Afsluttende bemærkning: Udviklingsplanen håber vi kan være medvirkende til, at vi får implementeret vores fokusområde fra diverse huse. Samtidig kan planen være et redskab til at sikre at gryden holdes i kog, således vi bliver ved at arbejde med både vores DAP (Den attraktive arbejdsplads) og vore pædagogiske metoder. Vi tror Kristianslyst med udviklingsplanerne er godt og sikkert på vej ind i forandringsprocessen til glæde for ALLE. Udviklingsplan Kristianslyst 2010-2014 NYE TILTAG PÅ KRISTIANSLYST. Vi har fugle i Oasen, Eng og Park. LA Vor DY e Bøg s hund 2. s p al.. å.. og kaniner ved Solkrogen i Parken. 11 Ud vik li ng...
Personalet s samarbejde på Kristianslyst Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af Kristianslyst 2 Mål for personalets trivsel... 2 Mål for borgerens pleje og omsorg... 3 Boligkapacitet 4 Ændring af pladser 4 Køkken 4 Hjemmeplejen 4 Sygefraværsstatistik 5 Personale sammensætning 6 Ressourcer 6 Udvikling 7 Kvalitet i plejen 8 Måltider på Kristianslyst 9 Personalets samarbejde på Kristianslyst 10 Afsluttende bemærkning 11 Nye tiltag... 11 Frigør handlinger: Vi vil skabe rammerne til samvær i fællesrummene i husene. Personalet holder pause i husene sammen med beboerne. Glidende pauser mellem 8.30 og ca. 10, så det bliver forskelligt hvem vi holder pause sammen med. Ledelse/køkken/pedeller mv. holder pause i husene og der skiftes mellem husene. Personale fast i fællesrum, der så giver mulighed for Buffé. Fastslå: Vi vil skabe rammerne i fællesrummene i de enkelte huse, således der bliver mulighed for hygge og samvær for både personalet og beboere. Vi vil arbejde for at vores små kliker i pauser opløses, og erstattes af noget bedre. Vi vil øge arbejdsglæden hos personalet. FOKUS: Hvad kan vi gøre for at styrke samarbejdet på tværs af teams? Sætte alle potentialer i spil og øge arbejdsglæden og fagligheden. Forstå fortiden: Vi holder pause i små kliker. Vi er trygge og glade for vores måde at afvikle pause på. Vi har vores egne små kulturer og roller. Vi holder ikke pause med beboerne. Vi har ikke mulighed for at få øjnene op for hinanden, og hjælpe hinanden med at løse de udfordringer som måtte være. Mange kender ikke hinanden og de enkeltes ressourcer. Forestil fremtiden: Vi drømme rom at holde pause med forskellige personer. Lære andre kollegaer at kende. Drøfte relevante ting med feks. Oasen eller køkkenet. Anvende beboernes viden om dagens udfordringer. Lære beboerne at kende på en anderledes god måde. Trække på hinandens potentialer. Vi vil gerne hygge sammen med beboerne over en kop kaffe. Skabe rammerne til, at der er personale til at støtte/hygge med beboerne i fællesrummene i husene. 10
Måltider på Kristianslyst 1. Indsatsområde. Hvordan gøres måltiderne mere hjemlige med deltagelse af den enkelte beboer? Hvordan skabes rammerne til social kontakt og oplevelser? 2. Delopgaver. Udarbejde vores egen kostpolitik for Kristianslyst. Implementere vores pædagogiske metoder og praksisteorier. Styrke samarbejdet mellem Køkken, Oasen og Plejen. Inddrage beboerne som aktører. Præsentation af Kristianslyst: Kristianslyst er et dejligt ældrecenter som for tiden har mange udviklingsprocesser i gang. Der er mange spændende og udfordrende opgaver i dagligdagen, personalet er engagerede, faglige dygtige og arbejder meget ud fra vores fælles værdigrundlag, således det bliver levende og kan mærkes i hverdagen. 