Rapport fra Skanderborg Kommunes studietur til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015

Rapport fra Skanderborg Kommunes studietur til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A067949 DOKUMENTNR. 2 VERSION 1 UDGIVELSESDATO 29-06-2015 UDARBEJDET TBJN KONTROLLERET TKDA GODKENDT TBJN

2/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 INDHOLD 1 Baggrund 3 2 Kellers Park, Brejning 3 3 Aabenraa: Fremtidens Købstad 6 3.1 Hvad tager vi med fra Aabenraa? 11 4 Flensburg 12 4.1 Rote Strasse 12 4.2 Udvikling af gågaden i Flensburg (PACT/BID) 14 4.3 Hvad tager vi med fra Flensburg? 17 5 Hamburg 18 5.1 Neustadt / kvartermanager-ordning 18 5.2 Neuer Wall: eksklusivt shoppingområde/bid 20 5.3 HafenCity 21 5.4 Hvad tager vi med fra Hamburg 23 6 Dannenberg: bymidteudvikling 24 6.1 Præsentation og rundvisning ved citymanager Ursula Fallapp 24 6.2 Hvad tager vi med fra Dannenberg? 31

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 3/32 1 Baggrund Formålet med studieturen var at hente inspiration til udvikling af Sølund og Skanderborg Bymidte. Deltagerne var politikere, forvaltning og repræsentanter for handelsliv, grundejere og øvrige bymidteaktører, der er engageret i 17, 4 udvalget. Turen varede to dage (8-9/6 2015) og rummede besøg i Kellers Park i Brejning, Aabenraa bymidte, Flensborg bymidte, Hamburg bymidte inkl. Hafencity samt Dannenberg. Rapporten er skrevet af Torsten Bo Jørgensen, COWI, der også stod for planlægning og rejseledelse. Efter hvert punkt blev der samlet indtryk blandt deltagerne i bussen. De er medtaget nedenfor. 2 Kellers Park, Brejning Tv.: Henrik Aagaard. Th.: Liebhaverboliger på skrænten ned mod fjorden. I baggrunden Hotel Comwell. Tv.: Nybyggeri ved lystbådehavnen. Th: Lystbådehavnen. Vi mødtes med Henrik Børsting Aagaard, leder af planafdelingen i Vejle Kommune. Som teknisk chef i den tidligere Børkop Kommune var han tæt involveret i hele omdannelsen. Baggrund fra http://www.comwellkellerspark.dk/om_hotellet/bygningernes-historie: "Åndssvageforsorgen benyttede disse smukke bygninger fra 1901 til 1980, hvor særforsorgen imidlertid blev lagt ud til kommuner og amter. I de 80 år har mange

4/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 mennesker levet deres liv her. Stedet var en selvforsynende lille verden med landbrug, frugtplantager, værksteder, strikkeri og vaskeri. I årene efter udflytningen i 1980 lå de smukke bygninger og ventede - i en periode husede de flygtninge. I 2002 fik projektudvikler Dan Brockdorff, Urup Developments, ideen til et livsstilsområde med mange attraktioner. Helse, hotel, kunst, golf, marina, boliger - den bygningsmæssige udstråling, og den enestående beliggenhed gjorde et stort indtryk. Som arkitekt valgtes nu firmaet Schmidt Hammer Lassen fra Århus." Kellers Park er bygget i samme stil som Koldingfjord og Vejlefjord. Vejle Amt overtog i sin tid området fra Åndssvageforsorgen. Amtet prøvede først at sælge hele området, men der var ingen købere. Så begyndte man at sælge bygningerne styk for styk, bl.a. købte Børkop Kommune Det røde Afsnit (en del af den tidligere sygeplejeskole) og en skrænt, der senere er udbygget med parcelhuse også for at have lidt hånd i hanke med udviklingen. Herefter købte Dan Brockdorff resten af området. Han havde en vision for området som beskrevet ovenfor. Han startede med placering af villaer i et parklignende område. Det har fungeret godt med en privat udvikler, der kan lave en vision for området og fastholde den 100% over for ressourcestærke købere, der har individuelle ønsker. Lystbådelauget og Dan Brockdorff kunne ikke enes, og den tidligere Vejle-borgmester Flemming Skov mæglede eminent mellem de to parter og igen senere mellem efterskolen og kommunen, da der skulle anlægges en trappe på en skrænt. Comwell krævede mulighed for etablering af en golfbane for at engagere sig i området, og kommunen fik lavet et juridisk responsum om mulighederne for at ekspropriere til brug for golfbane. Det kræver meget frem for alt, at der er et behov! Der blev derefter indsamlet 900 underskrifter fra lokale, der ønskede en golfbane, og så gik ekspropriationen igennem. Comwell åbnede i 2007 og har 109 værelser samt spafaciliteter mv. Stien fra hotellet til lystbådehavnen er muliggjort i lokalplanen, men realiseringen krævede, at grundejeren også ville have den. Det lykkedes. Lystbådehavnen blev udbygget fra 100 til 200 pladser. Udvidelsen indeholdende "Havnerelaterede erhverv og boliger" var tegnet af Schmidt Hammer og Lassen. Det tidligere "Mandshjemmet" ved marinaen blev renoveret og fik to tilbygninger, der i dag er ejerlejligheder og hedder Kellershus. Der er ikke bopælspligt, og nogle af lejlighederne ejes af udlandsdanskere. Der er adgang forbudt igennem bebyggelsen, men der er en offentlig sti langs vandet. I alt er der vel 50-60 boliger på området, og tæller man Det Røde Afsnit med, er der over 100 boliger.

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 5/32 Denne trappe ligger på efterskolens område og sikrer offentlig adgang til skrænten. Grundejerforeningen og efterskolen kom lidt på kant pga. trappen, og også her rykkede Leif Skov ud og hjalp med at finde en god løsning. Kommunen solgte siden Det Røde Afsnit videre for (vist nok) 20 mio. kr. og en anden skråning end ovenfor for (vist nok) 13 mio. kr. Den bedste handel i kommunens historie. Skråningen er ifølge Henrik Aagaard bebygget med parcelhuse langt under det niveau, beliggenheden berettiger til. Børkop Kommune brugte som myndighed mange ressourcer på projektet. Der var mange udfordringer undervejs, og det krævede kreativitet og vedholdenhed at finde de rigtige løsninger. "Man skal have viljen til at ville", som Henrik Aaagaard sagde. Og det havde de.

