danmark i starten af 1800- tallet var præget af mange store forfattere; Adam Oehlenschläger, Steen Steensen Blicher, H.C. Andersen og mange flere. Romantikken var ligeledes en tid, hvor mange af de helt store værker i dansk litteratur blev skrevet, og det var også denne periode, der var med til at forme det danske litterære landskab i mange år frem. Blichers gennembrud med novellegenren og H.C. Andersens digtning og eventyr kan nævnes som eksempler. Disse klassiske forfattere og deres tekster har sidenhen været stærkt kanoniseret i Danmark, hvor flere af romantikkens tekster, fra lyrik til romaner, er en obligatorisk del af den danske undervisning af børn og unge, men også en del af indfødsretstests til udenlandske arbejdere mv. I 2007 udgav den dansk/marrokanske sanger fra bandet Outlandish, Isam B, sit første soloalbum, Institution. På denne plade finder man bl.a. en nyfortolkning af H.C. Andersens kendte digt fra 1850; Danmark, mit Fædreland. Vi finder det interessant at undersøge, hvordan begrebet national identitet kommer til udtryk i de to tekster,, hvordan teksterne forholder sig til det at være dansk, og hvordan teksterne står i relation til hinanden. Vi vil vi følgende problemfelt uddybe rapportens undersøgelsesområde. Problemfelt Isam B's nyfortolkning af H.C. Andersens digt ligger til grund for motivationen for at skrive denne rapport. Hvad kendetegner denne nyfortolkning, og hvilke nye betydninger knyttes til begrebet national identitet i Isam B s tekst? Vi ønsker at undersøge begrebet national identitet, og dernæst hvilken opfattelse af danskhed og dansk identitet, de to sange repræsenterer, men ligeledes hvordan samme tekst i to 3

forskellige udgaver, fra to forskellige perioder, kan have forskellige eller enslydende træk, værdier eller budskaber. Vi finder det interessant at undersøge, hvordan det lyriske jeg kommer til udtryk i teksterne. Samtidig vil vi forsøge at belyse, i hvilken grad metaforik og symboler er med til at skabe digtet. Vi vil igennem opgaven vende tilbage til diskussionen om national identitet som begreb. Hvordan kommer denne til udtryk i tiden for de to tekster, hvordan forholder teksterne sig til begrebet, og hvad kendetegner egentlig national identitet? Diskussionen vil blive taget op løbende i rapporten. Dette leder frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan tematiseres national identitet i H.C. Andersens tekst Danmark, mit Fædreland, og hvorledes ses denne tematik i Isam B s fortolkning i I Danmark Er Jeg Født Metode I forhold til at analysere hvordan de to tekster forholder sig til hinanden, og hvordan national identitet og danskhed tematiseres i de valgte tekster, vil vi først og fremmest kigge redegøre for, hvordan begrebet national identitet er opstået, samt hvad der kendetegner denne. Vores fokus i denne rapport vil være en bred analyse, der vil opdele analysen i to dele. Første del af analysen bliver næranalytisk, hvor vi vil koncentrere os om genre, komposition, sprog og metaforik. Denne del af analysen skal ses som springbræt til den anden del, som bliver mere af mere fortolkende karakter. Her vil vi analysere digterens rolle, herunder det lyriske jeg, og dennes virke i teksten. Ydermere vil vi forsøge at kontekstualisere teksterne og deres ophavsmænd, og forsøge at give et billede af tidens vigtigste nedslagspunkter i forhold til at forstå de næranalytiske resultater. Opbygningsmæssigt vil rapporten være udformet således: Først følger en begrebsafklaring af begrebet national identitet, hvor det primære udgangspunkt er bogen Er det dansk, skrevet af sociolog ved Københavns Universitet Peter Gundelach. Herefter følger en kort historisk 4

gennemgang af nogle af de vigtigere nedslagspunkter i historien, som har haft betydning for den nationale identitet, som senere kommer til at præge romantikken, men også danskheden generelt. Redegørelsen vil afslutningsvis indeholde en historisk gennemgang af nogle af de samfundsmæssige og litterære forhold, der prægede 1800- tallets Danmark. Dernæst vil der følge analyser af de to tekster i to dele. I første del rettes fokus på tiden omkring H.C. Andersen (HCA) og romantikken samtidig med, at der stilles skarpt på HCA og hans liv. Her vil HCA s tekst ligeledes analyseres. Slutteligt vil der følge en diskussion af begrebet national identitet i den tid. Før anden del vil der følge en kort teoretisk gennemgang af de to sociologer Thomas Ziehe og Anthony Giddens teorier om kulturel frisættelse og individualisering, samt en historisk redegørelse for tidens samfundsmæssige og litterære forhold frem til 2007 som springbræt til den næste analyse. I den anden del vil der være fokus på tiden omkring Isam B og Isam B selv. Hans nyfortolkning af HCA s tekst vil her blive analyseret til bunds, hvorefter der vil følge en diskussion af begrebet national identitet i den tid. Slutteligt i rapporten følger en samlet diskussion/perspektivering, hvor der endeligt diskuteres udfordringerne og forskellene ved forståelsen af national identitet, og hvor de to tekster holdes op mod hinanden. Vi vil rapporten igennem betegne Isam B s og HCA s tekst som værende to forskellige, på trods af deres formmæssige enslydende udtryk. Vi mener dog, at disse kan betragtes som værende to forskellige tekster, da de både i genre og udtryk adskiller sig fra hinanden. Rapporten afsluttes med en konklusion. National identitet For at forstå begrebet national identitet, vil vi i følgende afsnit redegøre for, hvilken forståelse af begrebet, dette projekt lægger sig op af. Afsnittet vil først gennemgå basale forståelser af begrebet, hvorefter der vil følge en redegørelse af nogle af de historiske nedslagspunkter, som har haft betydning for den danske nationalitetsfølelse. Slutteligt følger en opsummering, der binder trådene sammen, og som har til hensigt at give et billede af hvilken begrebsforståelse, der vil være gennemgående i rapporten. 5

