Kære forældre i Trøjborg dagtilbud



Relaterede dokumenter
Forståelse af sig selv og andre

Mål Handlinger Niveau Barnet udvikler et

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Hvordan kan forældrene

Kære Førskole forældre

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Om besvarelse af skemaet

Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

Opholdssted NELTON ApS

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner

DII Stennehøjen. Velkomstpjece til DII Stennehøjen. Dii Stennehøjen

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Læreplaner for Kernehuset

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Glidende overgang Vonsild SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Social læseplan/almene kompetencer

Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

Alle for én mod mobning i dagtilbud

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Vuggestuen Mælkebøtten

Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:

- fokus på skoleparathed og samarbejde med Felsted Centralskole

Børnehuset Molevittens formål;

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum 2016

Telefonnummer: Mail: Troldene

Praktikstedsbeskrivelse

De største kendte Galakser indeholder Millioner af små stjerner.

Natur og natur fænomener:

Forslag til pædagogiske læreplaner

Vi byder dig og dine forældre velkommen til Daginstitutionen Norddalsparken.

Pædagogiske. Læreplaner. Børnehaven Troldhøj Temaer: Definition af læring. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer.

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

Velkommen til Skovlyskolens SFO / SFK

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Pædagogiske Læreplaner vuggestuerne Web udgave DAGINSTITUTION VESTBYEN

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

4. Sociale kompetencer

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Solstrålen.

Rømøvej 10, 9900 Frederikshavn. Børnehuset Hånbæk

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

Gøgl i hverdagen sådan!

VELKOMSTFOLDER. Børnehuset Østre. Børnehuset Østre Danmarksgade Odense C Telefon:

Værdigrundlag Dalgasskolen & Blåhøj Skole Godkendt af skolebestyrelsen torsdag den

Relationel klasseledelse

Læreplaner for børnehuset Stjernen.

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

SFO Grønnemose. Velkomstfolder

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Velkommen til Mælkevejen og Ønskeøen

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Solstrålen. Velkommen til. Solstrålens integrerede daginstitution

Vuggestuen Gimsing Dagtilbud Baunegården Drøwten Struer Tlf

Bakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE

Børnehuset Elverhøjen. Man finder ud af med sit hjerte, hvem der er ens bedste ven hørt i Elverhøjen

Natur og naturfænomener eget

Motorik og sprog regler

Viborg Kommune. Overlund Børnecenter DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

SPROGHÆFTE Dit barns sprog - en handleguide til forældre

Go On! 7. til 9. klasse

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Anmeldt tilsyn Rapport

Victor, Sofia og alle de andre

- en vejledning til forældre i Jammerbugt Kommune

Naur Sir Børnehus. Naur Sir Børnehus Sirvej 3 A 7500 Holstebro Tlf

Forældresamarbejde. Børneinstitution Skt Klemens-Dalum

Dagplejens Søvnpolitik

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

BILAG 2 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR TORVETS BØRNEHUS

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Gnisten 2011/2012

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Når katastrofen rammer

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Velkommen til Skovparkens Børnehus

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Nyhedsbrev Pedersborg Børnehus

Transkript:

HVAD KAN VI SAMMEN? Pjece om samarbejdet mellem hjem og Trøjborg dagtilbud. Pjecen er lavet af dagtilbudsbestyrelsen - et stærkt samarbejde mellem forældre og personale.

Kære forældre i Trøjborg dagtilbud Med denne pjece vil vi gerne invitere jer med i vores fælles verden, hvor samarbejdet omkring jeres barn og børnefællesskabet er vores størtste samlede opgave. Pjecen har til formål at fremme dialogen mellem hjem og dagtilbud, således vi sammen kan skabe de bedste rammer for jeres børns læring, udvikling og trivsel i Trøjborg dagtilbud. Det kan være svært, når I første gang skal aflevere jeres barn i en institution, da det ikke er alle, der kender til den verden, et dagtilbud er. Dette har vi stor forståelse for, og derfor vil vi med denne pjece prøve at gøre det lettere, når I starter her hos os. Når vi modtager jeres barn, modtager vi også jer som familie. Dette er, fordi I er de vigtigste i jeres barns liv, og derfor er det afgørende, at vi kender jeres familiestruktur. Pjecen er inddelt i fire afsnit. Først beskrives værdierne for samarbejdet mellem forældre og personale i dagtilbuddet. Herefter følger et afsnit, som beskriver, hvad I som forældre kan forvente af Trøjborg dagtilbud. Dernæst kan I læse mere specifikt om, hvad personalet forventer af jer. Pjecen afsluttes med et afsnit, der helt konkret beskriver, hvordan I forældre rent praktisk kan gøre det nemmere for jeres barn at indgå i dagtilbuddets fællesskab, samt hvilke praktiske ting personalet har brug for, at I hjælper til med.

