Årsrapport VUC Danmark. Udgivet af Lederforeningen for VUC VUC Bestyrelsesforeningen

2009 Årsrapport VUC Danmark Udgivet af Lederforeningen for VUC VUC Bestyrelsesforeningen

Indhold Kapitel 1... 3 Forord... 3 Indledende betragtninger... 4 Kapitel 2... 6 Aktiviteten på VUC... 6 Indledning... 6 Årskursister i 2009... 7 Aldersfordelingen på uddannelserne... 10 Aldersfordelingen på de enkelte fag... 12 Kapitel 3... 14 VUC s økonomiske forhold... 14 Årets resultat for 2009... 14 Kapitel 4... 18 VUC geografiske dækningsområde... 18 VUC Centeroversigt... 19 Figur 1 "Årskursistoversigt 2007-2009"... 7 Figur 2 Aktivitet på 2-årigt hf hf enkeltfag og AVU 2007-2009... 8 Figur 3 Aktivitet på FVU, OBU og GSK 2007-2009... 9 Figur 4 Aktivitetens fordeling på uddannelser 2009... 9 Figur 5 Antal deltagertimer fordelt på alder... 10 Figur 6 Aldersfordeling på hf-enkeltfag 2009... 11 Figur 7 Aldersfordeling på AVU 2009... 11 Figur 8 "Hf-enkeltfag - dansk"... 12 Figur 9 "Hf-enkeltfag - Matematik... 12 Figur 10 "Hf-enkeltfag - Engelsk"... 13 Figur 11 "VUC's beliggenheder"... 18 Tabel 1 Center top 5 årskursister 2009... 8 Tabel 2 Center top 5 årskursister 2009... 9 Tabel 3 Antal deltagertimer fordelt på alder... 10 Tabel 4 Oversigt over centrenes resultater 2007-2009... 15

Kapitel 1 Forord VUC Årsrapport 2009 er en nyskabelse, som vi er stolte af at kunne præsentere. Der har i de seneste år på alle områder i den offentlige sektor været et stigende behov for at kunne levere god dokumentation og valid statistik. Dette gælder også uddannelsesområdet, hvor der er fokus på, hvordan de tildelte midler anvendes, og hvordan brugere og borgere anvender de tilbud, som uddannelsesinstitutionerne er sat i verden for at levere. Når Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen har taget initiativ til udarbejdelse af denne første samlede afrapportering af aktiviteten og økonomien på landets voksenuddannelsescentre, hænger det sammen med, at vi nærer et ønske om, at vi som sektor kan blive dygtigere til at dokumentere, hvad der foregår på VUC, og hvordan VUC erne samlet løser vigtige uddannelsespolitiske opgaver. Vi nærer også det håb, at den foreliggende årsrapport vil kunne give et nuanceret billede af VUC s meget forskelligartede aktiviteter og tilbud. Vi oplever ofte, at den generelle viden om, hvad de tre bogstaver i vores navn dækker over, er begrænset og ikke altid svarer til den faktiske realitet. Dette er vi overbeviste om at kunne råde bod på med denne årsrapport. Dermed indleder vi også en tradition for udgivelse af en årligt tilbagevendende publikation, og vi regner med, at den næste årsrapport i rækken kan blive både bedre og mere omfangsrig. Materialet i nærværende rapport omfatter de 31 udbydere af VUC-uddannelser, der er medlemmer af de to foreninger. De indhentede oplysninger stammer fra institutionernes årsrapporter og fra særkørsler fra VUC s studieadministrative system LUDUS. Årsrapporten er udarbejdet af VUC Sekretariatet. God læselyst. København, november 2010. Hans Jørgen Hansen Formand Lederforeningen for VUC Per Skovgaard Andersen Formand VUC Bestyrelsesforeningen

Indledende betragtninger 2009 har været et markant år for VUC I det forløbne år har den økonomiske krise sat sine tydelige spor både nationalt og internationalt. Også VUC-sektoren, der er meget konjunkturfølsom, har kunnet mærke, at gode tider er afløst af usikkerhed og økonomisk regression. Men hvor virksomheder mister formuer og må fyre medarbejdere, betyder arbejdsløsheden stigende aktivitet på VUC erne og tilfredshed med, at den økonomiske afmatning trods alt også har en positiv sideeffekt, nemlig vilje og lyst til at uddanne sig. 2009 har således været et år præget af meget markant fremgang i aktiviteten på landets voksenuddannelsescentre. VUC s samlede aktivitet opgjort i årskursister er steget med knap 17 procent i forhold til 2008, og stigningen omfatter alle VUC s uddannelsestilbud. Hvor tendensen for få år siden var, at mange unge og yngre mennesker fravalgte at tage en uddannelse for i stedet at påtage sig velbetalt, ufaglært arbejde, er der sket det, at folk igen har fået øjnene op for, at uddannelse er en nødvendighed. Dette har kunnet mærkes på VUC, der har oplevet en stor tilstrømning af kursister, der for manges vedkommende har besluttet sig for at skifte spor, og som derfor har valgt VUC for at få den uddannelse og de kompetencer, som er nødvendige i forhold til videre uddannelse og med henblik på at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Heldigvis har centrene været gode til at håndtere denne aktivitetsforøgelse, der har gjort det nødvendigt at ansætte flere lærere og skaffe ekstra undervisningslokaler. Med en så markant vækst i aktiviteten på VUC er der ikke noget overraskende i, at sektoren kom ud af 2009 med et stort overskud på driften. Ud af en samlet omsætning i 2009 på 1,9 milliarder kroner blev der skabt et overskud på 189 millioner kroner. Det er kun naturligt, at veldrevne voksenuddannelsescentre er i stand til at generere overskud i en tid, hvor økonomisk krise og mange fyringer motiverer mange til at gå i gang med uddannelse og efteruddannelse. Med meget kort varsel har centrene skullet stille relevante uddannelsestilbud til rådighed, og det er sket ved i høj grad at fylde eksisterende hold mere op end planlagt, ved at udnytte bygningerne til det yderste og ved i mange tilfælde at ansætte nye lærere, som typisk er unge og dermed til en lavere løn end gennemsnittet. Alt dette har ført til en overudnyttelse af den eksisterende kapacitet og med de samme administrationsstørrelser. Institutionsdriften har således været kendetegnet af høj effektivitet, og det frembragte overskud kan således sikre, at VUC gøres i stand til at planlægge og udvikle bygningsselvejet og håndtere den omstilling, der kan vise sig at være nødvendig, når tiderne vender, og efterspørgslen efter kompetenceudvikling af helt naturlige årsager igen vil falde. Det er her på sin plads at nævne, at VUC fra 1. januar 2010 har overtaget egne bygninger og er blevet herre i eget hus. Overdragelsen af bygningerne har været en stor og tidskrævende opgave for VUC erne, men samlet set er processen forløbet på en tilfredsstillende måde. Bygningsoverdragelsen er et skridt i den helt rigtige retning og er en forudsætning for, at sektoren kan løse fremtidens udfordringer på uddannelsesområdet, hvad enten det drejer sig om et uddannelsesløft til de helt unge, der skal have en 4