National identitet og/eller nationalisme har mange forskellige definitioner. Dog kan der skabes enighed om, at ideen om national identitet er forbundet med tanken om, at en gruppe af mennesker føler sig tilknyttet til hinanden. Dermed ikke sagt, at alle danskere eksempelvis kender hinanden. Det handler ikke om, hvad danskerne har tilfælles, f.eks. politisk overbevisning, yndlingsfilm el.lign., men derimod hvad danskerne forestiller sig at danskheden består af (Larsen, 2008; s. 9). I Danmark påvirkede den protestantiske fremmarch under reformationen i 1536 landets situation. Det er afgørende at bibeholde kristendommen som en vigtig faktor i etableringen af danskhed og dansk national identitet. Den vigtigste historiske forudsætning er dog overgangen fra stat til nationalstat (Larsen, 2008; s. 10). Ingen tvivl om, at vikingerne startede en form for statskonstruktion med forskellige administrative strukturer til at styre deres territorium. Men der var ikke en udbredt forestilling om ét Danmark med ét sprog. Helt frem til 1800- tallet var Danmark en stormagt, hvor der blev talt dansk, svensk, tysk, norsk og islandsk. Men med overdragelsen af Norge til svenskerne i 1815, tabet af Slesvig- Holsten til tyskerne i 1864 og Islands uafhængighed i 1918 blev der skabt et sammenfald mellem en dansktalende befolkning og de territoriale grænser (Larsen, 2008; s. 10). Opbygningen af nationalstaten har flere facetter. For det første spiller krige en vigtig rolle i dyrkelsen af det nationale, hvor Danmark måtte holde sammen mod resten. For det andet har indførelsen af et nationalt skolesystem stor betydning. Med undervisningspligten fra 1814 blev det muligt at lære børn et fælles sprog og samtidig indarbejde forestillingen om en national kultur hos alle. Tredje faktor er indførelsen af demokrati i Danmark med junigrundloven i 1849. Det gav pludselig befolkningen nedskrevne og juridiske rettigheder i forhold til at deltage i og påvirke samfundet. En fjerde vigtig faktor var etableringen af social velfærd og et statsligt socialt sikkerhedsnet. Man kan dermed tale om ét folk, én stat, ét politisk fællesskab og ét sæt af nationale velfærdsrettigheder (Larsen, 2008; s. 11). Nation og stat Det nationale spiller en stor rolle i danskernes bevidsthed, og det forekommer mange normalt at tale om f.eks. danskhed. Med begrebet nation skal forstås en form for enhed. Denne enhed 6

skaber skepsis over for interne kulturelle og politiske forskelle, men tryghed ved homogenitet (Gundelach, 2002; s. 58). Benedict Anderson beskriver nation som værende et forestillet fællesskab. Det er et fællesskab, hvor deltagerne ikke kender hinanden direkte, men oplever sig som en del af det samme. (Gundelach, 2002; s. 59). Anderson uddyber det således: En amerikaner vil aldrig møde, endsige kende navnene på mere end en håndfuld af sine omkring 275 millioner landsmænd. Han har ingen idé om hvad de er i færd med på noget tidspunkt. Men han har fast tiltro til deres regelmæssige, anonyme, samtidige aktivitet. (Anderson, 2001; s. 70) I dag er nationen ofte associeret med en form for territorium, der adskiller os fra dem. Territorium skal dog ikke forstås som værende et direkte fysisk afgrænset område, da nationen kan strækkes i tid og rum. Man kan eksempelvis sagtens bo uden for Danmark, men stadig dele følelsen af danskhed med resten af danskerne (Gundelach, 2002; s. 59). En nation opleves som noget objektivt, hvor vi ved, at der er andre nationer med mennesker, der føler sig som tilhørende denne nation. Hvor nationen er et forestillet fællesskab, så er staten baseret på et fysisk afgrænset territorium. Det er staten, der bærer retten til legitim magtanvendelse, og det er statens lovmæssige rammer og gældende konventioner, medlemmerne af staten stoler på og lever efter. Stat og nation er altså to forskellige idealtypiske begreber. Et godt eksempel herpå er anvendelsen af flaget. Hvor flaget kan fungere som et statssymbol, f.eks. det svenske, kan det ligeledes opfattes som et nationalt symbol, eksempelvis Dannebrog, der bruges i mange sammenhænge rent folkeligt (Gundelach, 2002; 60). Stereotyper For at forstå national identitet er det vigtigt at inddrage stereotyper, da disse indeholder et vurderende element, der afgrænser os fra dem (Gundelach, 2002; s. 10). Stereotyper kan betegnes som en fælles kulturel beskrivelse af en social gruppe, og de kan virke som hjælp til 7