Værdier for samarbejdet Dialog. I dagtilbuddet arbejder vi med dialog, som for os betyder, at vi gerne vil møde jer forældre med en nysgerrighed på, hvem I er, og hvordan I og jeres barn opfatter verden. Vi har en tro på, at vi ved hjælp af en god dialog kan hjælpe hinanden til at give børnene de bedste betingelser for den dannelsesrejse, de er på. Dialog handler blandt andet om den daglige kontakt, der sikrer, at både forældre og personale er i stand til at hjælpe og forstå barnets reaktioner og behov. Dialogen er ligeledes med til at skabe trygge rammer for dybere samtaler, når situationen kalder på det. Eksempelvis afstemning af barnets søvn, kost, sprog og motorik. Åbenhed. Som fagligt uddannet personale har vi en stor viden om, hvad der virker i samværet med børn i alderen 0-6 år, - deres læring, udvikling og trivsel. Denne viden vil vi gerne dele med jer. Vi ved, at det kan være svært i en travl hverdag at få skabt faste rammer og rutiner i en familie, og her skal I vide, at I kan henvende jer til os for hjælp og

inspiration. Det kan f.eks. være, I oplever, at jeres barn ikke vil sove, spise, med hjem eller ikke vil tage tøj på selv. Når I står med sådanne oplevelser, er det vigtigt, at I er åbne og deler dem med os, så vi sammen kan finde den bedste løsning for jer og jeres barn. Det er vigtigt, at ting, der vedrører barnets trivsel så som søvn, mad og andre ting i hjemmet, der kan påvirke barnet, bliver videregivet til os. Vi vil på samme måde åbent og ærligt formidle tilbage til jer, hvad vi ser i barnets hverdag hos os. Åbenhed kan også komme til udtryk ved, at I som forældre er opmærksomme på at bruge hele det pædagogiske personale, når I bringer og henter jeres barn. Dvs. at I meget gerne må hilse på alle de voksne, I møder på jeres vej ind og ud af institutionen. På den måde er I forældre med til at skabe en bred kontaktflade til hele det pædagogiske personale. Dette afføder også en åbenhed hos barnet, som således også vil være mindre sårbar, hvis deres primære pædagog ikke lige er til stede.

Fællesskab. Trøjborg Dagtilbud er et sted hvor vi er fælles om at tage et ansvar for børnenes læring, udvikling, trivsel og dannelse med fokus på nærvær og fordybelse i relationer, aktiviteter og oplevelser. Det er vigtigt, at vi favner både små og store i forpligtende fællesskaber. Det kan f.eks. være de arrangementer, som institutionerne eller forældrerådene arrangerer; fællesspisning, kaffe - og te eftermiddage, julefest, fastelavn m.m. Ved at deltage og støtte op om disse aktiviteter kan forældre bidrage til deres børns oplevelse af at høre til og være en del af det store fællesskab i den enkelte institution. Fællesskab indebærer også, at I forældre ikke kun er optaget af jeres eget barn, men også viser en imødekommenhed overfor de andre børn. Når I eksempelvis kommer om morgenen og møder en gruppe børn i garderoben, som er ved at komme i tøjet, inden de skal på legepladsen, så kan I, (hvis I har tid til det) hjælpe et barn med at få sko på el. lign. Det kan også være ved at hilse på de andre børn eller spørge ind til deres aktiviteter som f.eks.: "Hvad er I ved at lege?", "Simon du har jo været på tur idag - var du med Vilfred?", "Hvor var I henne?"

Fællesskabet i Trøjborg Dagtilbud skabes også gennem en fælles kultur, hvor alle tager et medansvar for at skabe en god stemning og udviser omtanke og respekt. Konkret kan det udmønte sig i, at både personale, forældre og børn passer på tingene i dagtilbuddet, sørger for at holde en ordentlig tone, hilser på hinanden, og siger farvel til hinanden. Endelig er det også vigtigt for fællesskabet, at I forældre tager aktiv del i og reagerer på det, I ser og hører. Det kan være et barn, som græder, fordi det har slået sig, uhensigtsmæssigt sprog eller adfærd i en konflikt mellem to børn etc. En måde at reagere på kan også være ved at hente hjælp hos personalet, hvis man ikke ved, hvad man ellers skal gøre. Hvad kan forældrene forvente af Trøjborg Dagtilbud Tryghed. At børn føler sig trygge er afgørende for deres læring, udvikling og trivsel. Vi betragter det således som en nødvendig betingelse for personalets- pædagogiske arbejde, at der skabes trygge rammer, hvor der bliver draget omsorg for jeres børn og skabt nogle sikre omstændigheder for leg og udfoldelse.

