- Fagnotat Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Godkendt dato 25.september.2013 Godkendt af Charlotte Møller Senest revideret dato Senest revideret af 24. september 2013 Ole Sørensen/Ali Ihadiyan Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-205-6
Indhold Side 1 Forord 4 2 Indledning 5 2.1 Generelt 5 2.2 Beskrivelse af projektet 5 2.2.1 Anlægsfase og driftsfase 7 2.3 Baggrund 7 2.3.1 Timemodellen 8 3 Ikke-teknisk resumé 10 4 Metode 11 5 Omfang 12 5.1 Afgrænsning af trafikken 12 6 Eksisterende forhold 13 6.1 Vejtrafikken 13 6.2 Togtrafikken 15 7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen-midlertidige påvirkninger 17 7.1 Arbejdsområder 18 7.2 Stadieplan og byggepladskørsel 24 7.3 Stadieplan og togtrafik 27 8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i Driftsfasen permanente påvirkninger 28 8.1 Vejtrafik 28 8.2 Togtrafik 28 9 0-alternativet 30 10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 31 11 Referencer 32 12 Bilag 33 Bilag 1 34 3
1 Forord Dette fagnotat omhandler de trafikale forhold i forbindelse med Hastighedsopgradering gennem Ringsted, hvor der skal omlægges spor og etableres en jernbanebro vest for Ringsted Station. Projektet styrker jernbanenettet og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t gennem Ringsted for gennemkørende tog mellem Den nye bane København-Ringsted og Vestbanen til Odense. Fagnotatet er udarbejdet på baggrund af programfaserapport fra 2012 /1/ (se s. 32). Fagnotatet udgør sammen med en række øvrige fagnotater udgangspunktet for projektets høringsudgave af miljøredegørelsen. Nyanlæg og udbygning af jernbaner er omfattet af planlovens regler om udarbejdelse af en VVM-redegørelse (VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet). Jernbaneprojekter, der i detaljer vedtages ved en anlægslov, er imidlertid ikke omfattet af planlovens regler om VVM, men dokumentation og inddragelse af offentligheden skal være på samme niveau. Banedanmark gennemfører på denne baggrund en VVM-lignende proces i forbindelse med projektet om Hastighedsopgradering gennem Ringsted og udarbejder en miljøredegørelse. Miljøredegørelsen beskriver projektet og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø. Forord 4
2 Indledning 2.1 Generelt Dette fagnotat beskriver de vej- og banetrafikale forhold i forbindelse med Hastighedsopgradering gennem Ringsted, hvorved gennemkørende passagertog mellem Den nye bane København-Ringsted og Vestbanen til Odense kan køre uhindret igennem stationen med 200 km/t. Fagnotatet gennemgår de berørte veje for området og vurderer i hvilket omfang hastighedsopgraderingen påvirker vejtrafikken og omgivelserne i området. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet miljøredegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der iværksættes i forbindelse med projektet. 2.2 Beskrivelse af projektet Hastighedsopgradering gennem Ringsted begynder ved Østre Ringvej i Ringsted ved km 61+500, hvor Den nye bane København-Ringsted slutter. Projektet strækker sig til efter Sorøvej i km 65+800 langs banen Ringsted- Odense (Vestbanen) og km 66+400 langs banen mod Femern (Sydbanen). Relevante forhold registreres inden for en 200 meter bred undersøgelseskorridor (se bilag 1). Hastighedsopgraderingen vurderes i forhold til 0-alternativet som er den løsning, som implementeres med Den nye bane København-Ringsted, hvor der anlægges nye spor syd for den eksisterende bane mellem Østre Ringvej og Ringsted Station, og hvor hastigheden ikke øges, se afsnit 9. Den eksisterende bane mod Odense vil blive erstattet af et spor på den eksisterende banedæmning (orange linje) (se figur 1) og en jernbanebro (en flyover) med to spor (lilla linje) i retning mod Odense. De to linjeføringer mod Odense vil blive flettet sammen øst for broen over Sorøvej. Indledning 5
Figur 1 Her vises den del af projektstrækningen, hvor jernbanebroen (sorte streger) etableres mellem Ringsted Å og Skellerødvej. Banen mellem Odense og Ringsted er Vestbanen og Sydbanen er i retning mod Femern. Den eksisterende bane mod Femern vil blive erstattet af to spor og et udtræksspor i eksisterende niveau fra sydenden af stationen (gul linje), samt to spor under jernbanebroen (rød linje) fra nordsiden af stationen. Sporene mod Femern bliver flettet sammen til to spor. De nye spor og den nye jernbanebro på baneterrænet vil blive placeret mellem Ringsted Å og Skellerødvej. Da der kommer flere spor ved siden af hinanden over Ringsted Å, skal der ske en udvidelse på begge sider af dæmningen. De to broer der krydser Skellerødvej skal ligeledes udvides. Der projekteres med en levetid for broerne på 120 år. Hastighedsopgraderingen gennem Ringsted betyder at gennemkørende passagertog mellem København og Odense kan køre uhindret igennem stationen med 200 km/t. Dette medfører at perron 4 og 5 på Ringsted Station skal opgraderes, så afstandskrav til sikkerhedszoner ved 200 km/t opfyldes. Tog til og fra Femern via Sydbanen vil stadig køre med op til 120 km/t gennem stationen. Køreledningsanlægget skal endvidere opgraderes så der kan køres 200 km/t, hvilket betyder at der foretages sporsænkninger under broerne ved Rønnedevej, Næstvedvej øst for Ringsted Station og Sorøvej vest for Ringsted Station. For broen over Næstvedvej er der et alternativ, hvor broen i stedet kan hæves og for Sorøvej er en ny bro et alternativ. Indledning 6
