Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen

Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig især til deltagere i FVU-læsning. Den kan desuden indgå i danskundervisningen på VUC, sprogcentre og ungdomsuddannelser. Bogens opbygning Hvert af bogens kapitler giver deltagerne en indføring i nogle måder at arbejde med tekster på. Der indgår en SE-del, en PRØV-del og en FIND-del i hvert kapitel. I SE-delen præsenteres deltagerne for nogle metoder. SE-delen er tænkt som en lærer-/deltageraktivitet. I PRØV-delen skal deltagerne afprøve de metoder, som de er blevet præsenteret for i SE-delen. PRØV-delen indeholder tekster med tilhørende opgaver, som deltagerne kan løse individuelt eller i grupper. I FIND-delen skal deltagerne arbejde med at overføre de nye metoder til læsning af tekster fra deres egen hverdag. Deltagerne får til opgave at finde tekster fra fx deres arbejds- eller fritidsliv. De metoder, som deltagerne netop er blevet indført i, skal så anvendes på disse tekster. Til bogen hører desuden et materiale, som kan hentes på forlagets internetadresse www.alinea.dk. I dette net-materiale ligger de opgaver fra bogen, hvor deltageren fx skal udfylde et fortrykt skema eller lave understregninger i teksten. De opgaver, hvor net-materialet skal bruges, er i bogen markeret med et symbol. Der er tilstræbt en progression i bogen, således at der begyndes med nogle relativt enkle aktiviteter og sluttes med et kapitel, hvor en række af de introducerede metoder skal kombineres og anvendes på én tekst. Opgaver og tekster Sigtet med bogens opgaver er at indføre deltagerne i nogle metoder, som kan øge deltagernes udbytte af hverdagstekster. Hvis læreren vurderer, at der inden for bestemte områder for nogle deltageres vedkommende er for få opgaver i bogen, kan der suppleres med flere af samme type, idet opgaverne i de forskellige kapitlers FIND-dele kan bruges som model. Derudover kan der hentes inspiration til det videre arbejde i kommentarerne til de enkelte kapitler på de følgende sider i lærervejledningen. Hverdagslæsning Vejledning til læreren 1

Teksterne i bogen er samlet i nogle emner, som danner ramme om aktiviteterne. Der er valgt tekster inden for følgende emner: Ferie Parforhold Sundhed og sikkerhed. Disse emner kan antages at være af almen interesse for unge og voksne. Hovedparten af teksterne i bogen er hverdagstekster med et informerende og/eller underholdende sigte. Der indgår kun nogle få skønlitterære tekster. De fleste af teksterne er sprogligt relativt let tilgængelige. Det er hensigten, at deltagerne gennem arbejdet med teksterne i bogen skal få styrket deres lyst til at bruge læsning som redskab til at skaffe sig viden og oplevelser i hverdagen. Teksterne i bogen kan suppleres med og i nogle tilfælde erstattes af andre tekster, som er særligt relevante for bestemte deltagere. Det kan anbefales at opmuntre deltagerne til at læse så meget som muligt og arbejde med nogle af opgaverne mellem undervisningsgangene. Derved får deltagerne mere læsetræning, og samtidig kan der blive mere tid til at arbejde med andre discipliner end læsning i undervisningen. Kommentarer til de enkelte kapitler Kapitel 1 Hvad læser du? I dette kapitel sættes der nogle aktiviteter i gang, hvor deltagerne skal registrere noget af det, de læser i deres hverdag. Formålet med aktiviteterne er at gøre deltagerne bevidste om, hvor meget forskelligt de i realiteten læser. Registreringen vil for mange deltagere have en overraskende effekt, fordi det kommer bag på dem, hvor meget de læser uden at tænke over det. Alt efter deltagerforudsætninger kan der arbejdes videre med registreringen. En deltager, der generelt læser lidt, kan fx foretage tilsvarende registreringer flere gange over en periode og undersøge, om der sker ændringer i læsevanerne. En anden deltager, der læser meget inden for et interessefelt, kan over en længere periode registrere, hvad han læser inden for netop dette felt. I kapitel 4 skal deltagerne arbejde videre med at registrere, hvad de læser. Yderligere inspiration til deltagernes arbejde med at afdække, hvad de læser i hverdagen, kan hentes i det følgende materiale: Undervisningsministeriet: Undervisningsvejledning. Forberedende voksenundervisning (FVU) i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Uddannelsesstyrelsen, 2002. (Vejledningen kan hentes på internetadressen www.voksenuddannelse.dk) Hverdagslæsning Vejledning til læreren 2

