TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 30. maj 2016 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders Krantz, Arne Hansen, Elise Andersen, Ole Holm Petersen, Tommy Frederiksen Ingen

Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden...2 2. Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG...3 3. Meddelelser...4 4. Budgetforslag 2017 og overslagsårene på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - LUKKET SAG...5 5. Eventuelt...6 Bilagsoversigt...7 1

Sundheds- og Omsorgsudvalget d.30-05-2016 1. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 16/11263 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 30-05-2016 Dagsorden godkendt. 2

Sundheds- og Omsorgsudvalget d.30-05-2016 2. Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 16/11263 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: 3

Sundheds- og Omsorgsudvalget d.30-05-2016 3. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 16/11263 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, information og referater til udvalget UDDYBENDE BEMÆRKNINGER a) Almindelig orientering b) Fælles kommunalt rammepapir c) Inspirationskatalog indsatser til mennesker med dobbeltdiagnose d) Referat af mødet i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen den 2.5.2016. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Fælles kommunalt rammepapir 107173/16 2 Åben Inspirationskatalog vedr. indsatser til mennesker med 122233/16 dobbeltdiagnoser, KKR Hovedstaden, april 2016 3 Åben Referat af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen 2 maj 2016 124532/16 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 30-05-2016 Taget til efterretning. 4

Sundheds- og Omsorgsudvalget d.30-05-2016 4. Budgetforslag 2017 og overslagsårene på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 16/1049 Sagsansvarlig: tfi.as Fraværende: Afbud: 5

Sundheds- og Omsorgsudvalget d.30-05-2016 5. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 16/11263 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 30-05-2016 Ingen bemærkninger. 6

Sundheds- og Omsorgsudvalget d.30-05-2016 Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. Fælles kommunalt rammepapir (107173/16) 2. Inspirationskatalog vedr. indsatser til mennesker med dobbeltdiagnoser, KKR Hovedstaden, april 2016 (122233/16) 3. Referat af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen 2 maj 2016 (124532/16) 7

Bilag: 3.1. Fælles kommunalt rammepapir Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 30. maj 2016 - Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 107173/16

Bilag: 3.2. Inspirationskatalog vedr. indsatser til mennesker med dobbeltdiagnoser, KKR Hovedstaden, april 2016 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 30. maj 2016 - Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 122233/16

INDSATSER TIL MENNESKER MED DOBBELTDIAGNOSE Inspirationskatalog Den 31. marts 2016 afholdt Gladsaxe og Ballerup Kommuner på vegne af KKR Hovedstaden en konference om mennesker med dobbeltdiagnoser - børn, unge og voksne med sindslidelser og samtidig forekomst af misbrug af alkohol eller stoffer, og som desuden ofte har andre komplekse sociale problemstillinger. Temaet dobbeltdiagnoser var udvalgt som det særlige tema, der indgik i hovedstadsregionens Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2015. Målgruppen af mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug dækker over en uensartet gruppe. Gruppen omfatter mennesker i alle aldre med forskellige former for sindslidelser og misbrug af et eller flere forskellige rusmidler. Undersøgelser viser, at jo mere alvorlig misbruget er, desto højere er forekomsten af sindslidelser ofte, og jo mere alvorlig den psykiske lidelse er, jo højere er forekomsten af rusmidler ofte (Helsedirektoratet, 2012). I dette inspirationskatalog kan du finde inspiration fra gode erfaringer fra praksis og anbefalinger til nytænkning af både den tværsektorielle og tværkommunale indsats for mennesker med dobbeltdiagnoser. April 2016»Internationale og nationale undersøgelser viser, at op mod 75 % af stofmisbrugere og op mod 50 % af alkoholmisbrugere har psykiske lidelser...«- Guldager et al., 2011 Formålet med konferencen såvel som inspirationskataloget er at dele vores successer og lære af dem, så vi kan blive bedre sammen. I al sin enkelthed handler det om samarbejde - at blive bedre til at samarbejde kommuner og regioner imellem, så vi sammen kan finde de bedste løsninger. Indhold Fakta om målgruppen 2 Recovery-orienteret tilgang 3 Den motiverende samtale 4 Integrerede indsatser 5 Åbent mødeforum 6 Koordinerede indsatsplaner 7 Fremskudt sagsbehandling 8 Mentorindsatser 9 Hvordan bliver vi fælles om ansvaret? 10 Retningslinjer på området 11

Stigende kompleksitet Kommunerne i hovedstadsregionen oplever gennemgående en fortsat stigning i antallet af børn og unge såvel som voksne med sindslidelser og samtidigt misbrug. Desuden oplever hovedstadsregionens kommuner generelt en stigende kompleksitet inden for målgruppen, eksempelvis sindslidelser og samtidigt misbrug kombineret med somatiske lidelser. Fakta om målgruppen Der findes ikke præcise tal på, hvor mange mennesker i Danmark, der har sindslidelser og samtidigt misbrug. Dette skyldes blandt andet uensartede opgørelser af den meget brede målgruppe samt relevante delmålgrupper, som eksempelvis unge og ældre borgere med svære sindslidelser og omfattende misbrug. - Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, 2016. De mangelfulde data på området skyldes blandt andet underdiagnosticering af de to problematikker, mangelfuld registrering af misbrug i både den kommunale psykosociale indsats og behandlingspsykiatrien og utilstrækkelig screening og udredning af sindslidelser i den kommunale misbrugsbehandling. Landsdækkende undersøgelser De eksisterende undersøgelser på området viser dog, at op i mod 30 procent af de mennesker, der har kontakt med behandlingspsykiatrien, på et tidspunkt også har en misbrugsproblematik (Toftdahl et al., 2015). Dette vurderes at svare til, at cirka 43 mennesker i en gennemsnitlig kommune (cirka 50.000 indbyggere) har svære sindslidelser og et skadeligt forbrug af rusmidler. Det svarer til ca. 4.200 mennesker på landsplan (SUS, 2011). Undersøgelser viser, at det blandt sindslidelserne især drejer sig om psykoser såsom skizofreni, mens det blandt misbrugstyperne især drejer sig om misbrug af alkohol. Faktisk er det næsten halvdelen af menneskene med dobbeltdiagnoser, der har et alkoholmisbrug, og omkring halvdelen der lider af psykoser. Den næstmest typiske sindslidelse er personlighedsforstyrrelse, som cirka 20 procent af menneskene med dobbeltdiagnoser lider af (SUS,2009). Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at der her er tale om hoveddiagnoser af sindslidelser. Således kan det enkelte menneske godt lide af flere forskellige typer sindslidelser på samme tid. 2