2.2.1 Anlægsfase og driftsfase Anlægsaktiviteter for Hastighedsopgradering gennem Ringsted forventes påbegyndt i midten af 2015 og afsluttet i 2017, således at anlægget er klar til brug i 2018 samtidig med at Den nye bane København-Ringsted åbner. Anlægsarbejdet ved omlægning af spor udføres i stadier som er tilpasset, så det skaber mindst mulige gener for togtrafikken. Stadierne i anlægsfasen er beskrevet herunder. Eksproprierede arealer overtages af Banedanmark i 2015. Geotekniske undersøgelser og arkæologiske undersøgelser vil blive igangsat før ekspropriation efter aftaler med lodsejere. I stadie 1 i 2015-2016 foretages sporarbejde øst for Ringsted Station. I stadie 2 i 2015-2016 foretages sporarbejde og byggeri på broer. Broen hvor Vestbanen føres over Skellerødvej udvides, og broen over Ringsted Å udvides mod nord. Der foretages endvidere sporarbejde mellem Ringsted Station og Sorøvej, hvor der også foretages anlægsarbejder ved Sorøvej. I stadie 3 2015-2017 foretages perronudvidelser og der gennemføres sporarbejde ved Ringsted Station fra Rønnedevej mod øst til efter Skellerødvej mod vest samt langs Sydbanen. Broen over Ringsted Å udvides mod syd. I stadie 4 i 2017 bygges den nye jernbanebro vest for Ringsted (Flyover) og nye spor anlægges mellem Ringsted Station og Skellerødvej. I stadie 5 i 2017 udføres sporarbejde mellem Ringsted Station og Skellerødvej, herunder nye spor på jernbanebroen. Der udføres også sporarbejde ved Rønnedevej øst for Ringsted Station. Broen hvor Sydbanen føres over Skellerødvej udvides. Driftsfasen begynder i 2018, som en del af Den nye bane København- Ringsted, hvor der kører tog på den nye jernbanebro. I årene 2018-2021 kører alle godstog stadig mod Odense, hvorved der ikke kan forventes fuld effekt af hastighedsopgraderingen. I 2021 åbner den faste Femern-forbindelse. Dette medfører, at et ud af op til to godstog i timen kan føres langs Sydbanen over Femern. Det medfører en udtynding af godstog på Vestbanen til Odense, hvorved man kan forvente at få fuld effekt af Hastighedsopgraderingen gennem Ringsted. I 2028 åbner et dobbeltspor i Nordtyskland. Dette medfører, at al international godstrafik fra Sverige og Sjælland kører mod Femern ad Sydbanen. Kun indenlandsk godstrafik kører ad Vestbanen mod Odense. Indledning 7
2.3 Baggrund Med anlægsloven fra maj 2010 /2/ for Den nye bane København-Ringsted blev der vedtaget en løsning, kaldet Easy Ringsted, hvor den nye bane blev tilsluttet det eksisterende spornet uden broer og hastighedsopgraderinger. Dette ville muliggøre den hidtidige trafikale ambition om at køre med op til 11 persontog og to godstog pr. retning og time mellem København og Ringsted. Siden vedtagelsen af anlægsloven for Den nye bane København-Ringsted i maj 2010 er den kapacitetsmæssige ambition for fremtidens jernbanetrafik øget, og politisk er der desuden ambitioner om at realisere Timemodellen, hvor køretiden mellem København og Odense reduceres til en time. Easy Ringsted vil derfor ikke længere være tilstrækkelig til at løse de kapacitets- og rejsetidsmæssige udfordringer. Med den politiske aftale: En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. fra den 21. marts 2013 er det besluttet at bygge en ny udfletning vest for Ringsted Station herunder en ny jernbanebro. Jernbanebroen skal føre sporene i retning mod Odense over sporene i retning mod Femern. De politiske partier bag aftalen er enige om at afsætte 346 mio. kr. til projektet, som finansieres fra Infrastrukturfonden. Ved at igangsætte projektet nu og koordinere det med etableringen af Den nye bane København- Ringsted kan der desuden opnås en samlet besparelse på ca. 90 mio. kr. Projektet styrker jernbanen og gør det muligt at hæve hastigheden til 200 km/t gennem Ringsted for gennemkørende tog fra Den nye bane København- Ringsted mod Odense, hvorved rejsetiden reduceres med ca. et minut. Udfletningen reducerer trafikale konflikter for tog der kører ud fra Ringsted Station mod henholdsvis Næstved og Odense, derved vil regulariteten også blive forbedret i forhold til den oprindelige løsning. Dette medvirker til at realisere den første etape af Timemodellen mellem København og Odense, hvor køretiden skal reduceres til 1 time. I forbindelse med den politiske aftale blev det beregnet at projektet har en samfundsøkonomisk positiv forrentning (5,5 % intern rente), allerede med dagens hastighedsprofil på strækningen mellem Ringsted og Odense. Resultatet bliver endnu bedre, når Timemodellens første etape realiseres (5,9 % intern rente). 