3.A. Kortsigtede resultater. Beboerne oplever andre og nye ting i hverdagen. Der bliver arbejdet med personalets opgaver i forbindelse med, at vi fremadrettet ikke har madservice. Beboernes appetit øges. 3.B. Langsigtede resultater. Styrkelse af egenomsorg hos beboeren. Øget livskvalitet hos den enkelte. Hverdagslivet blomstre. Bedre ernæringstilstand hos beboerne. Større arbejdsglæde og samarbejde hos personalet. 4. Evt. forhindringer. Svært at ændre vante rutiner og tanker. Beboerne ønsker ikke at være aktive og vil gerne blive ved det som de plejer. Vi støtter ikke hinanden nok i de nye tiltag. 5. Planlagte opgaver. Udarbejde kostpolitik for Kristianslyst. Lave et spørgeskema til beboerne, hvor de kan tilkendegive hvornår de ønsker at indtage den varme mad. Middag eller aften. Gøre cafeteriet mere hyggeligt. Starte med fadservering i cafeteriet og i husene. Lave små kurve til bordene, hvor der kan ligge ting i som kan inspirere til samtale emner. Beboerne kan hjælpe med at dække bord og tage af bordet. I husene laves buffet til morgenmad og aftensmad. Køkkenpersonalet kan lave nogle mindre opgaver i de enkelte huse, f.eks. Bage, lave øllebrød, stege en frikadelle. Beboerne kan være med til arbejdet. Forsøge at ændre arbejdsgangene, således det bliver muligt for personale i fællesrummet ved måltiderne. Skabe hygge i husene ved måltiderne for de svageste beboere. Samtale med beboerne i det daglige omkring ønsker i forhold til menuer. Evt. lave planerne sammen med nogle beboere. På sigt skabe rammerne i de enkelte huse, ved ønske om nye køkkener. Ved fødselsdage skal fødselaren bestemme menuen. 9 2
Kvalitet i plejen. 1. Indsatsområde. Hvordan sikre vi den faglige kvalitet i plejen og udvikler på vores praksis, således beboerne oplever livskvalitet. 2. Delopgaver. Udarbejde handleplan i forhold til dokumentation. Implementere vores fagprofiler. Implementere vores pædagogiske metoder og praksisteorier. Måling af livskvalitet og trivsel hos beboerne. Styrke samarbejdet med pårørende. 3.A. Kortsigtede resultater. 3.B. Langsigtede resultater. Pårørende involvere sig i samarbejdet med personalet. Overskuelighed - opfyldelse af sundhedslovgivning. Klarhed over de forskellige kompetencer som er i de enkelte teams. At personalet og beboer har oplevelser sammen. Beboerne oplever en højere grad af indflydelse og inddragen i egen hverdag. Forståelse af færdigheder og ressourcer. Viden om beboernes livskvalitet og trivsel. Styrkelse af egen omsorg hos beboerne. Hverdagslivet blomstre. Øget livskvalitet hos den enkelte. Ændret relationer og roller. Pårørende bliver i højere grad aktive medspillere. Sundhedsloven og diverse regler og paragraffer efterleves. 4. Evt. forhindringer. Beboer eventuelt skeptiske Personalet ser begrænsninger Ledelsen følger ikke nok op på de nye tiltag. 3 5. Planlagte opgaver. Lave handleplan ud fra tilsynsrapporten i forhold til dokumentation. Inde sygeplejersker gennemgå CSC journalerne på alle beboere så de er opdateret. Derfor nødvendig at ude sygeplejersker hjælper inde. Fremadrettet opdateres alle journaler mindst x 1 årligt evt. x 2. Fagprofilerne tages med i vores daglige faglige drøftelser, samt med på teammøderne, hvor der måske kan være tvivl om hvilken faggruppe opgaven bedst ligger hos i forhold til kompetencer. Afholde teammøder, hvor den enkelte beboer situation tages op ud fra den pædagogiske praksisteori. Hvad er nærmeste udviklingszone? Hvad kan vi gøre endnu bedre? Hvad kan vi udvikle på? Er dokumentationen ok? m.m. Udføre livskvalitets og trivselsundersøgelse hos hver enkelt beboer x 1 årligt. Afholde forventningssamtale BB og pårørende. Tilbyde samtale x 1 årligt med BB og pårørende. Invitere beboere og pårørende til en informationsmøde omkring pædagogiske tiltag. Beboere med i daglige gøremål, så som dække bord, tømme opvaskemaskine mv. Fortælle den gode historie. Arbejde med plejen hos den enkelte i nærmeste udviklingszone. Fokus på ressourcer og små daglige ting. Lave status på nuværende egenomsorg og evaluere efter nye iværksatte pædagogiske tiltag. Laves på vurderings ark. 8