Hvad er recovery? Begrebet recovery betyder at komme sig. Der peges på fem betydningsfulde og fremmende elementer i recoveryprocessen: Forbundethed at høre til i sociale fællesskaber. Håb og fremtidsoptimisme at tro på muligheden for at komme sig. Identitet at (gen)- opbygge en positiv identitet. Mening at (gen)finde mening med livet, herunder kriser. Empowerment at finde styrke til at handle. - Socialstyrelsen, 2013. Det er muligt at komme sig! Forskning har vist, at der er mulighed for at komme sig af såvel sindslidelser som misbrug (recovery). Der er mange parallelle elementer, der fører til recovery for såvel mennesker med sindslidelser som for mennesker med misbrug. Det er vigtigt, at den professionelle praksis er recovery-understøttende, eksempelvis ved at medarbejderne inspirerer til håb og fremtidsoptimisme. Det er dokumenteret, at op imod 60 procent af mennesker med sindslidelser kan komme sig af diagnoser, som tidligere blev opfattet som kroniske lidelser (Socialstyrelsen, 2013; Regeringens udvalg om psykiatri, 2013). Selvom graden af kompleksitet er større blandt mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug antages det, at de samme faktorer som bidrager til recovery blandt mennesker med enten sindslidelser eller misbrug også kan bidrage til recovery for denne målgruppe. Der peges på en særlig professionel praksis, der kan understøtte en recoverytilgang: På ledelsesniveau: Ledelsen sikrer, at relevante tilbud er tilgængelige for mennesket med dobbeltdiagnose. Ledelsen skaber strukturer, der gør det muligt for medarbejderne at arbejde recovery-understøttende, og sammensætter en medarbejdergruppe med relevante kompetencer. På medarbejderniveau: Medarbejderne støtter den enkeltes ret til selv at definere sin vej og at tage informerede beslutninger på egne vegne. Medarbejderne synliggør og fremmer den enkeltes styrker og giver adgang til kvalificeret støtte fra personer, der har selvoplevede erfaringer med recovery. Desuden har medarbejderen en væsentlig rolle i at inspirere til håb for fremtiden.

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale (Motivational Interviewing, MI) er en evidensbaseret samtaleteknik, der, ved at hjælpe et menneske til at blive afklaret omkring sine værdier og livsstil, søger at skabe indre motivation til forandringer. Motivation er startskuddet til effekt Motivation er et gennemgående tema i langt hovedparten af undersøgelser af effektive indsatser overfor mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug. Motivation betragtes som et essentielt element i behandlingen (Barrowclough et al., 2006). Der har især vist sig gode resultater med unge inden for målgruppen, hvor der er arbejdet målrettet med motivationen. Forskningen viser, at brugen af samtaleteknikken Den Motiverende Samtale (MI) kan være første skridt på vejen til, at et menneske opnår effekt af sit behandlingsforløb, da MI øger sandsynligheden for, at mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug møder op til behandlingen (Hunt et al., 2013; Madigan et al., 2013; Sundhedsstyrelsen, 2015). Samtaleteknikken giver mulighed for at dykke ned i, hvordan menneskernes misbrug hjælper dem i hverdagen blandt andet til at leve med deres sindslidelser og støtter dem i at finde deres egne mål og motivation til at reducere eller standse misbruget. Flere forskere peger på, at innovative kombinationer af psykosociale indsatser, for eksempel MI og kognitiv adfærdsterapi (CBT), formentligt tilbyder den mest effektive behandling for mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug (vidensportal.dk). Det grundlæggende formål med MI er at fremkalde personens grundlæggende motivation for ændring. Det sker ved, at rådgiveren og personen samarbejder om at identificere og bringe personens indre værdier og mål frem. I praksis taler man om følgende fire processer i MI: 1. Engagering, hvor der opbygges en god indbyrdes relation og arbejdsrelation. 2. Fokusering, hvor emnet for samtalen kredses ind og der skabes retning for samtalen. 3. Fremkaldelse, der indebærer, at rådgiveren bringer personens egen motivation frem i lyset og dyrker den. 4. Planlægning, som kommer i spil, når personens motivation når en vis tærskel og vedkommende er parat til at tale om, hvordan en forandring skal opnås. - vidensportal.dk. Undersøgelser har vist en positiv udvikling i forhold til den enkeltes oplevelse og bevidsthed om misbrugsmønstre og behandling, der passer til den enkeltes parathed til forandring og tager hensyn til pågældendes grad af motivation (Barrowclough et.al., 2006). 4

Illness Management & Recovery (IMR) IMR er et struktureret og systematiseret rehabiliteringsprogram. Det er udviklet til at hjælpe mennesker med svære sindslidelser med at erhverve sig viden om og udvikle strategier til at mestre sindslidelsen og opsætte individuelle og meningsfulde mål for tilværelsen. IMR omfatter 10 moduler: 1. Strategi for recovery. 2. Faktisk viden om psykisk vanskelighed. 3. Stress/sårbarhedsmodellen. 4. Opbygning af social støtte og netværk. 5. Anvende medicin effektivt. 6. Brugen af stoffer og alkohol. 7. Reducere risiko for tilbagefald. 8. Mestring af stress. 9. Mestring af problemer og vedvarende symptomer. 10. Få dækket personens behov i det psykiatriske behandlingssystem. I dansk sammenhæng er der erfaringer med at tilføje et 11. modul om sund livsstil. Integrerede indsatser den bedste anbefaling! Mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug profiterer af en integreret behandlingsindsats, der har fokus på både den psykiske vanskelighed og rusmiddelafhængigheden og reducerer den enkeltes psykiske, sociale og somatiske lidelser. Det er et af resultaterne fra et projekt gennemført i samarbejde mellem Gladsaxe Kommune rusmiddelcenter og Psykiatrisk Center Ballerup. Metoden Illness Management & Recovery (IMR) er velegnet i forbindelse med integrerede indsatser for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Erfaringen fra projektet er, at metoden giver den enkelte viden og redskaber, som han/hun kan omsætte til handling til at skabe struktur i hverdagen med henblik på øget mestring af eget liv. IMR er en manualbaseret tilgang, der bygger på psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi og social færdighedstræning for mennesker med psykiske lidelser. Metoden er baseret på stress/sårbarhedsmodellen og giver den pågældende viden og færdighedsstrategier i forhold til at mestre fysiske og psykiske syntomerne fra psykiske lidelser. IMR bidrager til, at personalet arbejder struktureret og systematisk med metoder, der understøtter den recovery-orienterede indsats. Der arbejdes i højere grad med den enkelte i stedet for for den enkelte. Fokus flyttes fra at identificere og løse problemer hos den pågældende til den enkeltes ressourcer og styrker, og hvordan de bedst udnyttes, så pågældende kan leve godt med sine lidelser. - Kontakt Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommune for yderligere informationer.