2.3.1 Timemodellen Timemodellen er en vision for det fremtidige danske jernbanenet. Modellen indebærer, at rejsetiden mellem Danmarks største byer reduceres, så der vil være en times rejsetid mellem henholdsvis København-Odense, Odense- Aarhus og Aarhus-Aalborg. En rejsetid på en time vil gøre det muligt, at togenes afgangstider i de fire største byer er på faste minuttal. Timemodellen er en del af den politiske aftale fra 2009 om en grøn transportpolitik /3/. Den 1. marts 2013 præsenterede regeringen et oplæg om Togfonden DK. Den 17. Indledning 8
september 2013 blev der indgået en politisk aftale om finansieringen af Togfonden DK. Indledning 9
3 Ikke-teknisk resumé Nærværende notat behandler trafikforholdene for vej- og togtrafik. Forholdene for den eksisterede vejtrafik i anlægsperioden og i driftsfasen er vurderet. I notatet ses der på, hvilken betydning arbejdstransporterne og anlægsarbejdet i forbindelse med banekonstruktionerne har på de nuværende og fremtidige trafikforhold. Der er for vejtrafikken foretaget en gennemgang af de enkelte arbejdsområder og adgangsveje. Der undersøges for om der opstår trafikale gener i anlægsperioden, hvor materieltransporterne benytter det lokale vejnet. Hastighedsopgradering gennem Ringsted får ingen varige konsekvenser for vejtrafik. Togtrafikken er beskrevet ud fra det trafikale grundlag for strækningen både i anlægs- og driftsfasen. Der vil være enkelte ændringer til togdriften i anlægsfasen, hvor sporarbejdet er tilrettelagt så gener for togtrafikken minimeres mest muligt. I driftsfasen vil Hastighedsopgradering gennem Ringsted betyde en forbedret regularitet og øget kapacitet. Ikke-teknisk resumé 10
4 Metode Der er foretaget en faglig vurdering af konsekvenserne for trafikken på banen og de tilstødende veje i forbindelse med Hastighedsopgradering gennem Ringsted. Herunder er der foretaget en vurdering af arbejdspladstrafikken til og fra de enkelte arbejdssteder på bagrund af antagelser om, for hvordan materieltransporterne vil benytte det tilstødende vejnet. Der er i den forbindelse udpeget et influensvejnet, hvor det vurderes, hvilke gener transporterne vil have på den eksisterende vejtrafik og på vejens omgivelser. Metode 11
5 Omfang 5.1 Afgrænsning af trafikken Skellerødvej Figur 2. Influensvejnettet i anlægsfasen (blå linje). På oversigtskortet er de berørte veje vist, som forventes benyttet af materieltransporterne i anlægsperioden. Det er hovedsageligt de tilstødende veje til arbejdsområderne, der vil blive belastet. I forlængelse heraf er der fastlagt et influensvejnet, hvor udvalgte veje undersøges for, om transporterne vil være til gene for den øvrige vejtrafik i byggeperioden. De udpegede influensveje er følgende: Østre Ringvej Dyssegårdsvej Rønnedevej Næstvedvej Jernbanevej Vestervej Sorøvej Korsevænget Skellerødvej Ud fra overstående vurderes hver enkelt vej for de trafikale gener, der vil være i forbindelse med anlægs- og driftsperioden. Omfang 12
6 Eksisterende forhold 6.1 Vejtrafikken Østre Ringvej Vejen er en 2-sporet trafikvej, som forbinder Næstved med Vestmotorvejen. En stor del af trafikken er pendlerkørsel fra mandag til fredag imellem arbejde og hjem. Større materialetransporter benytter vejen dagligt, og den forholdsvis begrænsede trafikstigning som følge af anlægs- og byggearbejderne forventes ikke at medføre nævneværdige gene for den øvrige trafik og for vejens omgivelser. En skillerabat adskiller vejen og de to enkeltrettede cykelstier på både østog vestsiden. Der foreligger ingen trafiktællinger for vejen, men det antages, at en del af trafikken til og fra Næstvedvej kører på Østre Ringvej. Dyssegårdsvej Dyssegårdsvej er en 2-sporet industrivej, hvor der ingen trafiktællinger foreligger. Det antages at vejtrafikken er lav, idet der kun er få virksomheder, som er tilsluttet vejen. Det vurderes, at større materieltransporter kan benytte vejen, uden at være til gene for den øvrige trafik og vejens omgivelser. Rønnedevej Vejen er en 2-sporet fordelingsvej, hvor området nordøst for vejen er et erhvervsområde, mens der sydvest for vejen ligger etageboliger. Der forligger ingen trafiktællinger, og det vurderes at trafikken i dag omfatter en del erhvervstrafik både til virksomhederne nordøst for vejen og til og fra erhvervsområdet syd for banen. Det vurderes, at større materieltransporter kan benytte vejen, uden at være til væsentlig gene for den øvrige trafik og vejens omgivelser. Næstvedvej Vejen er en 2-sporet trafikvej. Den fungerer som hovedforbindelse mellem Ringsted og Næstved. En stor del af trafikken er pendlerkørsel fra mandag til fredag imellem arbejde og hjem. Større materialetransporter benytter vejen dagligt, og den forholdsvis begrænsede trafikstigning som følge af anlægs- og byggearbejderne forventes ikke at medføre nævneværdige gener for den øvrige trafik og for vejens omgivelser. En skillerabat adskiller vejen og de to enkeltrettede cykelstier på både øst- og vestsiden. Den registrerede ÅDT er 6.400 biler kørende mod nord og 7.263 biler kørende mod syd (målt fra torsdag kl. 14:00 d. 21/10 2010 til torsdag d. 28/10 2010 kl. 14:00) /4/. Eksisterende forhold 13
