HOLDNINGSKORT Her finder du holdningskort, som også bruges på stjerneløbet.
HOLDNINGSLEG FORMÅL: Eleverne skal tage s<lling <l sundhedsrelaterede udsagn, diskussioner og dilemmaer, samt forstå og anerkende, at andre kan have andre holdninger. Ved at flyae sig fysisk tvinges deltagerne <l at tage s<lling. REDSKABER: Kort med holdningsudsagn (Lavet af Danmarks Lungeforening). Kortene har en forside med udsagnet på og en bagside, hvor der står noget baggrundsinforma<on. Evt. to skilte med teksterne Enig og Uenig LOKATION: Find et areal, hvor der er plads <l, at man kan danne to separate grupper (flyt eventuelt borde ud <l siden). Legen kan også leges udenfor. UDFØRSEL: Legen kan udføres på forskellige måder. A: Alle deltagere s<ller sig op på række. Du lægger de to skilte i hver sin ende af området på en usynlig streg. Du læser nu det første holdningskort op. Her står eksempelvis Jeg mener, at man selv har ansvar for leve sundt. De deltagere, der er enige i udsagnet går hen <l skiltet, hvor der står Enig, mens de der er uenige, går <l skiltet med uenig. Deltagerne kan også s<lle sig et sted på stregen, som svarer <l hvor enige eller uenige, de er i udsagnet. Spørg nogle af eleverne, hvorfor de står, hvor de gør. Du læser nu det næste skilt fx Jeg synes, det er i orden at ryge cigare6er/e- cigare6er. Deltagerne indtager på ny en posi<on anængig af deres holdning. Denne version skaber overblik og opmærksomhed omkring de andre deltageres holdninger. B: Alle deltagerne s<ller sig vilkårligt på gulvet. Hver deltager får udleveret et holdningskort med et udsagn. De går nu rundt imellem hinanden og finder en anden deltager, som de læser udsagnet op for og forklarer, hvorfor de er enig eller uenig i udsagnet på deres kort. Dernæst er det den anden deltagers tur <l at læse fra sit kort og forklare, hvorfor hun er enig eller uenig. De sluaer af med at byae kort, og går videre for at finde en ny deltager tale med om udsagnet på det nye spørgsmål.
Man har selv ansvar for at leve sundt. I Danmark har vi et velfærdssystem, som skal sikre, at alle har mulighed for behandling, hvis de bliver syge. Det bliver betalt over vores skat. Fx har vi gra<s skoletandlæge, børnevacciner og uddannelse, som alt sammen er med <l at sikre vores sundhed og velbefindende. Vi kan på den måde spare staten (og os selv) mange penge, hvis vi bliver bedre <l at passe på os selv og lever sundt. Jeg syntes ikke rygning Gl fester er okay Passiv rygning er også skadeligt for dine lunger og din krop. Tobaksrøg indeholder over 4000 forskellige stoffer, hvoraf man ved, at mindst 40 af dem er kræufremkaldende. 80% af cigaretrøgen er usynlig og lugyri, og par<klerne i røgen lægger sig på overflader, på stoffer og i støv. Det er oue derfor, at man kan lugte, at der er blevet røget i fx en bil eller i et lokale.
Jeg syntes, at det er det samme at ryge e- cigareler og almindelige cigareler. E- cigareaer er nye på markedet. Man ved derfor ikke så meget om dem. Det er ligesom, at man før heller ikke kendte <l risiciene ved cigareaer. Man skal derfor forske i hvor farlige e- cigareaer er. Man har mistanke om, at det er skadeligt for lungerne at indhalere dampene fra e- cigareaen. Der er lavet et lovforslag om at forbyde salg af e- cigareaer <l børn og unge under 18 år. E- cigareaer indeholder det anængighedsskabende stof niko<n og er <lsat frugtsmag, så den ikke smager af tobak. Mange mener, at det er nemmere at ryge - ligesom med vandpibe. Jeg tror, at vandpiberygning er mindre skadeligt end almindelig rygning. Vandpibetobak indeholder de samme skadelige stoffer cigareaer. Vandet i vandpiben renser ikke røgen for skadelige stoffer. Tvær<mod a[øles røgen, så den nemmere indhaleres, og derfor kommer dybere ned i lungerne. Vandpibetobak er oue <lsat frugtsmag, så den ikke smager ubehageligt som tobak. Nogle mener derfor, at den er nemmere at ryge. Vandpiberygning giver også anledning <l spredning af smitsomme sygdomme, fordi rygerne oue deler det samme mundstykke.