Åbent mødeforum i praksis I Ringsted består teamet i åbent forum af: Lederen fra socialpsykiatrien samt medarbejdere, hvis sager der er på dagsordenen. Sagsbehandlere fra myndighedsafdelingen. En læge og tre sygeplejersker fra distriktspsykiatrien. Åbent mødeforum som platform for samarbejde Der er mange forskellige måde at tilrettelægge rammen omkring en koordineret helhedsindsats for et menneske med psykiske lidelser og samtidig misbrug. Ringsted Kommune har gjort sig gode erfaringer med at skabe en plafform for et koordineret forløb via åbent mødeforum. Åbent mødeforum er tilrettelagt som et tværsektorielt møde, der afholdes hver tredje tirsdag i måneden. På mødet deltager repræsentanter fra distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien, myndighedsafdelingen og øvrige aktører efter relevans, eksempelvis rådgivningscenter for misbrug, jobcenter, børne og familieafdelingen med videre. Pågældende person og dennes pårørende deltager ikke i møderne, men har givet samtykke til udveksling af informationer på tværs af sektorer. Alle deltagerne kan melde ind med en konkret sag til mødets dagsorden, herunder konkrete problemstillinger, som deltageren ønsker at drøfte i åbent mødeforum. Til hver sag afsættes der 15 minutter. Møderne dokumenteres i form af referater med aftaler under hver sag eksempelvis om opfølgning Borgeren får ikke udleveret referatet, men bliver orienteret mundtligt om aftaler med videre. - Kontakt leder i Socialpsykiatrien Ringsted Kommune Anja K. Resen for yderligere informationer. Erfaringerne Fokus under åbent mødeforum er på behandling og sociale tilbud, og på hvordan disse indsatser tilrettelægges bedst muligt for pågældende person og bedst muligt understøtter hinanden på tværs af sektorer. Møderne giver mulighed for, at kontaktpersonerne i de forskellige sektorer får mulighed for at udveksle viden om de pågældende personers tilstand. Dette giver i nogle tilfælde anledning til at ændre indsatsforløbet for personen. Derudover giver møderne øget kendskab og viden om hinandens indsatser på tværs af sektorer med videre, hvilket giver et godt grundlag for at bygge bro mellem region og kommune. De berørte borgere giver generelt udtryk for, at de er glade for møderne, fordi de oplever en værdi i samarbejdet mellem sektorerne. 6

Fakta om koordinerende indsatsplaner I 2014 udarbejdede Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i fælleskab retningslinjer for koordinerende indsatsplaner. Formålet med de individuelle, koordinerende indsatsplaner er at lave en tværsektoriel plan for mennesker, der lever med psykisk lidelser og misbrug af alkohol og/eller stoffer. De individuelle, koordinerende indsatsplaner skal skabe overblik over den enkeltes aktuelle udfordringer og koordinere de indsatser, der skal sættes i værk i det psykiatriske ambulatorium og den kommunale stof- og alkoholbehandling. Øvrige indsatser på det somatiske, sociale og/eller beskæftigelsesområdet med videre kan inddrages, hvis det vurderes relevant. Udarbejdelsen af de individuelle koordinerende indsatsplaner har til formål at støtte op om de enkelte regioner og kommuners generelle forpligtigelse til at sikre, at alle mennesker med behov herfor kan modtage psykiatrisk behandling samt behandling for alkoholafhængighed og stofmisbrug. Det indgår i de regionale sundhedsaftaler, at de koordinerende indsatsplaner skal implementeres. Den koordinerede indsatsplan som redskab til samarbejde Initiativet med koordinerende indsatsplaner skal implementeres i sundhedsaftalerne som et redskab til at sikre en sammenhængende indsats for mennesker ved at pointere, at de relevante behandlere og eventuelle kommunale sagsbehandlere skal mødes og koordinere indsatser på baggrund af en fælles forståelse af menneskets udfordringer. Den konkrete arbejdstilrettelæggelse mellem kommune og region aftales lokalt i regi af hovedstadsregionens sundhedsaftaler. De indledende erfaringer omkring de koordinerende indsatsplaner er på nuværende tidspunkt på projektniveau. Blandt andet har Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Kommune igangsat et projekt om implementeringen af indsatsplanerne. De første resultater fra projektet viser, at indsatsplanerne kan spille en rolle i forhold til at skabe samarbejdsstrukturer for tværsektoriel kommunikation og koordination omkring mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. På landsplan er de koordinerende indsatsplaner søgt implementeret på forskellige måder, og erfaringerne indtil videre er forskelligartede. Dog er en gennemgående erfaring, at det er afgørende for en vellykket implementering, at der er tilknyttet en koordinatorfunktion. En koordinatorfunktion har ansvaret for at organisere forløbet omkring udarbejdelsen af en koordinerende indsatsplan. Arbejdet indebærer blandt andet at indkalde til møder og sikre, at fagpersoner har de nødvendige informationer for at kunne udarbejde en indsatsplan. Det vil i den forbindelse være væsentligt at sikre, at aftaler omkring koordinatorfunktionen er så tydelige som mulige, således at personerne, de forskellige tilbud og de kommunale sagsbehandlere har klarhed over, hvor koordinatorfunktionen er placeret for den enkelte. Derudover skal koordinatorfunktionen indhente samtykke fra personen til udveksling af informationer og inddrage pårørende, inden en indsatsplan udarbejdes. Erfaringerne i den forbindelse er, at det ofte er en udfordring af indhente dette samtykke. - Kontakt Københavns Kommune eller Region Hovedstaden for yderligere informationer eller læs mere om projektet på www.psykiatri-regionh.dk/kfd

