Emne: Dyrkningsaftaler og kompensationer, KVL rapport

Vejledning nr. 308 08/2012 Gammelt nr. 174 Emne: Dyrkningsaftaler og kompensationer, KVL rapport FVD s bemærkninger til rapporten: Den nuværende Vejledning 308 er en rapport der er udfærdiget af Alex Dubgaard og Lars Ole Mortensen og stammer fra år 2000 og hverken tekst eller priser er ændret eller justeret siden da. Rapporten beskriver hvordan man kan indgå frivillige dyrkningsaftaler, samt beregning af dyrkningstab og er således ikke fast aftale mellem landbruget og vandværksforeningerne. Det er FVD s opfattelse at tiden er løbet fra indholdet og at det vil være mere hensigtsmæssig at udbetale en engangserstatning, i de tilfælde hvor det er nødvendigt at indgå i en frivillig dyrkningsaftale. Det skal indskærpes at der ikke bør indgås dyrkningsaftaler uden at FVD har vurderet sagen i samarbejde med vandværket og de involverede offentlige myndigheder. Kontakt derfor altid FVD for information og vejledning, så tidligt i forløbet som muligt, i forhold til dyrkningsrestriktioner i indsatsområder eller indvindingsområder. Side 1 af 21

DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLEInstitut for Økonomi, Skov og Landskab Rolighedsvej 23 DK-1958 Frederiksberg C Tlf. 35282280/Fax 35282295 adu@kvl.dk 6. november 2000 DYRKNINGSAFTALER OG KOMPENSATIONER Jordrentetab ved bortfald af pesticider og reduceret kvælstofanvendelse Alex Dubgaard & Lars Ole Mortensen Konsulentrapport udarbejdet til Kompensationsgruppen under det Modificerede Kontaktudvalg (nedsat af vandværksforeningerne og landboorganisationerne) vedr. erstatningsopgørelse i forbindelse med frivillige dyrkningsaftaler i indsatsområder. Side 2 af 21

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 2. PRINCIPPER FOR OPGØRELSE AF ØKONOMISK TAB VED DYRKNINGS-RESTRIKTIONER... 4 3. DATAGRUNDLAG OG BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER... 6 3.1 Opgørelse af arbejds- og maskinomkostninger... 6 3.2 Opgørelse af omkostningsændringer som følge af dyrkningsrestriktioner... 7 4. OPHØR MED PESTICIDANVENDELSE... 10 4.1 Udbyttereduktion og ændringer i afgrødesammensætningen på planteavlsbedrifter... 10 4.2 Udbyttereduktion og ændringer i afgrødesammensætningen på kvægbedrifter... 12 4.3 Økonomiske konsekvenser af ophør med pesticidanvendelse... 14 5. NUL-PESTICID KOMBINERET MED 40% KVÆLSTOFREDUKTION... 15 5.1 Økonomiske konsekvenser af nul-pesticid kombineret med 40% N-reduktion... 16 5.2. Påvirkning af proteinindholdet i afgrøden... 17 6. KVÆLSTOFREDUKTION PÅ 40% VED UÆNDRET PESTICIDANVENDELSE... 17 6.1 Harmonikrav... 18 7. OMLÆGNING TIL VEDVARENDE GRÆS... 18 8. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER.....18 BILAGSOVERSIGT BILAG 1: Dækningsbidragsreduktioner for planteavlsbedrifter på lerjord ved hhv. nul-pesticider og nul-pesticider kombineret med nedsat kvælstofanvendelse BILAG 2: Dækningsbidragsreduktioner for planteavlsbedrifter på sandjord ved hhv. nulpesticider og nul-pesticider kombineret med nedsat kvælstofanvendelse BILAG 3: Detaljerede dækningsbidragskalkuler for enkeltafgrøder ved hhv. nudrift, nul-pesticider og nul-pesticider samt nedsat kvælstofanvendelse. BILAG 4: Oversigt over afgrøder, hvor der er pålagt en ekstra stubharvning BILAG 5: Dækningsbidragsreduktioner for planteavlsbedrifter på lerjord ved 40% kvælstofreduktion uden pesticidrestriktioner. BILAG 6: Dækningsbidragsreduktioner for planteavlsbedrifter på sandjord ved 40% kvælstofreduktion uden pesticidrestriktioner. BILAG 7: Detaljerede dækningsbidragskalkuler for kvægbedrifter ved hhv. nudrift og nulpesticider. BILAG 8: Detaljerede dækningsbidragskalkuler for kvægbedrifter ved hhv. nudrift og nulpesticider kombineret med nedsat kvælstofanvendelse. BILAG 9: Kalkuler for sædskiftegræs Side 3 af 21

1. INDLEDNING I nærværende rapport opstilles og gennemregnes modelkalkuler, der kan danne grundlag for beregning af kompensation til lodsejere, som indgår aftaler om rådighedsindskrænkninger i brugen af landbrugsarealer i indsatsområder. Det drejer sig om indikatorer for det driftsøkonomiske tab i form af dækningsbidragsreduktioner ved ophør med pesticidanvendelse og reduceret kvælstofniveau samt omlægning til vedvarende græs. Der er gennemført beregninger for i alt fem scenarier: (1) nul-scenariet der indebærer ophør med pesticidanvendelse, (2) nulpesticider + kvælstofreduktion på 40% i forhold til det økonomisk optimale, (3) kvælstofreduktion på 40% i forhold til det økonomisk optimale uden begrænsninger i pesticidanvendelsen, (4) omlægning til vedvarende græs samt ophør med pesticidanvendelse og kvælstofgødskning, (5) omlægning til vedvarende græs uden pesticidanvendelse, men med adgang til anvendelse af 80 kg kvælstof pr. ha. Der er tale om totalberegninger i den forstand, at det forudsættes, at hele bedriften er omfattet af de dyrkningsrestriktioner, der indgår i det pågældende scenarie. Det antages, at driftslederen søger at minimere bedriftens samlede økonomiske tab som følge af de pålagte restriktioner. Ved krav om hel eller delvis udfasning af pesticider og/eller reduktion af kvælstofintensiteten omfatter disse optimeringsbestræbelser ændring af sædskiftet over mod mindre pesticid- og/eller kvælstofkrævende afgrøder samt anvendelse af mekanisk ukrudtsbekæmpelse til (delvis) erstatning for herbicider. Det økonomiske tab beregnes ved anvendelse af sædskiftemodeller, der kombinerer biologisk bestemte udbytterelationer på afgrødeniveau med en adfærdsbeskrivelse af landmandens tilpasning til den lavere pesticid- og kvælstofintensitet på bedriftsniveau. Rapporten er struktureret således, at beregningsforudsætninger og hovedresultater gennemgås i de følgende tekstafsnit, mens det mere detaljerede talmateriale er vedlagt i form af bilag 6. I Bilag 1-2 findes oversigter over dækningsbidrag for enkeltafgrøder og planteavlssædskifter på hhv. lerjord og sandjord for de tre scenarier: nudrift, nul-pesticider og nul-pesticider + 40% kvælstofreduktion. Bilag 3-4 indeholder tilsvarende beregninger for en 40% kvælstofreduktion (i forhold til den økonomisk optimale kvælstofanvendelse) uden krav om ændring af pesticidanvendelsen. I Bilag 5 findes detaljerede dækningsbidragskalkuler for enkeltafgrøder, der ligger til grund for beregning af oversigtsresultaterne i Bilag 1-4. Bilag 6-7 indeholder detaljerede dækningsbidragskalkuler for bedrifter med malkekvæg. 2. PRINCIPPER FOR OPGØRELSE AF ØKONOMISK TAB VED DYRKNINGS-RESTRIKTIONER Det økonomiske tab ved forskellige restriktioner på arealanvendelsen er opgjort som den deraf følgende nedgang i hhv. Dækningsbidrag I (DBI) og Dækningsbidrag II (DBII). DBI fremkommer ved at trække omkostningerne til udsæd, gødning og kemikalier m.v. (men ikke brændstof) fra produktionsværdien (inkl. tilskud). DBII fremkommer ved at trække de øvrige dyrkningsomkostninger opgjort til maskinstationssats 1 fra DBI. DBII repræsenterer dermed 1 Dvs. arbejdsomkostninger, brændstof o.a. variable omkostninger samt forrentning og afskrivninger på maskiner og udstyr. Side 4 af 21

