Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Dronninghus D. 26. januar 2009 1
A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Botilbudet Dronninghus Dronninggårds Allé 82 2840 Holte Leder: Gitte Munch-Hansen Pladser: 12 Målgruppe: Voksne med sindslidelser, primært indenfor psykosespektret Normering: 1 leder á 37 timer, 4 medarbejdere á 37 timer, 6 medarbejdere á 28 timer, 2 medarbejdere i fleksjob Dato og tidspunkt for tilsyn. Mandag d. 26. januar 2009 kl. 13.00-15.00 Marianne Carlsson, socialfaglig konsulent Tilsynsmedarbejdere. Rikke Buhl, socialfaglig konsulent Tilsynsform. Anvendte tilsynsmetoder. Indledning. Anmeldt tilsyn Samtalerne er foregået ud fra en interviewguide med aftalte fokuspunkter. På baggrund af samtalerne og observationerne er der foretaget en samlet vurdering i rapporten. Tilsynet sker på baggrund af Retssikkerhedsloven 16 og i henhold til Rudersdal Kommunes retningslinjer for tilsyn med dag- og botilbud for voksne. Fokusområderne i dette tilsyn er: Kvalitetsstandard pædagogiske metoder Medindflydelse på handleplaner Kost Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn Rapporten er et øjebliksbillede af forholdene på Dronninghus på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De oplysninger, der ligger til grund for rapportens vurdering og anbefalinger, fremgår af vedlagte beskrivelse af tilsynsbesøget. Tilsynets samlede vurdering er foretaget på baggrund af tilsynsbesøget, samt botilbudets kvalitetsstandard. 2
Samlet vurdering. Tilsynet vurderer, at Dronninghus er et behandlingstilbud i målrettet udvikling, hvor der arbejdes seriøst med implementering af den recovery orienterede tilgang. Tilsynet anser, at der er en erkendelse af, at implementeringen er en længere varende proces. Medarbejdere og ledelse videreuddannes ved løbende at deltage i kurser, dele ny viden med hinanden og ved indbyrdes sparring mv. Tilsynet vurderer, at beboerne mærker udviklingen og forandringen på Dronninghus ved den store tillid og åbenhed, der udvises overfor beboernes ønsker og drømme. Tilsynet vurderer, at der er en generel utilfredshed i botilbudet over samarbejdet med forvaltningen, herunder med processen i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsstandarden og det manglende samarbejde vedrørende beboernes handleplaner. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har et reelt ønske om og er motiverede til at få etableret et samarbejde med sagsbehandlerne i forvaltningen om udarbejdelse af handleplaner for beboerne. Det er tilsynets vurdering, at de pædagogiske planer anses som et vigtigt instrument i samarbejdet mellem kontaktpersoner og beboere. Planerne betragtes som virksomme for beboerne, der herigennem føler sig mødt og forstået af personalet. Kosten er et prioriteret område på Dronninghus. Tilsynet vurderer, at kost og ernæring er i bevidstheden hos både ledelse, beboere og medarbejdere. I den forbindelse vurderer tilsynet, at man på Dronninghus er opmærksomme på at benytte sig af eksisterende ressourcer og fastholde interessen for kost og ernæring. Henstillinger Tilsynet henstiller til at Dronninghus skal tage kontakt med forvaltningen med henblik på at indlede et samarbejde med sagsbehandlerne om at udarbejde og revidere beboernes handleplaner. 3
B. Tilsynsbesøget A. Rundvisning Forstanderen tog i mod tilsynet i spisestuen/hallen, hvor enkelte beboere stadig spiste frokost. Der var en stille og rolig atmosfære, hvor tilsynet kort præsenterede sig og blev budt velkommen. Interviewet foregik i mødelokalet i stueetagen. C. Samtale med ledelsen Forstanderen var den eneste ledelsesrepræsentant. Følgende emner blev drøftet: 1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder 2. Medindflydelse på handleplaner 3. Kost 4. Anbefalinger/henstillinger fra sidste hensyn Ad.1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder I udarbejdelsen af kvalitetsstandarden på Dronninghus var alle involveret både brugere, pårørende, ledelse og medarbejdere. Arbejdsprocessen forløb uorganiseret og rodet, bl.a. fordi skabelonen for kvalitetsstandarden blev udviklet undervejs i forløbet. Forstanderen fornemmede endvidere uenighed i ledelsen fra forvaltningen, det kom til udtryk ved at ledelsen rettede hinandens rettelser. Dette forringede