Fakta om fremskudt sagsbehandling Fremskudt sagsbehandling består af metoder og organisatoriske modeller, der kan bidrage til en fremskudt indsats. Sagsbehandleren er rykket ud af forvaltningen og møder den enkelte, hvor han/hun er eksempelvis i en bolig, på væresteder, på gaden med videre. Fremskudt sagsbehandling fremmer rettidig indsats Efter en projektperiode med gode resultater, har Gladsaxe Kommune implementeret fremskudt sagsbehandling som en del af den ordinære drift. Konkrete redskaber, metoder og fremgangsmåder bliver nu benyttet bredt til alle udsatte mennesker, der har brug for en koordinerende indsats. Fremgangsmåde i fremskudt sagsbehandling Den fremskudte sagsbehandler fungerer som kontaktperson og mentor, således at den enkelte kun har én indgang til kommunen. Rundt om den fremskudte sagsbehandler står et netværk af kompetencepersoner fra relevante afdelinger, der kan indkaldes til koordinerende møder, hvori der kan udarbejdes handleplaner for pågældende. Sagsbehandlerens opgave er blandt andet at opspore, tilbyde hjælp og fungere som bindeled til de forskellige forvaltninger og behandlingssystemet. Den fremskudte sagsbehandler har i mange tilfælde handlekompetence, og er dermed i stand til at træffe afgørelser hos den enkelte eller umiddelbart efter mødet med personen. - Få flere informationer herom på www.socialstyrelsen.dk Sagsbehandleren har en række redskaber til rådighed, der skal understøtte forløbet og arbejdet med den enkelte i de tre måneder, som et fremskudt sagsbehandlingsforløb forventes at vare: Aftaleskema. Aftaleskemaet er en skabelon til den første strukturerede samtale, hvor den pågældende persons situation kortlægges. Netværkskort. Netværkskortet er en oversigt over personens netværk professionelt og privat i det omfang personen vil have det til at indgå. Udrettedagsorden. Personen og sagsbehandleren udfylder i samarbejde punkter og emner til de koordinerende møder og estimerer tidsforbruget. Den fremskudte sagsbehandler udfylder redskaberne i samarbejde med personen. Denne fremgangsmåde sikrer, at den personen inddrages. - Kontakt Gladsaxe Kommune for yderligere informationer. 8

Mentorindsatser Fredericia Kommune har gode erfaringer med etableringen af mentorindsatser. Hyppig kontakt til den enkelte og relationsarbejdet er vigtige elementer i mentorindsatsen, herunder at følge den pågældende til lægebesøg og lignende, hvor det blandt andet er muligt at støtte den pågældende i situationen, blandt andet via mentors egne observationer. Mentoren har afsat 2 timer per uge per person. I mentorrollen er der ikke en egentlig myndighedsfunktion, hvilket opleves som en stor fordel. I og med mentoren ikke har kompetence til at regulere den enkeltes ydelser, har personen ofte en mere afslappet og åben tilgang til mentoren. Mentoren modtager supervision hver tredje måned. Mentorerne er forankret i Fredericia Misbrugscenter med jobcentreret som medfinansierende. -Kontakt Brian Nygaard Poulsen, Fredericia Misbrugscenter for yderligere information. Gennembrud til positive forandringsprocesser Intensivt samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger og sektorer skaber en positiv og vedvarende forandringsproces for det enkelte menneske med psykiske lidelser og samtidig misbrug og bringer den enkelte i retning af arbejdsmarkedet. Dette er en af de gode erfaringer, som Fredericia Kommune har gjort sig i forbindelse med det beskæftigelsesrettede projekt MSSA (Misbrug, Sociale forhold, Sundhed og Arbejdsmarked). Rammen for det tværfaglige samarbejde er en task force, der består af de parter, der er involveret i den enkelte sag og efter relevans. Formålet hermed er at anlægge et helhedssyn som kan favne og koordinere social omsorg, social træning, misbrugsbehandling, sundhedsmæssige og beskæftigelsesmæssige tilbud. Centralt i den forbindelse er tilbud til den pågældende om en psykologisk screening, der består af forskellige psykologiske tests, der samlet kan synliggøre hvilke eventuelle psykologiske eller psykiatriske lidelser, pågældende kæmper med i dagligdagen. Erfaringerne i forbindelse med screeningerne er, at Fredericia Kommune hurtigere har kunnet iværksætte målrettede tiltag, der kunne bedre den enkeltes samlede situation. Det vurderes, at der på sigt kan spares mange sagsbehandlingstimer på disse komplekse sager ved at anvende screeninger. Desuden opleves den tætte kontakt til de enkelte ofte at give gennembruddet i disse sager, herunder at personen ledsages til lægebesøg, psykiater m.v. Derved har der dagligt været fokus på at give personen indsigt i egne handlemåder og de konsekvenser, dette har medført og fortsat vil medføre, hvis ikke handlemåderne ændres. I dag har Fredericia Kommune forankret principperne i mentorindsatser (se boksen til venstre). - Se slutevalueringen for Projekt MSSA på www.rammeaftale-h.dk og kontakt Fredericia Kommune for yderligere informationer.

Vi har ikke råd til andet! Resultater fra projekter på området viser tydeligt, at der er store økonomiske og menneskelige gevinster både for kommunen og psykiatrien ved en koordineret og samtidig behandling af rusmiddelafhængigheden og psykiske problemstillinger. Hvordan bliver vi fælles om ansvaret? På konferencen var deltagerne med til at pege på konkrete løsninger for, hvordan vi i fællesskab får skabt større sammenhæng og integrerede indsatser for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Hovedfokusset var løsninger til at nedbryde de kulturelle forskelle mellem kommunale indsatser og indsatser i behandlingspsykiatrien med henblik på at øge dialog, vidensdeling og sammenhæng i indsatserne. De konkrete løsninger hertil var blandt andet: Tilsvarende er der dokumentation for, at en koordineret og samtidig behandling for både rusmiddelafhængigheden og psykiske problemstillinger giver et betydeligt bedre resultat i form af: Bedre mulighed for et individuelt tilrettelagt behandlingsprogram. Bedre fastholdelse af den enkelte i behandling. Færre genindlæggelser. Færre tilbagefald. Mindre kriminalitet. Faste kontaktpersoner i begge sektorer - sikre én indgang. Faste samarbejdsmøder for eksempel med udgangspunkt i de mest komplekse sager - sikre større kendskab til hinanden og koordination af konkrete forløb. Praktikforløb på tværs af sektorer - gøre op med forskellige kulturer og bidrage til øget tillid og videndeling på tværs. Fælles undervisning på tværs af sektorer - bidrage til øget forståelse om hinandens forskellige kompetencer med videre. Definere kerneopgave for begge sektorer på flere niveauer - tydeliggøre ansvar og snitflader med henblik på forventningsafstemning om samarbejdet. Rejsehold - bidrage til at få adgang til tværfaglige specialiserede kompetencer lokalt, og hvor behovet er. Businesscase på tværs af sektorer - tydeliggøre de gode grund til systematisk samarbejde og koordination med henblik på at øge incitamentet hertil. Resultatkontrakter - bidrage til at understøtte en incitamentsstruktur for systematisk samarbejde og koordination mellem sektorerne. Bedre livskvalitet for den enkelte. - Rafai Atia, konsulent, KL. 10

