Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i design og innovation

Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Christa Tranum Sendt pr. e-mail: dtu@dtu.dk rektor@adm.dtu.dk lkr@adm.dtu.dk, chtra@adm.dtu.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i design og innovation Kandidatuddannelsen i design og innovation (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 6.2. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 14. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 7231 8808 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 11-101642 Dok nr. 1926937 Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 12. juli 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Civilingeniør, cand. polyt. i design og innovation Master of Science (MSc) in Engineering (Design and Innovation) Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er 5360. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8336 AUDD 8336 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps, fagområdet maskin. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4. Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Bacheloruddannelsen i design og innovation er retskravsbachelorer til uddannelsen Ansøgere med en bacheloruddannelse i produktudvikling og produktion, kan optages, såfremt forudsætningerne sikres gennem valgfrie kurser på bacheloruddannelsen. 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

Med virkning fra efteråret 2012 vil der blive stillet krav om at ansøgere, der søger optagelse på en kandidatuddannelse på DTU skal dokumentere engelskkundskaber på B-niveau, idet uddannelsen udbydes på engelsk. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Lyngby. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 3/3 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

Bachelor- og kandidatuddannelse i design og innovation Danmarks Tekniske Universitet Turnusakkreditering 2011-1

Turnusakkreditering, 2011-1 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Juridiske opmærksomhedspunkter... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 10 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 12 Bacheloruddannelsens struktur... 13 Kandidatuddannelsens struktur... 14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 16 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 16 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse... 20 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet... 20 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring... 24 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 26 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 33 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen... 40 Tilskudsmæssig indplacering... 40 Titel... 40 Adgangskrav for bacheloruddannelser... 40 Den normerede studietid... 41 Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen... 41 Legalitet... 41 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 41 Hovedområde... 42 Censorkorps... 42 Sprog... 42 Adgang... 42 Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen... 43 Særlige forhold... 43 Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv... 43 Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser... 43 Parallelforløb og fællesuddannelser... 43 Andre forhold... 43 3

Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for design og innovation Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for design og innovation Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i design og innovation består af: Kernefaglig ekspert Professor Astrid Skjerven, Avdeling for produktdesign, Høgskolen i Akershus Aftagerrepræsentant Direktør Mads Søndergaard, NIRAS A/S Studerende Stud.polyt., Anders Bo Haughuus, kemi, Syddansk Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation Universitetet har den 17. februar 2011 indsendt præciseringer vedr. universitetets muligheder for opgørelse af VIP og DVIP årsværk, herunder VIP/DVIP ratio samt STUD/VIP rationen i relation til uddannelsen. Endvidere har universitetet indsendt præciseringer vedr. dets mulighed for at opgøre antallet af forskningspublikationer for uddannelsen. Universitetet har den 9. maj 2011 indsendt universitetets Kvalitetshåndbog. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 2. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 13. maj 2011 Høringssvar modtaget 27. maj 2011 Sagsbehandling afsluttet 9. juni 2011 Bemærkninger Ingen bemærkninger. 5

Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i design og innovation på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet DTU s kvalitetssikringssystem vurderes kun i nogen grad at leve op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som indsamler og analyserer data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv., som kan anvendes på uddannelsesniveau. 6

Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i design og innovation på Danmarks Tekniske Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet DTU s kvalitetssikringssystem vurderes kun i nogen grad at leve op til de europæiske standarder for universiteternes kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart om universitetet i tilstrækkelig grad har systemer, som indsamler og analyserer data vedrørende studieprogression og karakterprofiler mv., som kan anvendes på uddannelsesniveau. 7

Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen 1 2 3 4 5 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen 1 2 3 4 5 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 8

Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Lyngby Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Kandidatuddannelsen udbydes på engelsk. Hovedområde Det teknisk-videnskabelige hovedområde Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende 2008 64 201 39 0 2009 61 184 63 0 2010 65 192 51 0 Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende 2008 45 82 28 0 2009 72 143 46 0 2010 61 157 51 0 9

