VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER

Relaterede dokumenter
JANUAR 2015 CT REFERENCEDOSER. Indsamling og vurdering af patientdoser ved CT

Vejledning om patientdoser og referencedoser for røntgenundersøgelser Konventionelle røntgenundersøgelser af børn

Indsamling af patientdoser for røntgenundersøgelser af børn

UDVIKLINGEN I BRUG AF RØNTGENUNDERSØGELSER I DANMARK

Referencedoser for røntgenundersøgelse af columna lumbalis KIROPRAKTOR

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

CT skanning som ny indgang til pakkeforløbet for lungekræft

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

side 1. Billedkvalitet. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

NUKLEARMEDICINSKE OPGØRELSER brug af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

KONTROL AF DR RØNTGENANLÆG

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Dimensioneringsplan Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi GRUNDLÆGGENDE DOSIMETRI

Billedkvalitet fortsat

VIGTIGT - Korrektion vedr. medicinsk udstyr Brilliance CT-systemer og Gemini- og Precedence-systemer, der anvender Brilliance CT

Monitorering af pakkeforløb for kræft kvartal 2008

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

CT Urografi protokoller

Referenceniveauer NUKLEARMEDICINSKE UNDERSØGELSER

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

PROTOKOL FOR MODTAGE- OG STATUSKONTROL AF CT-SKANNERE

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

KONTROL AF FEJL- OG AFVIGELSESANALYSE AF DR RØNTGENANLÆG RADIOLOGISK UDSTYR

Bilag 1: Skanparametre Cerebrum Axial

CARE Dose4D og bismutafdækning til mammae ved standard CT thorax undersøgelse

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

Kommunerapport Hedensted kommune 2 / 14

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET:

CT skanning Basal teknik

side 1. Dosis. May-Lin Martinsen. UDDANNELSER I UDVIKLING

Brugervejledning NIV. Indberetning af fremadrettede ventetider. Version 1.3

ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012

En intro til radiologisk statistik

CARDIOTOCOGRAFI. En spørgeskemaundersøgelse på landets fødeafdelinger

Indlæggelsestid og genindlæggelser

INSPEKTION AF LÆGEMIDLER I HÅNDKØB I DETAILHANDLEN

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

FÆLLESINDHOLD FOR INDBERETNING TIL SUNDHEDSSTYRELSENS BØRNEDATABASE

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Fertilitetsbehandlinger Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Røntgenstråling - er der en risiko?

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Etablering af national database om børns sundhed.

OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT ÅRIGE I Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt

Ansat på Nuklearmedicinsk PaT Afdeling OUH siden 2008 Ansvarlig leder for scintigrafi afdelingen på Højgård Hestehospital siden 2006

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr af maj Ioniserende stråling

Assisteret Reproduktion

Privat leverandør af høreapparater

Det nye europæiske strålebeskyttelsesdirektiv

Svage smertestillende lægemidler

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Dosisoptimering af CT oversigt over abdomen

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kræftstatistik baseret på landpatientregisteret 2003:8

CT scannerens opbygning

Patienters oplevelser i Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse blandt indlagte og ambulante patienter

PRIS Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her idag? Hvilket projekt er jeg med i og hvem er vi?

TEMARAPPORT 2006: Forberedelse af patienter forud for operative eller andre invasive indgreb og større billeddiagnostiske undersøgelser

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

Digital Radiologi. Hvilke emner behandler jeg ikke. Kliniske billeder (Dette er et røntgenteknisk modul)

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Frederikshavn Kommune

Assisteret Reproduktion

Besvarelse af spørgsmål til udbudsmateriale om levering af screeningsudstyr til detektering af alkohol i udåndingsluft

Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til von Willebrand sygdom

Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Disposition. 30 min. Spørgsmål / Debat?