at orientere sig og forenkle kompleksiteten i oplevelsen af omverdenen, da det altid vil være nemmere at forstå andre folkefærd ved at skære alle over en kam. Socialpsykologisk skabes grupper ved at fremhæve, hvem der uden for gruppen. Ens egen gruppe bliver dermed en form for standard, hvor de andre opfattes som mindreværdige (Gundelach, 2002; s. 12). Stereotypen hæfter sig ved forskelle og positiverer den gruppe, man selv tilhører. Mentalitet er identitet Ifølge Peter Gundelach er der to begreber, der knytter an til det nationale. På den ene side tilhørsforholdet til en nation, dvs. den nationale identitet. På den anden side tildelingen af kendetegn til dem der tilhører en bestemt nation. ( ) begrebet national mentalitet. (Gundelach, 2002; s. 65). Når man eksempelvis taler om danskhed, så refererer man både til det emotionelle, dét at tilhøre en nation, national identitet, og til det kognitive, bevidstheden om, hvordan danskerne er, national mentalitet. Man skelner altså mellem dét at tilhøre en nation, og så bevidstheden om, hvordan de mennesker inden i nationen er. Den nationale mentalitet er det, der gør os i stand til at skelne os fra dem. National mentalitet er ikke objektiv, men derimod hvordan eksempelvis danskhed opfattes af danskere selv og af andre. Globalisering og individualisering Mens nationen kan betegnes som en samfundsform, der blev almindelig i de vestlige lande i starten af 1800- tallet, så er der i samfundsvidenskaben teorier, der argumenterer for, at den sidste del af 1900- tallet er præget af et post eller senmoderne samfund, hvor globalisering og individualisering fylder mere og mere. Individualiseringen er bl.a. kendetegnet ved, at samfundets individer løsriver sig fra den sociale og kulturelle arv, mens globaliseringen ses ved den stadig større udveksling af mennesker og produkter på tværs af landegrænser (Gundelach, 2002; s. 61). Globaliseringen kan ligeledes ses som noget, der foregår henover hovedet på nationen, og netop denne globalisering udfordrer den nationale identitet, da den åbenlyst sætter spørgsmålstegn ved folkets nationale tilhørsforhold. Globaliseringen får en form for dobbeltansigt, da der på den ene side vil være en del af befolkningen, som hilser 8

denne globalisering velkommen, og dermed løsriver sig fra de nationale fællesskaber, mens der på den anden side vil være en del af befolkningen, som tager afstand fra denne, og som dermed søger at styrke deres nationale fællesskab og position i samspil med andre (Gundelach, 2002; s. 64). Individualiseringstesen er primært styret af Beck og Giddens, der fremhæver, at individets valgfrihed og muligheder er større end nogensinde. Hvor det i århundreder har været kutyme at gøre, mene og blive det samme som sine forældre, er der i dag endnu større fokus på individuel valgfrihed (Gundelach, 2002; s. 62-63). Også individualiseringen stiller spørgsmålstegn ved den nationale identitet, da individets stadig større refleksivitet udfordrer denne følelse hos den enkelte. Mere om dette senere. Banal nationalisme Den nationale identitet opretholdes og/eller forstærkes af forskellige sociale institutioner. I Danmark ses det bl.a. ved, at der er mange virksomheder, der hedder noget med Danmarks eller dansk, f.eks. Danmarks Radio, Dansk Bredbånd osv., men det ses også ved ordet dan, eksempelvis Dansikring, Dan- hostel osv. Disse virksomheder er med til at markedsføre det danske og danskheden. Det er vigtigt at skelne mellem national identitet og nationalisme, da sidstnævnte ofte af mange betegnes som noget decideret forkert, krænkende eller diskriminerende, jf. fascismens brug af begrebet under 2. Verdenskrig. I Danmark ses imidlertid ofte en form for banal nationalisme (Gundelach, 2002; s. 77), der er knyttet til hverdagslivets mange symbolske udtryk. Dette kommer bl.a. til udtryk i danskernes glæde ved at flage. Dannebrog bruges flittigt som et hverdagssymbol på noget idyllisk, hvad enten det er på busserne til de kongeliges fødselsdag, ved kolonihaverne på varm sommerdag eller ved ægteparrets sølvbryllup. Dette hverdagssymbol er lagret dybt i danskerne nationale bevidsthed og Dannebrog har, lige siden den historiske krig i 1219 i Estland, hvor Valdemar Sejr så det falde ned fra himlen, været det danske folks flag. Dannebrog er blevet institutionaliseret, og det er eksempelvis ikke lovligt at flage med andre landes flag, eller have Dannebrog hejst efter solnedgang (Gundelach, 2002; s. 79). 9