Bacheloruddannelsens kompetenceprofil KOMPETENCER En bachelor i Design og Innovation fra DTU Kan kombinere forskningsbaseret og praktisk viden til at finde egnede teknologiske løsninger, stille forslag om implementering af disse og foretage en overordnet vurdering af deres brugbarhed under hensyntagen til etiske, økonomiske, samfunds-, og miljømæssige forhold Er disciplineret og motiveret og kan tage ansvar for egen læring og faglig fokusering Kan tænke systemmæssigt og er i stand til at tilegne sig ny viden på baggrund af evne til at lære, læse og lytte og er desuden i stand til at forholde sig kritisk til tilegnet viden Kan arbejde selvstændigt og i grupper og er i stand til at strukturere et større arbejde, herunder overholde tidsplaner, organisere og planlægge arbejdet i samarbejde med andre Foretage en vurdering og valg af de materialer, processer og teknologier, som kan tilgodese de ønskede funktioner og kvaliteter ved et givet design Analysere et produkt eller systems brugsmæssige, materialemæssige, æstetiske og værdimæssige dimensioner for de involverede aktører og opstille ideer til og koncepter for et modificeret eller nyt design Foretage en analyse af den udviklingsarena, som en given virksomhed eller et givet produkt eller system fungerer i og udpege mulige udviklingsstrategier Udvikle og teste tekniske delkomponenter til et samlet produkt og strukturere og opstille krav til de grænseflader, der er mellem forskellige delkomponenter Med udgangspunkt i en aktøranalyse opstille krav til resultaterne af en designproces hvad enten der er tale om et produkt, en service eller et sammenhængende system af elementer. FÆRDIGHEDER En bachelor fra Design og Innovation på DTU kan Forstå og anvende matematiske og fysiske principper og metoder Arbejde med abstrakte formuleringer og problemstillinger, samt anskue en komplekssammenhæng ud fra forskellige synsvinkler Udføre relevant og kritisk informationssøgning gennem kendskab til fagets informationsstrukturer og fagrelevante informationskilder Præsentere teorier og resultater både skriftligt og mundtligt, Beherske et teknisk fagsprog primært på dansk og i et vist omfang på engelsk Gennemføre en opgaveløsning baseret på en grundlæggende ingeniørfaglig indsigt med brug af analytiske arbejdsmetoder kombineret med en kreativ synteseorienteret designtilgang Planlægge og gennemføre et samlet teambaseret designforløb i en afgrænset, praktisk brugsmæssig kontekst af produkter, services og/eller systemer omfattende deres materielle og betydningsmæssige sider Gennemføre en analyse af arbejdsprocesser og tilrettelægge forandringer eller design løsninger, der kan forbedre rammerne om arbejdets gennemførelse Nedbryde et allerede foreliggende produkt med hensyn til dets egenskaber og brugsmæssige relationer og herudfra foretage et re-design af produktet ud fra opstillede krav til forbedringer. VIDEN En bachelor i Design og Innovation fra DTU Har en solid grundfaglighed inden for teknisk videnskab, it og naturvidenskab Har et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof og kan benytte dette til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng 10

Har et grundlæggende kendskab til matematiske begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af matematikkens aksiomatiske og deduktive karakter Har grundlæggende kendskab til naturvidenskabelige begreber, teorier og metoder samt en basal forståelse af naturvidenskabernes empiriske og induktive karakter Har en basal forståelse af generel naturvidenskabelig metode forholdet mellem eksperiment og teoridannelse, deduktion og induktion, opbygget gennem eksempler Har viden om basale programmeringsbegreber og kan løse og dokumentere mindre programmeringsopgaver Har en basal forståelse af ingeniørfagets videnskabsteori og kan identificere de teknologiske, økonomiske, sociale og etiske problemstillinger, der indgår i moderne ingeniørarbejde Formidle arbejdsresultater og proceserfaringer på en overbevisende måde til brugere og andre interessenter, herunder virksomheder og institutioner, man har samarbejdet med Foretage en miljø- og arbejdsmiljømæssig vurdering af et produkt eller system i deres praktisk anvendelse med henblik på at foretage en miljømæssig optimering af produktets eller systemets design. 11