Retningslinjer anviser vejen! Der er i gennem de seneste år udarbejdet en række nationale og internationale retningslinjer, der på forskellig vis anviser veje til at arbejde med mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. Dertil offentliggøres i 2016 tre nye nationale og internationale retningslinjer vedrørende målgruppen. Nationale retningslinjer Nedenfor er oplistet de senest udgivet nationale retningslinjer på området: KKR Hovedstaden Fælleskommunalt Sekretariat for det Specialiserede Socialområde Find os på webben: Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner for borgere med svære psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som behandles ambulant i psykiatrien og/eller borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som har meget komplekse sociale problemstillinger, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen, 2014. National klinisk retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb - vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning, Sundhedsstyrelsen, 2015. www.rammeaftale-h.dk Tak til Gladsaxe Kommune og Ballerup Kommune, der afholdt konferencen om mennesker med dobbeltdiagnoser den 31. marts 2016. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse, Sundhedsstyrelsen, 1. kvartal 2016. Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling, Socialstyrelsen, 1. kvartal 2016. Program, deltagerliste og oplæg fra konferencen kan findes på webben. Find retningslinjerne for mennesker med dobbeltdiagnose på vidensportal.dk

Bilag: 3.3. Referat af Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen 2 maj 2016 Udvalg: Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: 30. maj 2016 - Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 124532/16

NOTAT Referat af mødet i Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisningen den 2. maj 2016 Deltagere Vibeke Abel, Hillerød (formand) Anne Vang, Ballerup (afbud) Rikke Westergaard, Egedal Jan Milandt, Frederikssund (afbud) Ulla Agerskov, Lyngby-Taarbæk Henning Daugaard, Frederiksberg (afbud) Birgitte Nystrup Lundgren, Rudersdal (afbud) Ole Pass, Rødovre (afbud) Kim Madsen, Tårnby Jane Torpegaard, Gladsaxe Sven Bjerre, København (afbud) Søren Torpegaard Bech, Region Hovedstaden Anne-Sofie Fischer Petersen, KKR-sekretariatet Marie Olund, Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Søren Kvistgaard Rasmussen, Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde Dato: 4. maj 2016 Sags ID: Dok. ID: E-mail: sora04@frederiksberg.dk Direkte: 2898 3015 Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden Side 1 af 14 1) Godkendelse af dagsorden Beslutning: Embedsmandsudvalget godkendte dagsordenen. 2) Godkendelse af referat fra møde i Embedsmandsudvalget 18. marts 2016 Embedsmandsudvalget for Social og Undervisning holdt møde den 18. marts 2016. Det indstilles, at Embedsmandsudvalget godkender referat fra mødet den 18. marts 2016. Bilag: Bilag 1: Referat af møde i embedsmandsudvalget den 18. marts 2016. Beslutning: Embedsmandsudvalget godkendte referatet. 3) Hovedstadsregionens afrapportering af Socialstyrelsens centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Som led i den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen udsende centrale udmeldinger samt udarbejde vejledende forløbsbeskrivelser for små og komplekse målgrupper. Den 2. november 2015 udsendte Socialstyrelsen en

NOTAT central udmelding vedrørende borgere med svære spiseforstyrrelser, som skal afrapporteres samlet for kommunerne i hver region senest den 15. oktober 2016. Vedlagt er første udkast til hovedstadsregionens afrapportering på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser (bilag 2), der er udarbejdet af Fælleskommunalt sekretariat i samarbejde med den til formålet nedsatte faglige referencegruppe. Udkastet fremlægges hermed til en første drøftelse i Embedsmandsudvalget. Afrapporteringerne fremlægges til endelig godkendelse i Embedsmandsudvalget på mødet den 30. maj 2016. Herefter behandles afrapporteringerne på møde i K29 den 10. juni 2015, og i KKR Hovedstaden den 22. juni 2016, hvorefter den sendes til politisk godkendelse i kommunerne og Region Hovedstaden, samtidig med Rammeaftale 2017, med frist for tilbagemelding den 1. oktober 2016. Dato: 4. maj 2016 Sags ID: Dok. ID: E-mail: sora04@frederiksberg.dk Direkte: 2898 3015 Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden Side 2 af 14 Hovedstadsregionens afrapportering konkluderer, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden gennemgående oplever overensstemmelse mellem udbuddet af højt specialiserede indsatser/tilbud til målgruppen og kommunernes behov herfor. Dette gælder både udbuddet af pladser (kapacitet) og de konkrete indsatser (indhold og faglighed). Afrapporteringen peger på forhold på begge områder, der i forskellig grad udfordrer kommunernes levering af højt specialiserede sociale rehabiliteringsindsatser og -tilbud til målgruppen. Der opstilles derfor forslag til handlings- og opmærksomhedspunkter, som vil kunne imødekomme disse udfordringer. Forslagene retter sig mod kommuner og tilbud såvel som det centrale niveau og omfatter følgende områder: - At sikre fastholdelse og fortsat udvikling af kompetencer, faglighed og metoder - At sikre fortsat viden om og udvikling af tilbudsvifte og indsatser - At sikre fortsat fokus på og udvikling af det tværsektorielle samarbejde. Den faglige referencegruppe (med repræsentanter fra både kommuner og region) vurderer, at der i forbindelse med sammenlægningen af den regionale behandling af voksne med spiseforstyrrelser i Psykiatrisk Center Ballerup i 2017 er en enestående mulighed for at få etableret nye samarbejdsstrukturer mellem den regionale behandling og kommunernes indsatser over for målgruppen. Referencegruppen anbefaler derfor, at der allerede nu nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af kommuner og Region Hovedstaden, som vil kunne arbejde med udmøntningen af de samarbejdstiltag, som beskrives i afrapporteringen, herunder etablering af et regionalt netværk og teams for tværsektoriel, decentral behandling og rehabilitering. Arbejdet bør dog ikke begrænses til den snævre målgruppe omfattet af den centrale udmelding, men omfatte spiseforstyrrelsesområdet mere generelt. Såfremt Embedsmandsudvalget beslutter at nedsætte en arbejdsgruppe, vil denne indledningsvis blive etableret i regi af rammeaftalesamarbejdet, og således med procesbistand fra Fælleskommunalt sekretariat. Dette med henblik på

