Aktionsforskning. Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis

Relaterede dokumenter
LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Handleplan. Borgere inden for vores generelle målgruppe* for hvem det er en særlig udfordring at ændre sundhedspraksis (røde borgere)

Politik for udviklende fællesskaber

Invitation. CFPS sommerkonference Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,

Sagsnr

Handleplan, ALG, LAKS

Frokostordninger i daginstitutioner

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl GENERELLE OPLYSNINGER

Cities Changing Diabetes - et partnerskabsprojekt

Motion og sundhed kun for kvinder. Seminar om kost- og motionsinterventioner blandt etniske minoriteter d.6. maj 2008.

KAN EVIDENSEN BRUGES

Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt

Ansøgning til: Puljen til forløbsprogram for mennesker med psykiske lidelser Psykiatrien, Region Sjælland

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Vejledning om retningslinjer for

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Alkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

Viden til gavn! Socialt Lederforums Landsmøde d. 27. marts Direktør Knud Aarup Socialstyrelsen. Disposition

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

Kvalitetsudviklingsprojekt

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Struktur på sundheden

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE OM FORSKNING - KOMMUNALE FOREBYGGELSES- OG SUNDHEDSOPGAVER. København den 29. oktober 2018

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen

Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt

Notat. Status om implementering af partnerskabsprojektet Børn og Unge i Bevægelse

Målsætning Primæransvarlig for arbejdet med udsatte børn og unge og forebyggelse af vold på arbejdspladser. Målsætning. Målsætning

SBH ledermøde den 1. november 2014

Forebyggelsespakke Overvægt

LÆR AT TACKLE. Evidens og metodeudvikling. Før gjorde livet med mig, som det ville. Nu er det mig, der har taget styringen Mandlig kursist, 23 år

Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum okt. 2015

Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner

Lær det er din fremtid

LAKS LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

Samarbejder mellem det offentlige og civilsamfundet til forebyggende indsatser for personer med sindslidelser.

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

Politisk effektstyring i Odense

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Arbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Kvalitet. Dagens Mål

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

Aftale for Social- og Handicapcentret

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

På patientens præmisser - hvordan?

Workshop DSKS 09. januar 2015

Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed?

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

SUNDHEDSPOLITIK

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen

Rehabilitering af erhvervet hjerneskade - Nogle tværkommunale/regionale tiltag i Midt. Direktør Leif Gjørtz Christensen, Job & Velfærd

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Tablet-teknologi i Fysioterapi - Et pædagogisk redskab i klinisk undervisning. - Et igangværende projekt.

SAMARBEJDE MELLEM PRAKSIS OG FORSKNING

Lunden. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til:

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Beskæftigelsesrettede sundhedstilbud. Udviklingsergoterapeut Sonja Vinkler

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

I Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Transkript:

Aktionsforskning Udvikling, læring og dokumentation som en del af praksis Ergoterapeutforeningens faglige konference Odense, den 11. november 2015 v. Anna Paldam Folker, chefkonsulent, ph.d. 1

Tre temaer Hvilken form for viden har vi brug for? Hvordan bliver viden en del af praksis? Et forsøg med aktionsforskning

Relevant viden for evidensbaseret praksis Årsager, risikofaktorer, forekomst af sygdom Hvor skal vi sætte ind? Effekter af forebyggende og rehabiliterende indsatser Hvad virker? Hverdagsliv og brugerperspektiver Hvad er vigtigt for målgrupperne? Implementering og forankring Hvordan får vi virkningen til at indtræffe og vare ved?

Hvordan bliver ny viden en del af praksis? Tilgængelig Realistisk Ledelsesopbakning Medarbejderværdi Træning og supervision

Barrierer for evidensbaseret praksis Legitimitet Tilpasning Timing Hvis det ikke er klart, hvor meget en evidensbaseret indsats kan tilpasses, uden at evidensgrundlaget forsvinder. Hvis evidens tager så lang tid at frembringe, at betingelserne i mellemtiden har ændret sig, så resultaterne får mindre relevans. Hvis evidensbasering bliver opfattet som en afmontering af medarbejderes dømmekraft og legitimitet i udvikling af praksis.