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil KOMPETENCER En kandidat i Design og Innovation fra DTU Kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder Kan via kreativ analyse og modellering udvikle relevante modeller, systemer og processer til løsning af teknologiske problemer Kan selvstændigt kombinere sin teknologiske viden med viden om økonomi, ledelse, organisation og projektarbejde Anvende og vurdere teknologiske løsninger ud fra principper om etik og bæredygtighed Selvstændigt og i samarbejde med andre gennemføre helhedsorienterede udviklingsopgaver Deltage i og lede udviklings- og forskningsteam med laboranter, teknikere og andre med faglige eller kortere videregående uddannelser Syntetisere kommercielt gennemførlige og samfundsmæssigt acceptable forslag til driftsforbedringer og proces- eller produktudvikling i kemiske og biokemiske anlæg Redegøre for opgaver, udfordringer og metoder, der indgår i tværfaglige forsknings-, udviklings- og innovationsgrupper Med basis i uddannelsen deltage i forskningsledelse. FÆRDIGHEDER En kandidat i Design og Innovation fra DTU kan Anskue teknologiske løsninger i et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv Skriftligt, visuelt og mundtligt formidle analyseresultater, konceptforslag og designløsninger Iscenesætte udviklingsprojekter og opbygge et udviklingsmiljø Planlægge, styre og gennemføre tværfaglige udviklingsprojekter Analysere de organisatoriske og markedsmæssige rammer som designarbejde foregår i, hvilket omfatter emner som designmetoder, organisering af udviklingsarbejde og viden i netværk Analysere og udvikle interaktionen mellem designobjekter og brugere Analysere og udvikle den strategiske produktplanlægning og innovation herunder arbejde med sammensatte produktporteføljer VIDEN En kandidat i design og Innovation fra DTU Besidder en omfattende teknologisk viden inden for et givent fagområde, og har kendskab til fagområdets aktuelle udviklingstendenser og muligheder Har en solid forståelse af og viden om naturvidenskab og teknologiske principper Forstår samspillet mellem en teknologisk problemstillings forskellige komponenter Har kendskab til førende international forskning inden for sit specialeområde Kan redegøre for en udvalgt teknologi og gennemføre udviklingsarbejde i samarbejde med andre faggrupper Forstå og kritisk kunne vurdere fagområdets viden, dels internt, dels i samspillet med eksterne aktører 12

Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsen bygges ligesom alle DTU s øvrige bacheloruddannelser op omkring Flagmodellen. Figur 1: Viser DTU s flagmodel. (Dokumentationsrapport, s. 22) De naturvidenskabelige grundfag sammensættes af nedenstående fagelementer: Mekanik og materialer (10 ECTS) Lin. og diff. Matematiske modeller (10 ECTS) Dynamik og svingninger (5 ECTS) Termodynamisk modellering (5 ECTS) Lys og materialer (5 ECTS) Matematik 2 (5 ECTS) Felter og strømninger (5 ECTS) De teknologiske linjefag sammensættes af nedenstående fagelementer: Produkters brug og design (5 ECTS) Visuel kommunikation (5 ECTS) Objektorienterede design og programmering (5 ECTS) Design af mekatronik (10 ECTS) Teknologianalyse (5 ECTS) Scenarier og koncepter (5 ECTS) Produktkonstruktion og dokumentation (10 ECTS) Projekter og almene fag sammensættes af nedenstående fagelementer: Brugerorienteret design (10 ECTS) Produktanalyse og redesign (15 ECTS) Industriel design (5 ECTS) Konceptfornyelse (bachelorprojekt) (15 ECTS) Valgfrie fag anbefales sammensat af blandt andet nedenstående fagelementer Produkt service systemer (10 ECTS) CAD (5 ECTS) Participatory design (5 ECTS) Produktliv og miljøforhold (5 ECTS) 13

Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i design og innovation giver mulighed for de studerende at vælge mellem 3 teknologiske specialiseringer: Produktdesign Innovationsledelse Systemdesign Figur 2: Viser strukturen og indholdet af fagelementer i den teknologiske specialisering - produktdesign (Dokumentationsrapport, s. 28) innovationsledelse (Doku- Figur 3: Viser strukturen og indholdet af fagelementer i den teknologiske specialisering mentationsrapport, s. 29) 14

Figur 4: Viser strukturen og indholdet af fagelementer i den teknologiske specialisering - systemdesign (Dokumentationsrapport, s. 30) 15

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge universitetet er bachelor- og kandidatuddannelsen i design og innovation organisatorisk tilknyttet instituttet DTU Management. Instituttet har sit eget Advisory Board med 5 medlemmer med repræsentanter fra: Nordea Invest Fund Management A/S NNE Pharmaplan COWI A/S Dansk Bank A/S Siemens Windpower. (Dokumentationsrapport, s. 3) Universitetet anfører videre, at Advisory Boardet for instituttet mødes 2-3 gange om året og har drøftet uddannelsen på et møde i november 2010. En udtalelse er vedlagt som bilag. (Bilag 2) Af udtalelsen fremgår det, at: Kandidater fra uddannelsen er særligt attraktive for erhvervslivet i kraft af deres kombination af viden, færdigheder og kompetencer, Deres kompetenceprofil ruster dem til at arbejde i et globalt marked præget af et stadigt stigende behov for at udnytte teknologien til at forbedre velfærd og velstand. Advisory Board påpeger i denne sammenhæng vigtigheden af, at de studerende på uddannelsen både opnår stærke ingeinørkompetencer og en teknologisk spidskompetence. (Bilag 2, s. 1) Det fremgår ligeledes af bilag 2, at instituttets aftagerpanel som beskrevet ovenfor ligeledes på sit møde i november er fremkommet med følgende forslag til udvikling af uddannelsens kvalitet: ( ) Et mål for uddannelsen kunne være at lære de studerende også at udtænke bæredygtige designløsninger, der tilgodeser f.eks. miljø- og klimateknologiske spørgsmål. Et eksempel kunne være, hvordan designløsninger kan styrke et intelligent elektricitetsnetværk ved at udnytte elektriciteten bedre om natten. (Bilag 2, s. 1) Derudover er der på DTU et samlet aftagerpanel, som består af i alt 19 medlemmer fra alle de forskellige Advisory Boards på institutterne. Aftagerpanelet har drøftet uddannelsen d. 1. december 2010 (Dokumentationsrapport, s. 3). Akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, hvilke konkrete informationer uddannelsens ledelse har fået fra aftagerpanelet til sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Videre anfører universitetet, at uddannelsen udover dialogen med aftagerpanelerne beskrevet ovenfor, i 2010 har gennemført telefoninterviews med 14 aftagere som led i evalueringen af uddannelsen. Ifølge universitetet var formålet med undersøgelsen ( ) at undersøge hvilke forskellige kompetencer/spidskompetencer de konkrete aftagere af design og innovation kandidater ser kandidaterne har. (Bilag 1a, s. 3) På baggrund heraf har universitetet udformet en sammenfattende rapport med undersøgelsens konklusioner og forslag til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. (Bilag 1) 16