6/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 3 Aabenraa: Fremtidens Købstad Tv.: Strandpromenaden. Th: Rundvisning ved Aabenraa Kommune Baggrundsinfo om Aabenraa Aabenraa Kommune (58.000 indbyggere) opstod i 2007 ved sammenlægning af fem kommuner. Aabenraa er kommunens største by med knap 16.000 indbyggere: Møde med Aabenraa Kommune Vi mødtes med planchef Bo Riis Duun, planlæggerne Christian Hyldgaard og Kim Lyster Hansen samt Erik Uldall Hansen (S), næstformand for Vækst- og Udviklingsudvalget. Mødet fokuserede på projektet "Fremtidens Købstad". Bagggrundsinfo om "Aabenraa 2035: Fremtidens Købstad" Aabenraa gennemførte i 2013-14 konkurrence med støtte fra Realdania om "Fremtidens Købstad". Der er nu vedtaget en udviklingsplan for Aabenraa med tre delprojekter, som er nerver i hver sit vigtige delområde i Aabenraa bymidte. De tre projekter forholder sig til havvandsstigninger, klimasikring og udvikling af en levende bymidte med et godt handelsliv:

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 7/32 Handels- & Kulturloopet samler handelsområdet i bymidten i et kredsløb mellem gågaden, Madevej og Klimaboulevarden. Som ankerpunkter nord og syd i loopet foreslås der to kulturinstitutioner, der skal være med til at trække publikum ind til byen. I den sydlige ende evt. et overdækket markedsområde. I den nordlige ende evt. et kulturtorv, hvor der blandt andet skabes sammenhæng med Sønderjyllandshallen. Det kan bidrage til et forstærket hjerte i byen, som blander handel med kultur og andre publikumsaktiviteter. H.P. Hanssens Gade bliver samtidig et nyt grønt strøg i bymidten uden hurtig gennemkørende trafik. Klimaboulevarden er byens nye gennemfartsvej og består af Gasværksvej, som kobles sammen med Løgumklostervej og Skibbroen. Den bliver Aabenraas nye ansigt mod øst. På østsiden af Klimaboulevarden anlægges både en vold og en kanal, der sikrer byen mod havvandsstigninger. Boulevarden håndterer og fordeler byens gennemkørende og tunge trafik. Det bliver en grøn boulevard med træer og bred midterrabat - altså et naturskønt område. Campus-Ramblaen er en markeret og bred stiforbindelse, som er skitseret fra campusområdet ved gymnasierne i den nordlige ende og til svømme- og idrætscentret med den nye multiarena og Kongehøjskolen i den sydlige ende. Ramblaen er tænkt som en fysisk forbindelse mellem læring og bevægelse og skal i sig selv indbyde til aktivitet. Samtidig fungerer den som del af en klimasikring af området ved Dyrskuepladsen.

8/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Erik Uldall Hansen, næstformand for Vækst- og Udviklingsudvalget: Der har været en lang proces forud med udbredt borgerinddragelse og inddragelse af virksomheder. Det har givet bredt ejerskab og en god stemning omkring projektet. Det er en visionær plan, der rækker langt ud i fremtiden. 2035 er 700 års jubilæum, den horisont valgte man. Planen rækker dermed ind over fem kommende byråd. Planen tager udgangspunkt i den smukke beliggenhed ved skov og fjord og en velfungerende 35 meter dyb industrihavn, hvor laveste sted er omkring 13 meter. Planen samler de kvaliteter vi har i byen, og også aktiviteterne. Vi vil gerne være en by i bevægelse, fx har vi Aabenraa Bjergmarathon, som for to år siden blev kåret som DKs bedste marathon. Vi holder Ringridderfest, og den slags er også med i planen, det er godt. Planen sætter overliggeren højt, men dog realistisk - også rent økonomisk. Planen respekterer vores historiske bykerne, og den forudsætter, at vi går i gang nu og det gør vi. Styrken er, at den er langsigtet, og alligevel meget konkret, og man kan sætte sit præg undervejs. Planen tegner et super godt billede af, hvad vi gerne vil med vores centerby i kommunen. Vi tror på, at det har afsmittende effekt på både bosætning og virksomhedslokalisering. Vi forventer, at omkring 1600 nye arbejdspladser kommer hertil med det nye sygehus. Bo Riis Duun, afdelingschef for kultur, plan og fritid: VI lagde forvaltningsområderne sammen for to år siden, og det giver rigtig god mening at tænke dem, der laver rammerne, sammen med dem, der skal fylde det ud. Vi arbejder med at koncentrere funktioner i bymidten. I har Adelgade, som er bred og lang, og vores gågade er (også) for lang. Der er ingen tvivl om, at vi aldrig får fyldt de butikker ud. Internethandel mv. betyder, at det er en udvikling vi ikke kan vende. Måske kan gågaden udvide sig i vækstperioder, for så at trække sig sammen igen. Der var lidt en brændende platform pga. faldende befolkningstal og mange ældre. Samtidig var vi heldige, at supersygehuset blev placeret i Aabenraa Kommune. Det gav håb og grobund for vækst. 40% af de nuværende beskæftigede på sygehuset bor i byen hvis vi fremskriver den udvikling, kan vi få 40% af de kommende 3000-3500 arbejdspladser. Men det kræver, at byen er spændende at bo i. Sygehuset fremtidssikrer byen og vi ligger ved motorvejen, det er en styrke. Sundhedstilbud er generelt en styrkeposition i byen. Vi har en Planstrategi med indsatsområder omkring campus, byliv og erhverv. Vi fulgte den op med en vækstplan for at sikre, at det blev ført ud i livet, hvor vi satte penge på indsatserne. Vi ville være færdige med en række ting i 2018 hvor sygehuset står færdigt (siden justeret til 2019). Fx skulle en del af bymidten være renoveret i 2018. Så planstrategi og vækststrategi blev samlet i Fremtidens Købstad.