Kapitel 2 Hvad ved du i forvejen? Deltagerne skal i dette kapitel arbejde med at aktivere deres forhåndsviden om emnet for en tekst. Dette arbejde har til formål at styrke deltagernes forudsætninger for at få udbytte af den tekst, som de efterfølgende skal læse. Der arbejdes med to forskellige metoder: idémylder og registreringsskrivning. (Det sidste begreb bruges dog ikke i teksten til deltagerne.) Ved at udarbejde et idémylder over et emne får deltagerne aktiveret deres viden om emnet og nedskrevet nogle af de associationer, der opstår. En fordel ved idémylderet er, at deltagerne blot skal skrive stikordene, som det falder dem ind, uden at tage hensyn til placeringen af ordene. Deltagerne kan eventuelt arbejde videre med at gruppere stikordene fra idémylderet og lave et mindmap med forgreninger. Arbejdet med idémylderet videreføres i kapitel 10 og 11, hvor deltagerne skal udbygge det i forbindelse med tekstlæsningen. I kapitel 2 skal deltagerne endvidere arbejde med et skema, hvori de registrerer, hvad de i forvejen ved om et emne, og hvad de yderligere kunne være interesserede i at få at vide. Registreringsskrivningen kan støtte deltagerne i at gøre sig klart, hvad de ønsker at få ud af at læse en tekst om et givet emne. I forbindelse med registreringsskrivningen kan deltagere, som kortlægger samme emne, eventuelt arbejde sammen og stjæle fra hinanden. Arbejdet med registreringsskemaet videreføres i kapitel 10, hvor det kobles tættere til tekstlæsningen. Kapitel 3 Hvad tror du, teksten handler om? I kapitlet præsenteres deltagerne for følgende ledetråde i en tekst: Overskrifter, billeder, fremhævede dele af teksten, bagsiden af en bog og indholdsfortegnelse. Formålet er at sætte en før-læseaktivitet i gang, som skal give deltageren et fingerpeg om, hvad teksten handler om, så den efterfølgende bliver nemmere at læse. De opgaver, deltagerne præsenteres for, træner dem i at gætte, hvad teksten handler om. Når de er færdige med at læse teksten, skal de i nogle af opgaverne vurdere, om indholdet svarede til det, de forventede. I forlængelse af opgaverne i bogen kan der eventuelt arbejdes videre med de forskellige typer af ledetråde, som tekster kan indeholde. Kapitel 4 Hvorfor læser du teksten og hvordan? Deltagerne indføres i dette kapitel i, hvordan de kan læse tekster på forskellige måder alt afhængigt af formålet med læsningen. Der gives en introduktion til nogle af de forskellige formål, man kan have med at læse en tekst: At få et hurtigt overblik over teksten At finde en bestemt oplysning At finde det vigtigste i teksten At blive underholdt Hverdagslæsning Vejledning til læreren 3

Mange deltagere læser alle tekster på samme måde. Formålet med kapitlet er derfor at gøre deltagerne opmærksomme på, at formålet med at læse en tekst har betydning for, hvordan teksten skal læses. Sidst i kapitlet udbygges den igangsatte aktivitet fra kapitel 1. I kapitel 4 skal deltagerne ikke alene notere, hvad de læser, men også hvorfor. Denne aktivitet kan med fordel gentages senere i undervisningen og eventuelt udbygges yderligere. En mere detaljeret gennemgang af forskellige læseformål og læsestrategier kan fx findes i de følgende materialer: Carsten Elbro og Per Nielsen: Videregående læsning. Dansklærerforeningen, 1996. Undervisningsministeriet: Undervisning i andetsprogslæsning og skrivning. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 26, 2001. Kapitel 5 Hvordan kan du blive en hurtigere læser? Mange deltagere har en relativt lav læsehastighed og har for vane at gå tilbage i teksten. Formålet med kapitlet er at introducere sådanne deltagere til metoder, som kan hjælpe dem til at komme af med uhensigtsmæssige læsevaner og til at øge deres læsehastighed. Inden deltagerne går i gang med øvelserne i kapitlet, kan læreren eventuelt lade deltagerne udregne, hvor mange ord de gennemsnitligt læser i minuttet. Hvis en deltagers læsehastighed viser sig at ligge inden for normalområdet, kan det diskuteres, om deltageren overhovedet har brug for at komme til at læse hurtigere. For nogle kan det således være mere relevant at bruge tid på at arbejde med forståelsen af det læste end på at træne læsehastigheden. En eventuel træning må forløbe over en længere periode, hvis den skal forventes at have en effekt på deltagernes læsehastighed. Opgaverne i bogen bør derfor følges op af flere øvelser. Deltagerne kan opfordres til at træne videre på lette, skønlitterære tekster, fx læsepædagogisk bearbejdede romaner. Der kan også arbejdes med rullende tekst på computer. Deltagerne kan eventuelt over en periode udregne, hvor mange ord de læser pr. minut og tegne kurver over udviklingen af deres læsehastighed. Læreren og deltagerne kan i forbindelse med træningen diskutere, om et højere læsetempo går ud over forståelsen af det læste. Yderligere inspiration til arbejdet med hurtiglæsning kan findes i de følgende materialer: Flemming Lundahl og Mogens Jansen: Læsetræning et kursus for unge. Alinea, 1984. Carsten Elbro og Per Nielsen: Videregående læsning. Dansklærerforeningen, 1996. Hverdagslæsning Vejledning til læreren 4