kompetencegivende ungdomsuddannelse, eller sigtet er at udstyre unge og voksne med flere almene kompetencer, der kan anvendes på jobbet eller som led i videre uddannelse og kompetenceudvikling. Ikke nok med at bygningsselvejet markerer en ny epoke for de tidligere amtslige voksenuddannelsescentre. Det gør reformen af almen voksenuddannelse (avu), der trådte i kraft 1. august 2009 også. VUC kan således som noget helt nyt tilbyde et sammenhængende, kompetencegivende uddannelsesforløb fra G til A-niveau, idet avu kan afsluttes med en almen forberedelseseksamen, der er adgangsgivende i forhold til gymnasialt niveau. Avu-reformen er således et vigtigt element i styrkelsen af det parallelle, almene kompetencesystem, og reformen giver VUC mulighed for at styrke sin profil som et sammenhængende tilbud om almen opkvalificering fra basis til studieforberedende uddannelse. Det er i international sammenhæng unikt at have et system som VUC, der kan tilbyde en second chance til de mennesker, som af den ene eller anden årsag har behov for almen uddannelse og kompetenceudvikling. VUC s uddannelsespolitiske opgave og målsætningerne om uddannelse til flere Uddannelse til flere er et centralt omdrejningspunkt for regeringens uddannelsespolitik, og landets voksenuddannelsescentre spiller en vigtig rolle i forhold til målsætningerne om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, og at 50 procent af en ungdomsårgang ligeledes i 2015 skal have en videregående uddannelse. I forhold til f.eks. 95 procent målsætningen er det tydeligt, at VUC som parallelt, alment kompetencesystem løfter en meget væsentlig uddannelsespolitisk opgave, selv om det i den brede offentlighed sjældent er VUC, der fremhæves, når det handler om at sikre de unge en kompetencegivende uddannelse. Aktivitetstal fra 2009 viser, at 67 procent af den samlede aktivitet på VUC, opgjort som deltagertimer, anvendes i forhold til unge under 30 år, som benytter VUC som led i opnåelsen af kompetencer, der kan kvalificere dem til videre uddannelse. På hf-enkeltfag gælder det, at 70 procent af deltagertimerne anvendes til unge under 30 år, og på 2-årigt hf er 91 procent af aktiviteten målrettet kursister under 25 år. VUC har således cementeret sin rolle som et kompetencesystem for især unge under 30 år, som via VUC s almene, kompetencegivende uddannelsestilbud, kvalificerer sig til videre uddannelse, hvorved det samlede uddannelsesniveau hæves, og de uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere lader sig indfri. I den forbindelse kan det også påpeges, at VUC er en vigtig fødekanal til de videregående uddannelser, og at især de mellemlange, videregående uddannelser (velfærdsuddannelserne) er det foretrukne valg for VUC s hf-kursister. 5

Kapitel 2 Aktiviteten på VUC Indledning 2009 har som nævnt været et travlt år for VUC-sektoren, hvor stort set alle centre har oplevet alt lige fra en moderat til en markant fremgang i antallet af nytilkomne kursister. Aktivitetsstigningen, som hænger sammen med den økonomiske krise og den deraf følgende ledighed, har haft en stærk indvirkning på driften ude i centrene og har haft nogle følgevirkninger for centrenes økonomi, som i udgangspunktet var uforudsete (se kapitel 3). Aktivitetsstigningen er slået igennem på samtlige VUC s uddannelser, nemlig 2-årigt hf, hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning (OBU), samt på de gymnasiale suppleringskurser (GSK). Der er imidlertid forskellige måder at opgøre aktiviteten på. Nedenfor gennemgås 2 opgørelsesmetoder. Hvordan opgøres aktiviteten? I denne rapport anvendes begrebet årskursister. En årskursist svarer til 812,5 kursustimer, og der er således ikke tale om en kursist i fysisk forstand, men om en abstrakt måleenhed, som skal gøre sammenligninger mulige. Begrebet er især relevant, da det er årskursistmålingen, der udløser taxametertilskuddene fra Undervisningsministeriet, og således danner grundlaget for finansieringen af VUC ernes drift. Årskursistbegrebet er overskueligt og brugbart i sammenligningsøjemed. En anden måleenhed, som vil blive anvendt her, er begrebet holdkursisttimer. Holdkursisttimer beregnes således, at antallet af læste timer på et givent hold ganges med antallet af kursister på holdet (holdkursisterne). Da de forskellige hold kan have forskellig varighed, giver begrebet et mere præcist billede af aktiviteten, Begrebet er brugbart, hvis man vil analysere på kategorier af undervisningsaktivitetens aftagere, såsom alders- og kønsfordeling. Et andet og mere praktisk anvendt navn for holdkursisttimer er deltagertimer. 6