NOTAT at få etableret rammerne omkring samarbejdet. Det forventes dog, at arbejdsgruppen på relativ kort sigt kan gå i drift, og således fungerer uafhængig af rammeaftalearbejdet og deltagelse af Fælleskommunalt sekretariat. Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: - Drøfter og godkender hovedstadsregionens afrapportering på den centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. - Drøfter og godkender, at der nedsættes en tværsektoriel arbejdsgruppe vedrørende samarbejdsstrukturer om behandling og rehabilitering af spiseforstyrrelser. Dato: 4. maj 2016 Sags ID: Dok. ID: E-mail: sora04@frederiksberg.dk Direkte: 2898 3015 Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden Side 3 af 14 Bilag: - Bilag 2: Hovedstadsregionens afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser_udkast. Beslutning Embedsmandsudvalget drøftede udkast til afrapportering og besluttede at foretage enkelte ændringer i anbefalingerne i afrapporteringens afsnit 5 om tilrettelæggelse og koordination. Fælleskommunalt sekretariat foretager disse ændringer og udarbejder et revideret udkast til Embedsmandsudvalgets møde den 30. maj 2016. Embedsmandsudvalget godkendte desuden nedsættelse af den tværsektorielle arbejdsgruppe. 4) Særlige temaer og fokusområder til Udviklingsstrategi 2017 Et formål med udviklingsstrategien er at fastsætte, hvilke udviklingstendenser og perspektiver kommunerne og Region Hovedstaden oplever i forhold til tilbudstyper, målgrupper m.v., og således også hvilke særlige temaer og områder KKR Hovedstaden ønsker skal være i fokus i det pågældende år for udviklingsstrategien. I tidligere år har KKR Hovedstaden udpeget følgende områder som særlige temaer i Udviklingsstrategien, hvor der er foretaget en tværkommunal behandling i form af en kortlægning eller lignende: Senhjerneskadeområdet (2012). Dybdegående kortlægning, der udmundende i konkrete anbefalinger. Ny specialisering (2013). Vidensdelingsaktivitet i form af to temadage. Sammenhængende forløb mellem social- og behandlingspsykiatrisk område på ungeområde (2013-2014). Dybdegående kortlægning, der udmundende i konkrete anbefalinger. Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (2015). Vidensdelingsaktivitet i form af en konference (Gladsaxe og Ballerup som tovholder samt inspirationskatalog). Fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde (2016). Udviklingsprojekt, der strækker sig over 2016, med henblik på indarbejdelse i Rammeaftale for 2018. Udover de særlige temaer har nogle af de identificerede udviklingstendenser i Udviklingsstrategi 2014-2016 været udvalgt som fokusområder for de pågæl-

NOTAT dende år, som KKR opfordrer til at være i fokus i forbindelse med den tværkommunale koordination og det generelle samarbejde. Følgende områder har været udpeget som fokusområder i 2015 og 2016: Hjemløse (2015). Vidensdelingsaktivitet i form af en konference (Høje- Taastrup som tovholder) samt inspirationskatalog. Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder (2015). Vidensdelingsaktivitet i form af en konference (Egedal som tovholder) samt inspirationskatalog. Når borgere med svære og komplekse handicap bliver ældre (2016). Vidensdelingsaktivitet i form af en konference (Gentofte som tovholder) samt inspirationskatalog. Øget diagnosticering af børn og unge med autisme, autismespektrum forstyrrelser og ADHD (2016). Vidensdelingsaktivitet i form af en konference (København som tovholder) samt inspirationskatalog. Behov for en omstillingsparat tilbudsviften med stor fleksibilitet i tilbuddene (2016). Indgår i arbejdet omkring fælles målsætninger. Målrettede tilbud til voksne med hjerneskade skal fortsat sikres (2016). Indgår i arbejdet med afrapportering på den centrale udmelding om voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, herunder anbefalinger på området, der blev afrapporteret til Socialstyrelsen i februar 2016.. Dato: 4. maj 2016 Sags ID: Dok. ID: E-mail: sora04@frederiksberg.dk Direkte: 2898 3015 Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden Side 4 af 14 Forslag til særligt tema og fokusområder for 2017 På baggrund af Fælleskommunalt sekretariats analyser af kommunernes indberetninger til Udviklingsstrategi 2017 samt input fra kommuner og Region Hovedstaden på dialogmøde den 7. april 2016, er det muligt at identificere nogle udviklingstendenser, der går på tværs af regionen, som vurderes relevante og aktuelle som særligt tema og fokusområder for 2017. Særligt tema 2017 Kortlægning af erfarings-/vidensbaserede metoder og lovende praksis på det specialiserede socialområde. Som særligt tema for 2017 foreslås en kortlægning og katalogisering af erfarings-/vidensbaserede metoder og lovende praksis, som myndighed og tilbud kan anvende som udgangspunkt for tilrettelæggelse af specialiserede indsatsforløb baseret på relevante og virkningsfulde metoder og praksis. Der er både økonomiske og menneskelige gevinster, hvis de sociale indsatser i langt højere grad bliver baseret på viden om, hvad der har dokumenteret effekt. Virkningsfulde metoder og praksis er et fokus, der generelt præger kommunernes tilrettelæggelse af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Formålet med det særlige tema er derfor at understøtte denne bevægelse ved at bidrage til at indsamle og dele viden om, hvad der virker. Indsatserne på det specialiserede socialområde skal i langt højere grad baseres på metoder med dokumenteret effekt. Men viden behøver ikke være evidensbaseret forskning, det kan lige så vel være praksisnær forskning, erfaringer om lovende praksis m.v., som kan bidrage med vidensbaserede metoder. Tilsvarende står de professionelles ansvar for, at der anvendes relevante og virkningsfulde metoder i indsatserne, højt på Social- og indenrigsministerens