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 9/32 Konkurrenceudgiften blev estimeret til ca. 3 mio. kr., og aftalen var, at kommunen betaler halvdelen, Realdania den anden halvdel. Der blev inden konkurrencen lavet en lang række forundersøgelser bl.a. om detailhandel, som er sammenfattet i planen FK2035: "Aabenraa Kommunes vision er at byen frem mod 700 års jubilæet i 2035 skal udvikle sig til at blive en af Danmarks mest levende og moderne købstæder". Selve konkurrencen var en parallelkonkurrence, hvor tegnestuerne viser hinanden idéer undervejs. Der var stor interesse for at deltage. Man ser tit, at et byråd vedtager en plan, og så falder det bort efter 4 år. Derfor er vores plan så langsigtet. VI stoppede selv vores bymidteudvikling i 1997 hvis nu vi havde fortsat med 5 mio. kr. om året siden, var tilstanden flottere i dag. Vi har så meget bygningskulturarv i bymidten. Når der kommer fagfolk udefra, går de og tager billeder som japanske turister. Vi lagde vægt på at få bymidten til at blive attraktiv først. Der er ca. 4000 studerende om dagen i Aabenraa, som har korte og mellemlange uddannelser. Aktiv campus Aabenraa er et meget vigtigt projekt p.t. Vi har fået foretage en imagemåling, der viser, at vi anses for kedelig af de unge. En stor uddannelsesinstitution har købt en grund i sydenden af bymidten og vil samle alle sine uddannelser dér. Planen har været med til at få dem til at gøre det. Der er ca. 200-300 meter fra den nærmeste uddannelsesinstitution (IBC) til bymidten. Vi har altid tænkt Sønderborg som uddannelsesbyen, men vi har faktisk ret mange uddannelsespladser i Aabenraa, og nu er der nogen, der gerne vil bygge ungdomsboliger vi arbejder på en placering i kontakt med bymidten. Oversigt over uddannelser i Aabenraa (ifølge Wikipedia): Tre folkeskoler. Endnu en skole findes i Stubbæk lidt uden for Aabenraa by. Derudover findes Aabenraa Friskole og Deutsche Privatschule Apenrade, der er en tysk privatskole. Aabenraa Statsskole udbyder både studentereksamen og HF, og man kan ligeledes tage HTX på HTX Aabenraa. Gymnasiet hører under EUC Syd og har tæt samarbejde med HTX Sønderborg, HTX Haderslev og HTX Tønder. Teknisk Skole, der er en del af EUC Syd samt handelsskolen IBC Aabenraa. Skolen er i dag en afdeling af IBC International Business College der også har afdelinger i Kolding, Fredericia og Middelfart Det tyske mindretal har ligeledes et gymnasium kaldet Deutsches Gymnasium für Nordschleswig, der giver mulighed for både en dansk og en tysk studentereksamen. Derudover findes Social- og Sundhedskolen Syd, der tilbyder social- og sundhedsuddannelser. Den eneste videregående uddannelsesinstitution er University College Syddanmark, der har en afdeling i Aabenraa.

10/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Desuden findes VUC Aabenraa, der er en afdeling af VUC Sønderjylland, samt Højskolen Østersøen. Ift. rollefordelingen har man i kommunen fastholdt, at Aabenraa er motoren, men samtidig haft fokus på også at give de mindre byer noget. Det er næsten gratis at lave tiltag i de mindre byer pga. områdefornyelse og VE-midler. Bymidten Områdefornyelsen i den sydlige del af Aabenraa bymidte er i gang og er det første projekt, der styrker handels- og kulturloopet. 50 mio. kr. i alt: 45 mio. kr. fra kommunen og 5 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Kommunen har ligeledes søgt penge til den nordlige ende af bymidten. Vi arbejder meget med at få gode forbindelser på tværs af byen Når vi laver flotte gade- og byrum i bymidten, følger husene tit med. Aabenraa er dyrere end omegnsbyerne, men det skræmmer ikke køberne Nogle ejere af ejendomme i gågaden lever i fortiden og fastholder urealistiske lejeniveauer. Det er typisk selskaber, der bor i København og som er ligeglade med tomgang. Gågaden er meget lang. For lang til den omsætning, der er. Enderne er lidt svage, men vi vil fortsat have detailhandel der, for de fungerer som rugekasse og tiltrækker nye og anderledes butikker. I nord overvejer man at styrke kulturen fx med et nyt bibliotek eller det tyske mindretals bibliotek Markedet skal evt. flyttes til Store Torv. Flensburg er en kæmpe konkurrent til Aabenraa. Rødekro har masser af møbelbutikker mv. Vi prøver at lave plads til big box butikker i bymidten- de er begyndt gerne at ville ligge med synergi til bymidten. Tv.: Nyanlagt strandpromenade. Th: Trafikvejen langs havnen med samme trafikmængde som i Aalborg. "Når det fungerer dér, kan det vel også fungere her." Stranden blev lavet for ca. 15 år siden, men der var ingen kontakt til bymidten. Strandpromenaden har derfor været et af de første projekter. Tidligere var her bare

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 11/32 p-pladser. Nu kan man både gå og cykle langsomt pga. bugtet vejforløb lavet med vilje. I weekenden er her mange, der cykler, går tur og motionerer. Lystbådehavnen har været glad for projektet. Restauranten har ligget der i ca. 10 år, den står p.t. tom, vist nok mest pga. urealistisk højt huslejeniveau. I Aalborg har de gjort det godt med en trafikvej langs havnen, som man nemt kan krydse. Det er omtrent samme trafikmængde, vi har her. Mutilbane Multibanen er blevet vildt populær, ikke mindst blandt de unge. Den bruges til at skate, boldspil, isdisco om vinteren, etc. Nu skal der også laves noget for børnene i bymidten. 3.1 Hvad tager vi med fra Aabenraa? Godt med en langsigtet plan, også som ramme for andres investeringer De har lagt en helhedsplan, som de holder sig til Godt med tre delplaner og så starte på realiseringen fra en ende af Kan man virkelig lave så detaljeret en plan, der rækker 20 år frem? Positivt, at de bevarer erhvervshavnen Hvordan skaber de liv i bymidten og på ramblaen? "Vi skal også have en synlig og transparent helhedsplan for udviklingen af Skanderborg Bymidte" De havde en brændende platform i Aabenraa det gør det måske nemmere for dem at finde handlekraften Aarhus ligger for tæt på til, at vi kan få lange uddannelser til Skanderborg Boxbutikker som nyt element i bymidten kan vi bruge det?

12/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Princippet med et stærkt midterstykke på handelsgaden og så nogle fleksible ender kan vi bruge det? Ry har i høj grad en brændende platform ift. bymidten Når vi i 2017 er færdige med projekt rådhus/dobbelthal/politistation (300 mio. kr.), har vi økonomi til det andet Vi er en by med mange sundheds- og behandlingstilbud, det udnytter vi ikke ordentligt Nydanskerne skal hjælpes i gang med butikker, de har en kundekreds der gerne kører langt De har visionerne og kræfterne til at realisere dem. Vi skal prioritere vores indsatser og realisere dem i Skanderborg Godt at få understreget, at det ikke er en kommune der flytter en by det er grundejerne, butikkerne og borgerne. 4 Flensburg Flensburg har 89.000 indbyggere. Byens indbyggertal vokser, mens oplandets skrumper. Fortætning er nøgleordet på den kommunale dagsorden i disse år. I Flensburg var der to punkter: Handelsgaden Rote Strasse og Gågaden, udviklet dels med frivilligt samarbejde, dels som et Business Improvement District. 4.1 Rote Strasse Tv.: Stemingsbillede fra Rote Strasse i den mest fotogene vinkel. Th.: Særligt flotte belægninger i Rote Strasse finansieret af grundejerne. På venstre side er husene fra ca. 1750, på højre side er et længere hul i husrækken fyldt ud omkring år 2000. Farverne på husene spiller sammen på tværs af de to gadesider og skaber sammenhæng og oplevelsestæthed i gaden. Den hyggelige gade Rote Strasse med 40 butikker, cafeer, gallerier, kunsthåndværk mv. på bare 200 meter er en charmerende handelsgade skabt i samarbejde mellem handlende, liberale erhverv og grundejere over mere end 30 år. Gaden har