yderligere arbejdsbetingelserne for de involverede parter på Dronninghus. På trods af arbejdsprocessen, er kvalitetsstandarden blevet rigtig god, udtrykte forstanderen. Hun vurderede, at succesraten for kvalitetsstandarden er, at når de pårørende læser kvalitetsstandarden, skal de kunne genkende hverdagslivet og det daglige behandlingsarbejde, der foregår på Dronninghus. I kvalitetsstandarden beskrives det, at der på Dronninghus arbejdes ud fra en recoveryorienteret tankegang. Forstanderen blev inspireret af recovery tanken fra behandlingstilbudet Slotsvænget. Hun ønskede, at implementere recovery på Dronninghus, og da Dronninghus fik tilført ekstra midler, blev det prioriteret, at alle medarbejdere skulle have kursus i recovery. Parallelt blev der inviteret forskellige personer, der selv var recovered, til at holde oplæg og foredrag for beboerne på Dronninghus. Arbejdet med implementeringen af recovery er ikke noget en organisation kan fra den ene dag til den næste. Det tager en organisation 6 år at ændre tankegang og implementere recovery, forklarede forstanderen. Implementering af recovery foregår derfor i etaper. Fx har Dronninghus i 2009 fokus på selvadministrering af medicin. De beboere, der selv kan og har lyst til at administrere deres medicin, får nu mulighed for at gøre det. Forstanderen fortalte, at der arbejdes meget individorienteret, og at der altid tages udgangspunkt i, hvor beboeren er, nogle har brug for meget støtte og andre ikke. For at videndele og udvikle den pædagogiske indsats på Dronninghus tilbydes der løbende kurser i recovery. Der afholdes ligeledes oplæg internt, hvor medarbejdere eller ledelse underviser hinanden. Fx skal en medarbejder og forstanderen holde oplæg dagen efter tilsynsbesøget. På den måde sikrer Dronninghus, at alle opnår samme viden. Medarbejderne opnår også viden gennem Bostedssystemet. Til distribuering af oplysninger til medarbejdere benytter forstanderen sig af Bostedssystemet. Bostedssystemet fungerer således, at når medarbejderne åbner for systemet, er der en pop up, og på den måde kan medarbejderne ikke undgå at se de nyeste dokumenter. Forstanderen kan samtidig med følge med i, hvor mange der har åbnet for systemet, og på den vis sikre sig at medarbejderne modtager den information de 4
skal have. Det er et krav, at medarbejderne skal benytte sig at Bostedssystemet hver gang de er på arbejde. Tilsynet spurgte om, hvordan ledelsen sikrer, at vikarer også arbejder på en recovery orienteret tilgang. Forstanderen svarede, at dette er svært at sikre, da der er mange forskellige vikarer tilknyttet. Når der er vikarer, arbejder de næsten altid sammen med en fastansat, og her er det, den fastansatte der bestemmer eller ved hvordan og hvilke pædagogiske metoder, der arbejdes efter. Vikarerne har andre ressourcer og menneskelige egenskaber, som også er brugbare over for beboerne. Forstanderen svarede uddybende på spørgsmål om valg af metoder, at man ikke kan anvende én metode overfor alle beboere. I forhold til særlige problemstillinger såsom misbrug modtager Dronninghus ekspertbistand fra eksterne samarbejdspartnere. Ad. 2. Medindflydelse på handleplaner Det er ikke alle, der har 141 handleplaner. De beboere, der har boet på Dronninghus i mange år, har som oftest ikke handleplaner. Og de beboere, der har handleplaner, får ikke revideret dem, forklarede forstanderen. Dvs., at der almindeligvis ikke afholdes handleplanmøder mellem sagsbehandler, beboere og kontaktpersoner på Dronninghus. Forvaltningen kan føles som langt væk, hvor det egentlige samarbejde først etableres, når der skal handles akut med en beboer, oplyste forstanderen. Derimod arbejdes der meget med de pædagogiske planer på Dronninghus. Forstanderen fortalte, at kontaktpersonerne skal tage beboernes ønsker om nye tiltag og fremtid alvorlig. Der blev givet et eksempel: Hvis en beboer ikke længere ønsker at indtage medicin, bliver personalet nød til at møde beboeren i dennes ønske. Det kan godt være, at medarbejderen ikke vurderer, at det er hensigtsmæssigt, men der indkaldes til et møde med psykiateren, der kan komme med sin faglige vurdering. Hver 7. uge afholdes der møde om den pædagogiske plan mellem beboeren og 1-2 kontaktpersoner. Ad. 3. Kost Dronninghus har ansat en køkkenassistent