NOTAT dagsorden, der blandt andet har introduceret begrebet metodeansvar modsat metodefrihed. Ministeren taler i den forbindelse om et paradigmeskift, hvor de professionelle har et ansvar for at arbejde med afsæt i vidensbaserede metoder. Samtidig opleves det også, at Socialtilsynet har øget fokus på virkningsfulde metoder og fagligheder i forbindelse med deres godkendelser af tilbud. Det foreslås, at kortlægningen og katalogiseringen foretages i sæt samarbejde med repræsentanter fra kommuner, region, private som offentlige tilbud, Socialstyrelsen, Socialtilsynet og SFI. Med henblik på at få et tidsperspektiv, der muliggør en grundig behandling af temaet foreslås det, at det særlige tema forløber i 2017 og 2018. Dato: 4. maj 2016 Sags ID: Dok. ID: E-mail: sora04@frederiksberg.dk Direkte: 2898 3015 Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden Side 5 af 14 Såfremt Embedsmandsudvalget beslutter at udpege kortlægning af erfarings-/vidensbaserede metoder og lovende praksis på det specialiserede socialområde som det særlige tema for 2017, vil Fælleskommunalt sekretariat udarbejde et kommissorium herfor i efteråret 2016. Fokusområder 2017 Med afsæt i de kommunale indberetninger om tendenser og bevægelser samt de landsdækkende bevægelser på området, foreslås det, at fokusområderne for 2017 bliver: Specialiseret socialpædagogisk bistand og bostøtte (SEL 85). En central tendens i hovedstadsregionen og på landsplan er, at kommunerne i højere grad end tidligere etablerer indsatser med afsæt i SEL 85 i borgerens eget hjem. Flere kommuner oplever større effekt af indsatserne for flere målgrupper, når der etableres udvidet, specialiseret og fleksibel støtte i borgerens eget hjem frem for på et botilbud. Det opleves blandt andet, at det giver et bedre grundlag for at arbejde målrettet med borgernes sociale mobilitet og støtter dem i at kunne leve et mere selvstændigt liv i vante opgivelser. Der ønskes blandt andet erfaringsudvekling mellem kommunerne i hovedstadsregion, ligesom der efterspørges inddragelse af gode erfaringer fra kommuner i andre regioner. Eksempelvis har Aarhus Kommune erfaringer med at tilbyde specialiseret hjemmevejledning og pædagogisk støtte efter SEL 85 med afsæt i fem specialiserede teams. Derudover visiterer kommunen til socialpædagogisk støtte med afsæt i fire kategorier, henholdsvis let, mindre omfattende, omfattende og meget omfattende støtte. De dyreste sager på det specialiserede børne-, unge- og voksenområde. Størstedelen af kommunerne i hovedstadsregionen oplever udfordringer i forbindelse med at etablere målrettede indsatser for personer i særligt dyre sager, hvis behov er svære at imødekomme i eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Volumen inden for denne målgruppe er relativ begrænset, men hver sag opleves af fylde forholdsvis meget i kommunerne både ressourcemæssigt og økonomisk.

NOTAT Der ønskes en erfaringsudveksling omkring de dyreste sager på det specialiserede børne-, unge- og voksenområde med henblik på at få større viden om, hvordan kommunerne mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægge indsatser for disse personer. Det foreslås, at de to fokusområder udvælges som genstand for vidensdelingsaktiviteter mellem kommunerne i hovedstadsregionen i 2017. Såfremt Embedsmandsudvalget beslutter at udpege specialiseret socialpædagogisk bistand og bostøtte samt de dyreste sager på det specialiserede børne-, unge- og voksenområde som fokusområder for 2017, vil Fælleskommunalt sekretariat udarbejde inspirationsoplæg herfor i efteråret 2016. Dato: 4. maj 2016 Sags ID: Dok. ID: E-mail: sora04@frederiksberg.dk Direkte: 2898 3015 Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden Side 6 af 14 Indstilling Det indstilles, at Embedsmandsudvalget: - Godkender det særlige tema og fokusområderne for Udviklingsstrategi 2017. Beslutning Embedsmandsudvalget besluttede, at fortsætte det særlige tema for 2016 vedrørende fælles målsætninger for det tværgående specialiserede socialområde som særligt tema for 2017, herunder implementering af de initiativer, der igangsættes på baggrund af målsætningerne. Embedsmandsudvalget besluttede desuden, at der i 2017 skal være ét fokusområde omhandlende specialiseret socialpædagogisk støtte og bistand ( 85) samt kommunernes erfaringer med at omsætte Voksenudredningsmetoden (VUM) til praksis i form af pædagogiske handleplaner, indsatsmål samt valg af indsatser og tilbud samt opfølgning og takststruktur. 5) Procedure for beregning og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter SEL 107-110. Embedsmandsudvalget fremsendte den 27. juni 2015 sammen med den administrative styregruppe for det specialiserede socialområde i KKR Midtjylland en fælles henvendelse til Social- og Indenrigsministeriet vedrørende beregning og opkrævning af beboeres egenbetaling for kost, logi m.v. i botilbud efter Servicelovens 107-110. På baggrund af ministeriets svar på denne henvendelse indledte KL og ministeriet en dialog omkring en mulig revidering af reglerne vedrørende beregning og opkrævning af egenbetaling. Hensigten var, at en eventuel revidering skulle være udarbejdet, så den kunne indgå i takstberegningen for 2017. KL har imidlertid oplyst, at ministeriet og KL ikke når at revidere reglerne, således at det kan indgå i takstberegningen for 2017. KL har derfor i budgetvejledningen for 2017 oplyst, at kommunerne i 2017 skal følge gældende lovgivning i forbindelse med beregning og opkrævning af egenbetaling. Konkret betyder dette, at det i takstberegningen for 2017 ikke vil være muligt at anvende det såkaldte nettotakstprincip, hvor egenbetalingen modregnes i taksten, der indberettes til Tilbudsportalen. Således vil muligheden for at modregne egenbetalingen i taksterne udgå af KKR Hovedstadens Styringsaftale i Ramme-