Blandt resultaterne af undersøgelsen nævner universitetet følgende: Dimittenderne har ifølge aftagerne Et åbent mind-set, som hjælper virksomheden med at tænke i nye baner, de er Gode til at tænke på kunderne og er Fagligt teknisk kompetente. Videre har de adspurgte aftagere indtryk af, at dimittenderne har en Stor styrke i at analysere brugssituationer og er Meget trænede i konceptudvikling (Bilag 1a, s. 19) Ifølge universitetet afdækkede undersøgelsen imidlertid også nogle kompetencer som de adspurgte aftagere tilkendegav, at de oplevede, at uddannelsens dimittender i mindre grad besidder. Eksempelvis at dimittenderne ( ) mangler kompetencer inden for ingeniørfag som materialer og styrkelære og at de har et Stort fokus på de første faser i udviklingsprocessen og ikke så detaljeorienteret og konstruktions-orienterede. (Bilag 1a, s. 19) Derudover foreslår aftagerne en række konkrete forhold som universitetet kunne arbejde videre med i forhold til sikringen af uddannelsens relevans. Eksempelvis bør universitetet ifølge aftagerne prioritere De tungere ingeniørfaglige kompetencer og lære de studerende at være mere ( ) selvkørende og kunne definere deres egne arbejdsopgaver. Derudover påpeger aftagerne, at dimittenderne ikke i tilstrækkelig grad er klædt godt nok på når det gælder tværfagligt samarbejde med andre retninger En kompetence som aftagerne nævner som central i forhold til den arbejdsmarkedssituation, som dimittenderne ansættes i. Endeligt bør universitetet ifølge aftagerne genoverveje uddannelsens titel, ( ) idet denne kan signalere design mere end tekniske kompetencer, og dette kan være et problem når kandidaterne skal sælge sig selv til virksomhederne. (Bilag 1a, s. 24) Akkrediteringspanelet vurderer, at det ikke i tilstrækkelig grad fremgår af dokumentationsrapporten, hvordan universitetet har forholdt sig til dialogen beskrevet ovenfor. På besøget fremgik det endvidere, at den uformelle dialog beskrevet nedenfor bliver opfattet som mest anvendelig i udviklingen af uddannelsen. Den uformelle dialog foregår gennem undervisernes egen kontakt til aftagere og gennem de studerendes projektskrivninger i samarbejde med virksomheder og potentielle aftagere. Af besøget fremgik det videre, at de uformelle tilbagemeldinger opsamles i uddannelsens kernegruppe på i alt 18 VIP, der tilrettelægger uddannelsen (se kriterium 2) og som mødes jævnligt til diskussion af uddannelsen for at sikre fortsat koordinering og udvikling. (Dokumentationsrapport, s. 12) Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse ovenfor, at universitetet har etableret en løbende og systematisk dialog med aftagerpaneler. Uddannelsen har en uformel og løbende dialog med aftagere, og akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsen får informationer om behovet for uddannelsen gennem denne uformelle dialog, og at uddannelsen anvender den uformelle dialog til sikring og udvikling af uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk, at det er uklart hvordan universitetet har forholdt sig til resultaterne af dialogen med aftagere og aftagerpaneler i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge universitetet blev alumnenetværket benyttet til at lave en omfattende dimittendundersøgelse for årgangene 2004-2007. Universitetet anfører dog imidlertid, at Da kandidatuddannelsen i Design og Innovation endnu er ganske ny (oprettet i 2002) var der ved dimittendundersøgelsens gennemførelse [2008, red] kun produceret en færdig årgang, og det er derfor ikke muligt at trække mere specifikke tal for netop denne uddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 8) Universitetet anfører, at instituttet i 2009 gennemførte sin egen dimittendundersøgelse i form af en telefonundersøgelse, der omfattede 72 ud af i alt 78 dimittender, hvilket ifølge universitetet svarer til en svarprocent på 92,3 procent. (Bilag 1 s. 3) Instituttets dimittendundersøgelse var ifølge universitetet gennemført som et 17