Det er vigggt at have en god kondi Mo<on og god kondi<on er vig<gt for din sundhed både mentalt og fysisk. Når man har en sund krop, har man også større bevægelighed, og man lever længere. Man kan sige, at når man er sund og rask, har man mere frihed. Ved at have idræt i skolen, giver man de børn, som ikke har råd <l at spille i fodboldklubben eller gå <l ridning, en mulighed for at forbedre deres kondi. Det er en måde at skabe lighed i sundhed på. Lungerne er det vigggste organ i kroppen Man siger, at et menneske kan klare sig uden mad i tre uger, uden vand i tre dage, og uden ilt i tre minuaer. Normalt tænker vi ikke så meget over vores vejrtrækning, selvom vi bruger den hele <den, fordi den bliver reguleret af vores autonome nervesystem. ÅndedræAet er helt klart en af kroppens højst prioriterede funk<oner. Omvendt kan man sige, at uden hjertet kan ilten ikke pumpes rundt i kroppen, og uden hjernen ville vi ikke vide, hvornår vi skulle trække vejret. På den måde er kroppens organer anængige af hinanden.
Det er statens ansvar, at alle kan leve sundt I Danmark har vi et velfærdssystem, som skal sikre, at alle har mulighed for behandling, hvis vi bliver syge. Det bliver betalt over vores skat. Fx har vi gra<s skoletandlæge, børnevacciner og uddannelse, som alt sammen er med <l at sikre vores sundhed og velbefindende. Hvem har ellers ansvar overfor vores sundhed? Kan man fralægge sig selv ansvaret? Der er forskel på, hvorfor vi bliver syge. Samfundet skal prioritere behandlingen apængigt af årsagen Nogle sygdomme udvikler sig pga. af en given livss<l. Fx så kan manglende mo<on og fed mad føre <l hjertekarsygdomme eller diabetes og rygning kan føre <l KOL eller lungekræu. Andre sygdommer udvikler sig pga. af slid eller alderdom fx nedsat hørelse og Alzheimer. Hvordan kan man lave en prioritering af behandlinger?
Jeg synes, det er bedre at cykle frem for at tage bussen Når du vælger cyklen, frem for at blive kørt af dine forældre eller tage bussen, vælger du sam<dig at mo<onere og mindske CO2 udslippet. Du kommer både i bedre form og bidrager <l at mindske forureningen. Danmark er en af de største cykelna<oner i verden. Trods vores lille størrelse, har vi mange store cykelryaere. Der bliver derfor også satset stort på forbedring af forholdene for cyklister som fx bedre cykels<er og trafiksikkerhed. Jeg syntes, at skoleelever skal beskyles mod tobaksforurenet lur Engang var det normalt, at alle røg. Det var moderne- Skoleelever delte cigareaer med lærerne. Man kendte ikke alle de farlige stoffer i cigaretrøgen. Man vidste derfor ikke, hvilke konsekvenser rygning havde, og hvor farligt det i virkeligheden var. Det ved man i dag. EUer mange års forskning saae man Rygeloven 2007 i verden for at skabe røgfrie miljøer, som skulle forebygge de sygdomme og lidelser, der forårsages af rygning og passiv rygning. Loven blev revideret i 2012 <l i særlig grad at omfaae skoler og ungdomsins<tu<oner.
Børn skal selv bestemme om de vil have idræt i skolen Der er større fokus på bevægelse, fordi vores hverdag er blevet mere s<llesiddende. Med de digitale medier foregår arbejde, socialt samvær og leg oue foran en skærm. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man skal være ak<v 60 min. hver dag. Ved at have idræt i skolen, får de børn, som ikke har råd <l at spille i fodboldklubben eller gå <l ridning, en mulighed for at forbedre deres kondi. Det er en måde at skabe lighed i sundhed på. Det er vigggt for mig at undgå forurenet lur. Det tager jeg hensyn Gl i forhold Gl hvor jeg bor / går LuUforureningen er særlig krauig i byerne, hvor der er mange biler på lidt plads. Fak<sk er den gennemsnitlige storbyboers lunger påvirkede, selvom vedkommende aldrig har røget en cigaret. Det skyldes de par<kler, der kommer fra bl.a. bilforurening. Man ved også, at luuforurening kan forårsage astma, KOL og andre lungelidelser. Hvis man også ryger sam<dig, er der endnu højere risiko for at udvikle en lungesygdom som fx KOL og lungekræu.