Udvikling: Kristianslyst er med i et projekt, der hedder den attraktive arbejdsplads. Projektet løber helt hen til efteråret 2011. Her arbejdes der med den anerkendende tilgang og samarbejde. Endvidere arbejdes der hen imod at gå fra gruppe til teams, og ledelsen arbejde med en coachende tilgang. Desuden har hele huset haft kurset pædagogiske metoder i ældreplejen. Her arbejdes der med at se hvilke ting borgere kan, og hvad borgere med støtte kan hjælpes til selv at kunne. Modsat den klassiske model - hvad skal borgere have hjælp til? Det betyder ikke, at beboerne ikke skal have hjælp, men ved at flyttet fokus, og se på nærmeste udviklingszone, gør det en forskel i det daglige arbejde. Vores indsats områder fra 2010-2014 beskæftiger sig hovedsaglig med at få implementeret vores kurser. Vi har brugt medarbejdernes produkter fra kurserne og beskrevet dem. Vi håber på denne måde at kunne knytte trådende sammen og sikre en succesfuld implementering. Boligkapacitet: Almene pladser: 50 Aflastningspladser: 2 Aflastningspladser demens: 2 Skærmede pladser: 8 Ældreboliger Oscar Andersens vej: 30 Ændring af pladser: I 2010 er det besluttet at 2. sal i Bøgehuset skal ændres fra at have alm. Somatiske pladser, til at have skærmede pladser. Der blev startet 1. februar med 3 pladser til demente borgere, og pr. september er der nedlagt 12 somatiske pladser, og startet 8 faste skærmede pladser og 2 aflastningspladser for demente borgere. Det har været en proces med masser af muligheder og udfordringer. Personalet har længe ønsket at beskæftige sig med specialet, og har været engagerede og positive lige fra starten. Dette er årsagen til ændringer er lykkes på en rigtig fin måde. Køkken: Laver mad til vores egne beboere, desuden kommer der ca. 7 borgere dagligt i cafeteriet og køber den varme mad. Kosten er alsidig, ernæringsrigtig, og med en høj kvalitet i smag, udseende og variation. Beboerne kan vælge om de vil spise i egen bolig, husenes fællesareal eller i cafeen. I køkkenet er der ansat 6 kost og ernæringsassistenter. Hjemmeplejen: Kristianslyst har indtil 31. december 2010 tilknyttet en udegruppe. Der er 8-9 ruter dagligt i hverdagene til sosu-personalet, og der er 2-3 sygeplejersker på arbejde i hverdagen. 7 4
Fravær i % Sygefraværsstatistik på Kristianslyst 2004 - sep. 2010 Personale sammensætning 7 6 5 Kosternæringsassistenter Husassistenter Sygeplejersker HK adm. Tekniskservice Ufaglærte Flex Hj. Hjælper 4 3 SSA 2 1 SSH 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 ÅR Sygeplejersker HK adm. Tekniskservice Ufaglærte Flex Hj. Hjælper SSH SSA Husassistenter Kosternæringsassistenter År Sygefravær i % 2004 4,2 2005 2,5 2006 1,92 2007 4,73 2008 5,75 2009 3,69 September 2010 4,23 I forhold til Thisted Kommunes sygepolitik afholdes omsorgssamtaler for den enkelte medarbejder. På det generelle plan opleves sygefraværet som noget fravær der er svært at gøre noget ved, da det handler meget om langtidssyge og korte indlæggelser. Ressourcer: År 2008 År 2009 År 2010 jan-aug År 2010 september og pladser. 1.133 pr. uge til 60 alm. pladser 1.115 pr. uge til 60 alm. pladser 1.115 pr. uge til 60 alm. pladser 1.402 pr. uge til 10 skærmede pladser 50 alm. somatiske 5 6