led i en større evaluering af bachelor- og kandidatuddannelsen i design og innovation. Af bilag 1a fremgår det, at dimittenderne i forbindelse med undersøgelsen pegede på en række konkrete forhold omkring uddannelserne, herunder at de tungere ingeniørfaglige kompetencer bør opprioriteres, Der uddannes måske for mange kandidater pr. år i forhold til arbejdsmarkedets behov samt et øget behov for mere tværfagligt samarbejde med andre retninger, idet det er den situation som kandidaterne står i når de er færdige og her er de ikke klædt godt nok på. (Bilag 1a, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet er i løbende og systematisk dialog med uddannelsens dimittender, og at særligt universitetets dimittendundersøgelser, som gennemføres hvert tredje år sikrer en løbende og systematisk dialog med disse. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, hvordan dialogen med uddannelsens dimittender gennem dimittendundersøgelserne anvendes. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at instituttet har foretaget en selvstændig undersøgelse som led i den overordnede evaluering af uddannelserne, men vurderer ikke at dette i tilstrækkelig grad sikrer en løbende og systematisk dialog med dimittenderne. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart hvordan uddannelsens ledelse har forholdt sig til resultatet af dialogen med uddannelsens dimittender gennem instituttets egen undersøgelse beskrevet i bilag 1a. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Ifølge dokumentationsrapporten fortsætter over 90% af bachelorerne i design og innovation i videreuddannelse. Universitetet skriver videre, at Den direkte aftager af bachelorer fra bacheloruddannelsen i Design og Innovation er kandidatuddannelsen i Design og Innovation. (Dokumentationsrapport, s. 7) Gælder kun for kandidatuddannelsen Ifølge Universitets- og Bygningsstyrelsens opgørelser var den generelle ledigheden blandt civilingeniører fra Danmarks Tekniske Universitet i perioden 2006 2008 mellem 1 og 2 procent, mens landsgennemsnittet lå et procentpoint højere. Tal fra Akademikernes Centralorganisation angivet på dokumentationsrapportens s. 6 bekræfter endvidere dette. Universitetet dokumenterer videre på baggrund af uddannelsens egen kandidatundersøgelse som tidligere beskrevet ovenfor, at Her svarede 92 % af kandidaterne [92% af de 52 kandidater som var i beskæftigelse, red] ja til: ( ) at deres job indfrier de forventninger de havde til jobbet som Design og Innovationsingeniører under deres studie. (Dokumentationsrapport, s. 7) Det fremgår videre af universitetets redegørelse, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse inden for traditionel produktudvikling, it og konsulentvirksomhed, virksomhedsledelse, projektledelse og koordinering hos såvel private og offentlige virksomheder og organisationer, herunder Nokia, FL Smidt, Grundfos og DSB. Dimittenderne ifølge universitetet særligt arbejdsfunktioner inden for produktudvikling og brugerinvolvering, men også konceptudvikling og marketing. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse og dokumentation i bilag 1a, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra det teknisk-videnskabelige hovedområde, og at de finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-8 bilag 1a: Evalueringsrapport- telefonsurvey bilag 1b: Evalueringsrapport - kvalitative interviews 18

bilag 1c: Evalueringsrapport - workshops bilag 2: DTU Management aftagerpanels udtalelse vedr. design og innovation bilag 3: DTU s aftagerpanels udtalelse vedr. design og innovation bilag 4: DTU s aftagerpanels medlemmer. 19

Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen De centrale organisatoriske forskningsenheder bag uddannelserne er ifølge universitetet: Sektionen for innovation og bæredygtighed, DTU Management. Sektionen for konstruktion og produktudvikling, DTU Management. (Dokumentationsrapport, s. 10) Herudover leverer DTU Matematik, DTU Fysik og DTU Mekanik og DTU Informatik ifølge universitetet særligt i forhold til bacheloruddannelsen forskningsbaseret undervisning i en række støttefag som eksempelvis matematik, mekanik, statistik og informatik. (Dokumentationsrapport, s. 9) Universitetet anfører, at forskningen ved sektionerne fokuserer på emner som participatory design, workspace design, iscenesættelse og ledelse af designprocesser, design af teknologiske systemer og produktudvikling, industriel design, produkt-service systemer samt mekatronik og robotteknik (Dokumentationsrapport, s. 10) Videre anfører universitetet, at De fastansatte forskere har hovedansvaret for de kurser, der udbydes på Design og Innovation, (efterfølgende markeret med reference til udvalgte kursusnumre i DTU s kursusdatabase). De varetager således den primære del af undervisningen og giver en solid forskningsbaseret undervisning. I tabel 5 er den typiske kobling mellem underviser, forskningsområde og det eller de kurser, underviseren formidler skematisk vist for udvalgte kurser (Dokumentationsrapport, s. 10) Af tabel 5 s. 11 i dokumentationsrapporten, som er den tabel universitetet henviser til i ovenstående citat, fremgår det, at underviserne på en række af uddannelsernes konstituerende fagelementer som eksempelvis brugerorienteret design, helhedsdesign, produkters brug og design samt produktanalyse og redesign undervises af forskere, hvis forskning fokuserer på eksempelvis produktdesign, produkt og fremstillingsanalyse samt brugerorienteret design og brugerinvolvering. Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng, at forskningsmiljøet har en særlig styrke inden for metodiske og procesmæssige aspekter af det tværfaglige forskningsfelt materials science, og at forskningen som i særlig grad fokuseres omkring engineering of a design bidrager til sikre en klar fælles definition af det anvendte kreativitetsbegreb. Et forhold som akkrediteringspanelet anser for centralt i forhold til løbende at sikre en tilstrækkelig overensstemmelse mellem forskning og undervisning. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne knyttet til uddannelserne og deres fagelementer. Vurderingen bygger på, at forskningsmiljøet bag uddannelserne udgøres af forskere fra nedenstående forskningsenheder, og at forskningen i som yderligere beskrevet nedenfor vurderes i tilstrækkelig grad at afspejle sig i uddannelsernes fagelementer. Akkrediteringspanelet lægger i sin vurdering 20

yderligere vægt på, at forskningen bag uddannelsen tilrettelægges efter en klar og afgrænset definition af design- og innovationsbegrebet, som er i overensstemmelse med det centrale indhold i uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Ifølge DTU er uddannelsen tilrettelagt af en kernegruppe, der omfatter 18 VIP ere, og som jævnligt mødes ( ) dels til faglige seminarer, dels til diskussion af uddannelsen for at sikre fortsat koordinering og videreudvikling. På bacheloruddannelsen findes der desuden følgegrupper bestående af andre undervisere (både semesterorganiseret og symposieorganiseret) og studerende (Designrådet), som har været med til at designe nye kursusideer og diskutere den faglige progression på studiet. (Dokumentationsrapport, s. 13) Ifølge universitetet regnes de nedenfor listede videnskabelige medarbejdere således for centrale i forhold til tilrettelæggelsen af bachelor- og kandidatuddannelsen i design og innovation: Professor og studieleder for bacheloruddannelsen Per Boelskifte Lektor og studieleder for kandidatuddannelsen Hanne Lindegaard Lekor, Sofiane Achiche Lektor Saeema Ahmed Lektor Ole Broberg Docent Ulrik Jørgensen Lektor Torben Lenau Docent Andy Horsewell Lektor Tim McAloone Professor Niels Henrik Mortensen Lektor John Restrepo Lektor Yutaka Yoshinaka Lektor Claus Thorp Hansen Lektor Christian Clausen Docent Ann Bettina Richelsen. (Dokumentationsrapport, s. 12f) Universitetet anfører endvidere, at Det formelle ansvar for kurserne ligger i studienævnet for DTU Management med lektor Susanne Balslev Nielsen som nuværende formand. I studienævnet, hvor uddannelsens forhold drøftes jævnligt, specielt i relation til evaluering, udvikling på kursusniveau og sammensætning inden for flagmodellens rammer har også lektor og studieleder Hanne Lindegaard fra listen ovenfor sæde og lektor Claus Thorp Hansen har i egenskab af pædagogisk koordinator observatørstatus. Også DTU s dekaner følger via studieledermøder med jævne mellemrum op på uddannelsens udvikling. (Dokumentationsrapport, s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelserne i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelserne. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at ( ) mindre end 5 % af undervisningen varetages af deltidsansatte, og i disse tilfælde vil der altid være en kursusansvarlig VIP. (Dokumentationsrapport, s. 13) I supplerende oplysninger af 17. februar 2011 henviser universitetet endvidere til, at Det er ikke muligt at opgøre præcist, hvor mange VIP- og DVIP-årsværk, der undervises i på de tre uddannelser [herunder bachelor- og kandidatuddannelsen i design og innovation, red], da DTU ikke opgør VIP-årsværk på de enkel- 21

