Turbo Novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic og Maria Lukowski Godt at vide, før du går i gang Dette forløb er et Turbo-forløb. Det betyder, at det er et kortere forløb end forløbet Novelle, som også findes i iskriv. Turbo-forløbene kan bruges: - Hvis klassen tidligere har arbejdet med genren, og læreren ønsker, at eleverne skal have et brush-up, inden de selv skal skrive. Mål - Eller hvis enkelte elever skal løftes fagligt inden for et overskueligt tidsrum. Her er det oplagt, at læreren eller en anden resurseperson modellerer forberedelsen for én eller flere elever og derefter deler planlægningsfasen med eleverne. Se side 2 for forskellene mellem almindelige genreforløb og Turbo-forløb. Videns- og færdighedsmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af vejledningen for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5.-6. klasse. Tidsforbrug Til forløbet skal man regne med at afsætte 5-6 lektioner: - 3-4 lektioner til og med planlægningsfasen. - 1 lektion til evaluering. Skrivedelen er ikke medregnet her, da det er op til læreren, om skrivningen skal foregå i skoletiden eller som hjemmearbejde. Læs mere i den generelle lærervejledning. Skoletube i forløbet Hvis skolen har abonnement på Skoletube, kan eleverne demonstrere med en skærmoptager, hvilke genretræk de har brugt i deres tekst. Det sker i fasen Evaluér. Derefter kan de uploade filmen til Skoletube. Hvilken skærmoptager, de bruger, afhænger af, om de arbejder på pc, ipad eller Chromebook. 1
Forskellen på genreforløb og Turbo-forløb i iskriv.dk Hvad ved du? Genreforløb Eleverne arbejder med deres forforståelse om genren. De læser og diskuterer en eksemplarisk tekst i genren. Høj grad af dialog mellem eleverne. Turbo-forløb Eleverne arbejder med deres forforståelse ved at diskutere med en makker, hvad de ved om genren, og udfylder et tankekort. Mindre grad af dialog mellem eleverne. Analysér Planlæg Skriv Evaluér Eleverne læser og analyserer en eksemplarisk tekst i genren. Høj grad af dialog mellem eleverne. Eleverne skal forberede sig til at skrive en tekst i samme genre, som den de lige har læst. Det gør de i den integrerede interaktive assistent, som afgrænser genren, og stilladserer elevernes skriftlige arbejde ved at stille spørgsmål til de ting, som de skal overveje i forhold til genren. Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Det kan foregå i skoletiden såvel som hjemme, da læreren nu er ude af processen. Læreren eller eleverne læser en tekst i genren i fællesskab i klassen, og læreren forklarer om de særlige træk, der knytter sig til genren. Mindre grad af dialog mellem eleverne. Obs: Hvis klassen tidligere har arbejdet med genren, eller hvis der ikke er så meget tid til rådighed, er det muligt at springe denne fase over og gå direkte til planlægningsfasen. Ingen ændring i indhold i forhold til genreforløbet, men højere grad af elevstøtte gennem eksempler. - Hvis eleverne skal have et brush-up på genren, fordi de tidligere har arbejdet med den, kan de arbejde med fasen på egen hånd. - Hvis der er tale om elever, der skal løftes op på niveau med resten af klassen, bør læreren arbejde sammen med eleverne om fasen, inden de skriver deres egen tekst. Ingen ændring i forhold til genreforløbet. 2
Eleverne forholder sig enkeltvis til, hvordan det har været at arbejde med genren, og hvad de hver især vil lægge særligt vægt på, næste gang de skal arbejde med iskriv. Eleverne laver en skærmoptagelse, hvor de demonstrerer, hvad de har lært, ved at ved at forklare og understrege genretrækkene i deres egen tekst og uploader den til en klassekanal. Fokus på tegn på læring. Hvordan ændres didaktikken? Fokus på læsning og skrivning. Eleverne skriver en tekst på baggrund af et grundigt forforståelses- og analysearbejde. Fokus på skrivning, og at eleverne kan demonstrere og kommunikere om, hvad de har lært. Eleverne stifter bekendtskab med en tekst i genren, inden de skriver selv. Anslået tidsforbrug for forløbet 10-12 lektioner (skrivedelen er ikke medregnet her, da det er op til læreren, om det skal foregå i skolen eller hjemme) 4-5 lektioner (skrivedelen er ikke medregnet her, da det er op til læreren, om det skal foregå i skolen eller hjemme) Læringsmål Læreren introducerer novellegenren og forløbet. Læringsmålene er, at eleverne skal: - Planlægge en novelle. - Skrive en novelle. - Fortælle om en novelle. Derudover skal de aktivere deres forforståelse og læse en novelle, som læreren efterfølgende holder et oplæg om. Fase 1: Hvad ved du? Eleverne aktiverer deres forforståelse. 3