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Ortodontisk undersøgelse ved de regelmæssige undersøgelser hos barnets sædvanlige tandlæge

ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING

Fællesindhold for indberetning til. Den Nationale Børnedatabase

Tidlig diagnostik og behandling af approksimal caries i mælketandsættet en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Transkript:

VEJLEDNING OM MÅLING AF PATIENTDOSER TIL CT-UNDERSØGELSER 2012

Vejledning om måling af patientdoser til CT-undersøgelser Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: CT, CT-skanning, patientdoser, referencedoser, vejledning Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: 01.04.2012 Format: pdf Elektronisk ISBN: 978-87-7104-366-2 Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2012. Vejledning om patientmåling til CT-undersøgelser 2 / 12

Indhold 1 Måling af CT-patientdoser 4 1.1 Indsamling af patientdoser 4 1.2 Information om indtastningsark 5 1.3 Tabel 1 Undersøgelser (med tilhørende indikation), der skal indsamles data fra 6 1.4 Tabel 2 Skanner- og patientparametre, der skal indsamles 7 2 Referenceliste 8 Bilag 1: Måling af CT-patientdoser 9 Bilag 2: Standardpatienten 11 Vejledning om patientmåling til CT-undersøgelser 3 / 12

Lovgrundlag I henhold til 96 i bekendtgørelse nr. 975/1998 1 skal røntgenafdelinger, klinikker m.v., der udfører røntgenundersøgelser, måle patientdoser for de typer undersøgelser, der er angivet af Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). 1 Måling af CT-patientdoser 1.1 Indsamling af patientdoser Målingerne skal udføres hvert andet år, dog senest 6 måneder efter idriftsættelse. Ved større ændringer af en skanningsprotokol skal målingerne udføres igen, som et led i optimeringsarbejdet efter ALARA-princippet. Denne vejledning omhandler måling og registrering af patientdoser for CTundersøgelser. Der udkommer en ny version af vejledningen inkl. referencedoser, når SIS har indsamlet nok data baseret på denne vejledning. Principper for måling af patientdoser findes i bilag 1. I tabel 1 ses hvilke indikationer og undersøgelser, der skal indsamles data fra. Under bemærkninger står beskrevet, hvis der er særlige forhold. Patientdoser skal måles for de angivne undersøgelser, i det omfang de udføres regelmæssigt på CT-skanneren. Afdelingens 3 mest benyttede protokoller skal måles, uanset om de er med på listen. Dermed sikres, at der bliver foretaget målinger på alle CT-skannere inkl. PET/CT og SPECT/CT. Det er den samlede DLP og CTDI vol for hele undersøgelsen, der skal indberettes, inkl. oversigtskanninger og serier med/uden kontrast. Målingerne skal for hver undersøgelsestype udføres på mindst 20 patienter af standardstørrelse, som er defineret ved at være mellem 50 og 90 kg, se bilag 2. Middelværdien skal tilnærmes 70 kg. Hvis middelværdien viser sig signifikant anderledes, skal dette medtages i vurderingen af doserne. Når der på en afdeling anvendes flere CT-skannere til samme type undersøgelse, skal de 20 målinger foretages på hver af disse. 1 Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998 om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter Vejledning om patientmåling til CT-undersøgelser 4 / 12

1.2 Information om indtastningsark På www.sis.dk er en Excel-skabelon, som målingerne skal indtastes i. Det er væsentligt at alle parametre udfyldes, og at kun patienter indenfor den valgte indikation medtages. Hvis afdelingens 3 mest anvendte protokoller ikke er med i listen, kopieres et eksisterende ark og omdøbes. Husk at vælge et ark med mulighed for indtastning af alle relevante data. Denne metode kan også benyttes, hvis der ønskes yderligere målinger til afdelingens eget brug. Der oprettes et nyt dokument for hver skanner. Oplysninger om skannertype og skannerprotokollen for de enkelte undersøgelser skal på denne måde blot tastes én gang. Ved ændring af en protokol skal målingerne foretages på ny og indskrives i et separat ark. Den gennemsnitlige dosis for en undersøgelse/indikation repræsenterer således kun én skannerprotokol. De ønskede oplysninger er beskrevet i tabel 2. Vejledning om patientmåling til CT-undersøgelser 5 / 12