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 13/32 eget logo, egen hjemmeside og er en destination i byen kendt langt ud over Flensburgs grænser. http://www.rotestrasse.de/willkommen/. Gadens nyere historie begynder i 1960 erne, hvor gaden var forfalden og næsten moden til nedrivning. En grundejer satte sit hus i stand og startede dermed en bølge af istandsættelser blandt grundejerne. Siden finansierede de i fællesskab bl.a. retablering af den originale brostensbelægning og ny belysning, som blev overdraget vederlagsfrit til kommunen, som siden har driftet det. Gaden har egen handelsstandsforening, som med ca. 70% medlemmer har den højeste organiseringsgrad i hele Flensburg. Fra år 2000 til ca. 2005 forhøjede man kontingentet væsentligt og kunne dermed finansiere en række markedsføringstiltag, som gaden siden har nydt godt af: En biografreklamefilm, reklamekampagne på samtlige taxaer fra et af byens taxavognmænd, ens indkøbsposer, paraplyer, klistermærker, reklame i magasiner, der også læses uden for regionen, specialfremstillede postkort til turisterne, egen avis, hjemmeside, rabatkuponer, bolsjer, overalls, muleposer, gadeudstilling, aktiviteterne "primulafest", "børnefest", "efterårsmarked", "byens længste kaffebord", "handelsstandsforeningensfodboldturnering", "levende adventskalender", "Lucia-fest" etc. og frem for alt et intensivt, parallelt PR-arbejde. Finansieringsmodellen orienterede sig efter firmaernes størrelse og beliggenhed. De store firmaer betalte i mange år et bidrag på helt op til 4000 DM om året (=15.000 kr.), fordi de var og er overbevist om nytten og mulighederne i fælles markedsføring og dengang som i dag deltager mange advokater, revisorer og andre udbydere af tjenesteydelser. I 2008 blev en ny finansieringsmodel besluttet, hvorefter alle betaler 600 euro om året + moms (= 4500 kr eller 375 kr. om måneden). Man finansierede altså via forhøjet kontingent nogle ekstraordinære udviklingstiltag, som man stadig nyder godt af, og har efterfølgende sat kontingentet ned igen. Wein- und Rumhaus Brasch, der har specialiseret sig i rom og er et godt eksempel på oplevelsesøkonomi. Billedet th. er fra Rommuseet i baggården.

14/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Detaljerigdommen er stor, og de mange skilte, bordudstillinger mv. skaber tilsammen en oplevelsesmættet gade. De fleste tiltag kan kopieres alle steder og hænger ikke sammen med, om gaden er gammel eller ung. Vi så de stemningsfulde baggårde, som der er en stribe af. 4.2 Udvikling af gågaden i Flensburg (PACT/BID) Efter Rote Strasse som eksempel på et frivilligt samarbejde mellem butikker, grundejere og liberale erhvervsdrivende, fortsatte gruppen til Industrie- und Handelskammer (IHK) Flensburg for at høre om erfaringerne med udvikling af gågaden i Flensburg. Dette er sket i rammerne af et Business Improvement District. Der er i Tyskland 80 industri- og handelskamre (IHK), som organiserer de erhvervsdrivende i deres lokalområde. De har til opgave at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet og centrale aktører i de tyske bymidter ift. udvikling af detailhandlen. Alle erhvervsdrivende har pligt til være medlemmer er det lokale handelskammer (liberale erhvervsdrivende vælger selv, om de vil være med).

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 15/32 Vi mødtes med IHK-konsulent Malte Gräve, som er uddannet byplanlægger og har arbejdet hos kommunen tidligere. Han blev suppleret af Dagmar Noack, som er dansktalende revisor i Flensborg. 80% af hendes kunder er danske, og hun rådgiver 8-9 danske ejendomsejere i hovedgaden. Derfor er hun aktiv i hovedgadens udvikling. Om BID BID er en ramme for offentlig-privat udvikling af bymidten. Modellen kræver lovgivning på nationalt niveau, da den indebærer, at et flertal af grundejerne i et afgrænset fysisk område kan vedtage en udviklingsplan, som alle grundejere herefter er forpligtede til at medfinansiere efter nærmere bestemte regler. Konceptet findes i en række vestlige lande, og de internationale erfaringer er gode. Nogle steder har det helt revitaliseret nedslidte bymidter. I Danmark har Realdania, Københavns Kommune og ejendomsselskabet Jeudan finansieret en undersøgelse af de internationale erfaringer og et juridisk notat om mulighederne for at lave dansk BID-lovgivning (det er der intet til hinder for). I maj 2015 afholdt Realdania en konference i Odense med mere end 100 overvejende kommunale deltagere om konceptet. Læs mere her: http://www.realdania.dk/samlet-projektliste/business-improvement-districts I Tyskland vedtages den nødvendige rammelovgivning på delstatsniveau. I Schleswig-Holstein (og dermed i Flensburg) kaldes konceptet for PACT. Når der nedenfor omtales to projekter i Flensburg Pact 1 og Pact 2 er det altså tale om BID-projekter. Gågaden i Flensburg har fået et væsentligt løft og fremstår i dag velholdt, velbesøgt og stort set uden tomme butikker. Mange af kunderne er danskere.