tilnærmelsesvis det nettoafkast, der er tilbage til jorden også kaldet jordrenten. 2 For ejeren er jordrenten det beløb, der er til rådighed til betaling af ejendomsskatter og forrentning af den lånekapital, der investeret i jorden, samt jordejerens nettoindtægt positiv eller negativ. Såfremt kalkulerne afspejler den faktiske økonomiske adfærd, vil DBII (opgjort pr. ha for et repræsentativt sædskifte) svare til den forpagtningsafgift, der typisk kan betales for jord af den pågældende bonitet. Tilsvarende kan man principielt opgøre jordens handelsværdi som nutidsværdien af den forventede (årlige) jordrente i al fremtid tilbagediskonteret med den relevante rentefod. Ud fra en langsigtsbetragtning burde gennemsnitsjordejeren være indifferent mht. til på den ene side at have mulighed for uændret anvendelse af jorden; og på den anden side at acceptere en given dyrkningsrestriktion til gengæld for en (løbende) erstatning svarende til nedgangen i DBII. Principielt skulle reduktionen i DBII således kunne betragtes som en proxi for lodsejerens reservationspris mht. indgåelse af dyrkningsaftaler. Dvs. at kompensationstilbud under dette beløb vil blive betragtet som ufordelagtige, mens ethvert kompensationstilbud (marginalt) højere end reservationsprisen vil blive betragtet som fordelagtigt. I praksis knytter der sig imidlertid afgørende problemer til opgørelse af jordens (markeds)økonomiske værdi ud fra driftsøkonomiske kalkuler - både når det gælder den enkelte jordejers reservationspris og den markedsbestemte forpagtningsværdi eller handelspris. Ser vi på reservationsprisen, vil det gælde, at det økonomiske tab ved accept af en dyrkningsrestriktion kan være større end nedgangen i DBII. Det vil typisk være tilfældet, når ejeren driver jorden med egne maskiner og egen arbejdskraft. Her vil det økonomiske tab afhænge af den aflønning, disse produktionsfaktorer kan opnå i alternative anvendelser. Eksisterer der ikke alternative anvendelser for ejerens arbejdskraft, maskiner og andet kapitalapparat, så vil denne i en kortere eller længere tilpasningsperiode have større tab, end de her beregnede. Endvidere kan bortfald af pesticider og nedsat kvælstofanvendelse medføre kvalitetsforringelser og prisfald på afgrøder, som beregningerne ikke tager højde for. I visse tilfælde er det andre forhold end afkastet i planproduktionen, der påvirker jordens forpagtnings- og handelsværdi. I husdyrtætte områder betales der typisk højere forpagtningsafgifter/jordpriser end de beløb, som driftsøkonomiske kalkuler over afkastet i planteproduktionen berettiger. Her øver behovet for jord til udbringning af husdyrgødning (overholdelse af de lovbestemte krav om maksimalt antal dyreenheder pr. ha) afgørende indflydelse på prisdannelsen. Det vil sige, at det i sidste ende er afkastet i fx svineproduktionen, der er bestemmende for forpagtningsafgifter og jordpriser i disse områder. Om husdyrtætheden vil påvirke reservationsprisen mht. til kompensation for accept af dyrkningsrestriktioner, vil afhænger af restriktionens karakter. Er der alene tale om begrænsninger (i pesticidanvendelsen), der ikke berører adgangen til anvendelse af husdyrgødning, burde husdyrtætheden ikke have betydning for kompensationskravets størrelse. Ser vi på jordens pris, er jordværdien som nævnt principielt udtryk for den tilbagediskonterede værdi af det fremtidige afkast i form af jordrenten. I praksis kan man dog ikke gå ud fra, at det er muligt at regne sig frem til et givet landbrugsareals markedsværdi med udgangspunkt i 2 For at nå frem til det rene nettoafkast til jorden eller jordrenten skal der også tages højde for aflønning af driftsledelse samt evt. afskrivninger på jordforbedringer. Side 5 af 21