NOTAT aftale 2017. Fælleskommunalt sekretariat vil i samarbejde med takstanalysegruppen foretage de nødvendige tilpasninger af Styringsaftalen til næste møde i Embedsmandsudvalget den 30. maj 2016. Samtidig skal der udarbejdes nye procedurer for, hvordan egenbetalingen beregnes, fastsættes og opkræves i 2017. Takstanalysegruppen har drøftet forskellige modeller for beregning, fastsættelse og opkrævning af egenbetalingen. Takstanalysegruppen vurderer, at det vil være mest hensigtsmæssigt, såfremt der anvendes samme model på tværs af regionen for at undgå, at tilbud og/eller handlekommuner skal anvende forskellige procedurer afhængigt af, hvilken kommune borgeren kommer fra, og hvilket tilbud borgeren er i. På baggrund heraf anbefaler takstanalysegruppen en fælles model, som er skitseret nedenfor: Dato: 4. maj 2016 Sags ID: Dok. ID: E-mail: sora04@frederiksberg.dk Direkte: 2898 3015 Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden Side 7 af 14 Tilbuddet (eller tilbuddets driftsherre) fremsender oplysninger til handlekommunen til brug for beregning og fastsættelse af egenbetalingen. Handlekommunen beregner og fastsætter beboerens egenbetaling på baggrund af oplysninger fremsendt af tilbud/driftsherre samt handlekommunens regler for egenbetalingen, der tager hensyn til handlekommunens serviceniveau og borgerens betalingsformåen. Handlekommunen opkræver egenbetalingen direkte hos borgeren. Tilbuddet opkræver den fulde takst af handlekommunen. Modellen vurderes at være mest hensigtsmæssig set ud fra et administrativt synspunkt, da den kræver færrest mulige sagsgange mellem tilbud og handlekommune. Desuden vil modellen medføre samme praksis for ansvarsfordelingen for opkrævningen imellem offentlige og private tilbud. Såfremt Embedsmandsudvalget godkender takstanalysegruppens indstilling vil en arbejdsgruppe under takstanalysegruppen arbejde videre med at formulere den fælles model for beregning, fastsættelse og opkrævning af egenbetalingen, herunder hvilke elementer der skal indgå i egenbetalingen. Det forventes, at modellen kan være færdig i forbindelse med behandling af Styringsaftale 2017 på Embedsmandsudvalgets møde den 30. maj 2016. Indstilling Det indstilles, at Embedsmandudvalget: - godkender, at arbejdsgruppen under takstanalysegruppen udarbejder fælles procedurer for opkrævning, fastsættelse og opkrævning af egenbetalingen, der tager udgangspunkt i den anbefalede model. Beslutning Embedsmandsudvalget godkendte indstillingen. 6) Benchmark-analyse af sikrede institutioner og fælles tekst til Udviklingsstrategi 2017 Med Rammeaftalen 2015 blev der aftalt et fælles fokus på tværs af de fem regioner, der havde til formål at sikre gennemsigtighed mellem pris og indhold på de sikrede institutioner. Med udgangspunkt heri er der i regi af KL s koordinationsforum gennemført en benchmarkinganalyse blandt samtlige

NOTAT driftsherrer for de sikrede institutioner med fokus på ressourceforbruget og koblingen heraf til både de socialfaglige indsatser samt undervisningsdelen. Rapporten De sikrede institutioner til børn og unge i Danmark Gennemsigtighed i prisfastsættelsen af sikrede døgnpladser til unge i Danmark samt tilhørende bilag er vedlagt som bilag 3 og 4. De centrale konklusioner i benchmarken af de sikrede institutioner er følgende: - Der er konstateret betydelige forskelle institutionerne imellem i ressourceforbruget til personale, herunder sammensætning af personalegruppen, personaleforbrug til direkte vagtdækning og organisering af nattevagt. Samtidig er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem pris og forudsat personalenormering. - Der er konstateret forskelle i det øvrige budgetterede ressourceforbrug til særligt administrativt overhead, kompetenceudvikling og udgifter til forrentninger og afskrivninger. - Der er konstateret betydelige forskelle i ressourceforbruget til personale ved de interne skoletilbud samt i relation til den økonomiske håndtering skoletilbuddene. - Der er konstateret forskellige tilgange mellem de sikrede institutioner i pædagogiske tilgange og indsatser, herunder screening for psykiatriske problemstillinger (procentdelen af unge der blev screenet frem til fase 3 spænder fra 8 % til 80 %) - Det er forskelligt, om grundydelsen omfatter ydelser så som psykologbistand, samtale med psykiater samt ledsagelse til eventuelt nyt opholdssted efter udskrivning i grundydelsen. - I forhold til de sikrede institutioners samarbejde med kommunerne er der konstateret variation i omfanget af gennemførte indskrivningsmøder samt uensartet praksis i den skriftlige dokumentation, der leveres i forbindelse med udskrivelse. - Der er store forskelle i antallet af både planlagte og afholdte undervisningstimer, ligesom der er betydelige forskelle i omfanget af fravær mellem de enkelte skoletilbud. Dato: 4. maj 2016 Sags ID: Dok. ID: E-mail: sora04@frederiksberg.dk Direkte: 2898 3015 Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund www.kl.dk/kkr-hovedstaden Side 8 af 14 Overordnet set skiller de sikrede institutioner i hovedstadsregionen Sølager (Region Hovedstaden) og Sønderbro (Københavns Kommune) sig ud i forhold til de øvrige institutioner, når det gælder undervisningsdelen. Samtidig har institutionerne i hovedstadsregionen som i de øvrige institutioner oplevet lavere belægning det sidste års tid. På baggrund af benchmarkanalysens konklusioner har KL s Koordinationsforum på møde den 19. april 2016 besluttet en fælles tekst, som skal indgå i Rammeaftalerne for 2017 i de fem regioner. På mødet deltog Ulla Agerskov (Lyngby-Taarbæk Kommune) som repræsentant for hovedstadsregionen samt Fælleskommunalt sekretariat. I den fælles tekst står der, at kommuner og regioner på tværs af landet og i den enkelte region vil indgå i en forpligtende dialog om følgende udviklingsområder: