FOR LIDT SØVN KAN ENDE I OVERVÆGT 6

Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd A GOOD SAFE WORKING LIFE NUMMER 3 Efterår 2014 Sundhed: FOR LIDT SØVN KAN ENDE I OVERVÆGT 6 4 Ny formand: BEHOV FOR GUIDELINES FOR GOD LEDELSE Forskningsskibet Dana: TILLID GAV RESULTATER 10 ALLEREDE MEGET FÅ ARBEJDSULYKKER: MAERSK TANKERS VIL HELT NED PÅ NUL ULYKKER Selv blot et lille niveau af skader er uacceptabelt de skal helt væk, erklærer Tommy Thomassen, Vice President i Maersk Tankers Nu siger vi, at vi vil have nul ulykker. Før var målet om at undgå hver og en arbejdsulykke i Maersk Tankers en fjern ambition. Samtidig levede rederiet med, at det nok var uundgåeligt, at der skete en mindre ulykke en sjælden gang imellem. Men i takt med at ulykkerne er blevet sjældnere og sjældnere, er ambitionen om et rent nul kommet inden for rækkevidde. Derfor er nul ulykker ikke længere en drøm. Nu er det en målsætning. I mange virksomheder, hvor sikkerhed står højt på dagsordenen, siger man næsten som en selvfølge, at målet om nul ulykker er et mål, man aldrig når helt. Der vil altid ske ulykker. Hvis man skærer hjørner af i de daglige rutiner, så går det galt på et tidspunkt. - Men sådan siger vi ikke. Vi har nu haft tre måneder uden uheld, siger Tommy Thomassen. Det ser ud til, at det kan lade sig gøre. Menneskelige fejl Langt de fleste arbejdsulykker sker, når de søfarende laver fejl. En genvej til nul ulykker er derfor at bane sig vej ind i hovederne på havets helte. ISSN: 2245-3741

jour Maskinmestrenes erhvervskonference Congress Center Torsdag den 27. november & 2014Odense Fredag den 28. november Bestil stand på ajour2014.dk Management and Technology Maskinmestrenes Forenings erhvervskonference Ajour 2014 sætter fokus på Management and Technology. Du får inspiration fra flere end 40 faglige foredrag med fokus på blandt andet perspektiverne i en forbedring af produktiviteten i Danmark, regeringens vækstplan for Det Blå Danmark, udfordringerne i offshoresektoren, udvikling af maritim teknologi til fremdrift af skibe, fremtidens krav til den gode leder samt motivation og arbejdsglæde. Desuden kan du opleve den nyeste teknologi i udstillingen med op mod 180 udstillere. Mød blandt andre: Claus V. Hemmingsen, CEO, Maersk Drilling, og formand for Danmarks Rederiforening: Regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark Karsten Dybvad, adm. direktør, Dansk Industri: Hvordan forbedrer vi produktiviteten i Danmark? Jan Hylleberg, direktør for Vindmølleindustrien: Arbejdskraftsbehov i offshore-sektoren vind Henrik Holck, Executive Vice President People & Ships, DFDS A/S: Frigiv kompetencerne Flemming Poulfelt, professor i ledelse og strategi på Copenhagen Business School: Profil af den gode leder Lars Christiansen, tidligere landsholdsspiller og professionel håndboldspiller: Motion og glæde Anders Agger, TV-journalist: Sømanden og juristen Chris MacDonald, inspirator og sundhedsguru: The Power of Attitude Se hele konferenceprogrammet og tilmeld dig nu på www.ajour2014.dk

Plakater målrettet konkrete sektioner på skibene er et af mange midler til at rydde skibene i Maersk Tankers for arbejdsulykker, fortæller Vice President, Maersk Tankers Technical Organisation, Tommy Thomassen. Vi har nu haft tre måneder uden uheld Tommy Thomassen, Vice President, Maersk Tankers A/S - Hvis man skærer hjørner af i de daglige rutiner, så går det galt på et tidspunkt, siger Tommy Thomassen. Påmindelser En hjørnesten i Maersk Tankers årsplan er derfor kampagner, der skal minde besætningerne om at sætte sikkerhed før alt andet. Et eksempel er kampagner bestemt af årstiden: - I efteråret, når vi kan forvente hårdt vejr og vand på dækket, siger vi: Husk nu lige, at det giver større risiko for at glide og snuble. Om foråret minder vi så om nogle andre risici. En anden vigtig del er målrettede informationer. Hver gang, der har været en ulykke, har vi opklaret punkt for punkt, hvad der er sket. Vi bruger rigtig meget tid på at analysere. - Det seneste, vi har gjort, er at fremstille plakater målrettet forskellige sektioner af skibene, som helt konkret viser, hvad vi gerne vil have de pågældende steder, oplyser Tommy Thomassen. En større plan Information og plakater er dog kun dele af en langt større plan. - Sikkerhed handler rigtig meget om struktur. Der skal være politikker, der skal være struktur, og der skal vigtigst af alt være sikkerhedskultur. Hvis de tre elementer arbejder sammen, så kan et rederi nå langt, anfører Tommy Thomassen. Maersk Tankers arbejder med besætningernes sikkerhedskultur gennem træning, eksempelvis på officersseminarer. At man som søfarende har fokus på og talent for at agere sikkert, er en vigtig forudsætning for at komme ud at sejle med Maersk Tankers. Rederiet bruger meget tid og mange kræfter på at samle viden om selv helt små ulykker og nærved-ulykker. Især hændelser, der indebærer høje risici, bliver kigget grundigt efter i sømmene. - Hver gang, der har været en ulykke, har vi opklaret punkt for punkt, hvad der er sket. Vi bruger rigtig meget tid på at analysere. Den viden, vi får ud af det, bruger vi til at sætte aktiviteter i gang for at være sikre på, at vi gør, hvad vi kan. Vi har en klar fornemmelse af, at det vi gør, er rigtigt, siger Tommy Thomassen. Den helt store plan Maersk Tankers har arbejdet med sikkerhed i mange år. For fire-fem år siden lå rederiets Som søfarende skal man have fokus på og talent for at arbejde sikkert, hvis man vil ud og sejle med Maersk Tankers. Arkivfoto: Seahealth. antal af ulykker på niveau med industrien på land. Ikke dårligt. Men drevet af kunder især fra olieindustrien besluttede Maersk Tankers, at barren skulle hæves yderligere. Sikkerhed om bord skulle ydermere ikke længere stå alene. Det skulle være et led i den helt store plan om at bidrage til en bæredygtig verden. Det var en kurs, som blev udstukket helt fra toppen. Topledelsen går foran Med andre ord: Ledelsen gik foran: Nu skulle Maersk Tankers leve efter en ide om bæredygtighed. - Hvor vi tidligere så isoleret på eksempelvis sikkerhed og miljø, så kæder vi i dag tingene sammen og arbejder mod bære- dygtighed. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det giver resultater. Hvis jeg skal pege på en fællesnævner for, at det går endnu bedre nu end for fire år siden, så er det, at ledelsen sætter bæredygtighed og herunder sikkerhed på dagsordenen, erklærer Tommy Thomassen. Det betaler sig Maersk Tankers ønsker høj sikkerhed, først og fremmest for at besætningerne kommer hjem i ét stykke. Men det er mere end con amore. Det kan også betale sig, påpeger Tommy Thomassen. Han henviser til Maersk Tankers egne opgørelser, der viser, at rederiets omkostninger til eksempelvis udskiftning af besætningsmedlemmer er faldet sammen med arbejdsulykkerne. n SEAHEALTH.DK 3