Årskursister i 2009 Nedenstående tabel viser antallet af årskursister for hele VUC. Tabellen viser aktiviteten udspecificeret for hvert center i 2009, og totalen for henholdsvis 2008 og 2007. Årskursister 2009 Institutionens navn hf - 2årig hf - enkeltfag AVU FVU Ordblinde GSK I alt VUC FYN & Fyns HF-kursus 409 1.108 802 57 16 113 2.505 VUC Nordjylland 103 865 1.046 52 19 12 2.097 KVUC 0 1.084 514 61 8 219 1.886 VUC Århus 0 736 347 25 1 315 1.424 VUC Sønderjylland 173 389 465 214 15 6 1.262 VUC Nordsjælland 83 387 411 41 9 6 937 VUC Storstrøm 136 337 343 67 8 11 902 VUC Vestsjælland Syd 95 390 203 11 3 6 708 VUC Lyngby 67 467 133 16 4 40 727 VUC Roskilde 94 308 221 23 8 20 674 VUC Vest 115 197 289 41 9 0 651 VUF 0 405 109 17 1 62 594 VUC Vestegnen 41 275 182 43 6 13 560 VUC Hvidovre-Amager 0 302 195 27 9 13 546 Randers HF & VUC 265 148 118 11 2 0 544 Herning HF & VUC 273 115 101 22 5 0 516 VUC Vejle 46 156 245 37 5 0 488 VUC Holstebro-Lemvig-Struer 0 211 219 8 6 5 449 Th. Langs HF & VUC 253 55 121 12 5 0 446 Horsens HF & VUC 38 242 126 32 3 0 441 Kolding HF & VUC 54 166 141 23 2 12 398 VUC Thy-Mors 52 112 155 40 8 8 375 HF-Efterslægten 334 351 0 0 0 17 702 VUC Vestsjælland Nord 85 149 88 10 1 0 333 VUC Skive-Viborg 0 187 120 15 10 0 332 VUC Fredericia 66 99 103 10 4 7 289 VUC Djursland 0 88 110 4 5 0 207 Skanderborg-Odder, Center for Uddannelse 0 60 81 7 3 0 151 VUC Bornholm 0 65 53 11 0 0 129 Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern 0 0 94 9 9 0 112 Vestjysk Gymnasium Tarm 0 33 0 0 0 0 33 2009 total 2.781 9.487 7.135 946 183 885 21.417 2008 total 2.222 8.355 5.862 771 135 654 17.999 2007 total 2.032 8.504 6.102 646 85 420 17.789 Kilde: VUC'ernes årsrapporter for 2007-2009 Figur 1 "Årskursistoversigt 2007-2009" Som det aflæses af ovenstående tabel, har der været markant fremgang på alle uddannelserne. Den kraftige vækst i aktiviteten er især synlig for perioden 2008-09, hvor de første efterdønninger af finanskrisen slog igennem i samfundsøkonomien og antallet af ledige for alvor begyndte at stige, og hvor mange valgte videreuddannelse og opkvalificering på VUC. I 2009 steg aktiviteten på hf-enkeltfag med 14%, på 2-årigt hf med 25 % og på avu med 22 %. For en mere detaljeret gennemgang af aktivitetsstigningerne henvises til bilagene. 7

GSK OBU FVU AVU Hf - enkeltfag Hf - 2årig 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 - Aktivitet 2007-2009 2007 2008 2009 Figur 2 Aktivitet på 2-årigt hf hf enkeltfag og AVU 2007-2009 og Tabel 1 Center top 5 årskursister 2009 hf - 2årig hf - enkeltfag AVU 2009 VUC FYN & Fyns HF-kursus 409 HF-Efterslægten 334 Herning HF & VUC 273 Randers HF & VUC 265 Th. Langs HF & VUC 253 VUC FYN & Fyns HF-kursus 1.108 KVUC 1.084 VUC Nordjylland 865 VUC Århus 736 VUC Lyngby 467 VUC Nordjylland 1.046 VUC FYN & Fyns HF-kursus 802 KVUC 514 VUC Sønderjylland 465 VUC Nordsjælland 411 Søjlediagrammerne illustrerer aktivitetsniveauet fra 2007-09 for alle 6 uddannelser målt i antal årskursister. Tabellerne viser de VUC er, som er de største inden for en given uddannelse målt i antal årskursister i 2009. 1.000 900 800 Aktivitet 2007-2009 2009 VUC Sønderjylland 214 VUC Storstrøm 67 KVUC 61 VUC FYN & Fyns HF-kursus 57 VUC Nordjylland 52 700 600 500 400 300 FVU OBU GSK VUC Nordjylland 19 VUC FYN & Fyns HF-kursus 16 VUC Sønderjylland 15 VUC Skive-Viborg 10 VUC Nordsjælland 9 200 100-2007 2008 2009 VUC Århus 315 KVUC 219 VUC FYN & Fyns HF-kursus 113 VUF 62 VUC Lyngby 40 8

Nedenstående figur viser størrelsesforholdene mellem de 6 uddannelser på VUC målt i antal årskursister. Det er således tydeligt, at den samlede hf-aktivitet udgør over halvdelen af VUC s totale aktivitet. Figur 3 Aktivitet på FVU, OBU og GSK 2007-2009 og Tabel 2 Center top 5 årskursister 2009 Ordblinde 1% FVU 5% GSK 4% Aktivitet 2009 hf - 2-årig 13% AVU 33% hf -enkeltfag 44% Figur 4 Aktivitetens fordeling på uddannelser 2009 9

Aldersfordelingen på uddannelserne Årskursisttallene, som blev præsenteret i det foregående afsnit, giver et godt billede af aktivitetens størrelse på VUC. Det er imidlertid interessant nærmere at undersøge nuancerne i denne aktivitet og spørge ind til, hvilke aldersgrupper, der gør brug af VUC. Nedenstående tabel og figur viser, hvorledes det samlede antal deltagertimer på VUC er fordelt på forskellige aldersgrupper. Det er i tabellen ligeledes angivet hvor mange procent af den samlede undervisning, der er givet til de forskellige aldersgrupper. Samtidigt vises den summerede procentfordeling. Alder deltagertimer % -fordeling % -summering Under 20 2.740.118 17,6% 17,6% 20-24 5.792.100 37,3% 54,9% 25-29 1.892.505 12,2% 67,1% 30-34 1.059.115 6,8% 73,9% 35-39 820.669 5,3% 79,1% 40-44 656.126 4,2% 83,4% 45-49 581.182 3,7% 87,1% 50-54 444.128 2,9% 90,0% 55-59 363.736 2,3% 92,3% 60-64 492.265 3,2% 95,5% 65-69 433.252 2,8% 98,2% 70-74 184.722 1,2% 99,4% 75 + 87.405 0,6% 100,0% Total 15.547.323 100,0% Tabel 3 Antal deltagertimer fordelt på alder 7000000 Samlet antal deltagertimer 6000000 5000000 4000000 3000000 deltagertimer 2000000 1000000 0 Figur 5 Antal deltagertimer fordelt på alder Det ses med stor tydelighed, at langt den største del af den totale undervisning på VUC modtages af unge under 30 år. Hele 67,1 % af deltagertimerne gives til kursister under 30 år. 10

Den store andel af unge mennesker på VUC er et billede, som går igen i de fleste af uddannelserne. Foruden den 2-årige hf samt de gymnasiale suppleringskurser er der en stor andel af unge på almen voksenuddannelse (AVU), hvor over 50 % af aktiviteten udgøres af unge under 30 år. Det samme gør sig i høj grad gældende for hf- enkeltfag, hvor knap 70 % af aktiviteten udgøres af unge under 30 år. Aktiviteten på den forberedende voksenundervisning (FVU) er mere ligeligt fordelt mellem aldersgrupperne, hvilket kan forklares med, at fagene på FVU henvender sig bredt til alle aldersgrupper på arbejdsmarkedet. 3000000 HF enkeltfag 2500000 2000000 1500000 1000000 Deltagertimer 500000 0 Figur 6 Aldersfordeling på hf-enkeltfag 2009 1400000 1200000 1000000 800000 AVU 600000 400000 Deltagertimer 200000 0 Figur 7 Aldersfordeling på AVU 2009 Aktivitetsstatistikken for de enkelte uddannelser kan findes som bilag til denne rapport. 11

Aldersfordelingen på de enkelte fag VUC er storleverandør til de videregående uddannelser og mange bruger VUC s enkeltfagstilbud til at kvalificere sig til optagelse på en videregående uddannelse. En markant stor del af dem, som tager enkeltfag på VUC er unge under 30 år. Nedenstående figur illustrerer alders- samt kønsfordelingen på udvalgte kernefag på hf-enkeltfag, hvilket tydeligt viser, at det hovedsagligt er unge mennesker, der efterspørger disse uddannelsestilbud. VUC bidrager således positivt til opfyldelsen af regeringens uddannelsespolitiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015. 50% 40% Hf-enkeltfag Dansk Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder Procent 30% 20% 10% 0% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Figur 8 "Hf-enkeltfag - dansk" 50% 40% Hf-enkeltfag Matematik Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder Procent 30% 20% 10% 0% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Figur 9 "Hf-enkeltfag Matematik 12

Hf-enkeltfag Procent Engelsk Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Figur 10 "Hf-enkeltfag - Engelsk" Aktiviteten i fagene dansk, matematik og engelsk udgør 47 % af den samlede aktivitet på hf-enkeltfag. På størstedelen af de fag, der udbydes på hf-enkeltfag, udgør de unge under 30 år hovedparten af aktiviteten. Det er udelukkende i fagene fransk spansk og italiensk, at der er en overvægt af kursister over 60 år. Aktiviteten i fagene fransk, spansk og italiensk udgør desuden blot 9 % af den samlede aktivitet på hfenkeltfag. For en gennemgang af forskellige fag henvises til bilagene. 13

Kapitel 3 VUC s økonomiske forhold Siden overgangen fra at være amtslige institutioner til at være statsligt selvejende i 2007 har ledelserne ude i de enkelte VUC er haft større spillerum i forhold til at træffe beslutninger omkring deres økonomiske forhold. Denne omstændighed giver ledelserne på VUC erne frihed til bl.a. at træffe beslutninger om investeringer i pædagogiske studiemiljøer, der passer til de kursistprofiler, som findes på de forskellige VUC er og giver således ledelserne mulighed for i højere grad at tiltrække og fastholde kursisterne. Siden den internationale finanskrise for alvor brød ud i sommeren 2008, har krisen løbende forplantet sig i realøkonomien, hvilket har fået den konsekvens, at der er kommet mange ledige pga. nedskæringer ude i virksomhederne. En del ledige har valgt at bruge ledigheden som en mulighed for at opkvalificere deres faglige færdigheder bl.a. gennem kursusvirksomhed på VUC. Hertil kommer, at mange virksomheder har benyttet nedgangen i produktionsaktiviteten til at sende deres medarbejdere på VUC for at opgradere medarbejdernes almene kompetencer. Mange unge har også valgt at videreuddanne sig i perioden og har gjort brug af VUC s uddannelsestilbud til kompetenceudvikling med henblik på at benytte VUC som et springbræt til en videregående uddannelse. Disse forhold har bevirket den markante aktivitetsstigning på VUC, som er illustreret i kapitel 2. Denne omstændighed har naturligvis også fået betydning for VUC ernes regnskabsmæssige resultater i 2009. Årets resultat for 2009 Finansieringen af VUC-sektoren foregår hovedsagligt via taxametertilskud fra Undervisningsministeriet, som beregningsmæssigt knyttes an til antallet af årskursister på de enkelte uddannelser. Stigningen i antallet af årskursister i 2009 har således betydet en kraftig stigning i årets samlede omsætning for hele VUC-sektoren. Nedenstående tabel viser omsætning, overskud samt overskudsgrad for 2009. Opgørelsen dækker over 25 VUC er og ikke alle 31 medlemmer af henholdsvis Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningen. Dette kan forklares med, at årsrapporterne fra de 6 resterende VUC er er konsolideret enten med de erhvervsskoler, som nogle centre er fusioneret med eller konsolideret på en måde, hvor det ikke er muligt at udskille regnskabstal specifikt for VUC-aktiviteterne. De 6 medlemmer som det drejer sig om er VUC Vejle, VUC Fredericia, Vestjysk Gymnasium, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, HF-Centret Efterslægten samt Skanderborg-Odder Center for Uddannelse. 14

Institution Årets resultat Omsætning Overskudsgrad VUC Fyn og Fyns HF-kursus 21.468.992 246.379.366 8,7% VUC Nordjylland 35.583.624 192.484.032 18,5% KVUC 16.224.048 159.595.611 10,2% VUC Sønderjylland 30.059.439 139.798.918 21,5% VUC Århus 4.804.056 126.470.235 3,8% VUF 3.802.169 100.258.452 3,8% VUC Storstrøm 5.251.700 94.804.878 5,5% VUC Nordsjælland 9.507.280 83.609.841 11,4% VUC Lyngby 8.812.973 75.156.981 11,7% VUC Roskilde 3.347.033 64.056.936 5,2% VUC Vestsjælland Syd 6.995.754 63.695.850 11,0% VUC Vest 6.365.551 63.694.582 10,0% VUC Vestegnen 5.393.875 55.473.410 9,7% Herning HF & VUC 1.206.960 54.106.847 2,2% VUC Hvidovre-Amager 5.232.595 52.867.049 9,9% Randers HF & VUC 856.636 50.083.296 1,7% VUC Thy-Mors 6.828.464 43.776.789 15,6% VUC Holstebro-Lemvig-Struer 1.246.395 42.564.807 2,9% Horsens HF & VUC 2.679.565 39.719.151 6,7% TH. LANGS HF & VUC 5.278.333 39.556.258 13,3% VUC Skive-Viborg 1.054.851 39.285.582 2,7% Kolding HF & VUC 3.784.893 37.749.047 10,0% VUC Vestsjælland Nord 2.192.534 31.977.678 6,9% VUC Djursland 1.077.636 22.777.466 4,7% VUC Bornholm 475.012 12.413.335 3,8% 2009 total 189.530.368 1.932.356.397 9,8% 2008 total 75.339.000 1.637.664.000 4,6% 2007 total 95.789.000 1.622.290.000 5,9% 2007-2009 97,9% 19,1% Kilde: VUC'ernes årsrapporter Tabel 4 Oversigt over centrenes resultater 2007-2009 Det ses, at den samlede overskudsgrad for hele sektoren er på 9,81 %, hvilket er en stigning i forhold til den i 2008 genererede overskudsgrad på 4,6 %. Forklaringen herpå er, at væksten i tilgangen af kursister har været markant, og det har været en svær øvelse for VUC erne at omstille driften i samme tempo som kursisttilgangen. 15

Denne omstændighed har betydet et dramatisk fald i marginalomkostningerne, uden at dette kan forklares med en større effektivisering af driften. Akkumuleringen af overskuddet i 2009 kan beskrives i forskellige faser: a. En vis del af meraktiviteten placeres på allerede eksisterende undervisningshold, hvilket i realiteten betyder, at man fylder undervisningslokalerne til, hvad der er fysisk muligt. Denne omstændighed bevirker i sig selv, at marginalomkostningerne falder, da der ingen kapacitetsudvidelse finder sted hverken i forhold til lokaler eller i forhold til lærerressourcer. b. En yderligere del af meraktiviteten placeres på nyoprettede hold, hvortil der som regel ansættes nyuddannede lærere, som lønmæssigt ligger under gennemsnitsomkostningerne til lærerløn og derfor belaster økonomien marginalt mindre. Alternativt går de eksisterende lærere på overarbejde på de nyoprettede hold, hvilket omtrent svarer til den samme marginalomkostning, som ved nyuddannede lærere. c. Aktivitetstilgangen nødvendiggør efter et vist tidspunkt, at VUC erne tilegner sig yderligere undervisningslokaler. Dette betyder indgåelse af kontrakter med længere eller kortere opsigelsesvarsler. d. Den sidste del af tilpasningen til den højere aktivitet består af en udvidelse af administrationen og omstilling til, hvad der svarer til ordinær drift i relation til antallet af kursister. Ved del a-b i tilpasningsprocessen akkumuleres overskuddet, da meromsætningen er større end meromkostningerne. I del c-d bliver akkumuleringstakten mindre, indtil der opnås ordinær drift og der sker en tilsvarende normalisering af driftsøkonomien. I mellemtiden vil der være oparbejdet et overskud, som skal tjene som en buffer, når aktiviteten nødvendigvis vil falde igen i takt med, at samfundsøkonomien forbedres og ledigheden samt efterspørgslen efter uddannelse falder. Ved aktivitetsnedgange gælder således samme mekanisme, at omsætningen vil falde, før omkostningerne, tidsmæssigt, kan nå at følge med. Der vil ikke være behov for så mange lærerog lokaleressourcer, som var tilfældet under opgangstiden, men afviklingen af disse ressourcer vil tage tid pga. overenskomst- og kontraktmæssige bindinger i form af opsigelsesperioder. De overskud, som blev oparbejdet i opgangstiden skal således finansiere neddroslingen af driften i nedgangstider. Den 1. januar 2010 fik en del VUC er tilbud om at overtage deres bygninger, som for manges vedkommende trænger til renovering. Samtidig betyder overgangen til selvejet også, at det er VUC s ledelser, der har ansvaret for at skabe et studiemiljø, der er egnet til at tiltrække og fastholde kursisterne. Mange VUC er har i relation hertil investeringsplaner, der er knyttet til bygningsvedligeholdelsen og ligeledes knyttet til videreudviklingen af pædagogiske og fleksible studiemiljøer. 16

Med henblik på at bidrage til at opfylde regeringens målsætninger om at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i 2015, og at 50 % af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse ligeledes i 2015, er det af stor vigtighed for VUC erne, at man har midlerne til at tiltrække og fastholde de unge kursister. Dette betyder bl.a., at man er i stand til at gøre det attraktivt for unge at vælge VUC, hvilket nødvendiggør, at man fra VUC s side er rustet til at imødekomme de forventninger, som de unge har til studiefaciliteter og læringsmiljø på skolen. Det er med disse faktorer for øje, at VUC tager fremtidens økonomiske udfordringer op. 17

Kapitel 4 VUC geografiske dækningsområde VUC erne udgør med deres hovedsæder, afdelinger og undervisningssteder et vidtrækkende net af uddannelsesmuligheder, som når ud til alle egne af Danmark i storbyerne såvel som i randområderne. Det er et vidnesbyrd om VUC s kernekompetence, fleksibiliteten, at centrene er i stand til at udbyde den samme kerneydelse til en flerhed af kursisttyper. VUC er gennem det omfangsrige netværk af afdelinger og undervisningssteder godt rustet til at identificere lokalområdets behov og skræddersy uddannelsesforløb, som hjælper enhver type af kursist til at kompetenceudvikle sig eller til at kvalificere sig til at fortsætte deres studieliv på en videregående uddannelse. Figur 11 "VUC's beliggenheder" VUC har været igennem en del sammenlægninger de seneste år det være sig både fusioner mellem forskellige VUC er såvel som fusioner mellem et VUC og en erhvervsskole. Fusionerne har dog ikke på det væsentligste påvirket antallet af afdelinger og undervisningssteder, som i det store hele har været konstant gennem hele perioden. 18

