At tale om det svære

Relaterede dokumenter
At tale om det svære

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Noter til forældre, som har mistet et barn

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Temaeftermiddag Kræft og hvad så nu? Dorrit Stadager, Kræftens Bekæmpelse

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

: Hvad vil det sige at være pårørende

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Omsorg, sorg og krise

8 Vi skal tale med børnene

Vrede - en nødvendig og en vanskelig følelse Thorshavn maj 2016

Søskendeproblematikken

Køge Kommune Filter: Filtrer på spørgsmål: 9. Hvilket dagtilbud går dit barn i? [ answer:troldehøjen ]

Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

Køn og sorg - med fokus på mænd Maja O Connor, Århus Universitet

Hvem kan få bevilget et fleksjob?

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

OmSorg. Handleplan for GXU

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Pårørende. livet med en nyresyg

Adfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition

Krise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke.

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Tal med dit barn fra A-Z Emotioner/følelser

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Information Tinnitus

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; ; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

3.s. i Fasten d Luk.11,14-28.

DANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

FamilieFOKUS. Støtte og rådgivning til familier med et barn med alvorlig sygdom eller svært handicap

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Håndtering af den svære samtale

BLIV VEN MED DIG SELV

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

PROBLEMSKABENDE ADFÆRD - OG HVAD GØR VI SÅ??1

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen år af kræft og nogle af dem er forældre.

Det er almindeligt at reagere

10 E N T O R N I K Ø D E T

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

FANTASY-NOVELLEN. Aftale mellem forfatter og læser

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Børn og unges rettigheder

Omsorgsplan for Børnehuset Bullerbo.

En sund og aktiv hverdag

Information til pårørende til voldtægtsofre

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

LEMMER DU. Demens er. Deprimens DEMENS AF CONNY DANIELSSON

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Børn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack

Tilbud om sprogvurdering af 3 årige børn i Mariagerfjord Kommune.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Generel viden om søvn 1 3 år

Få en bedre hverdag Til dig med lungesygdom

Psykisk førstehjælp til din kollega

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Angst- og panikanfald

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse

Stress hos personer med hjerneskade -

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, tlf

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Transkript:

At tale om det svære Parkinsonforeningen Høje Taastrup & Kolding, d. 17 & 18. maj, 2016 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk

Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke, lammet Følelser: Vrede, sorg, angst, afmagt, ensomhed, skam Træthed, manglende overskud, søvnproblemer Problemer med hukommelse og koncentration Fysiske symptomer Reaktionerne er normale og aftager når krisen klinger af.

At bruge sin læge konstruktivt omkring svære beskeder FÅ ALTID EN HURTIG OPFØLGENDE TID hos lægen efter du/i har fået en svær besked. TAG EN PÅRØRENDE MED det er VIGTIGT, du ikke er den eneste der hører beskeden, at I begge kan stille spørgsmål og begge være med til at nuancere sygdommen overfor lægen. TAL MED HINANDEN efter lægebesøget og tag afsæt i det, som lægen har sagt. Hvad har I hver især hørt? Hvad fylder for jer? Hvad tænker I? Hvad frygter I? Har I øget håb?

Særlige udfordringer for de pårørende Være vidne til og håndtere at en nærtstående er syg og ændrer sig Oplevelsen af at stå på sidelinjen Behov for at gøre noget men hvordan? Overbeskyttende vs. distancerende Otte-armet-blæksprutte, ekstra opgaver i hjemmet At huske at tage vare på sig selv

Særlige udfordringer for den parkinsonramte Patientliggørelse, umyndiggørelse og tab af kontrol Lavere selvværd: Jeg føler mig dum. Jeg har altid klaret mig selv nu kan jeg ingenting Føle sig til besvær Skam og behov for at skjule sig Oplever ikke altid symptomerne i samme grad som ens pårørende (bl.a. fordi man vænner sig til dem)

Særlige udfordringer for jer begge Tab store og små! Håndtering af egne og den andens reaktioner Fremmedgørelse og ensomhed Ændring i jeres relation: offer/redder, afhængighed/ uafhængighed Kan have svært ved at tale sammen Ofte forskellig opfattelse af sygdommen

Når kommunikation er svær SKYLD OG SKAM Føler man reagerer forkert (fx vrede, sorg ) Føler man er en dårlig ægtefælle Føler man aldrig slår til og gør det godt nok Føler man ikke er noget værd Skammer sig (føle sig dum, vandladningsproblemer, forstoppelse ) Skyld/skam kan besværliggøre kommunikation til pårørende og til lægen. Den bedste kur mod skyld/skam er at sætte ord på det

Når kommunikation er svær TABUISERING Fordi man føler skyld/skam Fordi man ikke er vant til at håndtere sygdom og ikke ved, hvordan man skal tale om det Fordi man forestiller sig, at sygdommen fylder mindre, hvis man ikke taler om det Tabuisering giver alle sygdomme øget magt og skaber unødvendige ofre!

Når kommunikation er svær KÆRLIGHEDENS SKJOLD Frygter at gøre den anden ked af det Frygter selv at bryde sammen Hvis man holder skjoldet op tror man fejlagtigt at man beskytter sig selv/sine nærmeste for de smertefulde følelser Konsekvens: Følelser og tanker bliver hemmelige Skjoldet skaber en barriere i kontakten Øget oplevelse af ensomhed

Hvorfor kommunikation er så vigtig Hvis du ikke er vant til at sætte ord på din sygdom, vil det være ekstra svært at tale med lægen om det. 25% af alle parkinsonramte finder det svært at tale med lægen Det er ikke lægen, men dig selv du snyder ved at tilbageholde info hellere for meget end for lidt (lægen sorterer selv) Ved ikke, hvor du skal begynde, mangler ord Kan måske ikke huske, hvordan de sidste uger har været, men har mere fokus på her og nu Negligerer synes ikke det er væsentligt Flovt/pinligt Jo mere nuanceret billede lægen har af jeres oplevelser, desto mere øges betingelserne for den rette medicinske behandling

Hvorfor kommunikation er så vigtig Følelser og tanker bliver lettere at håndtere (det usagte skaber en barriere) Du kommer tættere på dine nærmeste og de på dig, når I kan dele jeres tanker, følelser og oplevelser. Øger chancen for at få hverdagen til at fungere bedst muligt. Sygdommen og dens udfordringer kommer til at fylde mindre

Hvorfor kommunikation er så vigtig Hvem du er som menneske. Du er IKKE lig med din sygdom, men HAR en sygdom. Hvad der har betydning for dig/jer mht. fælles oplevelser, børn/ børnebørn, og hvordan I gerne vil have dagligdagen til at fungere. Hvad I har behov for, og hvordan I kan tilgodese behovene På hvilke områder I skal sige til/fra i jeres liv. Hjælper til at skabe mening og retning i jeres liv!

Lav gode vaner mht. håndtering af sygdommen At I kan tale åbent med hinanden, jeres nærmeste og jeres læge om sygdommen Lad sygdommen fylde det nødvendige, og ikke mere end det Forbered jer INDEN I skal til neurolog At I så vidt muligt altid begge tager med til neurologen Lav en god rutine efter lægebesøg tag ud at spise, tag til vandet, sæt jer ved pejsen og få talt om det lægen sagde I kan fx sende fælles mail til jeres netværk, så alle er opdateret Gode vaner gør det hele lettere der kommer rutiner i det svære!