Teachers ICT Competences a Way to Effective Learning for Children with Hearing Difficulties

Teachers ICT Competences a Way to Effective Learning for Children with Hearing Difficulties Some Hints Daži ieteikumi Několik tipů Βιβλίο Συμβουλών Overvejelser ved anvendelse Agreement n. 129341-CP-1-2006-1-LV-COMENIUS-C21 2006-2523/001-001 SO2 Riga, Latvia

2009. Some hints for using ICT in the core subjects Daži ieteikumi IKT izmantošanai pamata mācību priekšmetos Overvejelser ved anvendelse af IT som undervisningsmiddel Několik tipů pro využití ICT v práci učitelů Συμβουλές για την χρήση των ΤΠΕ στα βασικά γνωστικά αντικείμενα Designed in the frame of SOCRATES Comenius 2.1. TICTC Teachers ICT Competences a Way to Effective Learning for Children with Hearing Difficulties, 2006-2009 Agreement n. 129341-CP-1-2006-1-LV-COMENIUS-C21 2006-2523/001-001 SO2 Project coordinator: University of Latvia (Latvia) Partners: Research Academic Computer Technology Institute (Greece) Munkholm Course and Project Centre (Denmark) Masaryk University, Brno (Czech Republic) De Charles Resources Ltd. (United Kingdom) University of Patras (Greece) School for children with hearing difficulties (Latvia) Riga, Latvia 2009.

Some Hints for using ICT in the core subjects are based on the sources and ideas of the authors that prepared the learning material The integration of ICT in the study process for children with hearing difficulties It is designed to give a brief insight into the use of ICT in general and then how to work with children who have hearing problems. Editorial board Prof. Dr.paed. Ilze Ivanova,Latvia Prof. Venetta Lampropoulou, Greece Prof. Milan Pol, Czech Republic Asoc.prof Jiri Zounek,Czech Republic Georgious Panopoulos, Greece Asoc.prof Steen Hilling, Denmark Ph.D. Charles Kejeh, United Kingdom Mag.paed. Zigrida Zagurilo, Latvia Mag.oec. Ricards Ivanovs, Latvia Mag. Edu. sc. Ireta Cekse, Latvia Dzintars Stepans, Latvia Designer Mag. Edu. sc. Ireta Cekse, Latvia Reviewers Dr.phil.,Dr.oec. Ineta Kristovska, Latvia Asoc.prof Danguole Rutkauskiene, Lithuania ISBN 978-9984-18-300-8 Printed by SIA Mācību grāmata Kære lærere, kommende lærere og forældre University of Latvia IT er nu en daglig og nødvendig del af vores hverdag. Ligesom brug af computers, video, TV, radio, CD, såvel som internettet spiller en stor rolle I de forskellige læringsmetoder. Brugen af IT kan med det rette formål og de rette