Sorøvej Sorøvej er en 2+1-sporet trafikvej, som forbinder Sorø og Ringsted. Større materialetransporter benytter vejen dagligt, og den forholdsvis begrænsede trafikstigning som følge af anlægs- og byggearbejderne forventes ikke at medføre nævneværdige gener for den øvrige trafik og for vejens omgivelser. Større materialetransporter benytter vejen dagligt, uden at være til gene for den øvrige trafik. En skillerabat adskiller på en stor del af vejen de enkeltrettede cykelstier på både øst- og vestsiden. ÅDT på vejen er registret til henholdsvis 2.808 biler kørende mod Øst og 3.102 biler kørende mod Vest (målt fra torsdag kl. 00:00 d. 29/09-2011 til onsdag d. 07/10-2010 kl. 00:00) /4/. Vestervej/Jernbanevej Vejen er en 2-sporet fordelingsvej med overvejende erhverv langs vejens sydvestside og overvejende etageboliger langs vejens nordøstside. På vejen ligger Ringsted Station med tilhørende parkeringsplads. Endvidere er Dagmarskolen placeret i tilknytning til vejen. Det vurderes, at større materieltransporter kan benytte vejen, uden at være til væsentlig gene for den øvrige trafik og vejens omgivelser. Årsdøgnstrafikken på vejen er registret til henholdsvis 5.348 biler kørende mod Øst og 5.840 biler kørende mod Vest (målt torsdag d. 11/08-2011 fra kl. 06:00-18:00, bolig-arbejde) /4/. Korsevænget Korsevænget er en lokalvej placeret i et tætbebygget parcelhusområde med en forholdsvis lav trafikbelastning, som antages primært at betjene beboelsesområdet. Vejen er tilsluttet vejene Sorøvej og Vestervej. Det vurderes, at større materieltransporter ikke vil give anledning til trafikafviklingsmæssige problemer på vejen, men vil medføre visse gener for beboerne, herunder fodgængere og cyklister, som færdes på vejen, i form af forringet tryghed, støjgener og øget barrierevirkning. Eksisterende forhold 14
Trafiktællingen (se figur 3) for vejen er foretaget fra fredag 27/8-2010 kl. 10:00 til fredag 3/9-2010 kl. 10:00 /4/. Figur 3. ÅDT over Korsevænget /4/. Skellerødvej Vejen en 2-sporet vej i åbent land, som forbinder Skellerød med Sorøvej. Vejen antages at have en lille trafikbelastning. Det vurderes, at større materieltransporter kan benytte vejen, uden at være til gene for den øvrige trafik og vejens omgivelser. 6.2 Togtrafikken Dagens situation Hastigheden gennem Ringsted Station er i dag begrænset til maksimalt 120 km/t. Godstog (kører normalt 100 km/t) såvel som nationale og visse internationale tog kører via Storebælt. Der kører med meget få undtagelser kun persontog på Sydbanen heriblandt de internationale dagtog til Hamburg. Vestgående: Tog (både person og godstog) kører af det nordlige/midterste spor på eksisterende bane fra Roskilde til spor 1 på stationen og videre via nordligt spor mod Storebælt. Sydgående: Persontog kører af det midterste spor på eksisterende bane til spor 3 på stationen og videre til det vestlige spor på Sydbanen mod Næstved. Østgående: Tog (både person og godstog) kører af det sydlige spor på eksisterende bane til spor 2 på stationen, og videre til det sydlige spor på eksisterende bane mod Roskilde. Eksisterende forhold 15
Nordgående: Persontog kører af det østlige spor på Sydbanen til spor 4 på stationen, og videre til det sydlige spor på eksisterende bane mod Roskilde. 0-alternativet 0-alternaternativet medfører en lidt anderledes anvendelse af sporene på Ringsted Station. Desuden adskiller 0-alternativet sig fra dagens situation som beskrevet herunder: Østgående: Tog (både person og godstog) kører af det sydlige spor på eksisterende bane fra Storebælt og Sydbanen til spor 5 på stationen og videre til det sydlige spor på den nye bane mod Køge (nyanlæg). Der er hastighedsbegrænsning på 120 km/t på gennem stationen. Vest- og sydgående: Tog fra den nye bane kører ad det eksisterende sydligste hovedspor gennem spor 2 mod Storebælt eller spor 4 mod Sydbanen. Sporene i Ringsted Stations vestende parallelforskydes i 0-alternativet. Eksisterende forhold 16