driftsøkonomiske kalkuler over det aktuelle afkast i planteproduktionen eller husdyrproduktionen for den sags skyld. Et af problemerne er, at det ikke er muligt at afgøre, hvilke forventninger købere og sælgere af jord har til det fremtidige afkast, eller hvilken implicit diskonteringsrate der indgår i prisdannelsen på jord. Endelig skal man være opmærksom på, at jord næsten altid vil have en markedsværdi, selvom afkastet i diverse landbrugsmæssige anvendelser er nul eller negativt. Det skyldes dels, at der typisk er rekreative anvendelsesmuligheder, herunder jagt; dels at der også til ejerskab af i øvrigt værdiløs jord er knyttet en optionsværdi i den forstand, at der i fremtiden kan opstå anvendelsesmuligheder, som vil kunne give en positiv jordrente. Ved overtagelse af ejendomsretten til jord i indsatsområder, må man derfor tage udgangspunkt i de faktiske handelspriser i det pågældende område, snarere end det beregnede afkast i landbrugsmæssig anvendelse. 3. DATAGRUNDLAG OG BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Som nævnt i indledningen beregnes det økonomiske tab som følge af diverse dyrkningsrestriktioner ved anvendelse af sædskiftemodeller, der kombinerer biologisk bestemte udbytteændringer på afgrødeniveau med økonomiske adfærdsantagelser vedr. landmandens tilpasning til de givne dyrkningsrestriktioner på bedriftsniveau. Konsekvenserne af dyrkningsrestriktioner er dels undersøgt gennem to standardsædskifter for planteavl, dels gennem forskellige sædskifter med specialafgrøder samt diverse grovfodersædskifter for bedrifter med kvægproduktion. I de to standardsædskifter for planteavl forudsættes en forenklet afgrødefordeling, der ikke bygger på direkte optimering, men på Kompensationsgruppens vurdering af hvilke ændringer, man typisk vil kunne forvente på bedrifter med et sædskifte bestående af korn, raps og brak. For sædskifter med specialafgrøder er der tale om forenklede versioner af de optimerede sædskifter i nul-scenariet i Bichel-udvalgets beregninger. 3 Der er ikke opstillet specifikke kalkuler for svinebedrifter, idet det antages, at sædskifterne for planteavl også vil være relevante her. For bedrifter med malkekvæg er der foretaget dækningsbidragsberegninger for sædskifter med forskellige grovfoderafgrøder. Beregningerne er baseret på forudsætningerne om grovfoderforbrug m.v. i standardkalkuler for kvæg fra Landbrugets Rådgivningscenter (LRC). 4 For samtlige sædskifter er opgørelsen af DBI og DBII i nudriften baseret på udbytteniveauer, priser og dyrkningsomkostninger i LRCs budgetkalkuler for enkeltafgrøder. Udbyttereduktioner som følge af ændret pesticidanvendelse er fastsat ud fra tabsprocenter benyttet i Bichel-udvalgets beregninger. For kvælstofreduktioner er udbyttenedgangen bestemt på grundlag af oplysninger om udbytterespons fra Plantedirektoratet og fra LRC. 3.1 Opgørelse af arbejds- og maskinomkostninger I modelberegningerne opgøres arbejds- og maskinomkostningerne ved dyrkning af div. afgrøder på basis af Budgetkalkuler 2000 fra LRC. Her er alle arbejds- og maskinomkostninger opgjort til 3 Ændringer i afgrødesammensætningen som følge af nedsat pesticidniveau blev som udgangspunkt undersøgt ved anvendelse af Bichel-udvalgets optimerede sædskifter. Afgrødesammensætningen i disse sædskifter er dog ret omfangsrig, hvilket komplicerer regnearbejdet og forringer overskueligheden. På Kompensationsgruppens møde 28/4-00 blev det aftalt, at anvende forenklede sædskifter i beregningerne. Denne forenkling har ikke påvirket beregningsresultaterne væsentligt. 4 Beregningerne for kvægbedrifter er foretaget af Erik Sandal, Landbrugets Rådgivningscenter. Side 6 af 21

maskinstationstakster for enkeltopgaver på markniveau. De officielle takster tenderer formentlig til at overvurdere de faktiske priser, der tages for maskinstationsarbejde, men statistiske data desangående er ikke tilgængelige. På grund af manglende data er der heller ikke taget højde for de rabatter, der formentlig vil kunne opnås ved indgåelse af dykningsaftaler for hele bedriften. Ved anvendelse af egne maskiner kan der ud fra en marginalbetragtning være tale om væsentlig lavere omkostninger end de totalomkostningsopgørelser, som maskinstationstaksterne repræsenterer. Det skyldes bl.a., at kapitalomkostningerne ikke påvirkes væsentligt ved mindre ændringer i maskinudnyttelsen. Et andet usikkerhedsmoment er, hvilken aflønning - nærmere betegnet timebetaling den enkelte landmand kræver for egen arbejdsindsats. Når der som her benyttes maskinstationssatser, antages det, at eget arbejde kræves aflønnet på niveau med arbejdslønnen for ansatte i maskinstationsbranchen. I praksis kan landmandens aflønningskrav være større eller mindre end denne imputerede lønsats. For mange vil der sandsynligvis være tale om et lavere aflønningskrav pr. arbejdstime, idet de fleste landmænd alt andet lige - formentlig foretrækker arbejde på egen bedrift frem for lønarbejde. Ved indskrænkninger i bedriftens produktion, som medfører at ejerens arbejdskraft ikke længere kan udnyttes fuldt ud på bedriften, må man derfor regne med, at den beregnede ændring i DBII vil tendere til at undervurdere det af landmanden oplevede tab. Det gælder specielt på kortere sigt. På længere sigt vil der for mange bedrifter være mulighed for at udvide gennem forpagtning og/eller opkøb af jord. At landmænd i praksis værdisætter arbejds- og maskinindsatsen til lavere priser, end de officielle maskinstationssatser, kan forklare de tilsyneladende paradokser, som regnskabskalkulerne ind imellem fører frem til i form af DBII, der for visse afgrøder og jordtyper er lavere end i den bedste alternative anvendelse af jorden eller direkte negative. 3.2 Opgørelse af omkostningsændringer som følge af dyrkningsrestriktioner Ud over udbyttenedgangen vil ophør med pesticidanvendelse medføre en række ekstra dyrkningsomkostninger. Det drejer sig især om øgede omkostninger til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i form at harvning og radrensning. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse vil næppe kunne sikre samme lave ukrudtstryk som herbicidanvendelse. Man må derfor regne med merudgifter i form af høstbesvær og øgede tørringsomkostninger m.m. Da omfanget af disse gener generelt ikke er dokumenteret gennem forsøg, er det forbundet med en del usikkerhed at fastsætte den økonomiske størrelse af meromkostningerne. De følgende opgørelser er baseret på tal fra Bichel-udvalget, skøn fra LRC og LRCs Budgetkalkuler. Stubharvning Ved ophør med pesticidanvendelse er der i beregningerne indlagt en ekstra stubharvning for de afgrøder, hvor det er muligt at foretage stubharvning. I tabel 3.1 ses en oversigt over afgrøder med og uden ekstra stubharvning. Radrensning i vinterraps Der er ifølge Bichel-udvalgets rapport behov for 3 radrensninger i raps til erstatning for kemisk ukrudtsbekæmpelse. De ekstra omkostninger kan iflg. Budgetkalkuler 2000 opgøres til hhv. 254 kr./ha pr. radrensning og 353 kr./ha i merudgift til såning. Side 7 af 21