metoder blive mere intens ift. at lære. Der er mange fordele ved at anvende IT - her skal nævnes den intellektuelle, kreative og kognitive udfordring, der ligger i at få adgang til viden i et større perspektiv. En læring der gennem IT kan blive til en livslang udviklings- og læringsproces. Ny teknologi har stimuleret de forandringer der ses i produktion, økonomi, sociale samvær, politik og undervisning. I det 21. århundrede er de uddannelsesmæssige værdier tæt sammenkædet med deltagelse på arbejdsmarkedet. Der skabes værdier gennem tilegnelse af viden - intellektuelt og samfundsmæssig For at opnå og anvende effektiv læring bør lærere være de banebrydende i en sådan læringsproces. Dette opnås ved at lærere har de nødvendige færdigheder og kompetencer til selve uddannelsesprocessen. IT kompetencer er derfor vigtige for alle men lærere anses for at være måske de vigtigste, da de står med særligt ansvar ift skoleelever og førskolebørnene og deres udvikling. IT bibringer læreren særlige muligheder for at skabe en mere effektiv læringsproces, større aktivitet, særlig interesse og motivation for undervisningsaktiviteter. At lære for livet. At involvere alle i undervisning uanset race eller handicap - at lære for livet. Projektet "TICTC" (Teachers ' ICT competences -a way to effective learning for children with hearing difficulties) er udviklet indenfor EUs SOCRATES Programme Comenius 2.1. og målet er at udstyre lærere med reale IT kompetencer. Disse kompetencer skal befordre og forbedre selve læringsprocessen rettet mod elever med hørevanskeligheder så der opnås særlig motivation og læring. En aktivitet der skal lede frem til deltagelse i videnssamfundet. Målgruppen omfatter lærere, kommende lærere, der arbejder med eller kan komme til at arbejde med elever med hørenedsættelser. Projektet påbegyndtes i oktober 2006 og afsluttes i oktober 2009. Resultaterne er dels en kursusbeskrivelse, studie materialer og en håndbog til lærere, der beskriver hvordan man kan benytte IT. De lærere, der har deltaget i selve udviklingen af undervisningsmaterialerne og kurserne anser konceptet for givende I det praktiske daglige arbejde. Ikke kun for målgruppen af hørehæmmede men også mere generelt. Deltagerne i projektet omfatter: University of Latvia, Faculty of Education and Psychology (coordinator)(latvia), the University of Patras, Deaf Department(Greece), the University of Brno(Czech Republic), Computer Technology Institute (CTI) University of Patras) (Greece), Munkholm Kursus- og Projektcenter (Denmark), De-Charles Resource Centre(U.K.) and Riga boarding school for children with hearing difficulties(latvia) Håndbogen Vejledning til IT brug er en del af dette skrift for at skabe en nem tilgang og samtidig vise at IT er praktisk anvendeligt ift. elever med hørenedsættelser. Der gives en række praktiske råd og eksempler i håndbogen. Deltagerne ønsker dig succes med anvendelsen af håndbogen. Projekt koordinator Dr.paed.,prof.Ilze Ivanova

INDHOLD INTRODUKTION...7 KOMPUTERE OG HVORDAN DE VIRKER...9 UNDERVISNINGSSTRATEGIER...17 UNDERVISNING FOR ALLE...19 IT OG KARAKTERISTIKA FOR PERSONER MED HØRE VANSKELIGHEDER...23 BRUGEN AF TEKNOLOGI IFT DØVES UNDERVISNING..27 IT I MATEMATIK UNDERVISNING FOR ELEVER MED HØRE VANSKELIGHEDER...44 LÆRINGSMILJØER...50 LÆRINGSMILJØETS FIRE LÆRINGSPROCESSER...52 SAMARBEJDE OG VURDERING AF ELEVER...56 ETISKE TEMAER IFT TEKNOLOGI...62

Kære lærere INTRODUKTION Ny teknologi og specielt den støttende teknologi har skabt nye muligheder og selvstændighed for handicappede. Døve og tunghørende, særligt dem der mestrer at skrive har fået enestående muligheder fx gennem internettet, mobiltelefonen, fax, elektronisk mail (e-mails), mm. Denne meget direkte kommunikation har givet større frihed og har betydning for selvstændighed i personlige og social sammenhænge. Man skal ikke vente på hjælp fra andre. Ligeledes ses at uddannelse og efteruddannelse kan optimeres gennem anvendelse af teknologi, men forudsætningen er at skler klæder lærere og elever på til at anvende teknologierne. Instruktions teknologi har betydet at døve elever kan få et forbedret informationsniveau. Man kan opdele de anvendelige teknologer i 3 områder: Teknologi der kan visualisere omgivelserne. Fx brandalarmer og tyverialarmer som ike kun har lyd men også lys. Uddannelsesteknologi, fx lærernes og elevernes muligheder for at kommunikere og skabe muligheder ved informationsindsamlinger. Tale og høre teknologi fx digitale høre optimeringssystemer, FM systemer, CI og talegenkendelse. WWW giver utallige muligheder for at optimere informationsindsamling. E-mail kan bruges til kommunikation og samarbejde samt hele den skriftsproglige læring. Den aktive læring fremmes ved brug af disse muligheder. Videnssøgning er også en mulighed fro at skabe forbedret læring for lærere og elever. Der er på www-siderne muligheder for at finde hele undervisningsprogrammer til faglig, personlig og social udvikling. 7