1.3 Tabel 1 Undersøgelser (med tilhørende indikation), der skal indsamles data fra CT-undersøgelse Indikation SKS-kode Bemærkninger CT-skanning af cerebrum Obs. blødning UXCA00 Uden kontrast. Ingen krav om opl. om højde/vægt. Perfusionsundersøgelse cerebrum Ingen krav om opl. om højde/vægt. CT-skanning af traumept. (hoved, col. cerv, thorax, abdomen) Højenergitraume UXCA90 Ingen krav om opl. om højde/vægt. CT-skanning af thorax Obs lungecancer UXCC00 Diagnostisk CT med kontrast CT-skanning af hjertet Coronar sygdom UXCC00A Benyt bemærkningsfelt til anførelse af protokoltype (hjerterytme mm.) High Resolution CTskanning af lunger Obs interstitiel lungesygdom UXCC77 CT-skanning af abdomen Akut abdomen UXCD00 CT-skanningen, der ind imellem erstatter den konventionelle undersøgelse Oversigt over abdomen (OOA) CT-urografi Obs. sten og/eller malignitet UXCD 62 Benyt bemærkningsfelt til anførelse af protokoltype CT-skanning af colon og rectum (CT-colografi) Obs. cancer UXCD80 F.eks. som supplement efter coloskopiundersøgelse. CT-thorax og abdomen Obs. malignitet og tumorkontrol UXCC00 UXCD00 Vejledning om patientmåling til CT-undersøgelser 6 / 12

1.4 Tabel 2 Skanner- og patientparametre, der skal indsamles Sygehus- og skanneroplysninger Protokoloplysninger Sygehus kv (angiv begge ved dualteknik) Afdeling Aksial/spiral Rum-nr. Pitch Skannerproducent Snittykkelse (samlet kollimering f.eks. 64 0,5mm) Model Dosis-modulering (AEC) [svar ja/nej] 2 Maks. antal slices pr. rotation Antal skanfaser, udover oversigt(erne) Iterativ 3 rekonstruktion [svar ja/nej] 2 Patientoplysninger Højde [cm] Vægt [kg] Køn [m/k] DLP CTDI vol 2 Benyt kommentarfelt i Excel-skabelon, hvis der ønskes flere oplysninger til eget brug. 3 Iterativ rekonstruktion er en teknik hvor den elektroniske støj i billedet minimeres. Ved brug af iterativ rekonstruktion kan man mindske masværdien og dermed sænke dosis. Valg af iterativ rekonstruktion (lavere mas) træffes inden skanningen udføres, og må ikke forveksles med andre rekonstruktioner, der udføres efter skanningen. Vejledning om patientmåling til CT-undersøgelser 7 / 12

2 Referenceliste Principper og anbefalinger for optimering af røntgenundersøger og fastsættelse af referencedoser findes desuden i følgende rapporter: European guidelines on quality criteria for computed tomography European Commission 1999. Vejledning om diagnostiske referenceniveauer (DRL) for medicinsk bestråling, Strålebeskyttelse 109, Europa-Kommissionen 1999. Nordic guidance levels for patient doses in diagnostic radiology, Nordisk Rapport nr. 5, Nordiske Strålebeskyttelsesmyndigheder,1996. Vejledning om patientmåling til CT-undersøgelser 8 / 12

Bilag 1: Måling af CT-patientdoser Når man ønsker at bestemme patientdoser for CT er det nødvendigt at kende dosisindekset (CTDI) for den pågældende skanner. Denne værdi bestemmes for alle kombinationer af højspænding og kollimering, FOV (field of view) mv. der benyttes på den enkelte afdeling. Dosisindekset måles i mgy. Målingen skal foretages i et PMMA-fantom (plexiglas), med mulighed for at måle på både krop (32 cm) og hoved (16 cm). Der foretages fem målinger (se figuren nedenfor), fordelt på én i centrum (CTDI 100,c ) og fire ligeligt spredt i periferien (CTDI 100,p ). Dosismålingen skal udføres enten ved brug af et 100x10 mm 2 pencil-ionkammer 4 eller ved brug af TLD (Termoluminicensdosimetri). Periferimålingerne skal måles 10 mm under overfladen af fantomet, hvorefter den endelige CTDI 100,p bestemmes som gennemsnittet af de fire målinger. Det samlede dosisindeks kan derpå bestemmes ud fra følgende formel: 1 2 =. 3 3 CTDI w CTDI100, c + CTDI100, p CTDI w indeholder ikke information om snittykkelsen, antallet af snit eller anden information i længderetningen. Disse informationer er indeholdt i CTDI vol, som udregnes forskelligt for aksiale og spirale skanninger. For aksiale skanninger gælder: CTDI n T = I vol CTDI w 4 Gældende standard for CT-doismetrimåling er brug af 100 mm-kammer. Der arbejdes på en ny standard, der specielt vil tilgodese skannere med høj samlet kollimering. Der vil blive udarbejdet en ny vejledning, når dette er afklaret. Vejledning om patientmåling til CT-undersøgelser 9 / 12