Det er nok de færreste danskere, der vil se denne flagning som værende et udtryk for nationalisme. Men i Sverige har det på ingen måde samme betydning for den nationale identitet. Gundelach citerer lektor ved Universitet i Lund Sara Berglund: I Sverige har vi til hverdag lært os at det svenske flag står for racisme og at dette at hylde landet er perverst " (Gundelach, 2002; s. 80). Men hvordan ser denne nationale identitet ud i dag, og hvordan så den ud under romantikken? Vi vil senere i analysen og diskussionen tag fat på nogle af de mere fundamentale diskussioner omkring national identitet, og dens position i romantikken og i dag. Den nationale identitet er i dag, modsat i romantikken, truet og presset af globaliseringen, og det skaber grobund for en helt ny form for nationalistisk tankegang hos større grupperinger. Denne diskussion vender vi tilbage til senere i rapporten. National identitets begyndelse Selvom den moderne opfattelse af nationalisme og national identitet først opstår i 1800 tallet, viser de historiske kilder, at bestemte befolkningsgrupper eller personer identificerer sig med Danmark og danerne langt tidligere. En myte fortæller, at Dannebrog dalede ned fra himlen i Estland i 1219, og Harald Blåtand kristnede danskerne i 900 tallet. Saxos Danmarkshistorie og Jellingestenens inskriptioner er almenkendte eksempler på, hvordan landet og folket bliver nævnt om end de begivenheder, de beskriver, har tvivlsom historisk værdi eller fremstår af mytisk karakter. Bevidstheden om at udgøre et folk har afgjort været til stede. Det latinske ord natio kan oversættes direkte til, det der er blevet født. Greenfeld (1992) beskriver nationsbegrebets udvikling som en zigzagbevægelse, hvor betydningen ændres ud fra skiftende omstændigheder. Oprindeligt stammer udtrykket fra det gamle Rom, hvor det var et nedsættende udtryk om et fremmed folk bosat i et bestemt geografisk område uden for byen. I 1300- tallets Frankrig begyndte ordet at blive brugt om personer, der studerede samme sprog og land. Først i 1500- tallet nærmede ordet sig den betydning, det har i dag, hvor nation og folk er synonym (Gundelach, 2002; 69). 10

Landet og dets folk I de tidlige skriftlige kilder i den danske litteratur ses flere eksempler på forestillinger om landet og dets folk. Der er dog ikke historisk belæg for at tro, at den almindelige fattige danske bonde opfattede sig som tilhørende et fællesskab med rigets andre beboere. Deres identitet var i højere grad lokalt, religiøst eller standsmæssigt baseret (Gundelach, 2002; 57). Hos eliten derimod kan der spores en vis form for tilhørsforhold. Den danske 1500- tals historiker Anders Sørensen Vedel var manden, der oversatte Danmarkskrøniken fra latin til dansk i 1575, og han er et godt eksempel på, hvordan de øverst stillede i samfundet var præget af en dansk bevidsthed. I sin beskrivelse af Danmarkskrøniken i 1581, fremhæver han danernes bedrifter, beskriver deres høje kulturelle stade og understreger tilmed vigtigheden af at dokumentere dem: Enhver fattig eller rig, ung eller gammel, læg eller lærd bør tjene og ære sit fædreland, dvs. det land, hvor man undfanges, fødes, opdrages og opholder sig (Jensen, 1993; 23). Som det fremgår af citatet, opfattede Anders Vedel Sørensen fædrelandet som hele landet, men på dette tidspunkt bestod Danmark af flere fædrelande. Patrioten Gunde Rosenkrantz funderede i 1665 over rummeligheden i begrebet fædreland og bemærkede, at rigets indbyggere fra Holsten, Slesvig og Norge ikke har samme fædreland, men har samme herrer. Kongefællesskabet og befolkningssammensætningen har i perioden været med til at sløre forholdet mellem fædreland og stat. I almindeligt folkeligt brug kunne denne term også benyttes i forhold til hjemegn og hjemstedet. (Feldbæk, 1991; s. 32-33) Tekstens nye sproglige muligheder og udbredelse Internationalt kan man historisk set se kapitaliseringen af trykkerierne som en vigtig faktor i forhold til skabelsen af national identitet. Langt størstedelen af alle tekster i 1500- tallet var skrevet på latin, men der var meget få mennesker, der rent faktisk kunne tale og forstå sproget. Latin indtog dermed status som et sprog for de ophøjede, de gejstlige, og dermed blev tekst ligeledes kun et produkt for eliten (Anderson, 2001; s. 84). Markedet blev dog hurtigt mættet, og de latinsk- katolske biblioteker blev hurtigt fyldt op. Reformationens indtog i Europa fra 1517 skabte grobund for nye processer i fremstillingen og distributionen af tekst, og det gav næring til kapitalismens modermålsorienterede fremstød. Benedict Anderson hæfter sig ved tre udefrakommende faktorer. 11