i fleksjob til at tilberede frokost. Om aftenen laver medarbejderne selv maden og motivere beboerne til at deltage. Pr. 1. januar 2009 er reglerne ændret, det betyder, at beboerne nu skal betale 520 kr. pr. måned for at få mad. Beboerne kan også vælge at deltage i arbejdet omkring madlavningen, og derved falder prisen for kosten. Forstanderen oplyste, at det har været og er en virkningsfuld motivation for at øge beboerne til at deltage i daglige gøremål. Forstanderen gav udtryk for, at der var flere beboere, hun ville have svoret aldrig ville tømme opvaskemaskine, som nu har faste dage, hvor de hjælper til. Der er ikke direkte formuleret en kostpolitik, men snarere principper for kosten på Dronninghus, oplyste forstanderen. Der bliver dog arbejdet på en kostpolitik. Når den er færdig, skal den ud til alle medarbejdere, pårørende og beboere til godkendelse. Forstanderen vurderer, at der spises sundt på Dronninghus. Hun har indført, at der spises groft brød, fuldkorns ris og pasta, og der er 1 fiskedag om ugen. Der abonneres på økologisk frugt, og det seneste tiltag er, at der skal afholdes foredrag om økologi. En af vikarerne på Dronninghus er økologisk landmand, og denne skal stå for foredraget. Der tales i det hele taget meget om kosten på Dronninghus. Forstanderen lever selv meget sundt og har forsøgt at inspirere både medarbejdere og beboere til at blive mere bevidste om kosten. Beboerne har stor indflydelse på menuen. Der afholdes et ugentlig møde om madplanen, her kan beboerne komme med ønsker samtidig med, at personalet tager ansvar for, at der serveres sund og varieret kost. 5
Som nævnt ovenfor, er kosten et prioriteret område på Dronninghus. Men der skal stadig være plads til beboernes særlige ønsker. Såfremt en beboer gerne vil have en rød spegepølse, skal den tilbydes, men samtidig skal der også være et tilbud om en sundere spegepølse, således at der er valg. Til frokost står maden fremme en time. Der er særligt en beboer, som ønsker at spise alene og derfor kommer til sidst. Aftensmaden serveres kl. 18.30, det foregår stille og roligt, og der hygges, fortalte forstanderen. Der tilbydes kurser i kost og ernæring til relevant personale. Afslutningsvis fortalte forstanderen om de ugentlige sportsaktiviteter. Der skal være stabilitet og kontinuitet i forhold til aktiviteterne, og derfor bliver aktiviteterne til noget, selv om kun få møder op. Der er svømning hver mandag, badminton et par gange om ugen og motionsrum i kælderen. På beboermøder drøftes der forslag om nye aktiviteter. Tilsynet spurgte, om der er sket ændringer på Dronninghus siden sidste tilsynsbesøg. De eneste ændringer er, at der flyttet en ny beboer ind og 2 beboere har byttet værelser. Ad. 4. Anbefalinger/henstillinger fra sidste tilsyn Ved sidste tilsynsbesøg henstillede tilsynet til, at der blev udarbejdet retningslinjer for medarbejdere, der er alene på arbejde. Forstanderen oplyste, at generelt må personalet ikke være alene på arbejde, og der skal som hovedregel altid være 2 på arbejde. Sikkerhedsrepræsentanten har udarbejdet nye retningslinjer for medarbejdere, der er alene på arbejde. C. Samtale med medarbejdere I samtalen deltog 3 medarbejdere. En havde været ansat i ca. 13 år, en i ½ år og den sidste var startet d. 1/1-09. 2 medarbejdere var dagvagter og 1 aftenvagt. Følgende emner blev drøftet: 1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder 2. Medindflydelse på handleplaner 3. Kost Ad.1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder Medarbejderne udtrykte kendskab til kvalitetsstandarden fra en temadag afholdt i november og vidste, at kvalitetsstandarden skal evalueres i februar sammen med medarbejderne. Tilsynet blev oplyst om, at der parallelt blev arbejdet med virksomhedsplanen. I forhold til de pædagogiske tilgange, der arbejdes efter på Dronninghus, fortæller en medarbejder, at recovery er en lang proces, og der er langt fra teori til praksis. Medarbejderne skal ind i mellem minde hinanden om, hvordan de kan arbejde med recovery i bestemte situationer, fortalte en af medarbejderne. Den nyansatte medarbejder kommer fra et lignede arbejde, og har stort kendskab til recovery. Kollegaerne gav udtryk for, at det var en af årsagerne til, at denne blev valgt ud af ansøgerne, og de ser frem til den faglige sparring, de kan give hinanden. Medarbejderne var enige om, at det er vigtigt at inspirere og hjælpe hinanden. Medarbejderen med den flerårige ansættelse vurderede, at Dronninghus har gennemgået store forandringer i de år, hun har været ansat. Tidligere var Dronninghus et plejetilbud, forandringen har bl.a. betydet, at der er rygerum, åbne møder og beboerne deltager i madlavningen mv. Medarbejderen vurderede, at beboerne godt kan lide at lave mad og deltage i husmøder. 6