hvor n er antallet af slices per rotation, T er den nominelle snittykkelse [cm] og I er lejets bevægelse per rotation [cm]. For spirale skanninger gælder: CTDI 1 = pitch vol CTDI w Når CTDI vol og skanlængden, l, [cm] er kendt kan dosislængdeproduktet beregnes ved følgende formel: hvor DLP får enheden [mgy cm]. DLP = CTDI På de fleste moderne skannere vises information om CTDI vol og DLP på konsollen efter skanningen, men det skal i så fald sikres ved måling, f.eks. i forbindelse med modtage- og statuskontrol, at disse udlæsninger er korrekte. Den gennemsnitlige DLP (midlet over mindst 20 patienter) sammenlignes med det fastsatte referenceniveau. vol l Kalibrering af måleinstrumenter Det er vigtigt, at det måleapparatur der benyttes ved målingerne er kalibreret med reference til internationale standarder. Følgende EN-standarder kan benyttes ved test og kalibrering af ionisationskamre og halvlederdetektorer: EN 61674:1997 Medical electrical equipment Dosimeters with ionization chambers and/or semiconductor detectors as used in x-ray diagnosis imaging. Vejledning om patientmåling til CT-undersøgelser 10 / 12

Bilag 2: Standardpatienten Standardpatienten er defineret i ICRP Publication 23 med en vægt på 70 kg og en højde på 170 cm. Fra patientdata indsamlet i perioden fra december 2010 til marts 2011 fremgår det, at det ikke er højden, der er interessant ift. størrelsen på standardpatienten, men derimod vægten. Dette fremgår af tabellen nedenfor, som angiver middelværdien sammen med standardafvigelsen (SD). Kilde Højde [cm] Vægt [kg] BMI Middel SD Middel SD Middel SD 2010/2011 Data 171,83 9,22 74,46 14,39 25,12 4,03 Tabel: Højde, vægt og BMI for de 43 % af data indsamlet 2010/2011 der indeholdt disse værdier Ud af alle 5966 data indsamlet 2010/2011 indeholdt blot 43 % information om højde og vægt. Ud fra disse er det tydeligt, at den store variation i Body Mass Index (BMI) skyldes vægten. Den gennemsnitlige højde afviger 1,83 cm (1,08 %) fra standardpatienten, og med 68 % af patienterne indenfor ±9,22 cm. Denne relativt lille afvigelse bidrager, isoleret fra vægten, til BMI med en variation i området 21,36 til 26,47, et spænd på 5,11. Den gennemsnitlige vægt afviger derimod 4,46 kg (6,37 %) fra standardpatienten. Det er dog en større udfordring, at patienterne ligger meget spredt omkring denne middelværdi, med 68% af patienterne i området fra 60,07 til 88,85 kg. Dette bidrag til variationen i BMI, isoleret fra højden, er i området 19,24 til 29,20, et spænd på 9,96. Den signifikant større afvigelse for patienternes middelvægt ift. ICRPs standardpatient, set i forhold til højden, kombineret med det mærkbart større spænd indenfor netop vægten, underbygger argumentet for at redefinere størrelsen på standardpatienter. Pga. højdens lave SD og lille afvigelse fra standardpatientens middelværdi, holdes denne uændret. Vægten redefineres for at inkludere den øgede middelvægt, med henblik på at lette afdelingernes og klinikkernes muligheder for at måle på standardpatienter. Forholdet mellem en persons højde og vægt beskrives ofte ved hjælp af BMI, hvor WHO definerer det normale BMI som værende i området fra 18,50 til 24,99. Det bemærkes, at BMI for standardpatienten er på 24,22. For at kunne sammenligne med andre lande bliver middelværdien bibeholdt på 70 kg, mens det nye spænd defineres som ±20 kg, således at det indefatter mere end Vejledning om patientmåling til CT-undersøgelser 11 / 12

68% af data fra 2010/2011. Dette bør imødekomme afdelingernes og klinikkernes udfordringer med at finde tilstrækkeligt med standardpatienter. De nye standardpatienter bliver derved defineret som følger: Standardpatienter har en vægt mellem 50 og 90 kg, med en middelværdi for alle målinger tilnærmet 70 kg. Vejledning om patientmåling til CT-undersøgelser 12 / 12