7 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen-midlertidige påvirkninger På strækningen mellem Østre Ringvej og Ringsted Station anlægges to nye spor i forbindelse med projektet Den nye bane København-Ringsted. På strækningen Østre Ringvej og vest for Ringsted Station (fra km 61+500 ved Østre Ringvej og frem til km 65+800 for Vestbanen, og km 66+400 for Sydbanen) er følgende anlægsarbejderne i korte træk: Udvidelse af banen med nye spor Udvidelse af broen over Ringsted Å Udvidelse af to broer over Skellerødvej Ny jernbanebro (flyover) vest for Ringsted Station Spor 4 og 5 på Ringsted Station omlægges, så der kan køres 200 km/t Perronen mellem spor 4 og 5 gøres bredere og længere så sikkerhedsforholdene tilpasses hastighedsopgraderingen Perronerne ved spor 1,2 og 3 forlænges, hvis nødvendigt Der foretages sporarbejde på og omkring Ringsted Station Sporene under broerne ved Næstvedvej, Rønnedevej og eventuelt Sorøvej sænkes Kørestrømsanlægget opgraderes og udskiftes, således at det tilpasses nyt sporlayout og den højere hastighed sporene mellem København og Odense Ombygget sikringanlæg således at det tilpasses nyt sporlayout og den højere hastighed sporene mellem København og Odense Jord- og afvandingsarbejder udføres ved nye spor Der er to alternativer, såfremt sporsænkning ikke er mulig. For Næstvedvej er alternativet, at broen hæves og for Sorøvej er en ny bro et alternativ for at opnå den nødvendige frihøjde. Alternativet, ny bro for Sorøvej er ikke vurderet i forhold til trafik. Omlægning af spor og kørestrømsanlæg mv. forventes primært udført fra banen. Der er ikke afsat arbejdspladser til sporarbejder. Der er afsat flere arbejdspladser til materialeoplag. Sporarbejde vil blive udført i weekender og om natten for at genere togtrafikken mindst muligt. Tilførsel af skinner og sveller til de banetekniske arbejder, forventes at ske ved hjælp af sporkørende materiel. I forbindelse med udførelse af konstruktions- og øvrige anlægsarbejder ud over sporarbejderne forventes kørsel af materialer til og fra arbejdspladserne at ske via vejnettet. Omfanget af kørsel til og fra arbejdspladserne er baseret på et foreløbigt skøn. Der foretages ingen permanente vejomlægninger. I nærværende afsnit beskrives arbejdsområderne nærmere, og det vurderes hvilken trafikal betydning, hastighedopgraderingen har på det eksisterende vej- og tognet. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 17
7.1 Arbejdsområder Sorøvej Figur 4. Udsnit af plan over arbejdspladsområder omkring Sorøvej, km 64+950 til km 65+600 (Vestbanen). Der skal udføres en sporsænkning på ca. 60 cm under vejbroen for at opnå tilstrækkelig systemhøjde for køreledningsanlægget (alternativt anlægges en ny bro), og i den forbindelse skal der ske en sikring af fundamenter. Alt arbejde gennemføres fra banen under sporspærring. Der forventes ingen trafikmæssige gener på det tilgrænsende vejnet. Det forudsættes, at der etableres adgang til begge arbejdsarealer på begge sider af sporene via arbejdsvej langs banedæmningen. Såfremt der kun etableres adgangsvej på den ene side af sporet, skal der etableres en sporoverkørsel i byggeperioden efter gældende regler for sporkrydsninger i anlægsperioden. Til byggeplads for sporsænkning under Sorøvej vil der også være adgang fra Torpetvej. Trafikken på Sorøvej vil ikke blive berørt af arbejdet med sænkning af spor og eventuelle arbejder vedrørende styrkelse af fundamenter under broen. Alternativet, ny bro for Sorøvej er ikke vurderet i forhold til trafik, men forventes at medføre gener for vejtrafikken i anlægsfasen. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 18
Skellerødvej Figur 5. Udsnit af arbejdsplan omkring Skellerødvej (nord), km 64+750 til km 65+100 (Vestbanen). Ved den nordlige del af Skellerødvej, skal eksisterende sporbærende bro udbygges mod nord med yderligere et spor. Der er tale om en bro med et smalt profil, så derfor må det påregnes, at vejen lukkes for biltrafik og at der kun opretholdes passage for cykler og fodgængere i byggeperioden. I den samlede anlægsperiode forventes det ikke, at egentlig byggepladstrafik vil passere dette brosted på grund af profilforholdene. Estimeret byggeperiode er sat til 4 måneder. Figur 6. Udsnit af arbejdsplan omkring Skellerødvej (syd), km 64+600 til km 65+250 (Sydbanen). Ved den sydlige del af Skellerødvej skal den eksisterende rammebro (opført i 2009), udbygges mod nord, så den kan bære yderligere to spor. Vejen sænkes under broen for at give plads til større entreprenørmaskiner, der skal ind til arbejdspladsen mellem Vestbanen og Sydbanen. Eksisterende Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 19