For det første skete der en ændring i sproget latin. Humanisternes arbejde for at genoplive de store græske tænkeres værker og sprede dem gennem det trykte medies marked, begyndte automatisk at udvande det latinske sprog, da målgruppen blev mere og mere bred (Anderson, 2001; s. 85). For det andet var reformationens gennemslagskraft en vigtig faktor, primært fordi dens succes for en stor del skyldtes trykkapitalismen. Før trykkekunstens gennembrud vandt Rom alle krige og slag i Vesteuropa, da deres kommunikationslinjer altid var bedre end deres modstanderes. Men da Martin Luther i 1517 slog sine teser op på kapellets port i Wittenberg, blev de trykt på tysk, og i de to årtier mellem 1520-1540 blev der udgivet tre gange så mange bøger på tysk som i perioden 1500-1520 (Anderson, 2001; s. 85-86). Disse nye muligheder blev hurtigt optaget flere andre steder, og det var bl.a. med til at styrke reformationens offensive fremgang i Europa, da modreformationens katolikker holdt fast i den latinske skrivekunst. Samtidig skabte det et fællesskab i lande med stor dialektisk spredning. Hvor nordspaniere og sydspaniere måske har haft svært ved at forstå hinanden i det talte sprog, kunne de nu forstå hinanden på skrift. På den måde blev de opmærksomme på de millioner af mennesker indenfor deres egen sprogområde (Anderson, 2001; s. 91). Den tredje faktor var den langsomme geografisk ujævne udbredelse af forskellige modersmål som redskab til at skabe og fastholde enevældige monarker og centrale stater. Efter det romerske riges kollaps, blev Vesteuropa splittet i fragmenter, og der var dermed ingen af de forskellige landes regenter, der kunne påberåbe sig retten til at monopolisere latin som værende hans og kun hans statssprog (Anderson, 2001; s. 87). Stormagtens nedbrud I 1523 brød Kalmar- unionen sammen, hvilket førte til to århundreder med rivaliseringen med Danmarks gamle allierede, Sverige. Ulykkerne syntes at regne ned over landet, og riget mindskedes i øst og syd. Danskheden blev endnu engang udfordret med enevældens indførelse, og danskerne fik et monarki med forkærlighed til den tyske embedsadel, hvilket reelt efterlod den danske adel i opposition i eget hus. Frederik d. 1 hverken forstod eller talte dansk, og hans nærmeste efterfølgere havde et lignende forhold til sproget. Den verdslige 12

skønlitteratur havde i perioden det formål at hylde kongen og udbrede hans meninger. Samfundets top var dog ikke blinde for at bruge historien i deres politiske program. Krige og konflikter med Sverige var i særlig grad med til at sætte gang i historieforskningen, og man blev bevidst om, at en nationalhistorie var en nødvendighed for en moderne stat. Et værk med stor betydning for styrkelsen af danskheden, var Arild Huitfeldts Danmarkshistorie fra 1595-1604. Dette blev folkelæsning og var standardværket, der blev brugt helt frem til Holbergs Danmarkshistorie i 1732-35. Det danske sprog I 1600 tallet blev der i lærde kredse sat spot på det danske sprog illustreret ved sprogforsker Peder Syv, der ønskede at give modersmålet en højere status. Holdningen var den, at forsømte vi vores eget sprog, foragtedes vi også af andre nationer. På Peder Syvs tid, og mere end 150 år frem, var Danmark i høj grad multietnisk, og det danske sprog var langt fra det eneste, der taltes i det danske rige. Ludvig Holbergs udtalelse om, at han talte fransk med fruerne, tysk med sin hund og kun dansk med sin tjener, skal ikke kun forstås som en morsomhed. På Holbergs tid bestod rigets indbyggere bl.a. af danskere, nordmænd, svenskere, grønlændere, vestindere og afrikanere. Forestillingen om, at dansk var ligeså godt som f.eks. græsk og latin, sås første gang hos sprogforskere som Peder Syv, og denne nye modersmålsdyrkelse skete som en pendant til tyskernes forsøg på at hævde deres sprog overfor fransk og latin. (Lundgreen- Nielsen, 1992; s. 43-65) Danskheden Ved udgangen af det 18. århundrede blev danskhedens sag fortsat kæmpet af de få; historikerne, sprogforskerne og digterne. Blandt disse var det største navn Thomas Kingo, der med sin salmebog i 1689 gav danskerne deres første folkelige og moderne digtning. Mens danskhedsbevidstheden spirede blandt de veluddannede og velformulerede, fik to begivenheder udenfor Danmark afgørende betydning for skabelsen af den nationale identitet. Den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution fik en særlig betydning for det nationale, da disse blev en del af legitimeringen af folkets ret i forhold til samfundets top. På revolutionens vegne erobrede Napoleon det meste af Europa og kronede sig som kejser i tro 13