Flyvehavre På arealer, hvor flyvehavre har et sådant omfang, at kemisk bekæmpelse normalt er nødvendig, vil der være betydelige omkostninger ved manuel lugning, men en kvantificering har ikke været mulig. Etablering af udlæg Tilpasning af sædskiftet ved ophør med pesticidanvendelse medfører typisk en reduktion af vintersædsarealet. For at overholde lovkravet om andelen af efterårsgrønne marker skal der etableres udlæg af efterafgrøde (alm. rajgræs) i en del af vårsæden. Omkostningerne til græsfrø er sat til 120 kr./ha, mens omkostningen til udsåning af græsfrø er sat til100 kr./ha. Fosfor- og kaliumgødskning I de økonomiske beregninger af tab ved dyrkningsrestriktioner forudsættes det, at et lavere udbytteniveau som følge bortfald af pesticider og/eller reduceret kvælstofniveau medfører afledte besparelser på fosfor- og kaliumgødskningen. Er bedriften i overskud med hensyn til fosfor og kalium i husdyrgødning, og er der ikke mulighed for at afsætte gødningsoverskuddet til anden side, vil der ikke være nogen økonomisk besparelse på fosfor- og kaligødskningen ved lavere udbytteniveau i planteavlen. I sådanne tilfælde undervurdere de viste beregningen de økonomiske konsekvenser af den pålagte dyrkningsrestriktion om end kun i ret beskedent omfang. Tørringsomkostninger Øget ukrudtstryk vil typisk medføre højere omkostninger til tørring af korn. I nærværende beregninger er det antaget, at vandindholdet i korn ligger to procentpoint højere ved pesticidfri dyrkning sammenlignet med nudrift. Omkostningerne til ekstra tørring er skønsmæssigt indregnet med 1,15 kr./hkg/procentpoint. Høstbesvær Større ukrudtstryk vil endvidere give høstbesvær i form af mindre kapacitet af mejetærsker. I forbindelse med tidligere forsøg på at opstille skadetærskler for ukrudtsbekæmpelse er det skønnet, at omkostningerne til ekstra høstbesvær ved bortfald af pesticider skal sættes til 3 gange de øgede tørringsomkostninger (Bilag til planteværnsmøder 1987, side 33). Det ville med de ovenfor nævnte forudsætninger svare til 150-250 kr. pr. hektar. Med de her anvendte forudsætninger om øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse er det dog næppe relevant at overføre det nævnte omkostningsestimat til dækningsbidragsberegningerne, men det må konstateres, at øget høstbesvær repræsenterer en væsentlig usikkerhedsfaktor i forbindelse med pesticidophør. Kvalitetsforringelser Pesticidfri dyrkning kan gå ud over kvaliteten af den høstede afgrøde. Dette kan f.eks. gælde ved dyrkning af maltbyg, der i værste tilfælde ikke kan gennemføres uden pesticider. I nærværende beregninger er der kun opstillet kalkuler for foderkorn, men det kan anslås, at opgivelse af maltbyg i sædskifter på lerjord vil øge nedgangen i dækningsbidraget med 500-700 kr. pr. ha vårbyg - svarende til 150-200 kr. pr. ha i gennemsnit for sædskiftet som helhed. For foderkorn er der særligt i fugtige år risiko for forringet kvalitet. I værste fald kan det betyde, at kornet ikke kan fodres op på egen bedrift. På kvægbrug vil stærkt ukrudtsfyldte afgrøder alt andet lige have en lavere foderværdi, men det er ikke muligt at kvantificerede dette tab. Side 8 af 21

Risiko Fravær af pesticider vil give øget økonomisk risiko i form af større udbytteudsving fra år til år, da det ikke længere er muligt at bekæmpe særligt kraftige angreb af skadevoldere. Risikoen afhænger af, hvilke afgrøde, der dyrkes på bedriften. Eksempelvis er græs til foder ikke udsat for nævneværdige udbyttesvingninger som følge af skadevoldere, hvorimod udbyttet i en afgrøde som kartofler kan forventes at svinge betydeligt. Bichel-udvalget har for kartofler opgjort gennemsnitstab/maksimumstab til hhv. 42% og 100%. I nærværende beregninger forudsættes det, at særligt følsomme afgrøder som kartofler og frøgræs glider helt ud af sædskiftet ved ophør med pesticidanvendelse. Tabel 3.1: Oversigt over ekstra stubharvning Med ekstra stubharvning Vårbyg uden udlæg Vårbyg med udlæg Vinterbyg Vinterhvede Vinterrug Havre Vinterraps Markært Silomajs (2 efterharvninger) Brak i omdrift (5 harvninger) 5 Uden ekstra stubharvning Almindelig rajgræs Rødsvingel Enrapgræs Kartofler Sukkerroer Foderroer Græs, 4 slet Byghelsæd m. efterafgr. 5 For at bekæmpe så meget kvik, tidsler og andet rodukrudt som muligt holdes brakmarken sort fra 15. juli og indtil der sås vintersæd sidst i september/først i oktober. Side 9 af 21

4. OPHØR MED PESTICIDANVENDELSE I nul-scenariet er pesticidanvendelse ikke tilladt. Derimod er der ingen specielle restriktioner på kvælstofanvendelsen. For planteavlsbedrifter (og bedrifter med svin) er konsekvensberegningerne baseret på 6 sædskifter (3 for ler og 3 for sand). Afgrødesammensætningen i de forskellige sædskifter og den forventede udbyttenedgang i enkeltafgrøder ved ophør med pesticidanvendelse ses i tabel 1-2. Sædskifterne omfatter to standardsædskifter for planteavl på hhv. ler og sand (Standard planteavl), et sædskifte med sukkerroer på ler, et med kartofler på sand, to sædskifter med frøgræs på hhv. ler og sand. For bedrifter med kvæg er konsekvensberegningerne baseret på sædskifter med forskellige andele af grovfoderafgrøderne græs, roer, majs og byghelsæd, jfr. tabel 3-4. 4.1 Udbyttereduktion og ændringer i afgrødesammensætningen på planteavlsbedrifter Tabel 4.1 og 4.2 viser udbyttenedgang og ændringer i afgrødesammensætningen ved bortfald af pesticider på hhv. lerjord og sandjord. Tabsprocenterne stammer fra Bichel-udvalgets undersøgelser. Med en udbyttenedgang på næsten 30% (på lerjord) er vinterhvede den mest følsomme af kornafgrøderne, mens havre og vårbyg ligger i den lavere ende med udbyttetab fra 16% til 20%. Den hårdest ramte afgrøde er rødsvingel med udbyttetab på 50%. I vinterraps er udbyttenedgangen kun 7%, men dyrkningsomkostningerne stiger væsentligt på grund af mekanisk ukrudtsbekæmpelse i form af radrensninger. Selvom rapsens konkurrenceevne målt på DBII derved svækkes væsentligt over for de øvrige afgrøder, indgår vinterraps i sædskifterne i nulpesticid-scenariet dels på grund af dens sygdomssanerende effekt, dels fordi rapsen med de forudsatte radrensninger også antages at have en ukrudtssanerende effekt. Under disse forudsætninger antages det, at bortfald af pesticider medfører, at arealandelen for vinterbyg og vinterhvede reduceres fra 22,5% for hver af disse afgrøder til 15,8%, mens dyrkningen af vinterraps reduceres fra 22,5% til 11% af arealet. De derved frigjorte arealer overgår til de mindre pesticidkrævende afgrøder havre og vårbyg (for halvdelens vedkommende med udlæg af hensyn til kravet om efterårsgrønne marker). Dyrkning af specialafgrøder forventes ikke at være rentabel i nul-scenariet, jfr. Bichel-udvalgets beregninger. For sukkerroernes vedkommende er det især fraværet af herbicider og det deraf følgende behov for mekanisk og manuel ukrudtsbekæmpelse, der gør dyrkning urentabel. Sædskifterne med hhv. Sukkerroer og frøgræs overgår i nul-scenariet til samme afgrødefordeling som standardplanteavlssædskiftet. Brakandelen, der er bestemt af EU's arealtilskudsordninger, fastholdes uændret på 10%. Side 10 af 21