Herning HF & VUC Brorsonsvej 2 7400 Herning 96 27 62 00 herninghfogvuc@herninghfog vuc.dk Rektor Anne Vandsø Madsen am@herninghfogvuc.dk HF-Centret Efterslægten Hyrdevangen 62 2400 København NV 33 96 40 00 hfc@hfc.dk Rektor Anne Fausing af@hfc.dk KVUC Vognmagergade 8 1120 København K. 82 32 66 00 kvuc@kvuc.dk Forstander Søren Fersløv Andersen sfa@kvuc.dk Randers HF & VUC Nålemagervej 110 8920 Randers NV 86 42 56 44 adm@randershfvuc.dk Rektor Bertel Pedersen bp@randershfvuc.dk Skanderborg-Odder, Center for Uddannelse Højvangen 6 8660 Skanderborg 87 93 30 20 info@soh.dk Direktør Jan Lind jli@soh.dk VUC Centeroversigt TH. LANGS HF & VUC Hostrupsgade 48 8600 Silkeborg 69 12 79 20 adm@thlangshf-vuc.dk Rektor Nanna Skulvad Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Skolebyen 5 6900 Skjern 96 80 15 00 vuc@uc-rksk.dk Områdechef Jim Lange jim.lange@uc-rksk.dk Vestjysk Gymnasium Tarm Tarm Skolegade 15 6880 Tarm 97 37 18 33 fh@vgt.dk Afdelingsleder Frede Haukrogh fh@vgt.dk VUC Bornholm Krystalgade 9-11 3700 Rønne 58 55 50 50 dams.gaard@bornholmvuc.dk VUC Djursland Vestervej 3 8500 Grenå 87 58 33 00 vucdjursland@vucdjursland.d k Forstander Lars Møller Østergaard loe@vucdjursland.dk VUC Fredericia Mosegårdsvej 28 7000 Fredericia 72 24 20 92 vuc@vucfredericia.dk Afdelingschef Karsten Schultz kasc@vucfredericia.dk VUC Fyn og Fyns HF-kursus Enggade 15 5000 Odense C 64 41 42 31 post@vucfyn.dk Forstander Lisbeth Simonsen lsi@vucfyn.dk VUC Holstebro-Lemvig-Struer Valdemar Poulsensvej 8 7500 Holstebro 96 27 58 00 vuc@holstebro-vuc.dk Forstander Gert Sander Jensen gj@holstebro-vuc.dk Horsens HF & VUC Holmboes Allé 1 8700 Horsens 79 29 50 00 post@vuchorsens.dk Rektor Kim Sundbøll ks@horsenshfogvuc.dk VUC Hvidovre-Amager Åmarksvej 1 2650 Hvidovre 45 11 43 00 vuc@vucha.dk Konst. Forstander Bjarne Sørensen bso@vucha.dk Kolding HF & VUC Ålegården 2 6000 Kolding 76 33 68 00 vuc@vuckolding.dk Forstander Verner Rylander- Hansen vr@vuckolding.dk 19

VUC Lyngby Nybrovej 114 2800 Lyngby 45 11 42 00 vuclyngby@vuclyngby.dk Forstander Anne G. Sørensen aso@vuclyngby.dk VUC Nordjylland Vesterbro 14 st. th. 9000 Aalborg 72 44 42 00 vuc@vucnordjylland.dk Forstander Svend Madsen sma@vucnordjylland.dk VUC Nordsjælland Milnersvej 40 3400 Hillerød 48 20 16 00 vucnordsjaelland@vucns.dk Forstander Lone Tonnesen lto@vucns.dk VUC Roskilde Læderstræde 4 4000 Roskilde 46 30 86 00 roskildeafd@vucroskilde.dk Forstander Anette Holst ah@vucroskilde.dk VUC Skive-Viborg Sct. Nicolai Gade 5 8800 Viborg 86 61 17 00 vuc-viborg@vucsv.dk Forstander Per Møller Jensen perm@vucsv.dk VUC Storstrøm Bispegade 5 4800 Nykøbing F 54 88 17 00 vuc@vucstor.dk Forstander Niels Henriksen nhe@vucstor.dk VUC Sønderjylland Nørregade 13 6100 Haderslev 73 61 33 33 post@vucsyd.dk Forstander Hans Jørgen Hansen hjh@vucsyd.dk VUC Thy-Mors Munkevej 9 7700 Thisted 97 92 31 44 vuc@vuctm.dk Forstander Jens Otto Madsen ma@vuctm.dk VUC Vejle Boulevarden 25 7100 Vejle 76 43 61 00 vuc@vucvejle.dk Forstander Benny Jacobsen bj@vucvejle.dk VUC Vest Kronprinsensgade 62 6700 Esbjerg 76 12 17 70 vucvest@vucvest.dk Forstander Frants Regel fre@vucvest.dk VUC Vestegnen Gymnasievej 10 2620 Albertslund 45 11 42 50 kontakt@vucvestegnen.dk Forstander Ole Fabech of@vucvestegnen.dk VUC Vestsjælland Nord Slotshaven 5 4300 Holbæk 59 48 03 48 holbaek@vuc-vsn.dk Forstander Jens Timm Jensen jt@vuc-vsn.dk VUC Vestsjælland Syd Herrestræde 11 4200 Slagelse 58 55 50 50 vuc@vuc-vs.dk Forstander Jørgen Kay jkay@vuc-vs.dk VUC Århus Ingerslevs Boulevard 3 8000 Århus C 87 32 25 00 vucaarhus@vucaarhus.dk Rektor Preben Clausen pc@vucaarhus.dk VUF Falstervej 3-5 2000 Frederiksberg 38 15 85 00 vuf@vuf.nu Centerrektor Birgit Kjeldgaard bik@vuf.nu 20