installationer under broen forlægges til den ene side af Skellerødvej. Under hele anlægsperioden vil der være åbent for al trafik under broen, dog gennem et enkeltsporet vejforløb, der vil blive reguleret med et midlertidigt signalanlæg. Det forventes, at den sænkede vej bliver primær adgangsvej til trekantområdet (byggefelt for jernbanebroen) med større entreprenørmaskiner. Estimeret byggeperiode er sat til 5 måneder. Der må påregnes supplerende tiltag på Skellerødvej i øvrigt grundet arbejdspladskørsel samt det forhold, at vejen flere steder er så smal at to lastbiler har meget vanskeligt ved at passere hinanden. Fra Skellerødvej vil der være adgang til arbejdsvej på begge sider af banen. Fra Skellerødvej vil der fra syd endvidere være adgang til arbejdsvejen langs Sydbanens nordside og trekantsområdet mellem Sydbanen og Vestbanen. Der vil ikke være byggepladstrafik under broen, som fører Vestbanen over Skellerødvej. Vejen antages at have en lille trafikbelastning med begrænset gennemkørselstrafik. De beboere (bilister) som bor syd for arbejdsområdet, vil i forbindelse med lukning af den nordlige del af Skellerødvej, være nødsaget til at køre igennem Skellerød. Jernbanebro (Flyover) Figur 7 Udsnit af arbejdsplan omkring Skellerødvej og Ringsted Å, km 64+400 til km 65+200. Jernbanebroen etableres mellem Ringsted Å og Skellerødvej, hvor tog mod Odense på Vestbanen kan køre over sporene på Sydbanen. Jernbanebroen kræver forskellige anlægsaktiviteter, som primært udføres fra arbejdsarealer på Banedanmarks område og det permanent eksproprierede areal syd for baneterrænet. Broløsningen har ingen konsekvenser for vejtrafikken udover den der kan tilskrives byggepladskørsel. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 20
Korsevænget Fra Korsevænget (se figur 8) bliver der adgang til arbejdspladsen for den nordlige udvidelse af broen over Ringsted Å. Arbejdspladsen til den sydlige udvidelse af broen over Ringsted Å, får adgang via Skellerødvej langs dæmningen, samt fra Hybenvej og renseanlægget (ved Hybenvej). Med den registrerede trafikmængde på Korsevænget, vurderes det, at transporterne kun vil medføre meget begrænsede ændringer af de nuværende trafikforhold. Bro over Ringsted Å Figur 8. Udsnit af arbejdsplan omkring Ringsted Å, km 64+200 til km 64+600. Den eksisterende bro er udført som en buebro (murstensbue) med bagvedliggende beton. Broen er beklædt med granitsten ved den nordlige broende. Broen er senere blevet udvidet mod syd med en buekonstruktion i beton. I 2008 blev den eksisterende bro renoveret. Broen udvides både på nord og sydsiden for yderligere tre spor på hver side. Der etableres adgangsvej fra Korsevænget til den nordlige udvidelse. Derudover etableres adgangsvej fra Skellerødsvej til den sydlige udvidelse. Gangtunnel langs Ringsted Å opretholdes så længe som muligt. Cyklister og gående skal kunne benytte gangstien så meget som muligt i anlægsfasen. Der skal bygges en afspærring over sti og å som tillader færdsel under broen. Perrontunnel ved Ringsted Station kan anvendes til omkørsel i perioder, hvor stien ved Ringsted Å er lukket. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 21
Vestervej Figur 9 Udsnit af arbejdsplan omkring Ringsted Station km 63+600 til km 64+200. Banedanmarks egne arealer i tilknytning til parkeringspladsen syd for Ringsted Station, og samt parkeringspladsen nord for stationen (ved Dagmarskolen), vil fungere som adgang til arbejdsplads. Der vil være trafik ind til disse arbejdspladser. Arbejdspladsen vil midlertidig inddrage et antal parkeringspladser. Fra arbejdsarealet på parkeringspladsen frem til Skellerødvej vil der være en arbejdsvej langs banen. Til denne arbejdsvej og arbejdspladsen ved Ringsted Å, vil der være adgang fra Korsevænget og Skellerødvej. Med den registrerede trafikmængde på Vestervej/Jernbanevej og Næstvedvej, vurderes det, at transporterne kun vil medføre meget begrænsede ændringer af de nuværende trafikforhold (både nord og syd for Ringsted Station). Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 22
Næstved-, Rønnede- og Dyssegårdsvej Figur 10. Udsnit af arbejdsplan omkring Næstvedvej og Rønnedvej km 63+200 til km 63+600. Det er i projektet forudsat, at sporene sænkes 20 cm under Næstvedvej. Hvis det sporteknisk ikke kan lade sig gøre, undersøges det om det er muligt at hæve broen 20 cm. Sporsænkning under Næstvedvej og Rønnedevej vil foregå uden gener for vejtrafikken. Såfremt alternativet, hævning af broen ved Næstvedvej vælges, vil det have konsekvenser for vejtrafik i byggeperioden. Vejen vil blive helt spærret i ca. to måneder. Arbejdet vil blive koordineret med eventuelle vedligeholdelsesarbejder udført af Ringsted Kommune. Denne løsning er ny i forhold til 0- alternativet. Der etableres arbejdspladser på sydsiden af Ringsted Station. Adgang til disse sker fra Næstvedvej via den eksisterende adgangsvej til parkeringspladsen ved stationen. Der etableres arbejdsplads i området mellem sporene vest for postterminalen ved sporoverkørsel fra Dyssegårdsvej. Der skal være vejadgang til denne arbejdsplads via Næstvedvej, Rønnedevej og til sporoverkørslen fra Dyssegårdsvej. Postterminalen i Ringsted ligger tæt ved sporene, så anlægsarbejdet kan spærre for postterminalens normale adgangsforhold. Der skal sikres en tæt dialog med postterminalen, så generne for adgangsforholdene til postterminalen i anlægsfasen minimeres mest muligt. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 23