Fase 2: Analysér I denne fase læser eleverne novellen Farvel til Frederik, enten hver for sig eller i klassen i fællesskab. Bagefter udpeger læreren novellens genretræk for eleverne. I pdf en Læreroplæg, der ligger under Eksempeltekst i skuffen, er der påtegninger med tekstens genretræk. De fremhævede elementer er dem, som skal have fokus i oplægget. Læreren skal under oplægget introducere eleverne til de faglige termer, der knytter sig til novellen. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, layout og andre kendetegn. NB! Det er også en mulighed, at læreren bruger nøjagtig den tekst (Farvel til Frederik uden påtegninger), og selv skaber analysen. Den rene tekst, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen, hentes da op på et whiteboard, og læreren kan modellere analysen ved at fortælle om og markere genretrækkene i teksten selv. På den måde ser og hører eleverne, hvordan man går til en tekst, og de ser gradvist en analyse vokse frem. Følgende emner skal omtales i læreroplægget Formål Formålet med novellen er at underholde og få læseren til at tænke over konflikten i fortællingen. Noveller bliver, som andre fortællende tekster, læst for at modtageren kan blive underholdt. Realistiske noveller skrevet til børn og unge skildrer ofte nogle konflikter, som de kan forholde sig til og relatere til, fx forelskelse, mobning, sorg osv. Layout En novelle indledes med titlen på teksten. Ofte står forfatternavnet i forbindelse med teksten. Brødteksten er sat i én bred spalte. 4
Opbygning Begyndelse, midte og slutning: Novellen er bygget op som en fortællende tekst med en begyndelse, midte og slutning. Noveller begynder ofte in medias res. In medias res betyder lige på, dvs. midt i en handling. Fx Jeg vågner ved, at nogen banker hårdt på døren. I begyndelsen af novellen er alt tit som det plejer at være, dvs. en normaltilstand. Normaltilstanden bliver hurtigt brudt ved, at der sker noget, som forstyrrer ordenen, dvs. at en begivenhed indtræffer og udløser en konflikt. I Farvel til Frederik kan man diskutere om begivenheden er, da Maria får øje på Frederik i lufthavnen, eller da Frederik sænker posen med isen fra altanen. I løbet af fortællingen udfoldes konflikten. I Farvel til Frederik er konflikten, at Maria på en ferie bliver meget glad for sin nye ven Frederik, men de skal skilles, når ferien er forbi. Noveller ender ofte med en åben slutning. Det vil sige, at læseren selv må digte videre på fortællingen. Fx er det uvist, om Maria og Frederik nogensinde mødes igen. Sprog Nutid eller datid: Novellen fortælles i nutid eller datid. Tid- og stedsangivelser: Tids- og stedsangivelserne er med til at drive fortællingen frem i tid og rum. Man kan gøre eleverne opmærksomme på, hvordan de selv måske ubevidst har udviklet sig på dette område. Da de skrev historier i de mindre klasser, har der måske været mange og så, hvorimod de nu sikkert er meget mere bevidste om at angive tid og sted i en fortælling. Andre kendetegn Få personer: Novellen har typisk et lille persongalleri. Hoved- og bipersoner: I novellen er der typisk en hovedperson og et par bipersoner. Hovedpersonen gennemgår en forandring: Hovedpersonen i noveller forandrer sig ofte, som handlingen skrider frem, fx fra svag til stærk, fra bange til modig eller omvendt: fra ærlig til uærlig osv. Kortere fortælling: Novellen er typisk en kort fortælling. Ét handlingsforløb: Novellen har et et-strenget handlingsforløb, hvor hele handlingen er koncentreret om én konflikt. Ellers er novellen bygget op som andre fortællende tekster med begyndelse, midte og slutning. Jeg-fortæller eller 3. persons fortæller: Novellen fortælles enten af en jeg-fortæller eller en 3. persons fortæller. Farvel til Frederik er fortalt af en jeg-fortæller. En sidste vigtig ting læreren kan komme omkring i læreroplægget er det at læse og skrive mellem linjerne, da det er et udpræget træk ved novellegenren. På dette stadie kan det være vanskeligt for eleverne at læse mellem linjerne og i særdeleshed skrive mellem linjerne. Her må læreren i elevernes egen tekstproduktion vurdere, hvem der vil kunne afprøve denne måde at skrive på: 5