mod den gamle kejsermyte som folkets mand. Selvom revolutionen i Frankrig førte et diktatur med sig levede tankerne om lighed, frihed og broderskab videre. Udviklingen af en dansk identitet har altså både sin forklaring i eksterne og interne forhold. Forklaringerne og forudsætningerne er mange, men danskerne begyndte i bred forstand, at opfatte sig som danskere op gennem 1700- tallet. Dette blev et århundrede præget af oplysning, vækst og velstand, og det voksende borgerskab i byerne blev en betydelig politisk faktor, som af den tyske sociolog Jürgen Habermas betegnes som en vigtig forudsætning for dannelsen af en national identitet. På trods af enevældens censur, blev en til tider åben og kritisk debat tilladt, og de nye tanker og ideer kunne få luft. Århundredet blev også præget af kulturkamp mellem statens danske og tyske indbyggere. Kulminationen blev den såkaldte Tyskerfejde i 1789-90. Danmark havde siden 1200- tallet oplevet en tysk indvandring, som ikke tidligere havde givet anledning til væsentlige konflikter. De danske indlæg i debatten bar præg af en frustration over at blive behandlet som kulturelt tilbagestående i forhold til det tyske aristokrati og dets mere europæisk orienterede miljøer (Lundgreen- Nielsen, 1992; s. 67-100). Endvidere støbtes fundamentet af den tyske filosof Herder, der mente, at et folk var bundet sammen gennem fælles kultur, sprog og historie og at disse særtræk var givet af Gud. Opfattelsen af det nationale gav et nyt fællesskab, som skulle vise sig stærkere end andre af tidens stærke kræfter som religiøse retninger og de store ideologier. Herders tanker vandt udbredelse gennem Grundtvigs variant, hvor folket kendetegnedes ved homogenitet i sprog, tro og historie. (Gundelach, 2002; 57-58) Opsamling Som det ses beskrevet i ovenstående afsnit, så er der sket en hel del i forhold til, hvordan ideen om national identitet har udviklet sig. Fra et multietnisk Danmark, der var fragmenteret, og som var dybt influeret af mange forskellige nationer og kulturer, gjorde splittelsen af nationen, samt de mange krige, det nødvendigt for danskerne at finde sammen og holde fast i det, der nu engang bandt dem sammen som folk; danskheden. 14

Som det fremgår, så er den nationale identitet en subjektiv følelse hos den enkelte; det er altså forskelligt, hvilke værdier den enkelte tillægger det at være dansk, altså det emotionelle samtidig med, at det er forskelligt, hvordan den enkelte opfatter andre danskere som danske, det kognitive. Vi vil i opgaven ikke adskille den nationale identitet og den nationale mentalitet fra hinanden, men derimod anvende en samlet betegnelse, national identitet, for begge, inspireret af Gundelach. Som beskrevet tidligere så er den nationale identitet imidlertid udfordret af globaliserings og individualiseringsprocesser, der både fragmenterer og binder befolkningsgrupper sammen på kryds og tværs. Dette ses eksempelvis ved den stadigt stigende globalisering af kulturen, der præger Danmark, og som får forskellige grupper til enten at acceptere denne globalisering, mens andre føler sig mere trygge ved det nationale, det traditionelle. Ydermere kan dette ses ved teorien om kulturel frisættelse og øget individualisering, da ønsket om at bryde med den sociale og kulturelle arv, stiller spørgsmålstegn ved den nationale identitets eksistens. Disse udfordringer var ikke i lige så høj grad til stede i 1800- tallet, hvor ideen om en national identitet for alvor blev en integreret del af befolkningens bevidsthed. Som vi skal se i følgende afsnit, sker der en samfundsmæssig, men også en litterær frigørelse fra oplysningstiden, og ideen om det nationale som et romantisk begreb i hverdagen blev et vigtigt led i den litteratur og den kunst, som prægede perioden. 15

Hvad udad tabes - må indad vindes (1800-1864) Under den florisante periode oplevede Danmark en enorm vækst, men i begyndelsen af 1800- tallet kom landet på kollisionskurs med de store krigsførende nationer. Den første advarsel var Slaget på Reden 2. april 1801, der politisk og militært blev et nederlag for Danmark, men i den nationale bevidsthed en sejr. Danskerne følte de havde bestået en vigtig prøve efter 80 år med fred, men illusionen skulle vise sig ikke at holde længe. (Lundgreen- Nielsen, 1992; s. 109-110) Englændernes bombardement af København i 1807 tvang Danmark i armene på Frankrigs og dermed tabernes side. Flåden var nu på engelske hænder, og den franske fastlandsspærring på det europæiske fastland havde lammet handelen. Den florisante tid hørte fortiden til, og det næste chok kom med statsbankerotten i 1813. Langt værre var dog tabet af Norge, som var en konsekvens af freden i Kiel i 1814. 400 års fællesskab med nordmændene var slut, og de gamle arvefjender fra Sverige sad nu på magten over den gamle tvillingestat. Under Napoleonskrigene var nationalfølelsen vokset i de folkeslag, der var blevet underlagt Frankrig. Især i de tysksprogede områder, der tidligere var inddelt i småstater, voksede drømmen om et samlet folk, der kunne udfolde sin ånd. Grundlaget for disse tanker var allerede lagt i Herders filosofi, og omstændighederne for at de kunne vokse i folket var nu ideelle. Opflammet af disse tanker startedes en national modstandskamp mod den franske besættelsesmagt, og selvom det i første omgang ikke førte til et samlet Tyskland, levede tanken om en samlet nation videre, som den også gjorde uden for Tysklands grænser. I Danmark skete opbygningen af den danske identitet tidligere i den litterære end i den politiske verden, og her var romantikkens filosofi en vigtig medspiller. (Engberg, 2001; s. 27-30) Romantikken Romantikken betegnes som en kulturstrømning, der fra ca. 1800 til 1870 dominerede tidens kunst i Danmark. Den opstod som reaktion mod den fornuftstro, rationalisme, materialisme og det mekaniske verdensbillede, som gjorde sig gældende under oplysningens kultur og hævdede, at følelsen var kernen i tilværelsen. Man fraveg fra klassicismens regler for i stedet 16