Døve elever kan benytte udviklede systemer som computer støttet notatteknik (CAN) og computer støtte transcription (CART) til at skabe kommunikation mellem hørende og døve. TV med film og tegnsprogsoversættelser bør ligeledes benyttes i undervisningen. 8

KOMPUTERE OG HVORDAN DE VIRKER En computerens komponenter kan inddeles i to hovedkategorier. Disse er: Hardware Hardware er den samlede betegnelse anvendes til at beskrive de fysiske dele af en computer, de dele, der kan ses eller røres. Software Software er det fælles navn givet til programmer, der gør det edb-udstyr arbejde. Et program er et sæt af instruktioner lagret på disketter eller i computerens hukommelse. I modsætning til den fysiske hardware-enheder, kan du ikke se eller røre programmer. Systemets enhed Systemet enhed er navnet på feltet (skrivebordet eller tårn model), der huser den elektroniske enheder i en personlig computer-system. Hvert system enhed indeholder følgende hovedkomponenter: mikroprocessor hukommelse bundkort strømforsyning udvidelsespladser Porte Hukommelse, Processing, Input og Output. En typisk computer indeholder mange typer af hukommelse, herunder RAM, ROM, virtuelle, cache, og forskellige langsigtede lagerenheder. Hver type af computerens hukommelse tjener en bestemt funktion og formål. Hukommelsen måles i bytes. 9

Windows-skrivebordet Det første viste skærmbillede er skrivebordet i Windows Du kan køre en række programmer i Windows på samme tid, og nemt skifte mellem programmer. Deres kendskab til et program, overførsler til de andre, fordi alle Windowsprogrammer fungerer på samme måde (fx at bruge musen til at pege på og vælge billeder eller ikoner, der repræsenterer en bestemt opgave). Desktop viser ikoner, der repræsenterer programmer eller filer. Typisk ikoner på skrivebordet kan nævnes: Min computer, Dokumenter, Netværkssteder og papirkurven. Hver gang et program startes en knap eller et ikon, der repræsenterer det pågældende program vises på proceslinjen, og forbliver der, indtil programmet er lukket. Proceslinjen er designet til brug med musen for at skifte mellem aktive programmer. Start-knappen er placeret i nederste venstre hjørne af skrivebordet, og bruges til at få adgang til menuen Start. Knappen Start på skrivebordet aktiveres ved at klikke på det en gang med venstre museknap eller ved hjælp af en af vinduet tasterne på tastaturet Menuen Start er en lodret liste af muligheder. Denne menu kan du: Start Programmer få adgang til de sidste 15 Dokumenter, der er blevet åbnet adgang Indstillinger for at tilpasse Windows adgang til søgefunktionen adgang til Hjælp og support starte programmer ved hjælp af kommandoen Kør lukker Windows Start-menuen kan åbnes når som helst ved at klikke på Startknappen med musen, enten ved hjælp af vinduet tasterne på tastaturet eller ved at holde ctrl-tasten nede og trykke på Escape. Du kan lukke menuen Start ved at trykke på Alt-tasten eller på Esc-tasten 10

Når du har oprettet eller indsamlet mere end én dokumenter, billeder og andre typer af filer, du har brug for at organisere dem på en måde, som gør det muligt at finde, hvad du vil næste gang. Brug af Windows-register er en lang emne for en to timer lektion alene, men i korte træk, her er en oversigt: 1. Som med din fysiske mapper af lektion noter osv., beslutte om enkle, men forståelige navne til mapper på din harddisk og opdele dem, når vinduet også bliver overfyldt for komfort. 2. Hvor du vil oprette en ny mappe, skal du højreklikke på en tom plads, og du bør se en menu startende med Vis. 3. Flyt ned til New, og klik på denne, og vælg derefter Mappe. 4. En ny mappe vises symbolet med navnet fremhævet som ny mappe - skriv dit navn (07-08). 5. Når du har oprettet en mappe, du kan opdele det - for eksempel kunne School Year 07-08 har mapper til matematik, læsning, videnskab osv. Du kan også ændre navnet på en mappe eller en fil: Vælg den mappe eller en fil, højreklik og vælg Omdøb (anden fra bunden af listen). Kopier og indsæt Sådan kopierer et uddrag du har fundet på en fil (eller på internettet) og indsætte teksten i et tekstbehandlingsprogram eller et andet program dokument - denne metode virker også med tekst og billeder i de fleste andre dokumenter. 1. Vælg den tekst, ved at trække med musen, så teksten er vendt (normalt hvid på blå eller sort) 2. Kopier teksten: Rediger menu -> Kopier eller tryk blot Ctrl knappen og C samtidigt. 3. Indsætte teksten i et nyt tekstbehandlingsprogram dokument med Rediger -> Sæt ind eller tryk på ctrltasten og V på samme tid 11