16/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 1 Det første BID-projekt i Flensburg blev gennemført på 18 måneder i 2007-08 Det havde et budget på 3,9 mio euro, hvoraf kommunen gav de 800.000 euro og grundejerne gav 3,1 mio euro. Projektet omfattede nye belægninger, byrumsinventar og øvrige fysiske tiltag i bymidten. Hovedgaden var slidt, og huslejerne havde været faldende igennem nogle år. Et flertal af grundejerne var derfor interesserede i at medfinansiere et løft. Kommunen forbandt dette med udførelse af diverse ledningsarbejder under hovedgaden. Derfor medfinansierede de projektet. Dette er ikke et must ifm. BID (nærmere undtagelsen). I forbindelse med PACT1 blev grundejernes bidrag beregnet på baggrund af grundværdien. Et typisk beløb for en grundejer var 40.000 euro i alt over fem år (= ca. 300.000 kr.), og Dagmar Noack kender ingen, der af den grund blev pressede økonomisk. Tværtimod har grundejerne i hovedgaden det fint økonomisk. Et investeringsselskab inden for fast ejendom i bymidten fortæller, at alle grundejere dem bekendt har tjent godt på processen, da huslejerne efterfølgende er steget. For en beskrivelse af PACT-processen inden opstart, se nedenfor. PACT2 PACT2 startede i 2014. Programmet varer 5 år og har et budget på 1,4 mio. euro. Hvor Pact 1 handlede om fysiske tiltag, handler næsten alt i Pact 2 om markedsføring. Der indgår følgende elementer: En renere hovedgade Markedsføring i Syddanmark inkl. Kolding/Esbjerg. Fx af julemarkedet og af de fire søndage årligt med butiksåbent (det er alt, man må i Tyskland). En mobil webiste kaldet City-App. Lanceret primo juni 2015 på både tysk og dansk. Ny julebelysning, starter i november 2015. Hjemmeside med overblik over alle ledige butikslokaler i bymidten. Alt i PACT2 er finansieret af grundejerne. Man startede med en workshop for grundejere, detailhandlere, kommunen: hvad skal programmet indeholde? En erhvervsdrivende og en grundejer betalte ca. 2000 euro for en infoflyer og hyrede en facilitator til ovenstående workshop nogle er nødt til at lægge penge på bordet, når ideerne skal udvikles. Der er på det tidspunkt ingen kasse at tage pengene af. Der eksisterer kun en ide hos nogle private aktører der er intet "projekt" endnu. Rent teknisk fungerer det sådan, at grundejerne bliver enige om, hvilket område der skal være omfattet af PACT. Når afgrænsningen af området er fastlagt samt programindholdet og budgettet (i dette tilfælde 1,4 mio. euro) er klar, henvender man sig til kommunen, som organiserer den formelle afstemning blandt grundejerne. Grundejerne skal aktivt sige nej inden for fire uger, og hvis mere end 1/3 end grundejerne siger nej, realiseres projektet ikke. Hvis ikke bliver det vedtaget - hvilket er tilfældet for PACT2.

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 17/32 Byrådet skal godkende alle PACT-projekter og kan vetoe dem uden begrundelse. Det giver mening, fordi tiltagene gennemføres på offentlig grund, og fordi kommunen skal drifte tiltagene efterfølgende (fx nye belægninger). I forbindelse med PACT2 blev grundejernes bidrag beregnet på baggrund af facadelængden. Deres udgift kan sandsynligvis sendes videre til lejerne. Dagmar Noack oplever, at der er forskel på tyske og danske ejendomsejere. Hvor tyskere typisk har et forhold til den fysiske bygning, er danskere oftest kun interesserede i investeringen. 4.3 Hvad tager vi med fra Flensburg? BID er interessant, men forudsætter en lovgivning som vi endnu ikke har i Danmark Vi skal have alle grundejere og butikker ind i cityforeningen (COWI: ligesom man har gjort i Herning, hvor over 90% er medlemmer) Vi skal melde klart ud, hvad kommunen vil Kan vi lave børnehave i en forretning hvor børnene kan være, mens forældrene køber ind? Adelgade: vi skal have reduceret trafikken. Kan det være en løsning at ensrette gaden fx fra Kvickly til Alleen? Eller lave en cykelgade som i Holland, hvor bilerne også må køre? Fortovene skal være bredere i solsiden, med gode opholdsmuligheder Hvad producerer vi lokalt, som vi kan sælge i butikkerne? Ole Lund Kirkegaard er fra Skanderborg kan det synliggøres mere, enten med en oplevelsespark á la Astrid Lindgren eller på anden måde i bybilledet? Walters er godt, men vi kan bruge flere spillesteder Vi skal have tydeligere skiltning til toiletterne, ligesom projekt "Nette Toilette" i Flensborg Bænkene i Rote Strasse gav lyst til at opholde sig i gaden Kan vi få en slagter eller osteforretning ind permanent? Fra Møllegadekrydset til Bloms er der baggårde og p-pladser: kunne vi lave et Rote Strasse-agtigt miljø dér? Farverne i Rote Strasse gav harmoni og liv på tværs af nye og gamle huse

18/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Vi skal have aktiviteter ned til søen Vi skal have flere aktiviteter ved Søen: Kano- og kajakudlejning Sti langs vandet fra Kulturhuset til Kvickly Badeanlæg 5 Hamburg Efter besøget i Flensburg fortsatte gruppen til Hamburg (1,75 mio. indbyggere). 5.1 Neustadt / kvartermanager-ordning Tirsdagens program startede i kvarteret Neustadt, som har styrket sin identitet og attraktivitet over de seneste 10 år. Fra at være præget af slidte barer og natklubber, har kvarteret i dag en blanding af kunsthåndværk, gallerier, mode- og designbutikker, jazzklub, cafeer, restauranter, mv. "Individualitet som resultat af kvalitet og kreativitet" er overskriften, når kvarteret skal beskrive sig selv. Ca. en gang om året trykkes et hæfte, der præsenterer bydelens tilbud, og som distribueres bredt i Hamburg. Formålet er at lokke turister og andre besøgende herned. Hæftet giver et godt overblik, og flere deltagere tog et eksemplar med hjem. Siden 2004 har kvarteret haft en kvartermanager, Sascha Bartz. Han er ansat af den lokale handelsstandsforening, men finansieret 50% af kommunen og 50% af grundejerne. Han er i daglig kontakt med grundejere, beboere, erhvervsdrivende og kommune, holder hver 6. uge fællesmøder for alle interessenter i bydelen og organiserer faste events som fx. kunstmarked og loppemarked. Han har været omdrejningspunktet for udviklingen af kvarteret. Undervejs besøgte vi gaden Wexstrasse, hvor profilskiftet er gennemført i samarbejde med boligselskabet SAGA, der har betalt for istandsættelse af en del butikslokaler, hvilket gjorde det muligt for de små og interessante butikker/cafeer at komme ind. Vi så udefra tre butikker i Wexstrasse her kort præsentation af koncepterne, billeder taget tidligere i 2015:

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 19/32 Butikken Frohstoff, som laver silketryk. Produktionen sker i kælderen, salg fra stueetagen. Der sælges både fra butikken her og fra mange andre butikker i Tyskland. www.frohstoff.de Galerie/Atelier Mohnligths Startet af to kvindelige kunstnere, der flyttede ind med atelier og galleri i 2007. I 2011 fik de den ide at installere en espressomaskine og lave kaffebar. Det viste sig at være en god ide. Det nedbryder barrieren: Folk kommer ind for at drikke kaffe og bliver nysgerrige på kunsten. Man kan lease kunstværkerne i 6 eller 12 måneder. Derefter ophører leasingperioden automatisk. Man kan så returnere, forlænge eller købe. Ved køb får man halvdelen af leasingpengene modregnet. Drives nu af den ene alene. www.mohnligths.de Butikken Kunst + Gemüse, Wexstrasse 28, er et "galleri for håndlavede produkter". Showroom og værksted for to designere, der laver glas og smykker som også sælger produkter fremstillet af andre designere. Det har ligget i Wexstrasse siden 2009. http://www.kunstundgemuese.de/ I Neustadt så vi også ruten med de 33 skilte, der fortæller bydelens historie forbundet af en rød streg i belægningen. Ruten kaldes Hummel-Bummel og er markeret med markeret med en stor figur i hver af bydelens fire ender. Én af dem står ved den eksklusive shoppinggade Neuer Wall, hvorfra man gerne vil lede folk ind i kvarteret og lokke dem til at gå på opdagelse langs den røde rute. Projektet er lavet i samarbejde med Hamburgs Historiske Museum. Det præsenteres i ovenstående hæfte om bydelen.