Bilag til kapitel 2 Aktiviteten på VUC Årskursistopgørelser Årskursister 2008 Institutionens navn hf - 2årig hf - enkeltfag AVU FVU Ordblinde GSK I alt VUC FYN & Fyns HF-kursus 362 956 702 29 14 89 2.151 VUC Nordjylland 86 770 702 54 7 8 1.627 KVUC 0 921 424 70 8 152 1.575 VUC Sønderjylland 154 282 368 162 17 5 988 VUC Århus 0 589 290 23 0 248 1.150 VUC Nordsjælland 25 366 354 42 7 3 797 VUC Storstrøm 103 272 287 58 6 7 734 VUC Roskilde 94 284 194 42 7 27 648 VUC Lyngby 25 461 104 12 6 31 638 VUC Vestsjælland Syd 85 328 141 11 2 1 567 VUC Vest 105 159 242 27 6 5 543 VUF 0 398 89 19 2 51 558 Randers HF & VUC 243 127 108 6 2 0 487 VUC Vestegnen 10 262 175 35 5 8 495 Herning HF & VUC 249 83 102 16 4 0 454 VUC Hvidovre-Amager 0 252 147 24 6 9 438 VUC Vejle 0 170 225 27 2 0 424 Kolding HF & VUC 20 181 124 15 2 8 350 Th. Langs HF & VUC 210 56 78 6 2 0 352 Horsens HF & VUC 0 214 110 22 2 0 348 VUC Holstebro-Lemvig-Struer 0 187 145 5 4 341 VUC Skive-Viborg 0 177 129 12 7 0 324 VUC Thy-Mors 44 98 133 10 6 2 294 HF-Efterslægten 300 300 0 0 0 0 600 VUC Vestsjælland Nord 51 142 87 7 1 1 289 VUC Fredericia 57 92 120 6 3 0 277 VUC Djursland 0 82 89 9 3 0 182 Skanderborg-Odder, Center for Uddannelse 0 56 69 4 2 0 131 VUC Bornholm 0 64 53 10 0 0 127 Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern 0 0 72 8 3 0 83 Vestjysk Gymnasium Tarm 0 26 0 0 0 0 26 I alt 2.222 8.355 5.862 771 135 654 17.999 Kilde: VIC'ernes årsrapporter for 2008 21

Årskursister 2007 Institutionens navn hf - 2årig hf - enkeltfag AVU FVU Ordblinde GSK I alt VUC FYN & Fyns HF-kursus 325 1.044 767 36 12 40 2.225 VUC Nordjylland 50 791 753 33 2 0 1.629 KVUC 0 848 387 47 8 114 1.404 VUC Sønderjylland 137 267 400 87 13 3 907 VUC Århus 0 595 304 32 0 156 1.087 VUC Nordsjælland 0 327 334 41 3 0 704 VUC Storstrøm 114 294 265 40 3 0 716 VUC Roskilde 97 334 209 38 4 16 698 VUC Lyngby 411 121 9 4 31 576 VUC Vestsjælland Syd 80 316 151 20 1 0 568 VUC Vest 110 184 253 37 3 0 587 VUF 0 389 82 18 2 50 541 Randers HF & VUC 229 138 124 8 1 0 500 VUC Vestegnen 0 265 224 29 5 0 523 Herning HF & VUC 270 108 100 15 2 0 494 VUC Hvidovre-Amager 0 290 144 17 3 5 458 VUC Vejle 0 184 221 27 1 0 433 Kolding HF & VUC 0 198 132 16 1 5 352 Th. Langs HF & VUC 214 63 79 3 0 0 359 Horsens HF og VUC 0 204 138 18 1 0 360 VUC Holstebro-Lemvig-Struer 0 179 151 2 0 0 332 VUC Skive-Viborg 0 197 139 11 6 0 353 VUC Thy-Mors 28 110 131 9 5 0 281 HF-Efterslægten 279 274 0 0 0 0 553 VUC Vestsjælland Nord 40 165 81 13 0 0 300 VUC Fredericia 61 102 132 8 2 0 305 VUC Djursland 0 70 96 15 0 0 181 Skanderborg-Odder, Center for Uddannelse 0 62 60 4 0 0 126 VUC Bornholm 0 65 60 8 0 0 133 Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern 0 0 66 6 2 0 74 Vestjysk Gymnasium Tarm 0 31 0 0 0 0 31 I alt 2.032 8.504 6.102 646 85 420 17.789 Kilde: VIC'ernes årsrapporter for 2007 22

Alderfordeling på uddannelse 1400000 2-årigt hf 1200000 1000000 800000 600000 400000 2-årigt hf 200000 0 600000 gsk 500000 400000 300000 200000 gsk 100000 0 23

120000 FVU 100000 80000 60000 40000 FVU 20000 0 25000 OBU 20000 15000 10000 OBU 5000 0 24

Køns- og aldersfordeling på fag Hf-enkeltfag 50% Historie Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 40% 30% 20% 10% % Kvinder % Mænd % I alt 0% Faget, historie, udgør 5,3% af den samlede aktivitet på hf-enkeltfag 25

50% Psykologi Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 40% 30% 20% 10% % Kvinder % Mænd % I alt 0% Faget, psykologi, udgør 5,75% af den samlede aktivitet på hf-enkeltfag 50% Samfundsfag Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 40% 30% 20% 10% % Kvinder % Mænd % I alt 0% Faget, samfundsdag, udgør 8,16 % af den samlede aktivitet på hf-enkeltfag 26

AVU Procent AVU Dansk Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, dansk, udgør 24 % af den samlede aktivitet på avu Procent AVU EDB Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, EDB, udgør 15 % af den samlede aktivitet på avu 27

Procent AVU Engelsk Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, engelsk, udgør 23 % af den samlede aktivitet på avu Procent AVU Matematik Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, matematik, udgør 17 % af den samlede aktivitet på avu 28

FVU Procent FVU Læsning tring 1-4 Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, udgør 62 % af den samlede aktivitet på fvu Procent FVU Matematik trin 1-2 Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, udgør 21 % af den samlede aktivitet på fvu 29

Procent FVU Screening Kursisttimer i % pr. aldersgruppe fordelt på mænd og kvinder 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% % Kvinder % Mænd % I alt Aldersgrupper Faget, udgør 5 % af den samlede aktivitet på fvu 30