Tabel 4.1: Arealfordelingen i planteavlssædskifter ved hhv. nudrift og nul pesticider på lerjord. Lerjord / 0-scenariet Standard planteavl Sukkerroer Frøgræs Afgrøde Udbyttenedgang Nul Nudrift Nul pesticid* pesticid Nudrift Nul pesticid Nudrift Nul pesticid Vårbyg uden udlæg 19% 22,5% 15,8% 20,0% 15,8% 15,8% Vårbyg med udlæg 19% 15,8% 15,8% 20,0% 15,8% Vinterbyg 22% 22,5% 15,8% 15,8% 15,8% Vinterhvede 29% 22,5% 15,8% 45,0% 15,8% 45,0% 15,8% Havre 16% 15,8% 15,8% 15,8% Vinterraps 7% 22,5% 11,0% 11,0% 11,0% Rødsvingel 50% 25,0% Sukkerroer 14% 25,0% Grønbrak i omdrift 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% * Bichel-udvalgets udbyttenedgang for de enkelte afgrøder ved bortfald af pesticider. Af tabel 4.2 for sandjordssædskifterne ses det, at udbyttetabsprocenterne ved bortfald af pesticider ligger på omtrent samme niveau som på lerjorden for korn. I kartofler er udbyttenedgangen 43%. Her er det især de manglende muligheder for kemisk kontrol af svampeangreb (skimmel), der gør sig gældende. Det antages derfor at kartoffeldyrkning helt opgives i nul-scenariet. Det samme sker med frøgræs. Begge disse sædskifter overgår til afgrødesammensætningen i standardsædskiftet for ren planteavl. Det skal bemærkes, at Bichel-udvalget opretholder en vis kartoffeldyrkning i nulscenariet med den begrundelse, at kartoffelpriserne forventes at stige på grund af faldende udbud, hvis pesticider bortfalder for landbruget som helhed. I nærværende scenarium, hvor pesticidbortfaldet kun gælder en mindre del af landbrugsarealet, virker det mere realistisk at forudsætte stort set uændrede priser og totalt ophør med kartoffeldyrkning i nul-scenariet. Tabel 4.2: Arealfordelingen i planteavlssædskifter ved hhv. nudrift og nul pesticider på sandjord. Sandjord / 0-scenariet Standard planteavl Kartofler Frøgræs Afgrøde Udbyttenedgang Nul Nudrift Nul pesticid* pesticid Nudrift Nul pesticid Nudrift Nul pesticid Vårbyg uden udlæg 17% 22,5% 15,8% 35,0% 15,8% 20,0% 15,8% Vårbyg med udlæg 17% 15,8% 15,8% 15,8% Vinterbyg 22% 22,5% 15,8% 15,8% 16,0% 15,8% Vinterhvede 27% 22,5% 15,8% 25,0% 15,8% 25,0% 15,8% Havre 16% 15,8% 15,8% 15,8% Vinterraps 7% 22,5% 11,0% 11,0% 13,0% 11,0% Markært til opfodring 21% 5,0% Alm. rajgræs 50% 13,0% Fabrikskartofler 43% 25,0% Side 11 af 21

Grønbrak i omdrift 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 13,0% 10,0% * Bichel-udvalgets udbyttenedgang for de enkelte afgrøder ved bortfald af pesticider. 4.2 Udbyttereduktion og ændringer i afgrødesammensætningen på kvægbedrifter Bedrifter med (malke)kvæg er repræsenteret ved følgende sædskifter/bedriftstyper: Lerjord: - Majs + græs + salgsafgr., 1,7 DE/ha - Majs + græs (+ biprodukter) + salgsafgr., 1,7 DE/ha Sandjord: - Roer + byghelsæd + græs + salgsafgr., 1,7 DE/ha - Byghelsæd + græs + salgsafgr., 1,7 DE/ha Det forudsættes, at bortfald af pesticider fører til opgivelse af rækkeafgrøderne roer og majs. Det er især fraværet af herbicider - og det deraf følgende behov for mekanisk og manuel ukrudtsbekæmpelse - der gør dyrkning urentabel. Græs, derimod, påvirkes stort set ikke af fraværet af pesticider. Beregningerne viste, at det generelt vil være rentabelt at fastholde en høj grovfoderandel i foderrationen, selvom roer og majs må udgå af sædskiftet. I nulpesticidkalkulerne erstattes disse afgrøder af græs og byghelsæd. Tabel 4.3: Udbyttereduktion og arealfordeling på kvægbedrifter ved hhv. nudrift og nul pesticider på lerjord. Lerjord / Nul-scenariet Majs+græs 1,7 DE/ha Majs+græs+biprod. 1,7 DE/ha Afgrøde Udbyttenedgang Nul pesticid* Nudrift Nul pesticid Nudrift Nul pesticid Div. salgsafgrøder* 26,4 14,9 59,9 44,1 Byghelsæd 19 % 41,0 43,4 Silomajs 16 % 37,7 28,0 Græs, 70% afgræsning 3 % 35,9 44,1 12,1 12,5 *Diverse salgsafgrøder udgøres af de afgrøder, der indgår i planteavlssædskiftet. Tabel 4.4: Udbyttereduktion og arealfordeling på kvægbedrift ved hhv. nudrift og nul pesticider på sandjord. Sandjord / Nul-scenariet Roer+byghelsæd+græs 1,7 DE/ha Byghelsæd+græs 1,7 DE/ha Afgrøde Udbyttenedgang Nul pesticid* Nudrift Nul pesticid Nudrift Nul pesticid Div. salgsafgrøder* 13,4 6,4 14,2 6,4 Byghelsæd 17 % 23,6 47,4 41,0 47,4 Foderroer 14 % 18,3 Græs, 70% afgræsning 3 % 44,8 46,2 44,8 46,2 Side 12 af 21

* Diverse salgsafgrøder udgøres af de afgrøder, der indgår i planteavlssædskiftet. Side 13 af 21

4.3 Økonomiske konsekvenser af ophør med pesticidanvendelse Tabel 4.5 og 4.6 giver oversigter over det gennemsnitlige DB-tab pr. ha for hhv. planteavlssædskifter og kvægbedrifter ved overgang til nul-pesticidscenariet. Målt på DBI spænder tabet fra 498 kr./ha (sædskifte for frøgræs på sandjord) til 3.685 kr./ha (sædskifte med sukkerroer på lerjord). For de fleste af sædskifterne er nedgangen i DBI og DBII af samme størrelsesorden. For standard-planteavlssædskiftet er tabet (målt ved såvel DBI som DBII) godt 1.000 kr./ha på lerjord og omkring 600 kr./ha på sandjord. Sædskiftet med sukkerroer topper med et gennemsnitstab (for DBI og DBII) på omkring 3.600 kr./ha, mens frøgræssædskiftet på lerjord mister 17.-1.800 kr./ha. For kartofler er tabet målt i DBI knap 1.700 kr./ha, mens DBII kun reduceres med 300 kr./ha. Grunden til den meget beskedne nedgang i kartoffelsædskiftets DBII kan være en overvurdering af arbejds- og maskinomkostningerne i forbindelse med kartoffeldyrkning (jfr. bemærkninger i afs. 3.1), der som nævnt ophører ved bortfald af pesticider. Tabel 4.5: Økonomisk tab i planteavlssædskifter ved pesticidophør Bedriftstype Nul-pesticid DBI tab (kr./ha) DBII tab (kr./ha) Lerjord: Standard planteavl 1.058 1.041 Sukkerroer 3.685 3.467 Frøgræs 1.833 1.669 Sandjord: Standard planteavl 576 647 Kartofler 1.670 297 Frøgræs 498 664 Tabel 4.6: Økonomisk tab for kvægbedrifter (1,7 De/ha) ved pesticidophør Nul-pesticid Nudrift Nyt sædskifte DBI tab (kr./ha) DBII tab(kr./ha) Lerjord: Majs + græs Helsæd + græs 1.288 1.045 Majs + biprodukter Helsæd + biprodukter 1.447 1.312 Sandjord: Roer + helsæd + Græs Helsæd + græs 850 480 Helsæd + græs Helsæd + græs 506 414 Som det fremgår af tabel 4.6 adskiller kvægbedrifterne sig ikke væsentligt fra standardplanteavlssædskifterne med hensyn til økonomisk tab ved bortfald af pesticider. På lerjord ligger de beregnede tab i størrelsesordenen 1.000 til 1.450 kr. pr. ha størst for bedriftstypen majs + biprodukter. Der er ikke den store forskel på ændringerne i hhv. DBI og DBII. På sandjord er det økonomisk tab ved bortfald af pesticider nede på omkring halvdelen af det beregnede tab på lerjord. Målt på DBII drejer det sig om 400-500 kr./ha, mens DBI-tabet når op på 850 kr./ha for bedriftstypen med roer. Side 14 af 21