at lægge sig op ad en dualistisk filosofi, der knytter sig tilbage til Platon. Inspirationen kom fra Tyskland, hvor filosofferne Fichte og Schelling så verden som en vældig organisme, der gennemstrømmes af ånd. Fornuft og ånd findes ikke kun i individet, men også i naturen, i den verden, der ses som en dynamisk enhed. Gennem kunst og filosofi har det hele menneske mulighed for at nå frem til en erkendelse af det højeste. Samtidig udtrykte romantikken den nationalisme som opstod i Europa i kølvandet på Den Franske Revolution og Napoleonskrigene. Universalromantikken dyrkede kunstneren som den sande præst og filosof. Litteraturen søgte kunstens autonomi, og litteraturens status, eksistensberettigelse og mening blev en del af litteraturen selv. I svaret på dette fandtes betydningen, og der blev værnet om tekstens egen verden og virkelighed, hvor tekstens autonomi måtte respekteres. Mange af romantikkens forfattere var optaget af den føromtalte dualistiske filosofi, som ofte kom til udtryk i litteraturen ved en sammensmeltning af drøm og virkelighed. Kodeordet var ånd i modsætning til 1700- tallet, hvor det var fornuft (Auken m.fl., 2008; s. 11ff). Naturforsker og filosof Heinrich Steffens blev den vigtigste formidler af romantisk filosofi i Danmark, hvilket tog sin begyndelse på Elers Kollegium i København i vinteren 1802-1803. Steffens vendte hjem efter 4 års studieophold i Tyskland, hvor han stiftede bekendtskab med alle tidens åndelige tænkere. Schelling var det store forbillede og ligesom han, ville Steffens skabe en universel naturfilosofi. Blandt tilhørerne var den unge digter Adam Oehlenschläger, der i de efterfølgende år blev romantikkens frontfigur. Inspireret af Steffens forelæsninger og påvirket af tyveriet af Guldhornene og Slaget på Reden, påbegyndte Oehlenschläger sit romantiske forfatterskab, og blev dermed romantikkens førstemand. Nationalromantikken En særlig, og for vores projekt, helt central strømning inden for romantikken, var nationalromantikken. Den Franske Revolution gjorde op med kirke, aristokrati og kongemagt som øverste instans og erstattede dette med folket ud fra en forståelse af, at folket var bundet sammen af et særligt fællesskab. Jena romantikkens universalistiske linje, blev i årene efter 1806 afløst af en nationalromantisk Heidelberg- linje, der hentede sin inspiration fra Herder. 17

Målet var at skabe en ny tysk mytologi, hvilket bl.a. blev gjort gennem indsamlingen og gendigtning af folkeviser og eventyr, som Herder i særlig grad mente indeholdt folkets ånd (Auken m fl., 2008; s. 50-56). Den ydre krisetid i Danmark betød i disse år indre oprustning. Oehlenschläger skrev historiske dramaer fra den nordiske mytologi, og Grundtvig genoversatte Saxos Danmarkshistorie. Om den voldsomme følelse af danskhed han mærkede forud for oversættelsen, skrev han selv: Fædrelands- Kiærligheden vaagnede med en mig hidindtil af Erfaring ubekiendt glødende Ild og seierrig Vælde i mit Bryst (Lundgreen- Nielsen, 1992; s. 116). I 1818 afholdtes en konkurrence om en nationalsang med det mål at få fremstillet en sangtekst passende til alle samfundslag, der udtrykte kærlighed til fædrelandet og troskab mod kongen. Vinderen blev Juliane Marie Jessen med sangen Dannemark! Dannemark! Hellige Lyd, men den fængede aldrig og blev tilmed udsat for mod og parodidigte. I tiden efter blev flere holdbare sangtekster forfattet, bl.a. Grundtvigs Langt høiere Bjerge og endelig Oehlenschlägers Der er et yndigt Land i 1819. I Grundtvigs tekst indrømmedes det, at udlandet har noget, der er større og flottere end Danmark, og Oehlenschläger fremhævede i sin sang det yndige og ikke det storslåede. Tiden som stor søfartsnation, der udøver voldsomme bedrifter, nu var trængt tilbage af et billede af en fredelig kultur. H. C. Ørsted karakteriserede i 1836 danskeren ved hans medfødte fredsommelighed, som han paralleliserede med den milde danske natur (Lundgreen- Nielsen, 1992; s. 115-118, s. 29). I 1822 blev B.S. Ingemann ansat som lektor på Sorø Akademi. Påvirket af Danmarks nedgangssituation begyndte han en gendigtning af dansk middelalderhistorie med det formål at opmuntre folket og vække deres nationale bevidsthed. Inspireret af Walter Scott skrev Ingemann historiske romaner, hvor historiske personer indtog hovedrollerne. Historierne var fulde af krig, kærlighed og farverige helte, og han gjorde samtidig den nationale historie til hovedtemaet. Bøgerne blev en kæmpe succes, og de bidrog i den grad til tidens indre oprustning (Lundgreen- Nielsen, 1992; s. 121-123). Makkerskabet med vennen Grundtvig viste sig at blive det mest betydningsfulde i skabelsen af et nationalt folkeligt fundament, der i denne periode tog til i alle samfundslag (Auken m.fl., 2008; s. 186). 18