Mellem linjerne: Personerne og stederne er ofte beskrevet mellem linjerne. Dvs. vi får sjældent noget at vide om personerne eller stederne direkte i teksten. Til gengæld kan vi danne os et billede ud fra, hvordan personerne handler og tænker, eller hvordan det føles at være et sted. Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres egen realistiske novelle med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Fase 4: Skriv Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sin novelle. Det gøres i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Printet af novelleassistenten bruges nu som støtte og huskeliste i skriveprocessen. Derefter uploader eleven sin novelle til sitet. Den lægger sig i skuffen. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluér I evalueringsfasen skal eleverne vise, hvad de har lært. Dvs. at de skal demonstrere tegn på læring. Det gør de ved at lave en skærmoptagelse, hvor de udpeger og forklarer forskellige genretræk i deres egen tekst. Det, eleverne skal forklare, står på siden i Evaluér-fasen og er differentieret i tre niveauer, i overensstemmelse med anbefalingen fra Undervisningsministeriet. Se evt. oversigten over mål og tegn på læring i forløbet på næste side. Se, hvilke Skoletube-programmer I kan bruge, på sitet. Det afhænger af, om I arbejder på pc, ipad eller Chromebook. Bagefter afleverer eleverne optagelsen til læreren ved at uploade den til klassens kanal i Skoletube. Se, hvordan man kan oprette en afleveringskanal her og en præsentationskanal her. 6
Turbo Novelle Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 6. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge 1. Eleven kan vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider søgerelaterede læsestrategier Eleven kan orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Eleven kan læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele morfemer i danske ord Eleven kan anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster ord og udtryk, der forklarer nyt stof Eleven kan gengive hovedindholdet af fagtekster fagteksters struktur Eleven kan vurdere teksters perspektiv på et emne metoder til sammenligning af teksters perspektiver Eleven kan gennemføre billedog fuldtekstsøgning teknikker til billed- og fuldtekstsøgning Eleven kan sammenholde teksters formål og indhold med læseformål teksters formål og om læseformål Eleven kan læse ukendte ord i fagtekster stavemåde og betydning af ord i fagtekster Eleven kan udlede dele af ords betydning fra konteksten ordforståelses-strategier Eleven kan anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold grafiske modeller Eleven kan vurdere teksters anvendelighed kriterier for teksters anvendelighed Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer 1. Eleven kan bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer it- og tænkeredskaber til ideudvikling Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning tænkeskrivning, brainstorm og mindmap Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster kommenterende og forklarende fremstillingsformer Eleven kan give og modtage respons responsmetoder Eleven kan anvende afsnit og sætte komma sætningsog tekststruktur Eleven kan fremlægge sit produkt for andre modtagerforhold Eleven kan tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre fremstillingsprocesser Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner synopse, manuskript og storyboard Eleven kan udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet Eleven kan respondere kriteriebaseret på virkemidler respons ud fra fastlagte kriterier Eleven kan stave alle almindelige ord sikkert bøjningssystemer og ords oprindelse Eleven kan revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktionsforløb revision af arbejdsproces og målsætning Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster 1. Eleven kan læse med fordobling Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning at læse på, mellem og bag linjerne måder at udtrykke teksters stemning på Eleven kan undersøge fortællerpositioner Eleven kan undersøge teksters rum og tid fortællertyper scenarier og tidsforståelser Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten Eleven kan sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema Eleven kan anmelde litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker Eleven kan sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer 1. Eleven kan påtage sig roller i samtalesituationer frie og formaliserede samtaleformer Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse talerens virkemidler Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet Eleven kan indgå i sprogligt mangfoldige situationer samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed Eleven kan trække tråde fra et sprog til et andet sprogets historie og sprogfamilier Eleven kan tage forskellige roller i en styret debat debatroller Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre improvisation, manuskript, koreografi og scenografi Eleven kan videndele og samarbejde via internettet samarbejdsmuligheder på internettet Eleven kan kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Eleven kan iagttage en kommunikationssituation kommunikationsmodeller Alinea 2016, idansk Mellemtrin