Østre Ringvej Figur 11 Udsnit af arbejdsplan omkring Østre Ringvej, km 61+400 til km 62+000. Vest for Østre Ringvej etableres et udsætningsområde. Området anvendes også midlertidigt som mellemdepot for jord fra Den nye bane København- Ringsted, som kan indbygges i projektet for Hastighedsopgradering gennem Ringsted. Fra Østre Ringvej er der adgang til en ca. 4 meter bred byggepladsvej langs jernbanen mod vest. Denne løsning er ny i forhold til 0- alternativet. Med den antagne trafikmængde (se afsnit 6.1), vurderes det, at transporterne kun vil medføre meget begrænsede ændringer af de nuværende trafikforhold. 7.2 Stadieplan og byggepladskørsel Der er indledningsvis estimeret følgende behov for byggepladskørsel opdelt på de 5 enkelte stadier. Stadie 1 (01.07.2015 18.03.2016) Som opstart til stadie 1 skal der etableres en byggepladsvej på den sydlige side af spor 25 og i området mellem dette spor og spor 93. Denne vej er ca. 4 meter bred, og der er kørselsadgang til den fra Rønnedevej, Østre Ringvej og fra området ved postterminalen. Der etableres arbejdspladser på sydsiden af Ringsted Station og i området mellem sporene vest for postterminalen ved sporoverkørsel fra Dyssegårdsvej. Der forventes følgende transporter fra vest eller nord for Ringsted: Jord/grus: ca. 25-30 transporter pr. måned Adgang til arbejdsområderne øst for Ringsted Station, sker fra Næstvedvej via den eksisterende indkørselsvej til parkeringspladsen ved stationen og via Næstvedvej, Rønnedevej og sporoverkørslen fra Dyssegårdsvej. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 24
Med den registrerede ÅDT på Næstvedvej og Vestervej/Jernbanevej, vurderes det, at transporterne kun vil medføre en marginal ændring af de nuværende trafikforhold. Stadie 2 (01.07.2015 12.06.2016) Som opstart til stadie 2 etableres en byggepladsvej i ca. 8-12 meters bredde mellem P-pladsen foran stationen, bag Dagmarskolen og Skellerødvej (bag haverne), således at der kan udføres spuns og dæmningsarbejder. Der etableres tillige adgangsvej fra Korsevænget ved arealet omkring Ringsted Å. Herved minimeres de trafikale konsekvenser for adgang til og fra stationen, samt til skolen mest muligt. Der forventes følgende transporter via vejnettet: Jord/grus: ca. 400-500 transporter i anlægsperioden* Spuns: Ca. 50-75 transporter i anlægsperioden Beton/armering: i alt ca. 150 transporter og ca. 15-25 transporter pr. uge når der støbes *) Antallet af transporter afhænger af, hvor stejlt dæmningerne kan etableres. Det forudsættes, at der er tilført ca. 200.000 m 3 overskudsjord til depoterne ved Østre Ringvej og Skellerødvej fra København-Ringsted projektet, udbudspakke TP50. Jordkørslen i forbindelse hermed er ikke indregnet i ovennævnte transporter. Med den registrerede trafikbelastning på Skellerødvej og Vestervej/Jernbanevej, vurderes det, at transporterne kun vil medføre meget begrænsede ændringer af de nuværende trafikforhold. Stadie 3 (02.11.2015 19.01.2017) Som opstart til stadie 3 etableres en byggepladsvej i ca. 10 meters bredde mellem Banedanmarks areal og Skellerødvej, således at der kan udføres dæmningsarbejder. Der etableres en interimsbro over Ringsted Å og en ekstra adgang til byggepladsvejen via eksisterende indkørsel til rensningsanlægget. Der forventes følgende transporter via vejnettet: Jord/grus: 35-40 transporter pr. uge Spuns: ca. 10-20 transporter pr. uge Beton/armering: i alt ca. 180 transporter og ca. 15-25 transporter pr. uge, når der støbes Materiel- og jordleverancerne leveres via Skellerødvej og via arbejdsvejen langs banen fra Ringsted Station, så det forventes, at transporterne kun vil medføre meget begrænsede ændringer af de nuværende trafikforhold. Der kan pga. af vejens smalle profil, være behov for i anlægsperioden at etablere et midlertidigt signalanlæg for vekselvis afvikling af trafikken i de to retninger Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 25
eller overhalingspladser (startende fra tilkørslen af overskudsjord og til slut stadie 5). Stadie 4 (20.01.2017 15.10.2017) I dette stadie bygges jernbanebroen vest for Ringsted Station, samt sporarbejdet fra Ringsted Station til Skellerødvej langs Vestbanen. Stadie 4 benytter samme adgangsveje, som etableres i stadie 2. I stadie 2 etableres en byggepladsvej i ca. 8-12 meters bredde mellem P-pladsen, bag Dagmarskolen og Skellerødvej (bag haverne), således at der kan udføres spuns- og dæmningsarbejder. Der etableres tillige adgangsvej fra Korsevænget ved arealet omkring Ringsted Å. Der forventes følgende transporter via vejnettet: Jord/grus: 15-20 transporter pr. uge Spuns: 15-20 transporter pr. uge Beton/armering: i alt ca. 360 transporter, og ca. 20-35 transporter pr. uge når der støbes Med den registrerede trafikmængde