20/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Kortet over Hummel-Bummel-ruten igennem kvarteret Neustadt, fra http://www.hummelbummel.de/. Tv: Den røde streg i belægningen genopfriskes jævnligt af kvartermanageren. Th.: Et af de 33 skilte med episoder fra kvarterets historie. Her: den legendariske jazzclub Cotton Club, der stadig ligger på adressen. 5.2 Neuer Wall: eksklusivt shoppingområde/bid Vi fortsatte herefter til Neuer Wall, som er et attraktivt shoppingområde, der grænser op til Neustadt. Neuer Wall er ligesom gågaden i Flensburg udviklet som led i et Business Improvement District, hvor grundejerne kollektivt finansierer en tidsbegrænset udviklingsplan. P.t. kører tredje udviklingsplan á fem år. Som led i den første udviklingsplan (2005-10) blev der skabt sammenhæng i handelsgaden med flotte, høje blomsterkrukker, betalt af grundejerne. På Bürgermeister-Petersen-Platz er krukkerne lavere og bredere, men i samme design. De

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 21/32 definerer pladsen, giver den et eksklusivt præg og skaber visuel sammenhæng mellem plads og gade Tv. Bürgermeister-Petersen-Platz, Th. Neuer Wall. Billeder fra august 2014. 5.3 HafenCity Sidste punkt på dag 1 var en rundvisning i bydelen HafenCity med fokus på byrum og kultur. Bydelen er på 157 ha og skal huse 12.000 beboere og 40.000 arbejdspladser, når den er færdigudbygget i ca. 2025. Den udvider Hamburgs bymidte med hele 40%. Byrum er prioriteret højt, og HafenCity er blevet et poulært sted at gå tur for hamburgenserne. Det skyldes også, at byrum og grønne områder fylder markant mere her end i den gamle bymidte. Blandt de bylivsskabende højdepunkter i HafenCity er en stor "Lege- og opholdspark for alle aldre". HafenCity udvikles fra vest mod øst, og de enkelte kvarterer færdigudvikles, inden de næste påbegyndes. Dermed bor beboerne ikke på en byggeplads, men i et fuldt fungerende kvarter. Funktionsblanding er vægtet højt i HafenCity, og de fleste steder er der publikumsvendte funktioner i stueetagen. Området er hævet ved opfyld til ca. 8 meter over Normal Nul. Dermed undgår man alvorlige oversvømmelser. Der er jævnligt højvande i Elben, som oversvømmer byrummene i HafenCity, men de er bygget til at kunne klare det. I området op til den eksisterende bymidte er der indrettet parkering i stueetagerne, da det af praktiske grunde ikke var muligt at hæve hele området her.

22/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Lege- og oplevelsesparken i HafenCity er åben for alle og placeret, så man naturligt krydser den på sin vej igennem HafenCity. Den er stor, kreativt udformet og designet med gode materialer. Ved at gøre den til en offentlig park, får alle borgere glæde af det byliv, der skabes af familier med legende børn i parken. Tv: Containerhavnen ligger lige på den anden side af Elben. Th.: Det første kvarter, der blev udviklet i HafenCity. For enden tv. ses Elbphilharmonie, der er områdets vartegn og efter planen står færdigt i 2017. Byrum er højt prioriteret i HafenCity. Her nogle af terrasserne, der jævnligt oversvømmes, men kan tåle det. Med den løsning opnås en stærkere kontakt med vandet.

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 23/32 Th: Jordbærboden var et organisk element i det lidt stramme HafenCity En udstilling af havneområder fra Hamburg og andre steder. Giver farver og oplevelser til byrummet. 5.4 Hvad tager vi med fra Hamburg Den røde streg i belægningen kunne oversættes til Skanderborg: en rød tråd, der synliggør kulturen/historien Borgergade: Kan vi synliggøre historien mere, også uden at der en guide tilstede? Kan vi lave en rute/guidede ture, der begynder ved Banegården og trækker folk ned i bymidten? Hvordan kan vi bruge Smuk Fest-brandet mere resten af året? Byrumselementer og grønt fra HafenCity som inspiration til Byparken Trampoliner, kombination af forskellige belægninger ser godt ud Som i Aabenraa er det også i HafenCity lykkedes at holde fast i en masterplan Kan vi bruge krone-til-krone-princippet mere? Vi bruger det p.t. med erhverv/turisme, men kan vi også lave den aftale, at kommunen giver en krone for hver krone, cityforeningen selv skaffer? Flere opholdsrum udenfor, også til parkour.

24/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Adelgade skal indbyde mere til ophold. Kan der være fælles indkøbsvogne i hele gaden? Særlige fliser/belægning bruges til at markere indgangen til restauranterne nogle steder i Hamburg, det skaber opmærksomhed. Både i Aabenraa og Hamburg: engagerede guider, der afspejler, at der er konsensus om udviklingen i byen. Og også stolthed. Er vi gode nok til at være stolte af vores by i Skanderborg? Facaderne i stueetagen i HafenCity var meget ens lidt i modstrid med ønsker om individuelle butikker Tingene fungerer - også nede i detaljen i HafenCity: byrum og inventar i god kvalitet 6 Dannenberg: bymidteudvikling Sidste punkt på turen var et besøg i Dannenberg, som er en by på 8100 indbyggere 100 km øst for Hamburg. Byen var medtaget bl.a. på grund af de gode erfaringer med at skabe nye butikker i tomme lokaler samt andre butiksformater som torvehal mv. Trods sin størrelse klarer byen sig godt. Den er attraktiv som bosætningssted for yngre voksne og familier. Byen har betydelig nettoindpendling. Den er også en attraktiv handelsby, der er kulturelle foreninger, sports- og fritidsfaciliteter og en god dækning med læger, tandlæger og speciallæger. Der er også mange uddannelsestilbud, og Dannenberg satser på "Livslang læring". 6.1 Præsentation og rundvisning ved citymanager Ursula Fallapp Vi mødtes med citymanager Ursula Fallapp, som har haft stillingen siden 2002 og været tovholder på mange af bymidteindsatserne. Her en kort gennemgang af indsatserne i Dannenberg en mere detaljeret udgave kan læses i en netop udkommet eksempelsamling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: http://mbbl.dk/publikationer/inspiration-til-udvikling-af-danske-koebstaeder