5. NUL-PESTICID KOMBINERET MED 40% KVÆLSTOFREDUKTION Dette afsnit beskriver de økonomiske tab som følge af et kombineret ophør med pesticidanvendelse og nedsættelse af kvælstofanvendelsen med 40%. Reduktionen i kvælstofanvendelsen på de 40% er målt i forhold til det økonomisk optimale niveau. Den lovbestemte norm for kvælstoftilførsel, der er anvendt i afgrødekalkulerne for nul-scenariet, svarer til 90% af den økonomisk optimale tildeling af kvælstof. En reduktion til 60% af det økonomisk optimale svarer derfor til en reduktion af Plantedirektoratets lovbestemte kvælstofnormer med 1/3. Den yderligere udbyttenedgang, som kvælstofreduktionen giver, i forhold til nul-scenariet fremgår af tabel 5.1. 6 Som det ses (ved sammenligning af tabel 5.1 med tabel 4.1 og 4.2) er de procentuelle udbyttereduktioner ved N-nedsættelsen gennemgående noget mindre end udbyttetabene ved bortfald af pesticider. På lerjorden varierer udbyttenedgangen fra 7-8% i roer til 25% i frøgræs (rødsvingel). For de arealmæssigt vigtigste afgrøder, korn og raps, varierer udbyttetabet fra 11-18% med rapsen i den høje ende. På sandjorden er det relative udbyttetab en del større end på lerjorden. Her reduceres kornudbytterne med omkring 20%, raps med 27% og rent græs (til foder) med 29%. Tabel 5.1: Udbyttenedgang i forhold til nul-scenariet ved 40% N-reduktion 40%-reduktion af den optimale N-mængde Afgrøder Lerjord Udbyttereduktion % Afgrøder Sandjord Udbyttereduktion % Vårbyg uden udlæg 11% Vårbyg uden udlæg 18% Vårbyg med udlæg 11% Vårbyg med udlæg 18% Vinterbyg 11% Vinterbyg 17% Vinterhvede 14% Vinterhvede 21% Vinter-triticale 13% Vinter-triticale 20% Havre 11% Havre 18% Vinterraps 18% Vinterraps 27% Markært til opfodring Rødsvingel 25%* Alm. rajgræs 20%* Sukkerroer 8% Fabrikskartofler 15%* Grønbrak i omdrift Grønbrak i omdrift Byghelsæd Byghelsæd - Nettoudb. helsæd 11% - Nettoudb. helsæd 18% - Nettoudb. efterafgr. 23% - Nettoudb. efterafgr. 42% Foderroer 7% Foderroer 11% Silomajs 16% Silomajs 23% Rent græs, 4 slæt 22% Rent græs, 4 slæt 29% Kilde: Modificeret efter Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 56 1997. * Den ugentlige planteavls- orientering, Landskontoret for Planteavl. 6 De anførte udbyttereduktioner er gennemsnitstal i den forstand, at der ikke er differentieret mht. om sædskiftet er med eller uden tilførsel af husdyrgødning. Side 15 af 21

5.1 Økonomiske konsekvenser af nul-pesticid kombineret med 40% N-reduktion Tabel 7 giver en oversigt over nedgangen i DBI og DBII på sædskifteniveau som følge af det kombinerede bortfald af pesticider og en N-reduktionen på 40% i forhold til det økonomisk optimale (i bilag 1og 2 findes resultaterne på både afgrøde- og sædskifteniveau). Det største samlede tab ligger nu på godt 4.000 kr./ha i DBI for sukkerroesædskiftet på lerjord, mens standardplanteavl har DBI-tab på godt 1.400 kr./ha på lerjord og ca. 1.000 kr./ha på sandjord. Ved sammenligning med tabel 4.5 ses det, at DBI gennemgående er reduceret med yderligere ca. 400 kr./ha i forhold til nul-pesticidscenariet. Der er ikke tale om de store forskel på nedgangen i DBI og DBII bortset fra sædskiftet med kartofler. Tabel 5.2: Økonomiske tab i planteavlssædskifter ved pesticidophør samt 40% N-reduktion i forhold til økonomisk optimum Bedriftstype Nul-pesticid og 40% N-reduktion DBI tab (kr./ha) DBII tab (kr./ha) Lerjord: Standard planteavl 1.433 1.259 Sukkerroer 4.060 3.685 Frøgræs 2.208 1.887 Sandjord: Standard planteavl 1.019 899 Kartofler 2.113 548 Frøgræs 941 915 I tabel 5.3 ses det gennemsnitlige DB-tab pr. ha for kvægbedrifter ved det kombinerede bortfald af pesticider og en N-reduktionen på 40% i forhold til det økonomisk optimale. Ved sammenligning med tabel 4.6 ses, at DBI-tabet gennemgående øges med 1000 kr./ha i forhold til tabet ved pesticidbortfald alene. Kvægbedrifterne er altså noget mere følsomme over for kvælstofreduktionen end planteavlen, hvor det øgede DBI-tab som nævnt var i størrelsesordenen 400 kr./ha. Det skyldes primært den betydelige andel af kvælstofkrævende græs i sædskiftet på kvægbedrifterne. Tabel 5.3: Økonomiske tab for kvægbedrifter (1,7 De/ha) ved pesticidophør samt 40% N- reduktion i forhold til økonomisk optimum. Nul-pesticid samt 40% N-reduktion i forhold til økonomisk optimum Nudrift Nyt sædskifte DBI tab (kr./ha) DBII tab(kr./ha) Lerjord: Majs + græs Helsæd + græs 2.241 1.713 Majs + biprodukter Helsæd + biprodukter 2.138 1.810 Sandjord: Roer + helsæd + Græs Helsæd + græs 1.983 1.543 Helsæd + græs Helsæd + græs 1.639 1.477 Side 16 af 21