Husk denne rækkefølge - det virker til at kopiere og indsætte tekst til og fra næsten alle applikationer. Du kan endda kopiere en webside adresse fra boksen øverst i browseren lige ind i et Word-dokument eller en e-mail Et tekstbehandlingsprogram giver dig mulighed for at oprette et dokument, gemme det elektronisk på en disk, vises det på en skærm, ændre det og udskrive det på en printer. Den store fordel ved tekstbehandling over ved hjælp af en skrivemaskine er, at du kan foretage ændringer uden genindtastning hele dokumentet. Hvis du laver en slåfejl, skal du blot flytte markøren og rette dine fejl. Hvis du ønsker at slette et afsnit, skal du blot fjerne det, uden at efterlade nogen spor. Det er lige så let at indsætte et ord, sætning, eller punkt i midten af et dokument. Tekstbehandlere også gøre det nemt at flytte dele af teksten fra et sted til et andet inden for et dokument eller mellem dokumenter. Når du har lavet alle de ændringer du ønsker, kan du sende filen til en printer for at få en papirudgave. Tekstbehandlere variere, men de fleste af dem alle tekstbehandlere støtte grundforskning og yderligere funktioner, som gør dig i stand til at manipulere og formatere dokumenter på mere sofistikerede måder: Indsætte tekst. Giver dig mulighed for at indsætte tekst overalt i dokumentet. Slet tekst. Giver dig mulighed for at slette tegn, ord, linjer, sider så let som du kan krydse dem ud på papir. Kopier. Giver dig mulighed for at kopiere en del af teksten. Klip og indsæt. Gør det muligt at fjerne en del af teksten fra et sted i et dokument, og indsætte den et andet sted. Sidestørrelse og marginer. Giver dig mulighed for at definere forskellige side størrelser og marginer, og det 12

tekstbehandlingsprogram vil automatisk justere teksten, så den passer. Søg og erstat. Giver dig mulighed for at lede tekstbehandlingsprogram til at søge efter et bestemt ord eller en sætning. Du kan også lede tekstbehandlingsprogram til at erstatte en gruppe af tegn med en anden overalt, at den første gruppe vises. Tekstombrydning. Tekstbehandlingsprogrammet flytter automatisk til den næste linje, når du har udfyldt en linje med tekst, og det vil justere tekst, hvis du ændrer margenerne. Print. Giver dig mulighed for at sende et dokument til en printer for at få hardcopy. Regneark A spreadsheet is a rectangular table (or grid) of data (often) financial. Et regneark er en rektangulær tabel (eller gitter) af data (ofte) økonomisk. A cell can be thought of as a box for holding data. En celle kan opfattes som et felt for at holde data. A single cell is usually referenced by its column and row (A4 would represent the cell below containing the value 120). Its physical size can usually be tailored for its content by dragging its height or width at box intersections. En enkelt celle er normalt henvises af sin kolonne og række (A4 ville repræsentere celle under indeholder værdien 120). Dens fysiske størrelse kan normalt er skræddersyet til dets indhold ved at trække i højden eller bredden på boksen vejkryds. En værdi kan indtastes fra tastaturet ved direkte at skrive ind i cellen selv. Alternativt kan en værdi baseret på en formel. Når en celle indeholder en formel, er det ofte indeholder referencer til andre celler. Sådan en cellereference er en type af variabel. Dens værdi er værdien af den celle, der refereres eller en afledning af det. Hvis denne celle igen referencer andre celler, hvis værdi afhænger af værdierne af disse. 13