Kapitel 6 Hvad har du lært og hvordan? Dette kapitel samler op på det, som deltagerne er blevet præsenteret for i de første fem kapitler. I et afkrydsningsskema skal deltagerne afgøre, om de føler sig sikre eller usikre på stoffet. Formålet er at vise, at det er vigtigt at stoppe op og samle op på stoffet for at få et bedre udbytte af undervisningen. Som led i undervisningen bør lærere og deltagere løbende evaluere undervisningens form, indhold og tilrettelæggelse samt deltagernes læreproces. Kapitlet indeholder derfor også nogle læringsrelaterede evaluerende opgaver, som skulle give deltagerne mulighed for at tænke over deres arbejdsmåder og overveje, om de bør ændres. Læreren bør støtte deltagerne i arbejdet med at tænke over eventuelle uvaner og læringsproblemer og hjælpe deltagerne til at komme videre. Opgaverne i bogen kan uddybes med skriftlige eller mundtlige evaluerende spørgsmål om samspillet og arbejdsklimaet på holdet og lærerens måde at organisere undervisningen på. Alt efter behov og deltagerforudsætninger kan der arbejdes med at føre dagbog/logbog og med portfolio. Der kan hentes inspiration til arbejdet med portfolio i: Karin Taube: Portfolio-metoden. Kroghs Forlag, 1999. Kapitel 7 Hvordan er rækkefølgen? Kapitlet træner deltagerne i at få et overblik over rækkefølgen af begivenheder med henblik på at fremme udbyttet af tekster med komplicerede handlingsforløb. I kapitlet skal deltagerne nedskrive begivenheder i kronologisk rækkefølge på en liste. Der kan eventuelt arbejdes videre med at lave en egentlig tidslinje over begivenhederne i en tekst. I forbindelse med udarbejdelse af skriftlige opgaver kan øvelser i at placere begivenheder i kronologisk rækkefølge også indgå. Fx kan deltagerne få til opgave at skrive om en bestemt oplevelse og notere begivenhederne på en tidslinje som støtte til at fastholde et kronologisk forløb i beretningen. Yderligere inspiration til øvelser med rækkefølgediagrammer og tidslinjer kan hentes i: Carsten Elbro og Per Nielsen: Videregående læsning. Dansklærerforeningen, 1996. Kapitel 8 Hvad står der mellem linjerne? I dette kapitel skal deltagerne arbejde med opgaver, som kræver, at de foretager følgeslutninger. For at kunne slutte sig frem til noget, der ikke står direkte i teksten, må deltageren udnytte både deres forhåndsviden og de informationer, som teksten rent faktisk giver. Formålet med aktiviteterne er at øge deltagernes Hverdagslæsning Vejledning til læreren 5