Aktionsforskning om social ulighed i sundhed Forsøg på at forkorte vejen fra viden til praksis Arbejde bevidst med viden om implementeringsfaktorer Stå på skuldrene af bedste viden om social ulighed i sundhed Omsætte viden til handling Inddrage medarbejdere og ledelse i udvikling af praksis Tilpasse og implementere undervejs

LAKS Lige Adgang til Kommunale Sundhedstilbud Partnerskabsprojekt 2014 2016 6 kommuner 21 enheder Mål: At omsætte formel lighed i adgang til sundhedstilbud til reel lighed At udvikle metoder til at reducere ulighed i sundhed sammen med medarbejderne og teste dem med borgerne

Fra dokumentation af ulighed til forandring Læring foregår i praksis Viden omsættes til handling Praksis forbedres indefra Læringsforløb på 21 enheder Hver enhed har en mindre gruppe medarbejdere (inkl. leder), som særligt arbejder med projektet - aktionslæringsgruppen Forskerteamet sætter viden om ulighed og faktorer i spil Aktionslæringsgruppen prioriterer en relevant problematik indenfor emnet Problematikken nuanceres og omformes til en handleplan en metode Metoden udvikles, monitoreres og testes Forløbet evalueres og dokumenteres

Eksempler på metodeudvikling i LAKS Center for Sundhedsforløb i Aarhus Differentiere i tilbud At udvikle et tilbud på et af kommunens væresteder til psykisk sårbare voksne, som ikke har gavn af de eksisterende sundhedsforløb kommunen tilbyder At udbrede tilbuddet til alle kommunens væresteder Globus 1 i Gjellerup Systematik og metodebeskrivelse At differentiere mellem borgere som umiddelbart kan gennemføre et standardforløb, og borgere som samtidig har brug for en "håndholdt" indsats At beskrive den "håndholdte" indsats Ballerup Samarbejde på tværs i kommunen At kortlægge henvisningsveje til sundhedstilbud fra jobcentret, socialområdet, handicap og psykiatri At øge henvisningerne

Partnerskabet bidrager med struktur, processtøtte, dokumentation og evaluering Hver enhed bidrager med indhold, prioritering, udvikling og implementering i praksis

Model over aktionslæringsforløbet

Hvad kommer ud af projektet? Metoder til at reducere social ulighed i sundhed, som er udviklet i lyset af viden om udbredelse, konsekvenser og faktorer for social ulighed i sundhed, samt ledernes og medarbejdernes prioritering Metoder som bliver implementeret i løbet af projektet Evaluering af relevans, implementeringsfaktorer og oplevet effekt (interviews og spørgeskema) Registrering på borgerniveau (øget rekruttering, øget gennemførsel) Kan evt. effekt isoleres til indsatsen? Langsigtet implementering - bliver metoderne brugt om et år?

Aktionsforskning At skabe viden gennem forandring af verden i et aktivt og demokratisk samspil mellem forskere og de mennesker, som forandringen involverer Kerne karakteristika: Forandring ikke blot beskrivelse Deltagelse ikke observatør Viden skal tilbage til praksis ikke kun til andre forskere

Tak for ordet Litteratur og links: Aktionsforskning en grundbog. Duus, G. et al. Samfundslitteratur, 2012. Implementeringsforskning og forebyggelse. Sundhedsstyrelsen, 2011. Når man har sagt A, må man også sige B. Om social ulighed i kræftrehabilitering. Pedersen, P.V. et al. Statens Institut for Folkesundhed, 2015. Sygdomsbyrden i Danmark sygdomme. Sundhedsstyrelsen, 2015. 14 Om LAKS-projektet: http://sund-by-net.dk/viden/laks-lige-adgang-til-kommunale-sundhedstilbud