Grafik og billedbehandling Udtrykket computergrafik indeholder næsten alt på computere, der ikke er tekst eller lyd. Et grafik edb-program, der gør en computer i stand til at vise og manipulere billeder. Mange programmer indeholder grafik komponenter. Sådanne programmer kan siges at understøtte grafik. For eksempel støtte visse tekstbehandlere grafik, fordi de lader dig tegne eller importere billeder. Regnearksprogrammer understøtter grafik, fordi de lader dig vise data i form af grafer og diagrammer. De vigtigste kategorier af grafiske applikationer er: Paint programmet. Tillad dig at lave rå frihåndstegninger. Billederne gemmes som bitmaps og nemt kan redigeres. Illustration / design programmer. Støtter mere avancerede funktioner end maleprogrammer, især for tegning buede linjer. Billederne er som regel gemt i vektor baserede formater. Illustration / design programmer er ofte kaldes tegne programmer. Præsentationsgrafik software. Lader du oprette søjlediagrammer, cirkeldiagrammer, grafik og andre typer af billeder til diasshow og rapporter. Diagrammerne kan være baseret på data, der importeres fra regneark. Tegnefilms software: Gør det muligt at kæde og rækkefølge en række billeder til at simulere bevægelse. Hvert billede er som en ramme i en film. Grafik enheder som printere og plottere tillader computeren til output billeder. E-mail (elektronisk post) er udveksling af edb-lagrede beskeder ved telekommunikation. 14

De fleste e-mail-systemer omfatter en rudimentær teksteditor for at skrive indlæg, men mange giver dig mulighed for at redigere dine beskeder ved hjælp af en editor, du ønsker. Du kan derefter sende besked til modtageren ved at angive modtagerens adresse. Du kan også sende den samme besked til flere brugere på en gang. Sendte beskeder gemmes i elektroniske postkasser, indtil modtageren henter dem. At se, om du har nogen e-mail, kan du nødt til at tjekke din elektroniske postkasse med jævne mellemrum, selv om mange systemer advare dig, når mail er modtaget Du kan vedhæfte mange slags filer til en e-mail: tekstbehandling, database, regneark, sidelayout filer, tegne og male-filer, billeder og endda film. Når du sender beskeden, filen går langs for "ride" og kommer med e-mail. Hvordan du opretter en e-mail med vedhæftet fil i syv trin: 1. Åbn en ny e-mail-besked. 2. Gør e-mailen komplet som sædvanligt (emne, modtagere, og tekst). 3. Klik på ikonet vedhæfte (ofte et billede af en papirclips) på menulinjen, eller vælg den relevante menu mulighed for at vedhæfte en fil. 4. I den vedhæftede fil dialogboks eller et vindue, skal du vælge den fil, du vil vedhæfte.. Klik på Vedhæft eller Indsæt, som tilfældet kan være. 5. Du bør kunne se et ikon eller tekst af den fil, du lige er knyttet til at kontrollere, at den er der. Du kan også klikke på ikonet for at åbne filen, og kontrollere, at det er den korrekte fil. 6. Hvis du har mere end én fil til at sende, skal du gentage denne proces for hver enkelt fil. 7. Send beskeden. 15

E-mail (elektronisk post) er udveksling af edb-lagrede beskeder ved telekommunikation. De fleste e-mail-systemer omfatter en rudimentær teksteditor for at skrive indlæg, men mange giver dig mulighed for at redigere dine beskeder ved hjælp af en editor, du ønsker. Du kan derefter sende besked til modtageren ved at angive modtagerens adresse. Du kan også sende den samme besked til flere brugere på en gang. Sendte beskeder gemmes i elektroniske postkasser, indtil modtageren henter dem. At se, om du har nogen e-mail, kan du nødt til at tjekke din elektroniske postkasse med jævne mellemrum, selv om mange systemer advare dig, når mail er modtaget Du kan vedhæfte mange slags filer til en e-mail: tekstbehandling, database, regneark, sidelayout filer, tegne og male-filer, billeder og endda film. Når du sender beskeden, filen går langs for "ride" og kommer med e-mail. Hvordan du opretter en e-mail med vedhæftet fil i syv trin: 1. Åbn en ny e-mail-besked. 2. Gør e-mailen komplet som sædvanligt (emne, modtagere, og tekst). 3. Klik på ikonet vedhæfte (ofte et billede af en papirclips) på menulinjen, eller vælg den relevante menu mulighed for at vedhæfte en fil. 4. I den vedhæftede fil dialogboks eller et vindue, skal du vælge den fil, du vil vedhæfte.. Klik på Vedhæft eller Indsæt, som tilfældet kan være. 5. Du bør kunne se et ikon eller tekst af den fil, du lige er knyttet til at kontrollere, at den er der. Du kan også klikke på ikonet for at åbne filen, og kontrollere, at det er den korrekte fil. 6. Hvis du har mere end én fil til at sende, skal du gentage denne proces for hver enkelt fil. 7. Send beskeden. 16