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 25/32 Tv: Hovedgaden i Dannenberg. Tilgængelig for biler, men meget stille. Bilerne bruger omfartsvejene, men kan parkere mindre end 100 meter fra hovedgaden. I årene 1985-2004 blev der gennemført områdefornyelse i bymidten ("städtebauliche Sanierungsmassnahme") med en investeringsvolumen på 15 mio. euro. Private projekter fik 40% i støtte, som blev betalt ligeligt af stat, delstat og kommune. De resterende 60% betalte grundejeren selv. Kommunale projekter blev støttet med 60% af staten og delstaten. De resterende 40% betalte kommunen. Resultatet har været en renoveret og trafiksaneret bymidte med 680 parkeringspladser på bagsiden af butikkerne samt renoverede erhvervs- og boligområder. Mod slutningen af byfornyelsesprojektet begyndte man at gennemføre en række øvrige tiltag ift. styrkelse og udvikling af bymidten, detailhandlen, turismen mv., og de er fortsat til i dag. Resultatet er, at der i dag er en støt stigende kundestrøm i bymidten, og at investeringer i bymidten kan betale sig. Nedenfor en gennemgang af de konkrete projekter. Aktivering af 22 tomme butikslokaler: Da områdefornyelsen var ved at være gennemført, var fysikken på plads, men der var nu 22 tomme butikslokaler. Kommunen havde den ide, at de handlende skulle danne et anpartsselskab, selv indskyde kapital og udvikle handelslivet i bymidten ad den vej. Det viste sig at være urealistisk, da de manglede pengene til det. Kommunen lavede derfor selv en Bymarketing-enhed (Stadtmarketing). Leder blev Ursula Fallapp, der havde været ansvarlig for bymidterenovering og derfor havde et godt netværk blandt grundejerne og de øvrige aktører i bymidten. Bymarketing-enheden arbejder med at udvikle og markedsføre byen, sidstnævnte i samarbejde med nabobyerne, som man indgår i et formelt samarbejde med. Fallapp fik alle grundejere med tomme lokaler, med på at tilbyde en lav startleje 1 euro pr. kvm. om måneden (750 kr. om måneden for et lokale på 100 kvm.) til nye butikker for at give dem en chance. Efter det første år skulle butikkerne og ejerne selv aftale, hvor hurtigt lejen skulle stige til det normale lejeniveau i byen (5-10 euro pr. kvm./måned svarende til 450-900 kr. om året pr. kvm.). Fallapps argument over for grundejerene: Lidt husleje er bedre end ingen leje! Det gik over al forventning. Fra januar til september 2002 blev alle lokaler aktiveret med nye butikker, og der blev skabt et "fremragende butiksmiks". Alle butikker klarede sig igennem det første år, ingen lukkede. Ejere og lejere aftalte forskellig stigningstakt på huslejen. Nogle steg meget hurtigt til markedsleje, andre steg over nogle år med 1 euro pr. kvm. om året (i månedlig kvadratmeterleje). Kommunen betalte ikke tilskud til evt. omdannelse/istandsættelse af butikslokalerne. Dette måtte ejer og lejer selv ordne. Der er i dag ingen tomme butikslokaler i bymidten, og man er meget opmærksom på, at det skal der heller ikke være fremover. Der er jævnligt butikker, der flytter til større eller mindre lokaler, men ingen butikslokaler, der står tomme i længere tid. Der er lavet en Borgerforening for markedsføring og turisme. Foreningen hedder ALMA, hvilket står for "ALle laver MArkedsføring". Foreningen rummer fire

26/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 grupper, der jævnligt mødes og drøfter ønsker til udvikling af byerne i kommunesamarbejdet med særlig vægt på turisme og markedsføring: Erhvervsgruppen, mødes hver måned (kontingent 120 euro/år) Turisme/gastronomigruppen, mødes hver 2. måned (kontingent 80 euro/år). Der er rabat, hvis man er medlem af handelsstandsforeningen eller turismeforeningen. Borgergruppen, mødes hver 2. måned (kontingent 40 euro/år). Foreninger kan også melde sig ind i denne gruppe. De betaler 200 euro om året eller 1 euro pr. medlem v/ færre end 200 medlemmer. Politikergruppen, mødes hver 3. måned (de to store byer Dannenberg og Hitzacker betaler hver 1,5 euro. pr. borger om året i bidrag, mens de otte mindre byer hver betaler 1 euro pr. borger om året i kontingent). Et eksempel: Turisterhvervet ønskede, at Hamburgs trafikselskab HVV, der også dækker Dannenberg, laver en rabatbillet, der gør det billigere for hamburgensere at tage på udflugt til Dannenberg. Der har i perioder været kritik af, at borgernes indflydelse på politikken blev for stor, men den kritik er stilnet af igen. ALMA har 160.000 euro om året i indtægter/udgifter. De bruges til at drive turistinformationen i Dannenberg (to fastansatte), markedsføringskontoret i Hamburg og torvehallen i Dannenberg og restbeløbet bruges til enkeltprojekter. Man bruger ikke penge på arbejdskraft til at organisere events i byen arbejdskraften skal de frivillige selv levere. Foreningen har eksisteret længere, men med styrket kraft under navnet ALMA fra 2006. Der er også en handelsstandsforening i byen. Bymarketing-enheden understøtter generationsskifter ved aktivt at finde og skabe kontakt mellem folk, der vil afhænde deres butikker, og dem, der kunne være interesserede i at overtage dem. I perioden 2003-2014 hjalp man med at gennemføre fem generationsskifter (ikke finansielt, kun med kontakt/rådgivning). Blandt andet har det været afholdt en messe, hvor det lokale handelskammer deltog. Der er dannet en uddannelseskoalition og skabt 41 yderligere uddannelsespladser i bymidten inden for detailhandlen, sundhedserhvervene etc. Nogle af butikkerne har ikke haft unge i lære i mere end 20 år. Dér hjælper det, at Bymarketingenheden understøtter processen. Der er tilføjet et nyt butiksområde i kanten af bymidten. Området rummer Jysk, Edeka, en bager, en stor skobutik mv. Det ligger få hundrede meter fra hovedgaden. Der er lavet god skiltning mellem bymidten og de to butiksområder i hhv. den vestlige og østlige ende af byen. Markedsføringskontor i Hamburg. For at styrke bosætning, erhvervsudvikling og turisme lavede kommunesamarbejdet i 2008 et fælles markedsføringskontor i Hamburg-Altona. Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-19. Man kan booke rejser og dagsudflugter til regionen, finde inspiration til den næste ferie, se ejendom-