Selvværd og selvtillid. Det er vigtigt, at børnene bliver set, lyttet til og får sat ord på deres følelser af voksne, som forstår deres behov og værdsætter/anerkender dem for dem de er. Det styrker børnenes indre selvværdsfølelse. Det handler om at have en positiv selvopfattelse og at hvile i sig selv. Ligeledes er det vigtigt, at børnene har selvtillid og en følelse af, at de kan noget. Der er tale om at have selvindsigt og en tro på og tillid til at besidde kompetencerne til at kunne mestre noget. Børnenes selvtillid vokser gennem omverdenens positive vurderinger og ros. Selvværd og selvtillid er to eksistientielle sider af børnenes personlighed, og børn har brug for både anerkendelse af deres person og ros for deres færdigheder. Læring. En stor del af vores kompetencer som pædagoger for jeres børn består i, at vi kan skabe nogle inspirerende, udfordrende og æstetiske udviklings-, lærings- og trivselsrum for alle børn, både store og små. Børnene er til stede med deres kroppe og derfor er det vigtigt med rum som appelerer til sanserne og til kropslig udfoldelse. Det er ikke kun målbare aktiviteter/oplevelser, der har værdi. Det har også børns leg. Legen er børnenes største kilde til at gøre sig erfaringer med det de har lært eller er ved at lære og derfor en vigtig del af barnets udvikling og dannelse.

Nærvær. Vi tilstræber at både børn og voksne er fordybet i og nærværende til at skabe meningsfulde relationer, lege, aktiviteter og oplevelser- både i institutionerne og ude i "verden". For at det er meningsfuldt, er vi voksne opmærksomme på, hvad børnene er optagede af, deres behov og deres udvikling. Vi følger børnenes initiativer, og vi deler fælles opmærksomhed - samtidig med at vi hele tiden benævner og sætter ord på børnenes handlinger og følelser samt bekræfter dem positivt. Inddragelse. I kan forvente, at vi ser børnene som kompetente, ligeværdige samarbejdspartnere, der skal ses, høres, anerkendes og have indflydelse på deres eget liv ud fra de forudsætninger, de har. Det gør børn robuste og livsduelige. Det betyder ikke, at det er børnene, der sidder for bordenden og sætter dagsordenen, men at vi inddrager børnene i et passende omfang dvs. efter barnets alder og udvikling. F.eks. ved at give barnet to valgmuligheder, så barnet følger sig inddraget. "Du ser træt ud. Vil du selv gå, eller vil du sidde i klapvognen?"

Ansvar. Det er vigtigt, at voksne er tydelige, tager ansvar og nedtoner de mange forklaringer. Det er belastende for børnene, hvis de skal bruge meget energi på at aflæse/tolke de voksne. Personalet forsøger at skabe tydelighed ved bl.a. at være autentisk og personlig - f.eks. "Jeg vil gerne have..." eller "Jeg vil ikke have..." frem for "Du skal ikke" eller "Det må man ikke..." eller spørgsmål, hvor svaret er givet på forhånd - f.eks. "Vil du med hjem fra skoven?". Derudover er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det, vi udtrykker med vores krop og det vi siger. Kort sagt er det denvoksne, der er ansvarlig for at skabe en god følelsesmæssig stemning. Engagement. Jeres børn skal møde engagerede voksne, som har fokus på det pædagogfaglige og på børnene frem fosnak hen over hovedet på børnene. I kan som forældre forvente, at der er en høj faglig stolthed blandt personalet

Krav og forventninger fra personalet til forældre Ferie. Børn har, lige som voksne, brug for ferie for at restituere og slappe af fra deres hverdag. Børn har imidlertid ingen ferielov, så derfor er det vigtigt, at forældrene tager ansvaret for, at børnene får mulighed for at holde en sammenhængende ferie for at komme helt ned i gear og mærke fordybelsen og nærværet. Ferie og frirum: Ferie er med til at give børnene fornyet energi og overskud til at trives og udvikle sig i hverdagen i relation til de andre børn og voksne. Ferie giver børnene ro og tryghed til at bearbejde alt det, som de har lært og vi hører ofte forældrene sige efter ferien, at deres børn har taget et kvantespring sprogligt, motorisk m.m. Ferie giver hjernen et velfortjent pusterum for hverdagens rutiner. Barnet har brug for "langsom tid" i familien. Det har stor betydning, at forældrene (i det omfang det er muligt) tilstræber at respektere institutionens lukkedage. Hvis personalet i institutionerne kan afspadsere/holde ferie i disse perioder, så kan de være fuldt tilstede i de øvrige perioder, når alle børnene er i institutionerne.