Kommentarer 17

UNDERVISNINGSSTRATEGIER WWW i lærernes arbejde At bruge nettet som informationskilde har oplevet et sandt boom. Internettet kan bidrage med alle former for information samt det særlige at viden er uden grænser. Internettet bidrager med en række undervisningsrelaterede sider. Der kan findes viden, test og vurderingsredskaber af alle slags. En særlig didaktik type af programmer er e- læringskurser. I bogen The Internet for Teachers, Zounek and Kříž (2001, p. 10) slås fast: Nogle www-sider kan bruges direkte i undervisningen, andre kan tages ned og trykkes og der kan findes materiale som forberedelse til løsning af opgaver fx til præsentation. Mulighederne er mange: som informations kilde, til kommunikations formål, som tekst med billeder og tekst/lyd, at fremlægge egne materialer, til langdistance læring. Det er muligt at benytte alle de nævnte former på samme tid og derfor skal der nu stilles krav om mål, arbejdsmetoder ligesom indholdsspecifikationer. Dette vil fremme den lærende effektivitetet. 18

Kommentarer 19

UNDERVISNING FOR ALLE Hvordan anvendes www i klassen? WWW kan være lærerens hjælp til forberedelse, men er ikke endnu særlig udbredt. I det følgende ses en række statements, der ses at være anbefalinger for brug af www. Brug internettet som læringshjælp for at fremme læringsmål først en læringsmål og derfra findes mulige værktøjer for det videre arbejde. WWW er ikke en sikkerhed for at opnå det bedste værktøjsprogram. Der er også på internettet en række ukorrekte oplysninger. Brug www som en af dine metodiske tilgange. Du skal sikre dig inden anvendelse at de oplysninger du har nu også er anvendelige fra nettet. Brug de www-sider du kan stole på men afsøg også alternativer.. Du bør sikre dig at hele den www-side der benyttes nu også har maksimal kvalitet.. Lad ikke eleverne drukne i søgninger hold fast ved det målrettede. Undervurder ikke elevernes net præstationer og kapacitet de er oftest dygtigere til søgninger end læreren. Lær eleverne at søge målrettet og undgå spildtid. Find og skab en præference for særlige www-sider. Lav din egen database med gode links Problem-baseret læring (PBL) er en pædagogisk strategi for "aktiv læring" ofte bruges i de videregående uddannelser, men det kan tilpasses til brug i K-12 20

uddannelse. De vigtigste karakteristika ved denne pædagogiske strategi er: Problemet:...Læring er drevet af åbne problemer. Samarbejdsprocessen:..Elever lærer i små samarbejdende grupper. Lærerens rolle:.læreren fungerer som facilitator af læring i stedet for en person, der leverer viden. Ved design af et PBL aktivitet er det vigtigt at begynde med forenklede udgaver af virkelige verdens problemer. Læreren kan tilføje komponenter i en progressiv måde. Denne progression og aftagende motiverer eleverne, så de langsomt får ekspertise. Lærerens rolle er at guide læringsprocessen snarere end at levere viden. Under denne læreproces er det meget vigtigt at give feedback og refleksion til eleverne. Evnen til at løse problemer er en meget afgørende viden i dag. Gennem løsning af problemer, de studerende kan udvikle kognitive strategier med henblik på at analysere uventede, dårligt strukturerede situationer producerer meningsfulde løsninger. Den studerendes engagement med denne type problemer øge deres kritiske tænkning hjælpe dem til at interagere med det virkelige liv. På den anden side den velstrukturerede problemer, som leverer i traditionelle klasselokaler, hvor der kun er én rigtige svar lære eleverne om den løsning, men ikke så meget om den måde at løse. I det virkelige liv, sjældent gentager vi nøjagtig de samme trin for at løse problemer, og derfor er det lockstep løsning sekvens undervises i velstrukturerede klasseværelse problemer er sjældent overdrages. I stedet virkelighedens problemer forelægge en evigt skiftende række forskellige mål, sammenhænge, indhold, forhindringer, og ubekendte faktorer der har indflydelse på, hvordan hvert enkelt problem skulle gribes an. At få succes i deres valgte karriere, studerende har brug for praksis løse dårligt strukturerede problemer, der afspejler livet uden for klasseværelset. Denne færdighed er målet for problemet baseret læring. Projekt Baseret Læring (PBL) understreges i læringsaktiviteter, der på langt sigt er interdisciplinære og elev-centrerede. I følge 21