på Skellerødvej, og Vestervej/Jernbanevej, vurderes det, at transporterne kun vil medføre meget begrænsede ændringer af de nuværende trafikforhold. Stadie 5 (06.02.2017 22.12.2017) I stadie 5 er der sporarbejde mellem Ringsted Station over jernbanebroen og til efter Skellerødvej. Yderligere udvides broen ved Skellerødvej/Vestbanen, og der udføres sporarbejde øst for Ringsted Station ved Rønnedevej. I stadie 5 benyttes de etablerede adgangsveje fra stadie 1 og stadie 2. Der forventes følgende transporter via vejnettet: Jord/grus: 15-20 transporter pr. uge*) *) Antallet af transporter afhænger af, hvor stejlt dæmningerne kan etableres. Det forudsættes, at der er tilført ca. 200.000 m 3 overskudsjord til depoterne ved Østre Ringvej og Skellerødvej fra København-Ringsted projektet, udbudspakke TP50. Denne jordkørsel er ikke indregnet i ovennævnte transporter. Yderligere forventes det, at der i stadie 2-5 genereres jordoverskud, og i den forbindelse vil der være kørsel til/fra mellemdepoter og udsætningsområder ved Østre Ringvej og Skellerødvej i hele byggeperioden. Jordtransporten vurderes kun at medføre en marginal ændring af de nuværende trafikforhold. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 26
7.3 Stadieplan og togtrafik I 2015 udføres anlægsarbejde i stadie 1 og 2. Dette anlægsarbejde kræver kun enkelte sporspærringer, og det medfører ingen væsentlige ændringer i trafikafviklingen. I 2016 vil der være en del ændringer af togtrafik fra/til Fjenneslev (Slagelse, Fyn og Jylland), samt en del weekendsporspærringer, der ændrer trafik fra/til Glumsø (Næstved, Rødby Færge, Tyskland), Lokale godstog fra/til Slagelse (Fyn/Jylland) skal rangere til/fra spor 25. Arbejde med ændring af sporadgangen til/fra Glumsø (Næstved, Rødby Færge, Tyskland) udføres i 2016, sporforbindelse fra/til spor 3 og 4 spærres først efter køreplansskiftet i december 2016. I 2017 er der kun en sporforbindelse på Ringsted Station. I 2017 er der kun et spor til afvikling af trafik fra/til Glumsø (Næstved, Rødby Færge, Tyskland). Lokale godstog fra/til Slagelse (Fyn/Jylland) skal rangere til/fra spor 25. Der vil være 4 weekender med reduceret trafikafvikling (skøn). Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen midlertidige påvirkninger 27
8 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i Driftsfasen permanente påvirkninger 8.1 Vejtrafik Der er ingen permanente ændringer for vejtrafikken i forhold til dagens situation og 0-alternativet, da der ikke foretages permanente vejomlægninger og lignende. 8.2 Togtrafik Hastighedsopgradering 2018 I år 2018 efter etablering af den nye jernbanebro og åbning af Den nye bane København Ringsted vil trafikmængderne være de samme som for 0- alternativet, men hastigheden gennem stationen vil være opgraderet til 200 km/t i spor 4 og 5. Hastighedsopgradering 2021 I 2021 åbnes Femernforbindelsen, hvorved et godstog pr. time vil køre ad Sydbanen. Hastighedsopgradering 2028 I 2028 åbnes dobbeltsporet i Nordtyskland, hvorved al kontinental godstrafik vil køre ad Sydbanen. Der afvikles fortsat national godstrafik via Storebælt. Såvel antallet af persontog og godstog øges. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen permanente påvirkninger 28
Figur 12. Hastigheder i hovedfærdselsårer, efter Hastighedsopgradering gennem Ringsted. Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen permanente påvirkninger 29
9 0-alternativet 0-alternativ for Hastighedsopgradering gennem Ringsted er den samme som beskrevet i miljøredegørelsen for Den nye bane København-Ringsted. I denne løsning etableres to nye spor fra Østre Ringvej syd for eksisterende spor frem til Ringsted Station. Der ombygges spor ved Ringsted Station inden for eksisterende sporareal. Såfremt 0-alternativet gennemføres medfører det mindre gener for vejtrafik i anlægsfasen end Hastighedsopgradering gennem Ringsted. For togtrafikken betyder 0-alternativet dog, at hastigheden gennem Ringsted forbliver 120 km/t. 0-alternativet 30
10 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Alternativet ny bro over Sorøvej er ikke vurderet i forhold til trafik. Trafikale påvirkninger for vejtrafik i anlægsfasen er baseret på et overslag over antal materialetransporter. Antallet af transporter vil kunne ændre sig, såfremt eksempelvis jordmængderne ændres. Vurdering af trafikale påvirkninger er foretaget på et overordnet niveau, idet antal transporer er fastlagt ud fra anlægsfasens stadier og endnu ikke er fordelt over tid til hver enkelt arbejdsplads. Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 31
11 Referencer /1/ Projekteringen Ny Ringsted. Banedanmark 2012/2013 /2/ Lov nr. 527 af 26/5/2010. Lov om anlæg af jernbanestrækning København-Ringsted over Køge /3/ www.trm.dk /4/ www.trafistat.dk Referencer 32
12 Bilag Bilag 33
Bilag 1 Bilag 34
Oversigtskort 35