Mellem forskningsformidling og videnskabeligt medborgerskab Omrids af et forsknings- og praksisfelts nyere historie E-mail: khn@ivs.au.dk præsen TATION
Universitetsloven af 2003 Den snævre formidlingsforpligtelse udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater... De brede formidlingsforpligtelser..samarbejde med det omgivende samfund...som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat med grundlag i sin forskning udføre opgaver for en minister sikre, at den nyeste forskning inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning
Forskningskommunikation som science spin? Helge Sander, daværende videnskabsminister Forskning skal nå ud i forsamlingshuset, så borgere forstår, at det er nødvendigt at prioritere midler til forskning. Hvis vi skal sikre dansk vækst og velstand i vidensamfundet, er det simpelthen helt afgørende, at forskerne bliver motiveret til og bedre til at formidle deres viden. Jeg hørte en forsker sige, at der ikke var tradition for at formidle, og at han hellere vil bruge tiden på at forske. Hvis alle siger det, så bliver der ikke nogen penge at forske for. Vi skal ud over rampen.
Tænketanken for forståelse for forskning Forsk og Fortæl (2004) Fra forskningsformidling til forskningskommunikation Almen forskningskommunikation til den brede offentlighed Forskernes egen kommunikation Mediernes indhold af forskning Viden- og kulturinstitutionernes aktiviteter Folkeoplysning Debatskabende aktiviteter
Tænketanken: Hvor skal vi sætte ind? Flere spændende aktiviteter for borgere Forskningens Døgn 2005- +270 aktiviteter på forsknings- og kulturinstitutioner, hospitaler, virksomheder mm. Forskningskommunikationsprisen National forskningsportal: Videnskab.dk Rammer for forskningskommunikation på forskningsinstitutionerne Incitamenter og kulturændring (retningslinjer for god forskningskommunikation) Mødet mellem forskere og journalister
Det problematiske møde mellem forskere og journalister?
Det problematiske møde mellem forskere og journalister?
Forskningskommunikation i medierne: diffusionsmodellen Videnskab: kilde til viden Medierne: kanal for viden Offentlighed: modtager af viden Formidling: lineær, envejs kommunikationsproces Viden: uforanderlig ved kommunikation Science Media Public
Kortslutning af den lineære diffusionstanke
Diffusions- og underskudsmodellen Mere forskning i medierne Bedre forståelse af (og for) forskning Større tillid til forskning Støtte til ekspertbaserede beslutninger Forskning vedr. mere forskning i medierne Medieskabt forskningsvirkelighed Modtager-effekt er medie-specifik Samfundseffekt er kompleks
Differentieret forskningskommunikation: De mange offentligheder Rationalisterne Høj kompetence, høj grad af informationssøgning og høj tiltro til videnskaben De involverede Høj kompetence og stærkt engagement i samfundsrelatede problemstillinger Tilskuerne Høj kompetence og forskningskommunikation som infoentainment De afkoblede Lav grad af kompetence og deltagelse i forskningskommunikation
Differentieret forskningskommunikation: De mange begrundelser 1. Videnskabelig dannelse og demokrati (samfund og kultur) Videnskab som kulturbærer og som samfundsrelevant viden 2. Ekspertrådgivning (politisk administration) Mellem teknokrati og samproduktion af viden 3. Forskningsbaseret innovation (erhverv) Den lineære innovationsmodel: fra grundforskning til anvendt forskning 4. Forskningsformidling (legitimitet) Forståelse af forskning = forståelse for forskning?
Forskningskommunikationens mange kritisk-engagerende former 1. Borger-forskning Amatørers og organisationers bidrag til forskningsprojekter 2. Demokratiske beslutningsprocesser vedr. forskning Upstream engagement in science 3. Science in society Forskeres engagement i samfundet: fra offentlig debat til ekspertrådgivning Outreach forskningsinstitutionernes deltagelse i lokalmiljøer Forskningsformidling som mediering mellem videntyper/-fællesskaber
Borgerforskning (citizen science) Amatører i forskningsprojekter Ornitologi og andre biologiske disc. Masseeksperimentet 2007- http://scienceforcitizens.net/ Distribueret computing Seti@home, Star@home, Folding@home,... Forskning initieret af organisationer eller lokalsamfund Muskelsvind, AIDS, luftmonitorering (bucket science)
Demokratiske beslutningsprocesser vedr. forskning Sammenblanding af to kommunikationsformer Kan man stemme om sandhed? Kan man finde sandhed i politik og demokratisk debat? Konsensuskonferencer, borgerjuryer, videnskabscaféer mm. FORSK2015 Et prioriteringsgrundlag for strategisk forskning 21 strategiske forskningstemaer Fremtidens energisystemer, sundhed & sikkerhed, bæredygtig transport, Videnproduktion og spredning af viden i samfundet
Science in Society Society in Science? Forskningen flyder over sine traditionelle grænser Forskningskommunikation er (næsten) allestedsnærværende Forskningsviden har indflydelse på samfundsmæssige problemstillinger Forskningsinstitutioner og forskningsbaseret rådgivning = den femte statsmagt Samfundsaktører er interessenter i forskningen Forskningens erhvervs- og samfundsøkonomiske nytte Forskningspolitik og -styring Forskningens sociale og etiske ansvarlighed
Status og udfordringer for aktuel forskningskommunikation Forskningskommunikationens mange ansigter Markedsføre forskning (forskningsinstitutioner og -politik) Spredning af viden og kultur Nyttiggørelse af forskningsresultater og -metoder Demokratiske beslutningsprocesser Fremtidens forskningskommunikation Øget differentiering er en god ting! Glem ikke forskningskommunikationens kritiske og engagerende potentiale! Gør forskningskommunikation til en integreret del af uddannelserne!
Tak for opmærksomheden!