5.2. Påvirkning af proteinindholdet i afgrøden Lavere kvælstoftilførsel vil andet lige give mindre proteinindhold i de indhøstede afgrøder. Det kan få økonomisk betydning i relation til bl.a. brødhvede, der stiller strenge krav til proteinindholdet. I foderkorn vil et lavere proteinindhold medføre øgede omkostninger i husdyrproduktionen, idet der i givet fald bliver behov for at supplere med ekstra proteinfoder. Om der reelt bliver tale om lavere proteinprocent i de betragtede scenarier, må afhænge af kvælstofintensiteten (tildelt N- mængde pr. kg høstet kerne) samt andre dyrkningsforhold. Selvom kvælstoftildelingen reduceres falder kvælstofintensiteten ikke nødvendigvis i forhold til nudriften, da ophør med pesticidanvendelse i forvejen har givet anledning til en betydeligt udbyttenedgang. På den anden side må man regne med, at afgrøden skal konkurrere med en større mængde ukrudt om den til rådighed værende kvælstofmængde. Det er næppe muligt at udtale sig om nettoresultatet, før der er gennemført forsøg til bestemmelse af den optimale kvælstoftilførsel i afgrøder uden pesticidanvendelse. 6. KVÆLSTOFREDUKTION PÅ 40% VED UÆNDRET PESTICIDANVENDELSE I dette afsnit gennemgås konsekvenserne af en kvælstofreduktion på 40% i forhold til det økonomisk optimale - uden restriktioner på pesticidanvendelsen. Der er alene gennemført beregninger for planteproduktion. Tabel 6.1 giver en oversigt over tab i DBI og DBII på sædskifteniveau (i bilag 5 og 6 vises resultaterne på både afgrøde- og sædskifteniveau). DBI-tabet varierer fra knap 600 til ca.1100 kr./ha, mens DBII-tabet varierer fra 350 til 800 kr./ha med frøgræs og kartofler som de mest følsomme afgrøder. Ved sammenligning med tabel 4.5 ses, at planteavl på lerjord er væsentlig mindre følsom over for kvælstofreduktionen på 40% end bortfald af pesticider, mens der på sandjord er tale om tab i samme størrelsesorden, hvad DBI angår. I nærværende scenarie, hvor kvælstofreduktionen ikke er kombineret med bortfald af pesticider, må det forventes, at proteinindholdet falder for samtlige afgrøder. De beregnede økonomiske tab må derfor betragtes som underkantskøn. Tabel 6.1: Økonomiske tab i planteavlssædskifter ved 40% kvælstofreduktion i forhold til økonomisk optimum. Bedriftstype 40% N-reduktion DBI tab (kr./ha) DBII tab (kr./ha) Lerjord: Standard planteavl 563 353 Sukkerroer 874 677 Frøgræs 1.092 801 Sandjord: Standard planteavl 605 374 Kartofler 1.034 790 Frøgræs 671 436 Side 17 af 21

6.1 Harmonikrav På bedrifter med husdyrproduktion må kvælstofmængden i husdyrgødningen (korrigeret med udnyttelsesprocenten) ikke overstige den tilladte kvælstoftilførsel på de til rådighed værende landbrugsarealer. I tabel 6.2 er der opstillet en oversigt over den mængde kvælstof, der må tildeles pr. ha i standardsædskiftet for planteavl 7 ved hhv. nudrift og en N-reduktion på 40%. Ifølge LRCs opgørelser vil den korrigere kvælstofproduktion på svinebrug ved det tilladte antal dyreenheder svare til omkring100 kg kvælstof pr. ha. Som det ses i tabel 6.2 kan der således opstå harmoniproblemer for svineproduktion på både ler- og sandjord, hvor der maksimalt kan tildeles hhv. 85 og 79 kg kvælstof pr. ha i N-reduktionsscenariet. For kvægbrug vil kvælstofproduktionen svare til 120-150 kg N pr. ha. Her vil der ved maksimalt antal dyreenheder pr. ha blive tale om en mindre overskridelse af den tilladte N-mængde ved en 40% kvælstofreduktion. Det skal samtidig tages i betragtning, at husdyrgødning ikke giver mulighed for en helt så fleksibel tilpasning af næringsstoftilførslen som handelsgødning. Hvis der ikke er luft ud over husdyrgødningen, bliver det derfor vanskeligt at sikre optimal tilførsel til alle afgrøder. Dette gælder specielt for produktioner med fast gødning og/eller ajle. Tabel 6.2: Oversigt over gennemsnitlig kvælstofbehov der er tilladt på bedriften, før og efter en 40% kvælstofreduktion Bedriftstype Nudrift 40% N-reduktion kg kvælstof pr. ha kg kvælstof pr. ha Lerjord: Standard planteavl 127 85 Sandjord: Standard planteavl 119 79 7. OMLÆGNING TIL VEDVARENDE GRÆS Det antages at en omlægning af landbrugsjord i omdrift til græsarealer uden for omdrift, skal ske efter de retningslinier, der gælder for miljøvenlig landbrugsdrift (MVJ), hvor følende krav skal overholdes (jfr., Bekendtgørelse nr. 193 af 26 marts 1999): - Græsset må ikke omlægges. - Græsset må højst være udsået med 25% kvælstoffikserende planter. - Arealerne må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler. - Arealerne skal afgræsses og/eller benyttes til et eller flere høslæt hvert år. - Arealerne må afgræsses, svarende til højst 1,4 storkreatur/ha i gennemsnit over udbindingsperioden. Der er ingen mindstekrav til antallet af græssende husdyr. - Arealerne må ikke vandes. - Kvælstoftildeling på maks. 80 kg N/ha. - Aftalen gælder i enten 5 eller 20 år. 7 Dette sædskifte er relevant for svinebedrifter. Side 18 af 21