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 27/32 me til salg og der er udstilling og salg af kunst og varer/produkter fra regionen. Der skal fremover mere fokus på også at tiltrække virksomheder. Projektet hører under ALMA. Bymidte-app udviklet af ALMA i 2013: Med push-beskeder, der gør opmærksom på aktuelle tilbud i butikkerne etc. Fra september 2014 til januar 2015 har man fået 1000 brugere. Det er meget, sammenlignet med Lüneburg, der fra marts 2014 til januar 2015 fik 1400 brugere selv om de er 78.000 indbyggere. Efter ovenstående introduktion på Rådhuset var gruppen på rundtur i byen Mehrgenerationenhaus åbent mandag-fredag kl. 10-17. Tv.: Citymanager Ursula Fallapp, th.: lederen af Mehrgenerationenhaus. Første stop på rundturen var det såkaldte Mehrgenerationenhaus "Hus for flere generationer". Det har eksisteret siden 2004 og er et mødested og aktivitetshus, som særligt bruges af mødre med børn og af pensionister (familierne har for travlt, og de unge har deres eget hus på den anden side af gaden). På 1. sal er der beskyttede ældreboliger. De to enheder er uafhængige af hinanden og lejer sig begge ind hos ejeren af bygningen. Siden 2004 er der hvert år skaffet 30-40.000 euro i ekstern finansiering, fra puljer i hhv. delstaten Niedersachsen, den tyske stat og EU. Kommunens egne driftsudgifter er på 12.-13.000 euro, altså mindre end 100.000 kr.om året. Det drives af frivillige og minijobbere (deltidsansatte der tjener max 450 euro om måneden, og hvor arbejdsgiveren ikke betaler bidrag til dagpenge/sygesikring). Der arbejder også en pige, der udfører "Bundesfreiwilligendienst" 1. Personalet sørger for kaffe, rengøring, PR og laver aktiviteter som fx sykurser for børn. Aktiviteterne er seniorgymnastik, børneballet, PC-kurser etc., og det bruges også som mødested af mange foreninger som kortklubber, alzheimerforening, ADHDgruppe etc. Man skaber rammerne og lader brugerne fylde dem ud. Man kan også bare komme og hænge ud i nogle timer uden at lave noget. 1 Et system, hvor alle uafhængigt af alder melde sig som frivillige i en periode på 6-18 måneder, og arbejde med projekter inden for kultur, det sociale område, miljø, katastrofehjælp, integration mv. https://www.bundesfreiwilligendienst.de/derbundesfreiwilligendienst/ueber-den-bfd.html

28/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 Kaufhaus des Wendlands der er mest salg i fødevarerne, fik vi at vide Der har i mere end 10 år været et fælles udsalgssted for kunsthåndværk, stof/tøj, delikatesser mv. fra regionen. Stedet hedder "Kaufhaus des Wendlands" og er på 200 kvadratmeter. Det er bemandet på skift af producenterne og fungerer på markedsvilkår og er under udvidelse. http://www.kaufhausdeswendlands.de/. Vi talte med en ekspederende syerske, der fortalte: "Vi er 25-26 producenter, der er her en halv dag hver anden uge. Huslejen er i alt på ca. 2000 euro inkl. varme om måneden (= 15.000 kr.). Det løber fint rundt, men kun fordi vi er mange til at dele huslejen. Jeg betaler 35 euro i leje om måneden. Fødevarerne er der meget salg i, det andet mindre. Da butikken havde 10-årsjubilæum i 2015 og gav en gavepose til hver 10. kunde, kom der ca. 250 kunder på fem dage. Ellers tæller vi ikke kunderne." Den regionale torvehal åben torsdag-lørdag billedet tv. taget tidligere i 2015. Der er i 2014 etableret en torvehal med udsalg af lokale fødevarer mv. Den drives af markedsføringsforeningen ALMA. Frugt, grønt, kunsthåndværk, strik, træskærearbejder, specialfødevarer (sennep, likører etc.). 16 producenter. ALMA driver det. Der er én kasse, hvor man betaler for alle ting. De afregner med producenterne en gang om ugen. 40-60 kunder om dagen. Åbent torsdag/fredag/lørdag. Der er lige lavet hjemmeside + facebookside. De vil gerne lave en ordning, så hver

Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 29/32 udbyder er her en gang om måneden på et fast tidspunkt, så kunderne kan møde producenten/håndværkeren/etc. Arbejdende guldsmed kombineret med udsalg af kunsthåndværk Guldsmedeværksted/butik med kunsthåndværk. Indehaveren har haft butikken siden september 2012. Har sit guldsmedeværksted i den og sælger både egne ting og for to2 keramikere, en bogbinder og en trædrejer. Hun passer butikken alene og har åbent tirsdag-fredag fra kl. 13, lørdag noget tidligere. Et eksempel på kombinationsformater, hvor udsalg af varer kombineres med produktion/værksted/cafe mv. Tøjbutikken Zeitgeist, Frau Fabel. Væggen er monteret med stemningsfyldt fotografi i megastørrelse. Styrker butiksoplevelsen. Smart dametøjsbutik.zeitgeist. Frau Fabel har haft butikken i 12 år. Lavede dengang noget helt andet, men havde lyst til butik. Fandt et hul i markedet med sin dametøjsbutik. Mange stamkunder, stærk kundekontakt, intimt lokale, tror på, at indkøb skal være en oplevelse. Har ingen hjemmeside, men bruger Whatsapp me-

30/32 Rapport fra studietur Skanderborg Kommune til Syddanmark og Nordtyskland juni 2015 get til kundekontakt: Der er lige kommet en flot kjole, den kunne lige være noget for dig etc. Næsten ingen forbipasserende kunder. Alle kommer, fordi de kender butikken. Der mangler et naturligt kundeflow i bymidten ( Laufkundschaft ), og det skal det nye byggeprojekt (se nedenfor) hjælpe på. Butikken er i foråret 2015 flyttet til et andet butikslokale i Dannenberg, og det var planen at få en hjemmeside ved samme lejlighed. Frau Pruschke, blomsterbutik. Har haft butik her siden 1984. Dengang havde hun tre medarbejdere, i dag er hun alene. Hun passer 100 grave på den lokale kirkegård som supplement til indtægten fra blomsterbutikken. Ville egentlig gerne holde op/gennemføre generationsskifte, men bliver ved, da hendes udgifter er meget lave fordi hun selv ejer huset. Hun håber, at det nye butikscenter der bygges i bymidten (for enden af gaden, i samme skala som de eksisterende bygninger og i en arkitektur, der passer ind) kan øge kundestrømmen i bymidten. Hun fortæller, at fx folk fra Hamburg sætter pris på alle de små individuelle butikker med personlig betjening, og jo flere og mere forskelligartede butikker der er, jo flere kommer der.