denne metode, skal eleverne organisere deres eget arbejde og styre deres egen tid. Indenfor projekt baseret læring rammer studerende samarbejder, til at arbejde sammen om at forstå, hvad der foregår. Projekt-baseret undervisning adskiller sig fra undersøgelsen baseret aktivitet ved at lægge vægt på kollaborative læring. Desuden adskiller, projekt-baseret undervisning sig fra traditionelle undersøgelser grundet dens vægt på elevernes egen bygning af genstande til at repræsentere, hvad der bliver lært. World Wide Web er en god ramme for udformningen af projekt baserede aktiviteter. Tips omkring brugen af Projekt Baseret Læring Læreren skal huske på nogle basale emner, inden han/hun designer projektet til eleverne. Tabellen nedenfor opsumere disse emner. Hvornår skal man brug PBL: Projekt baseret læring er designet til at blive brugt til komplekse spørgsmål, der kræver at de studerende skal undersøge for at forstå. Det er ikke hensigtsmæssigt at anvende PBL for let at lære faktuelle oplysninger. For eksempel kan eleverne blive bedt om at overvåge vandkvaliteten i en lokal flod til at lære om deres lokale miljø-og miljømæssige problemer, som påvirker det. Projekt titel: vælg en title til projektet for noget der er reel tog relevant iforhold til de studerende. Brugen af teknologi: Tilknyt teknologiorienterede værktøjer til at udvide mulighederne for research. Samarbejde: baser dit projekt på elevernes samarbejde. Udvid varigheden: Eleverne skal have nok tid så de kan nå og blive engageret i projektet (mindst 3 uger). E-elever skal skabe et resultat baseret på deres research (præsentations filer, et tekstdokument, et resume osv) 22

Kommentarer 23

IT OG KARAKTERISTIKA FOR PERSONER MED HØRE VANSKELIGHEDER Beskrivelse af døve befolkning. At have et høretab er ikke ensbetydende med en samme i alle tilfælde. Ifølge den type og grad af høretab studerende har forskellige behov og kommunikationsmidler. Dette påvirker deres deltagelse i klassen på mange måder. Med henblik på dette moduls hovedinteresse er de forskellige grader af nedsat hørelse, da dette kan bestemme de forskellige typer af teknologi behov. En hørehæmmet person kan afhænge delvist af høringen for forståelsen af oplysninger. Igen, det afhænger af graden af høretab og brug af forstærkning enhed. De forskellige kategorier af høretab for børn er blevet beskrevet som følger: Mild - Ved 26-45 db, lidt svært ved at høre tale. Selv et mildt høretab kan være alvorlig for børn der stadig er igang med at lære og tale. Moderat - Ved 46-65 db, mere svært ved at høre tale. Svær - Ved 66-85 db, meget svært ved at høre tale. Det er på dette niveau, at vi begynder at bruge udtrykket døve. Med denne grad af høretab, kan høreapparater heller ikke hjælpe, cochlear implantater ofte er en mulighed. En døv person er en person, der ikke kan påberåbe sig at høre (og dermed på det talte form af kommunikation) alle og har brug for mere visuelle midler og måder at forstå, hvad der bliver undervist. En anden faktor, der bør tages under overvejelse, er kommunikationstilstanden der bruges i hverdagen af barnet, den ene, at barnet er mere kompetente på. For nogle born er tegnsporg det væsentligste kommunikationsmiddel, hvor andre er blevet trænet I det vokale sprog. Forskning har vist, at kun 24