Medarbejderne var enige om, at de er gode til at støtte hinanden i det pædagogiske arbejde, der foregår på Dronninghus. De er gode ved hinanden, og yder kollegial omsorg. En vurderede, at den tryghed, der er i at have gode kollegaer, er grobund for nye initiativer i arbejdet. En anden udtrykte at arbejde på Dronninghus er som at komme hjem. Alligevel gav medarbejderne udtryk for, at de har professionelt samarbejde. Den faglige udvikling sker gennem supervision, både købt udefra og intern kollegial supervision. Medarbejderne oplyste, at de har medindflydelse på kurser, og en medarbejder ville gerne tilbydes flere kurser. De, der kommer på kurser, forpligter sig også til at undervise kollegaerne med den viden de opnår. Der tales generelt ikke om recovery med beboerne. Medarbejderne fortæller, at de viser den recovery orienterede indfaldsvinkel ved at udtrykke overfor beboerne, at de tror på beboerne og deres kunnen. Tiltroen viser medarbejderne ved at have en anerkendende adfærd, beskrev en medarbejder. Anerkendende adfærd i praksis kan fx ske ved at udvise tiltro til, at beboerne kan magte en opgave. I 2009 er der fokus på medicinering. I den forbindelse skal der udvises stor tiltro til, at beboerne selv kan administrere medicinen. Det fokus Dronninghus har på selvmedicinering har foranlediget flere drøftelser i personalegruppen. Omdrejningspunktet i drøftelserne var de beboere, der giver udtryk for ikke at ville styre medicinen selv. Her er det vigtig at få formuleret, at beboerne er gode nok, som de er, udtrykker medarbejderne, således at man forhåbentlig undgår nederlagsfølelse hos beboerne. Ad. 2. Medindflydelse på handleplaner Medarbejderne var i tvivl om, hvilke handleplaner der var tale om. Tilsynet præciserede, at der her er tale om 141 handleplaner. Medarbejderne syntes ikke, at der er særlig meget samarbejde med beboernes sagsbehandlere i forvaltningen. Alle ønsker dog at få et udbygget samarbejde med sagsbehandlerne og forvaltningen. Medarbejderne vil meget gerne være med til at udarbejde/revidere handleplaner, men synes, at der er langt til forvaltningen. Medarbejderne udtrykte, at det er meget vigtigt at have nogle overordnede mål i arbejdet med beboerne på Dronninghus. To medarbejdere har tidligere haft gode erfaringer med samarbejdet med sagsbehandlere fra andre arbejdspladser, og de er meget interesseret i at få et samarbejde etableret. Om arbejdet med pædagogiske planer, oplyste medarbejderne, at beboer og 1-2 kontaktpersoner mødes hver 7. uge. På møderne er det beboeren, der sætter dagsordenen. Medarbejderne er blevet opmærksomme på, at beboerne skal spørges om de ønsker 1 eller 2 kontaktpersoner til stede ved møderne. Såfremt beboeren kun ønsker en kontaktperson tilstede, vil den anden kontaktperson kunne læse beslutninger og planerne i Bostedssystemet, forklarede medarbejderne. Ad. 3. Kost Medarbejderne fortalte, at der udarbejdes en kostplan en gang ugentlig. De vurderer, at kosten er sund og varieret. Der er fx altid 2 forskellige salater. Udvalget er også rimelig, til frokost er der fx altid mindst 5 forskellige slags pålæg. Endvidere købes der frisk rugbrød fra bageren. Der udvises også hensyn til den enkelte beboer, fx bor der en vegetar, som der tages særlig hensyn til. Aftenvagten kan fortælle, at stemningen til aftensmaden er hyggelig og god. Både beboere og medarbejdere spiser sammen. Afslutningsvis fortalte medarbejderne om de sportslige aktiviteter, der er for beboerne. Den ene medarbejder er selv meget aktiv i deltagelse af de sportslige aktiviteter, og gav udtryk for, at det er godt at kunne kombinere arbejde med nogle af ens egne interesser. D. Samtale med beboerne Tilsynet talte i alt med 5 beboere, de har boet på Dronninghus i hhv. 9 år, 8 år, 5 år, 4½ år og 1½ år. Kønsfordeling var 3 mænd og 2 kvinder. Da interviewet startede, var der 3 til stede. En meddelte, at han lige havde drukket 3 øl, og sagde, at nogle fra personalet mener, at det er et 7