Årstidens lukkedage i Trøjborg dagtilbud Vinter: Dagene mellem jul og nytår Forår: De tre dage før påske, Grundlovsdag og dagen efter Kristi Himmelfartsdag. Sommer: Uge 29 og 30 Planlagte aktiviteter. Vi forventer, at forældrene orienterer sig om opslag(aktiviteter, ture ud af huset m.v.)og overholder tiden for disse. Legerelationer. Når jeres barn er parat til at have legekammerater med hjem, er det rigtig vigtigt, at I forældre er opmærksomme på, og selv tager initiativ til, at skabe legerelationer på kryds og tværs af alder og køn. Dèt at invitere andre end "bedstevennen" med hjem er med til at styrke fællesskabsfølelsen og skabe et mere rummeligt fællesskab, hvor der er plads til alle. Det er ikke kun i børneregi, at det har betydning, men også blandt forældrene,

som får et "voksennetværk", der kan udvikle sig til venskaber. Derudover har vi erfaring med, at forældre bliver beriget af at se deres børn lege med andre børn derhjemme, hvor de kan være nysgerrige observatører eller tage del i legen. Selvhjulpenhed. Forældrene skal sørge for at afstemme børnenes påklædning ift. vejret, børnenes bevægelsesfrihed og selvhjulpenhed, samt sørge for, at børnene har det tøj, de sko osv med, som de har brug for. Derudover skal forældrene lære børnene at lægge tøj/sko på plads i sine respektive rum, samt hjælpe til med at holde rummene overskuelige for børnene. Endelig kan I forældre bidrage til at skabe En kultur, hvor personalet sammen med jer sikrer sig, at børnene rydder op efter en leg/aktivitet, inden I forældre sammen med jeres børn forlader institutionen. Der er naturligvis forskel på, hvilke forventninger vi kan have til et barn på 1 år og et barn på 5 år. Derfor skal de krav, som forældre og personale stiller til børnene afstemmes det enkelte barn; dets alder og udvikling.

De praktiske forudsætninger for en god dag Det er krævende arbejde for et barn at være i institution. Ofte er de her flere timer end voksne er på deres arbejdsplads, ogde er hele dagen igennem igang med at lære nye færdigheder, samtidig med at de skal forholde sig til mange andre børn og voksne. Det kan være en god idé evt. at give jeres barn et lille pusterum engang imellem; det kan være en bedstemor, der henter tidligt, eller en fridag sammen med en onkel etc. Der er i nedenstående udarbejdet nogle hovedpunkter, som I forældre kan tage hensyn til, så det bliver lettere for jeres barn- at bruge energi på at eksperimentere og lære. Det gør det nemmere at indgå i fællesskabet, når man som barn: Er udhvilet og har gode søvnvaner. At man har spist morgenmad, så man er mæt, når man skal igang med at være sammen med de andre børn og voksne. At man har skiftetøj med, så man kan få sit eget tøj på ved uheld. Har tøj og sko med til al slags vejr. At man kommer til tiden, når der er aktiviteter. Det er ikke rart at være den, de andre altid venter på. At man er frisk og rask, så man kan deltage i aktiviteter og leg med de andre børn. At maden i madkassen er varieret og sundt efter barnets alder og behov.

Hvordan kan I som forældre hjælpe personalet i dagtilbuddet. Som pædagogisk personale er der mange børn, vi skal lære at kende, og i arbejdet med at skabe en tryg hverdag for jeres barn er der nogle praktiske ting, vi har brug for, I hjælper os med. Det gør det nemmere for personalet, når I: Skriver navn i tøj og fodtøj. Skriver navn på madkassen. Planlægger jeres ferie i god tid - gerne i overensstemmelse med instiutionens lukkedage, hvis dette er muligt - og informerer personalet. Afleverer feriesedler til tiden, så vi kan planlægge personalets arbejdstid. Husker at opdatere stamkort ved ændring af tlf.nr, arbejde, bopæl, vaccinationer m.m.

Trøjborg Dagtilbud består af: Skuden Skram Børnehuset Bavnehøj Trøjborg Børnehus Trøjborg Vuggestue Rudgården Børnehuset Trolle