te studieretninger og linjer. Den vigtigste baggrund for dette er, at en lang række kurser udbydes på flere uddannelsesretninger/linjer, og derfor ikke kan henføres til en enkelt studieretning eller et enkelt institut. Den enkelte underviser har desuden i mange tilfælde undervisning på flere uddannelsesretninger (både bachelor- og kandidatniveau) og sågar på tværs af institutter og bidrager dermed ikke entydigt kun til hjeminstituttets undervisning eller endnu mere snæver, undervisningen på en enkelt studieretning. Der er således ikke muligt at opgøre et eksakt tal for VIP-årsværk på en specifik uddannelse. (Supplerende oplysninger af 17. februar 2011) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at omfanget af undervisning, der varetages af DVIP ere er markant lavere end omfanget af undervisning, der varetages af VIP ere. På den baggrund er det akkrediteringspanelets vurdering, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP ere. Akkrediteringspanelet bemærker i den sammenhæng, at det på besøget blev tilkendegivet, at undervisningen inden for produktudvikling og industriel design primært anvendte eksterne undervisere. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen Ifølge universitetet var der pr. 1. oktober 2010-192 ressourceudløsende studerende på bacheloruddannelsen. Ved en opgørelse baseret på den samlede undervisning udført af de lærere, der står for kernefagene i uddannelsen i Design og Innovation er forholdet for denne del af undervisningen en studenter/vip ratio på omkring 10:1. (Dokumentationsrapport 13) Universitetet anfører yderligere, at På DTU er der en tutorordning (se bilag 8), hvor hver enkelt studerende ved studiestart får tildelt en VIP fra uddannelsen, der så gennem det første studieår ved 3 møder har dialog med den pågældende studerende. På den måde er der fra studiestart lagt vægt på dialog mellem VIP og studerende og denne fortsætter gennem studiet ved projektvejledning. (Dokumentationsrapport, s. 14) På baggrund af universitetets opgørelse vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Akkrediteringspanelet lægger videre til grund for sin vurdering, at de studerende på besøget tilkendegav, at de oplevede at have en tæt kontakt med deres undervisere, og at miljøet i høj grad bar præg af åbne døre. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ifølge universitetet var der pr. 1. oktober 2010-157 ressourceudløsende studerende på kandidatuddannelsen. Videre anfører universitetet, at Samlet set for hele DTU kan der i stedet angives en gennemsnitlig student/vip ratio på 14:1 (baseret på 500 fuldtids VIP og 7100 indskrevne studenter). Der kan naturligvis forekomme variationer inden for de enkelte bachelor- og kandidatretninger, men de vil ikke være store. (Dokumentationsrapport, s. 13) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP erne på uddannelsen. Akkrediteringspanelet lægger videre til grund for sin vurdering, at de studerende på besøget tilkendegav, at de oplevede at have en tæt kontakt med deres undervisere, og at og at miljøet i høj grad bar præg af åbne døre. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Akkrediteringspanelets vurdering bygger på universitetets redegørelse, CV erne for uddannelsernes undervisere i bilag 7 samt universitetets opgørelse af niveau 2 og niveau 1 artikler for henholdsvis 2009 og 2010. Sidstnævnte er gengivet nedenfor: Artikler i tidsskrifter niveau 1: 39 Artikler i tidsskrifter niveau 2: 4 22

(Tallene er opgjort for 2009 for de 18 centrale forskere bag uddannelsen, som indgår i kernegruppen ) Artikler i tidsskrifter niveau 1: 15 Artikler i tidsskrifter niveau 2: 2 (Tallene er opgjort for 2010 for de 18 centrale forskere bag uddannelsen, som indgår i kernegruppen. Der skal til tallene ifølge universitetet ( ) knyttes den kommentar, at ikke alle artikler accepteret til publikation i 2010 også er nået at blive registreret i DTU s forskningspublikationssystem Orbit og tallene for 2010 er derfor muligvis ikke de endelige tal. (Dokumentationsrapport, s. 14) Universitetet anfører, videre, at forskningsmiljøet er udpeget af Design Society som værter for den store internationale konference for Engineering Design: ICED 11 i august 2011, og at miljøet indgår i en række forskningssamarbejder om blandt andet styring, kvalitet og design i sundhedssektoren, performing temporary spaces for user driven innovation samt enabling and governing transitions to a low carbon society. (Dokumentationsrapport, s. 15) Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 9-15 Bilag 5: Strategi. Bilag 6: Uddannelsespolitik. Bilag 7: CV er samlet. Supplerende oplysninger af 17. februar 2011. 23

Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofiler svarer til uddannelsernes titel og navn bachelor og kandidat i design og innovation. Akkrediteringspanelet lægger til grund for sin vurdering, at uddannelsens konstituerende fagelementer fokuserer på forskellige aspekter af engineering of design, herunder blandt andet brugerorienteret design, teknologianalyse, redesign, produktdesign samt workspace design og innovationsprocesser. Videre lægger akkrediteringspanelet vægt på universitetet redegørelse for formålet med de to uddannelser gengivet nedenfor. Det fremgår af formålsbeskrivelsen af bacheloruddannelsen, at denne skal give de studerende: ( ) en heterogen ingeniørkompetence med tre dimensioner: En kreativ, synteseorienteret kompetence til skabelse af teknologiske og sociale komponenter ved udvikling af produkter, systemer, tjenesteydelser og kombinationer heraf. Der lægges derfor stor vægt på udviklingen af den studerendes personlige, kreative evner. En innovativ, socio-teknisk kompetence, der kan udnyttes til skabelse og fornyelse af systemer og situationer, hvor teknik, organisering og mennesker spiller sammen, og hvor komplekse beslutninger konfronteres med ingeniørmæssige modeller og optimeringer. (Bilag 9a, s. 1) Om formålet med kandidatuddannelsen skriver universitetet endvidere, at den studerende skal kunne ( ) varetage og lede udviklingsarbejde i industri, servicevirksomheder, institutioner samt organisationer. Design & innovationsarbejde forudsætter en kreativ, synteseorienteret kompetence til skabelse af teknologiske og sociale komponenter og helheder ved udvikling af produkter, systemer og tjenesteydelser. En væsentlig forudsætning for dette arbejde er grundig erfaring med sociotekniske undersøgelser og analyser, hvor der fokuseres på interaktionen mellem mennesker, teknik og anvendelsessituationer. Produktets succes afhænger af, at komplekse, politiske beslutninger konfronteres med ingeniørmæssige modeller og optimeringer på den rette måde. Uddannelsen lægger derfor stor vægt på udviklingen af det personlige, kreative potentiale, engagement, faglige overblik og metodebeherskelse, samt på den aktive iscenesættelse af udviklings-arenaen. (Bilag 9b, s. 1) Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en bachelorgrad. Akkrediteringspanelets vurdering bygger i særlig grad på, at de studerende gennem deres uddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer, som er ækvivalerende med kvalifikationsrammens taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet svarende til bachelorniveauet. 24

Eksempelvis ved, at den studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer, der blandt andet sikrer, at den studerende har et solidt kendskab til grundlæggende standardmetoder til at løse idealiserede problemstillinger inden for det matematiske og naturvidenskabelige stof og kan benytte dette til at løse delproblemer i en ingeniørmæssig sammenhæng samt kan gennemføre en opgaveløsning baseret på en grundlæggende ingeniørfaglig indsigt med brug af analytiske arbejdsmetoder kombineret med en kreativ synteseorientert designtilgang (Bilag 9a, s. 2). Læringsmål som akkrediteringspanelet vurderer stemmer overens med kvalifikationsrammens krav om, at den studerende eksempelvis skal ( ) kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis samt Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller (Den Danske Kvalifikationsramme). Gælder kun for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en kandidatgrad. Akkrediteringspanelets vurdering bygger i særlig grad på, at de studerende gennem deres uddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer, som er ækvivalerende med kvalifikationsrammens taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet svarende til kandidatniveauet. Eksempelvis ved, at den studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer, der blandt andet sikrer, at den studerende kan overskue og afgrænse en kompleks, åben problemstilling, se denne i en bredere faglig og samfundsmæssig sammenhæng, og på den baggrund opstille forskellige handlemuligheder samt kan analysere de organisatoriske og markedsmæssige rammer som designarbejde foregår i, hvilket omfatter emner som designmetoder, organisering af udviklingsarbejde og viden i netværk (Bilag 9b, s. 2). Læringsmål som akkrediteringspanelet vurderer stemmer overens med kvalifikationsrammens krav om, at den studerende eksempelvis skal Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller samt Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller (Den Danske Kvalifikationsramme). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 16-19 Bilag 8: Vektorordning Bilag 9a: Læringsmål BSc Bilag 9b: Læringsmål MSc Bilag 10a: Generel studieordning BSc Bilag 10b: Generel studieordning MSc Studieordning BSc Studieordning MSc. 25