Det vil sandsynligvis ikke være muligt at opretholde en særlig høj eller stabil græsproduktion under disse forudsætninger, specielt da den tilladte kvælstoftilførsel ligger væsentligt under det optimale for græs. Endvidere vil mængden af rodukrudt øges over tid, når græsset ikke må omlægges eller behandles med herbicider. LRC har opgjort udbyttenedgangen i græs under ovenstående forudsætninger til hhv. 50%, hvis der ikke tilføres kvælstof og godt 30% ved tilførsel af 80 kg kvælstof pr. ha. Der er foretaget beregninger for de 5 bonitetsniveauer (opgjort som udbytteniveau ved korndyrkning), der er vist i tabel 7.1. Et udbytteniveau i vårbyg på 45 hkg/ha svarer til boniteten sandjord, mens 60-70 hkg byg pr. ha svarer til lerjord. I det følgende regnes der med følgende udbytteniveauer i vedvarende græs: på lerjord 3.900 FE/ha uden kvælstoftildeling og 5.350 FE/ha ved tilførsel af 80 kg kvælstof; på sandjord 2.700 FE/ha uden kvælstoftildeling og 3.900 FE/ha ved tilførsel af 80 kg kvælstof. Tabel 7.1: Oversigt over udbyttereduktion i græs ved hhv. 80 kg N og uden N Udbytte vårbyg (bonitetsmål) Hkg/ha Udbytte græs optimal N FE/ha Udbytte græs 0 N FE/ha Udbytte græs 80 N FE/ha 45 5400 2700 3900 52 6200 3100 4300 60 7200 3600 5000 70 8400 4200 5700 75 9000 4500 6100 7.1 Økonomiske konsekvenser af omlægning til vedv. græs Der eksisterer ikke et marked for græs i samme omfang som for korn og frø, men grønmelsfabrikkerne kan dog være relevante aftagere flere steder i landet forudsat der ikke er længere end 30-40 km til grønmelsfabrikken og græsset har tilstrækkeligt proteinindhold. Der kræves et proteinindhold på minimum 15 %, for at der kan gives EU-tilskud til tørring. Ugødsket græs kan næppe betragtes som en handelsvare. Det skyldes både det lavere proteinindhold og de relativt store bjergningsomkostninger pr. kg tørstof på grund af det lave hektarudbytte. I tabel 7.2 ses resultaterne af beregninger over det økonomiske tab ved overgang til vedvarende græs. Det er forudsat, at kvælstofgødsket græs kan afsættes til grønmelsfabrik til en gennemsnitspris på 20 øre pr. kg tørstof på roden. For græs, der er dyrket under ovenstående forudsætninger, anslås det, at der går omkring 1,6-1,8 kg tørstof pr. FE. Dvs. at 1 kg tørstof svarer til ca. 0,6 FE, hvilket giver en pris på ca. 34 øre/fe. Da græsset afsættes på roden, er gødning og gødningsspredning (hvor gødskning er tilladt) den eneste dyrkningsomkostninger af betydning. For ugødsket vedvarende græs, er græsproduktionens værdi sat til nul Side 19 af 21

Tabel 7.2 Økonomisk tab ved omlægning til vedvarende græs Bedriftstype DBI tab i græs (kr/ha) (kr./ha) 80 N 0 N DBII tab i græs (kr/ha) (kr./ha) DBI tab i græs (kr/ha) (kr./ha) DBII tab i græs (kr/ha) (kr./ha) Lerjord: Standard planteavl 5.791 2.197 7.010 3.296 Sukkerroer 8.418 4.623 9.637 5.722 Frøgræs 6.566 2.826 7.785 3.925 Sandjord: Standard planteavl 4.500 1.545 5.226 2.151 Kartofler 5.594 1.195 6.320 1.801 Frøgræs 4.422 1.562 5.148 2.168 Af tabel 7.2 fremgår det, at der ved overgang til gødsket vedv. græs på lerjord er et tab målt ved DBII på godt 2.2000 kr./ha i forhold til standard planteavlssædskiftet. Set i forhold til frøgræs er tabet 2.8700 kr./ha, mens der ved opgivelse af et sukkerroesædskifte mistes 4.6500 kr./ha. Ved ophør med N-gødskning øges DBII-tabet med yderligere godt 1.000 kr. pr. ha. På sandjord er tabene noget lavere. Her drejer det sig om 1.2000-1.6500 kr./ha i mistet DBII ved tilladt gødskning på 80 kg N og ca. 2.000 kr./ha uden adgang til gødskning. Ved Var der i stedet blevet sammenligninget med DBI i nudriften, er ville tabet for standardplanteavlssædskiftet på lerjord have ligget på knap 5.800 kr./ha ved overgang til vedvarende græs med 80 kg N. For sukkerroesædskiftet ville er tabet nå op omkring 8.4500 kr./ha, mens tabet der for frøgræssædskiftet ville være et tab er på ca. 6.500 kr./ha. Ved ophør med N- gødskning stiger DBI-tabet med yderligere godt 1.200 kr./ha. På sandjord varierer DBI-tabene fra ca. 4.400 kr./ha i frøgræssædskiftet til ca. 5.600 i kr./ha i sædskiftet med kartofler. Omlægning til vedv. græs er en drastisk ændring af driften, idet hovedparten af den hidtil benyttede arbejdskraft og kapitalapparatet overflødiggøres. Derfor ligger de fleste landbrugeres reservationspris for indgåelse af dyrkningsaftale formentlig nærmere den størrelsesorden, der opnås ved at beregne tabet i forhold til DBI end i forhold til DBII - i det mindste på kortere sigt. 8. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Udgangspunktet for nærværende analyse har været, at beregningerne skulle baseres på forsøgsresultater og/eller på resultaterne fra tidligere autoriserede udredninger primært Bichel-udvalget. Mange problemstillinger omkring ophør med pesticidanvendelse, og mulighederne for at kompensere for pesticider gennem ændrede bekæmpelses- og dyrkningsmetoder, er imidlertid endnu ikke tilstrækkeligt belyst forsøgsmæssigt. Beregningsresultaterne i nærværende rapport må derfor betragtes som de tabsestimater, det for nærværende er muligt at kvantificere. Herudover indeholder rapporten en række kvalitative Side 20 af 21

vurderinger af omkostninger og usikkerheder i forbindelse med bortfald af pesticider og reduceret kvælstofniveau. På tabssiden er de væsentligste ikke-kvantificerede mer-omkostningselementer risikoen for kvalitetsforringelser, som vil vanskeliggøre/udelukke dyrkning af maltbyg og brødkorn, samt problemer omkring høst og opbevaring af afgrøder. Endvidere må øget risiko og generel usikkerhed omkring pesticidfri dyrkning betragtes som en omkostning set fra den enkelte landmands synspunkt. På den anden side er der en række ikke-kvantificerbare muligheder for at begrænse tabene. Bl.a. har der i de seneste år har været en betydelig teknologiudvikling inden for mekanisk ukrudtsbekæmpelse en udvikling der formentlig vil fortsætte og dermed reducere nettoomkostningerne ved ophør med herbicidanvendelse. I samme retning trækker mulighederne for at reducere tabene ved sygdoms- og skadedyrsangreb gennem valg af mere modstandsdygtige sorter. Inden for brødkornsdyrkningen kan valg af sorter med anlæg for højt proteinindhold, men lavere udbyttepotentiale, eventuelt kompensere for reduceret kvælstofniveau, ligesom der evt. kan være mulighed for at opnå merpriser for afgrøder dyrket uden brug af pesticider. For nærværende er det ikke muligt at afgøre, hvad der på sigt vil få størst betydning for det samlede økonomiske tab de ikke-kvantificerbare mer-omkostningselementer eller de ikkekvantificerbare muligheder for at begrænse tabene. Derimod må det betragtes som givet, at der vil være tilpasningsomkostninger ved overgang til pesticidfri dyrkning m.v., som bevirker, at det rene dækningsbidrags- eller jordrentetab, som nærværende beregninger opgør, ikke vil være et attraktivt kompensationsgrundlag for flertallet af landbrugere. Den enkelte landbrugers reservationspris for indgåelse af en frivillig dyrkningsaftale vil afhænge af individuelle forhold, som ikke kan identificeres ved hjælp af de generelle modeller, der har været til rådighed for nærværende analyser. Bestemmelse af det relevante tillæg til de beregnede tab må derfor bero på en overordnet vurdering foretaget af de involverede parter. Side 21 af 21