små 10% af døve børn fødes i døve familier (i hvilke tilfælde brug af tegnsprog tendens er mere ligetil). De resterende 90% af døve børn fødes i hørende familier og deres kommunikation præferencer kan variere på mange måder. Døve befolkningen i almindelige klasser. Uanset deres kommunikation, skal alle børn på et tidspunkt begynde at gå i skole. Selvom der er mange forskellige undervisningsmiljøer til rådighed i hvert land (Skoler for døve, Døve Enheder i almindelige skoler, Parallel støtte lærerne osv.), den seneste udvikling i døve uddannelse er anbringelse af døve børn i almindelige skoler, hvor de deltager i undervisningen sammen med deres hørende jævnaldrende. Dette har medført en række ændringer i klasseværelser. De fleste af dem blev indkvarteret med henblik på at opfylde de nye behov, der følger af denne samlede befolkning. Nogle af de mest almindelige problemer, der er blevet rapporteret, var: 1. Kommunikationen mellem lærer og elev. 2. Kommunikation mellem elever. 3. Larmende klasseværelse miljøer. 4. Deltagelse i klassen diskussioner. 5. Adgang til læseplanen. Lærere i almindelige skoleklasser Mest almindelige lærere på alle uddannelsesniveauer (præ-, primær-, sekundær, post-gymnasial) har meget lidt - hvis overhovedet nogen - erfaring og viden om døvhed. Samtidig står de over for den udfordring at opfylde alle de forskellige uddannelsesmæssige behov hos børn i deres klasser. Bortset fra nogle supplerende uddannelser og / eller lærer støtte i den klasse, de kan finde stor hjælp som følge af teknologien. 25

Hvordan inkluderende indstillinger arbejder. For alle skoler i hvert land er der et bestemt antal mål, der skal nås inden udgangen af det akademiske år, der er kendt af de fleste undervisere som pensum. På inkluderende indstillinger skal denne mængde af information og viden videregives til alle studerende. Dette kan kræve ændringer i de undervisningsmetoder eller pædagogiske værktøjer der bliver benyttet. En døve eller hørehæmmede studerende kan for eksempel have behov for tilstedeværelsen af en tegnsprogstolk, eller nogle andre studerende til at tage noter, eller et FM-system til at supplere lipreading af læreren osv. 26

Kommentarer 27

BRUGEN AF TEKNOLOGI IFT DØVES UNDERVISNING Hvordan har brugen af teknologi støttet disse indstillinger? Teknologiske fremskridt har været præsenteret i inkluderende undervisningsmiljøer i nogle år nu som svar på de problemer der opstår I begyndelsen var disse fokus primært på lærer - elev forhold, og hvordan, hvad der blev sagt, kunne blive mere synlig. Sådanne systemer er i form af real-time tale-til - tekst omskrivning systemer, hvor en stenograf var maskinskrivning i kode, konverteres efterfølgende af computeren i real-time visning af engelsk tekst (Stinson, Stuckless, Henderson & Miller, 1988). Senere, udvikling og indførelse af bærbare computere i skoleklasser har bragt til efterretning - at tage endnu længere, og der tilbydes også mulighed for papirkopier. Så en mere interaktiv form for teknologi viste sig, at give mulighed for samspil og ikke blot passiv læring. Nogle år senere, kameraer, software-programmer, internet og alle de nyeste teknologier bragte billede og tegnsprogstolkning til bærbare skærmedesuden, stemme-til-tekst eller tekst - til at underskrive-teknologi har gjort de forskellige kommunikationstilstande højere grad (disse vil blive drøftet på Unit 5.2.). Selvevaluerings aktiviteter 1. Liste over alle de mulige problemer, du tror, du kan have, hvis to elever i klassen var døve / hørehæmmede. 2. Brug Tekstbehandling til at lave to kolonner. På den første, at en dag planlægge og beskrive dine aktiviteterpå den anden beskrive alle mulige måder at gøre disse aktiviteter så visuelt som muligt. (Du skal 28