Grundtvig I foråret 1839 stiftede Grundtvig foreningen Danske Samfund. Formålet med foreningen var at vække danskernes bevidsthed om dem selv, hvilket rent praktisk kunne gøres ved at bruge sproget til andet end hverdagssnak. Folkesang og læsning af historiske bøger skulle afhjælpe det offentliges manglende undervisning i dette. Endnu en institution blev stiftet med et lignende formål: Den danske folkelige højskole. Den skulle være en læreanstalt for danskhed, hvor almindelige borgere kunne blive uddannet på deres modersmål. Højdepunktet for danskhed nåede Grundtvig i 1944 på et stort møde foran 10.000 mennesker på Skamlingsbanken. Efter sin fem kvarters lange tale ytrede han, at dette var danskhedens fødselsstund og fødselsdag. Politisk set markerede dagen nationalliberalismens tilblivelse der fra denne dag dominerede de nationale elementer i dansk politik (Lundgreen- Nielsen, 1992; s. 131-135). De danske konger efter 1814, Frederik d. 6. Og Christian d. 8., anså det som deres pligt at opretholde helstaten. Derfor forsøgte de at lægge en dæmper på al fædrelandskærlighed, der ikke var i overensstemmelse med deres egen. Censuren efter 1814 begrænsede den politiske debat i det offentlige rum, og man samlede sig i stedet om æstetiske spørgsmål i kunsten, der stadig rummede udfoldelsesområder. Konsekvensen var en kunst. der i højere grad end tidligere fokuserede på det hjemlige og nære. Denne Biedermeierkunst blev udfoldet med stor mangfoldighed, men med poetisk realisme og det interessante som de vigtigste to æstetiske kategorier (Auken m.fl., 2008; s. 246-256). Treårskrigen Som set tidligere i historien ulmede en kulturkamp mellem de danske og rigets tyske indbyggere, der udgjorde en betydelig del af befolkningen. Skuepladsen for denne kamp blev hertugdømmet Slesvig. De nationalliberale argumenterede for forsvaret af områdets danske elementer, mens den slesvig- holstenske oprørske bevægelse, slog på de to hertugdømmers historiske samhørighedsforhold og forsøgte at skabe en tysksindet lokalpatriotisme. Set gennem nationalromantikkens optik, havde begge parter moralsk ret. Konsekvensen blev Treårskrigen (Lundgreen- Nielsen, 1992; s. 140-142). 19

Treårskrigen satte yderligere fokus på, hvad det ville sige at være dansk. Igen betegnedes danskeren som fredelig og uden erobrelyst, hvilket minder om H.C. Ørsteds karakteristik. Under treårskrigens ophidselse blev en del national digtning til, bl.a. HCA s Danmark, mit Fædreland og Peter Fabers Dengang jeg drog af sted. Kærligheden til flaget nåede nye højder under krigens tre år, og i 1854 blev det tilladt almindelige borgere at flage. Når nationalromantikken var så voldsom efter krigen, skyldtes det, at man ved sejren over oprørerne fik løst op for et magtpolitisk traume: de smertelige nederlag i Napoleonskrigene der førte til tabet af Norge og flåden (Buk- Swienty, 2008; 33-40). Efter krigen blev der gjort et forsøg på fordanskning i Sydslesvig, hvilket kun i ringe grad lykkedes. Det forhadte danificeringsprojekt fik danskerne til at fremstå som undertrykkere overfor de tysksindede i Slesvig. Løsningen i Slesvig- Holsten var uholdbar, og 1. februar 1864 krydsede preussiske og østrigske tropper Ejderen, hvilket i sidste ende førte til, at Danmark endnu engang skrumpede ind. En ren dansk nationalstat var skabt, men drømmen og Danmark til Ejderen knust. 20