problem, at han drikker. Samme beboere gik halvvejs inde i interviewet, han mente ikke, han kunne bruge mere tid på mødet med tilsynet. Senere kom 2 andre beboere til. Stemningen var meget afslappet, tilsynet fornemmede, at beboerne var trygge ved tilsynsbesøget og dialogmødet. De udviste en imødekommenhed overfor tilsynet og spørgsmålene, der blev stillet. Generelt var beboerne gode til at give plads til hinanden. Der var endvidere stor enighed mellem beboerne. Tilsynet fornemmede en god kemi mellem beboerne, fx gav de hinanden et klap på skulderen og var gode til at lytte og kommentere hinandens svar på en konstruktiv måde. Følgende emner blev drøftet: 1. Kvalitetsstandard pædagogiske metoder 2. Medindflydelse på handleplaner 3. Kost Ad. 1 Kvalitetsstandarder Beboerne kendte generelt ikke til stedets kvalitetsstandard. Men de er meget glade for at bo på Dronninghus. Der er sket mange gode ting, siden den ny ledelse kom til, oplyste flere. Der afholdes husmøder, de har indflydelse på menuen, deltager i rengøring, der er daglige aktiviteter, og der er mulighed for at komme med ønsker til nye tiltag. På et husmøde har den ene beboer foreslået 2 nye kajakker og en bowlingtur. En anden beboer oplyste i den forbindelse, at der er kano på Dronninghus. Ad. 2 Medindflydelse på handleplaner Der var generel enighed om, at kontaktpersonerne er støttende og lyttende. Det er muligt at realisere mange af de ønsker, den enkelte har. Én oplyste, at der er sket en udvikling i de år, denne har boet på Dronninghus, nu er beboeren blevet mere udadvendt. Samme beboer gav udtryk for at have mere lyst til livet, dette realiseres gennem nye tiltag i eget liv fx højskoleophold En anden sagde om møderne om de pædagogiske planer, at: de går rent hjem. Tilsynet ønskede en uddybelse, hvortil beboeren forklarede, at det som forstanderen gerne vil have skal ske også sker, men beboeren er helt enig. Den generelle stemning er, at beboerne føler, at Dronninghus er et hjem og ikke en institution. Der er en rar atmosfære og de hygger sig, udtalte en beboer. En anden gav udtryk for, at personalet har meget tålmodighed med beboerne, beboeren kunne ikke selv arbejde et sted som Dronninghus. Samme beboer sælger avisen Husforbi og var glad og tilfreds med sit liv. Dog gav flere beboere udtryk for, at der har været stor bekymring om fremtiden for Dronninghus, spekulationer om stedet skulle lukke eller ej. De er nu glade for, at stedet skal renoveres igennem de næste 5 år og ikke lukke. Almindeligvis føler de sig godt orienteret om, hvad der skal ske. Ad. 3 Kost Beboerne udtrykte, at kosten er kernesund. Der tales generelt meget om sundhed, og den ene beboer tager også en vitaminpille hver dag. Der serveres grøntsager til hvert måltid, og beboerne oplyste, at de hele tiden bliver spurgt om, hvad de vil have at spise. En beboer er blevet inspireret og motiveret til at spise sundere. I den forbindelse er der blevet etableret et minikøkken, hvor beboeren kan lave råkostsalat og urte-the. Om måltiderne blev det oplyst, at det foregår meget disciplineret, der er god stemning og bordskik. I forhold til fysiske aktiviteter cykler én på landevejene, enkelte er meget ude at svømme i havet om sommeren og en dyrker kanoroning. 8
Emne: Høringssvar til tilsynsrapport vedr.tilsyn af d. 26 januar 2009 Høringssvar til tilsynsrapport i forbindelse med tilsyn af d. 26 januar 2009 Vedr. Samarbejde I forhold til samarbejdet med forvaltningen vil jeg gerne understrege at der ikke er tale om en generel utilfredshed med forvaltningen på Dronninghus. Den omtalte utilfredshed omhandler udelukkende processen i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsstandarder samt 141 handleplaner. Vedr. Kost Der gøres opmærksom på, at der udarbejdes månedlige madplaner på Dronninghus og ikke ugentlige. Vedr. Henstilling Med hensyn til henstillingen om at tage kontakt til forvaltningen i forhold til udarbejdelse og justering af 141 handleplaner, så er der taget kontakt til forvaltningen med henblik på at udarbejde en fælles plan. Med venlig hilsen Gitte Munch-Hansen 9