Man kan godt være ikke- ryger og ryge Gl fester Hvis man ryger <l fester, så vil man forbinde rygning med socialt samvær, hygge, drikke øl og hvad der ellers hører <l en fest. Måske begynder man at ryge ouere, fordi man begynder at ryge, hver gang man mødes med sine venner eller man finder ud af, at man oue er afslappet, når man ryger, fordi det forbindes med noget hyggeligt og man kan derfor bruge det i stressede situa<oner. Er man ryger, hvis man ryger vandpibe? Vandpibetobak indeholder de samme skadelige stoffer cigareaer. Vandet i en vandpibe renser ikke røgen for de skadelige stoffer. Tvær<mod a[øles røgen, så den nemmere indhaleres, og derfor kommer dybere ned i lungerne. Derfor er det mindst lige så skadeligt at ryge vandpibe som cigareaer og man får både røg og skadelige stoffer ned i lungerne.
Man kan godt være sund, selvom man er syg. Sundhed og sygdom er ikke nødvendigvis det modsaae. Man kan godt føre en sund livss<l med sund kost, mo<on, søvn osv., men alligevel blive syg. Ifølge sundhedsstyrelsen er mental sundhed en <lstand af trivsel, hvor man udfolder sine evner, håndterer dagligdagens udfordringer og stress, samt indgår i sociale fællesskaber. Jeg synes, det er sejt at ryge Engang var det meget normalt, at alle røg. Det var moderne og unge skoleelever delte cigareaer med lærerne. Dengang kendte man ikke alle de farlige stoffer i cigaretrøgen. Men vidste derfor ikke, hvilke konsekvenser rygning havde, og hvor farligt det er. Der er sket en marken holdningsændring siden dengang, og det er i dag ulovligt at ryge på restauranter, skoler og hospitaler osv. Det er også markant færre unge, der begynder at ryge end <dligere.
Det er vigggt for mig at holde mig mental sund. Ifølge sundhedsstyrelsen er mental sundhed en <lstand af trivsel, hvor man udfolder sine evner, håndterer dagligdagens udfordringer og stress, samt indgår i sociale fællesskaber. Mental sundhed indebærer både at have det godt og at kunne klare dagligdags gøremål, som fx at købe ind, arbejde eller gå i skole. Mental sundhed er et posi<vt begreb, som er mere end fravær af psykisk sygdom. Det er centralt, at mental sundhed er en <lstand, der kan gå på tværs af sygdom. Det er muligt at have god mental sundhed, selvom man er syg. Jeg lægger mærke Gl, at jeg trækker vejret, når jeg er i en presset situagon. Når kroppen er i hvile trækker man gennemsnitligt vejret 12-16 gange. Lungerne arbejder støt og roligt så du får ilt <l kroppen, uden at du lægger mærke <l, at det sker. Men når man er i en presset situa<on ændrer ens vejrtrækning sig. Man trækker vejret hur<gere og oue mere overfladisk, da man bruger hjælpemusklerne i den øvre krop. Man får derfor ikke trukket vejret helt i bund og man har derfor brug for mere ilt.
Jeg syntes, at det skal være forbudt for forældre at ryge Forældre er oue rollemodeller for deres børn. Hvis de ryger foran deres børn, får deres børn måske større lyst <l at prøve. Sociologiske undersøgelser viser, at man oue følger de mønstre, man kender fra sin opvækst. Det kan være svært at bryde ud af vaner og kulturer fx hvis man kommer fra en rygerfamilie. Sam<dig er forældrene voksne og har taget et valg. Kan man som forældre ryge og samcdig forbyde sine børn at begynde at ryge? Jeg mener, at bøder kan være en god måde at få folk Gl passe bedre på deres helbred I England er det i dag blevet forbudt at ryge i sin bil, hvis man har børn med. Det er også noget, man diskuterer, om man skal indføre i Danmark. Vi taler også om, der skal indføres et bødesystem for folk, der glemmer at møde op <l deres auale hos lægen. Tror I, at folk tager et større ansvar for deres sundhed, hvis de skal betale bøder for ikke at leve op Cl en særlig standard?
Kan en virksomhed sælge ny form for tobak Gl det danske marked uden, at der er lavet undersøgelser om risici? Jeg synes, det skal være forbudt at drive vandpibe cafeer i Danmark Ifølge rygeloven 2006 må der ikke ryges på serveringssteder med mindre der ikke serveres mad og de er under 40 m 2. Undersøgelser omkring vandpiberygning viser, at det er mindst lige så skadeligt som almindelig cigaretrygning