opmærksomhed på, at man somme tider selv må regne noget ud, som ikke står direkte i teksten. Nogle deltagere vil være uvante med at skulle læse mellem linjerne og kan derfor have brug for, at der bliver arbejdet mere med dette område. Læreren og deltagerne kan fx i fællesskab diskutere, om der står noget mellem linjerne i udvalgte reklamer eller salgsannoncer. Der kan også laves cloze-opgaver, hvor deltagerne skal bruge konteksten og deres egen forhåndsviden til at regne ud, hvilke ord der mangler i teksten. Kapitel 9 Hvad synes du om teksten? Kapitlet har til formål at give deltagerne nogle redskaber til at vurdere en tekst og til at begrunde denne vurdering. Der lægges endvidere op til, at deltagerne fremover inddrager deres erfaringer med vurdering af tekster, når de selv skal vælge læsestof. I arbejdet med at vurdere tekster kan der eventuelt bygges videre på de aktiviteter, der blev introduceret i kapitel 1 og 4. I disse kapitler skulle deltagerne i et skema notere, hvad og hvorfor de læser i hverdagen. Skemaet kan eventuelt udbygges med en kolonne, hvor deltagerne skriver, hvad de synes om nogle af de tekster, de har læst for nylig. Kapitel 10 Hvad ved du, efter du har læst teksten? I kapitel 2 arbejdede deltagerne med at notere deres viden om et emne før læsningen af en tekst ved hjælp af et idémylder og et registreringsskema. I kapitel 10 videreføres disse aktiviteter. Deltagerne skal således i dette kapitel løse opgaver, hvor de skal anvende og udbygge idémylderet og registreringsskemaet under og efter tekstlæsningen. Aktiviteterne har til formål at synliggøre den merviden, som deltagerne får ved at læse teksten. Der kan eventuelt arbejdes videre med at lade deltagerne vurdere, om den nye viden er tilstrækkelig i forhold til det, de har brug for. I forlængelse af dette kan der også arbejdes med metoder til at finde supplerende informationer. Der kan hentes yderligere inspiration til arbejdet med at synliggøre deltagernes viden før og efter læsningen i det norske materiale: Carol Santa & Liv Engen: Prosjekt CRISS Creating Independence through Student-owned Strategies Lære å lære. Stiftelsen Dysleksiforskning, 1996. Kapitel 11 Hvad kan du gøre for at være en aktiv læser? Kapitlet giver en oversigt over, hvordan deltagerne kan arbejde med en informerende tekst før, under og efter læsningen. Kapitlet har blandt andet til formål at skærpe deltagernes bevidsthed om det vigtige i at bruge tid på at forberede sig til læsningen og på at overveje udbyttet af det læste. Kapitlet fungerer Hverdagslæsning Vejledning til læreren 6

samtidig som en opsamling på en stor del af det stof, der har været arbejdet med i bogen. Der kan være behov for at lade deltagerne bladre tilbage til tidligere kapitler for at genopfriske nogle af de gennemgåede metoder. Der kan hentes yderligere inspiration til aktiviteter før, under og efter læsning i: Carsten Elbro: Læsning og læseundervisning. Gyldendal, 2001. Undervisningsministeriet: Undervisningsvejledning. Forberedende voksenundervisning (FVU) i læsning, stavning og skriftlig fremstilling. Uddannelsesstyrelsen, 2002. (Vejledningen kan hentes på internetadressen www.voksenuddannelse.dk) Kapitel 12 Hvad har du nu lært? I kapitlet evalueres deltagernes forståelse af de begreber, de er blevet præsenteret for i bogen. Lige som kapitel 6 indeholder kapitel 12 også spørgsmål, som har til formål at få deltagerne til at tænke over deres udbytte af opgaverne i bogen. Kapitel 13 Hvordan kan du arbejde videre? Dette sidste kapitel indeholder forslag til yderligere aktiviteter i tilknytning til hvert af bogens temaer. Kapitler indeholder således henvisninger til blandt andet bøger, blade og internet-adresser. Deltagere, der har svært ved selv at finde læsestof, kan hente ideer i henvisningerne. Derudover indgår der forslag til skriveopgaver. Kapitlet kan anvendes på flere måder. Fx kan opgaverne bruges som afslutning på et tema, der har været arbejdet med i bogen. Deltagerne kan således arbejde ud fra forslagene i kapitel 13, inden de går videre til det næste tema i bogen. En anden mulighed er at bruge forslagene som ekstra-opgaver sideløbende med det videre arbejde i bogen. Opgaverne kan udbygges efter deltagernes forudsætninger og behov. IT bør indgå som et naturligt arbejdsredskab i forbindelse med både søgning af oplysninger og udformning af skriftlige opgaver. Netmaterialet til kapitel 13 indeholder ikke som de andre kapitler fortrykte opgaver, men kun internetadresserne. Besvarelse af opgaver i kapitel 13 kan fx udformes på computer. Stikordsregisteret Stikordsregisteret indeholder nogle af de begreber, som er blevet behandlet i kapitlerne. I kapitel 12 bliver stikordsregisteret brugt i en evalueringsopgave. For at gøre opgaven overskuelig er registeret udfærdiget så enkelt som muligt. Hverdagslæsning Vejledning til læreren 7