SEAHEALTH FOR DIG Seahealth.dk udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B 1256 København K T: 3311 1833 E: info@seahealth.dk www.seahealth.dk NY FORMAND SER UD OVER GRÆNSEN SEAHEALTH har en fremtid som eksportør af viden om sikkerhed og sundhed, mener Michael Wengel-Nielsen, nyvalgt formand for SEAHEALTH Ansvarshavende Connie S. Gehrt Redaktør Peter Finn Larsen T: 5782 0203 E: peter@0203.dk Forsidefoto Claus Bonnerup Layout www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls Oplag 2.250 stk. Om SEAHEALTH SEAHEALTH er en privat selvejende institution oprettet i december 1993 med en bestyrelse på 12 medlemmer seks fra rederside og seks fra personaleorganisationerne. SEAHEALTH er den danske handelsflådes samarbejdspartner, der arbejder for at fremme sikkerhed og sundhed for de søfarende, uanset rang. Vi rådgiver rederier og skibe med det mål at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Alle dansk registrerede handelsskibe over 20 BT skal være medlem af SEAHEALTH. En af det maritime arbejdsmiljøs fædre, Michael Wengel-Nielsen, der i sin tid var med i det forberedende arbejde forud for etableringen af Søfartens Arbejdsmiljøråd, har afløst Søren Sørensen som formand for SEAHEALTH. Og det er en opgave, han har påtaget sig, fordi han nu 20 år efter etableringen ser et behov for et strategiskifte. Det første skridt er allerede taget. Bestyrelserne for henholdsvis SEAHEALTH og Handelsflådende Velfærdsråd, hvor Michael Wengel-Nielsen er næstformand, har besluttet at indlede et tættere samarbejde med fælles administration. I øvrigt efter et oplæg fra Michael Wengel-Nielsen, der er Offshore chef i Danmarks Rederiforening. - SEAHEALTH har de senere år arbejdet meget med trivsel. Det samme gør Velfærdsrådet men på det mere praktiske plan, så et tættere samarbejde er nærliggende for at udnytte ressourcerne bedre, påpeger han. De to organisationer leder pt. efter et fælles domicil. God ledelse Michael Wengel-Nielsen anerkender, at SEAHEALTH har gjort et flot arbejde med at forbedre arbejdsmiljø og sikkerhed til søs. Senest med implementeringen af MLC 2006. - Nu er der behov for en revision af målsætningen og for at tage helt nye emner op. Jeg anerkender, at der kan være udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø, men vi skal være påpasselige og skelne mellem overenskomstkrav og menneskelige krav. Det er en svær balancegang. - Som jeg ser det, kan der være behov for guidelines for god ledelse. Tidligere havde ledelse ikke høj prioritet, og der er formentlig behov for ideer nogle steder. De unge har efter min mening helt styr på ledelsesopgaven, så derfor er det et overgangsfænomen. Internationalisering - Og så synes jeg, at vi skal gøre en indsats for internationalt at sprede den viden og erfaring, SEAHEALTH og dansk skibsfart har om, hvordan vi forebygger ulykker og skaber et sundt og sikkert arbejdsmiljø. - MLC 2006 var et skridt på vejen, men målsætningen må være, at der internationalt er danske standarder til gavn for både de søfarende og for danske Michael Wengel-Nielsen: - Vi bør sprede vores viden om arbejdsmiljø og trivsel til den internationale skibsfart. rederiers konkurrenceevne. Også på det område bør konkurrencen være ligeværdig. - Jeg oplever, at der i ILO, hvor jeg har haft min gang i mange år, er en begyndende interesse for arbejdsmiljø. Det ses bl.a. af, at der i ILO-regi er nedsat en komité, der holder sit første møde i oktober, hvor vi skal drøfte retningslinjerne i MLC 2006. - Jeg er overbevist om, at vi i SEAHEALTH skal se udad og ser gerne en fremtid, hvor vi sælger ydelser til udenlandske rederier. Gør vi ikke det, er der en risiko for at ende i navlepilleri. Den risiko skal vi undgå, siger den nyvalgte formand. Projekt NEPTUNE og fremtiden De gode resultater, som er opnået gennem to år med støtte fra Den Danske Maritime Fond, vil SEAHEALTH bygge videre på med målet: At gøre informationer og publikationer lettere tilgængelige på skibene. Projektets følgegruppe, med repræsentanter fra rederier og skibe, har haft fokus på implementering af MLC 2006 (ILO), og især kapitel 3.2, som handler om madkvalitet og kompetencer i kabyssen. Resultatet herfra er fire guidelines, som tager nogle strukturelle emner under behandling: 1 Sundhedsledelse 2 Kostpolitik 3 Leverandør rederi 4 Proviantering Sideløbende har SEAHEALTH tilbudt e-learning, et online kursus om fødevarehygiejne, hvor man efter en online eksamen får et engelsk certifikat godkendt af Søfartsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. 700 kursister har taget kurset, både danske og udenlandske og i høj grad skibsassistenter har haft glæde af nemt og bekvemt at kunne tage et kursus. Derudover er der gennemført forskellige typer madkurser til skibskokke og skibsassistenter og rederier har fået faglig sparring for at løfte kvaliteten i kabyssen. Desuden har SEAHEALTH deltaget som faglig konsulent på ILO s guideline Guidelines on the Training of Ships Cooks, så NEPTUNE har sat fingeraftryk på en global guideline, som alle søfartslandes myndigheder skal forholde sig til. Kontakt Carsten Gydahl-Jensen, M.Sc. for mere information E: cgj@seahealth.dk T: 3348 9311 4 EFTERÅR 2014

FJERN FAREN 1. Det bedste er at eliminere risici helt, fx ved nybygning eller udvikling af teknologi og substitution af hjælpeprodukter. DE 5 FOREBYGGELSES- PRINCIPPER 5 BESKYT DIG SELV 5. Det mindst effektive og dårligste for arbejdsmiljøet er PPE. Men når alt andet ikke kan lade sig gøre, så er det vigtigt, at der er korrekte PPE til arbejdet og instrukser. 1 GØR TEKNOLOGIEN BEDRE 2. Det næstbedste er automatisering, dvs. at gøre arbejdet mindre belastende eller helt at fjerne det manuelle arbejde, så det ikke længere er muligt at blive udsat for faren. 2 4 OPSÆT BESKYTTELSE 4. Det fjerdebedste er at indhegne faren fx ved at installere tekniske foranstaltninger, der danner afskærmning. 3 GØR DET ANDERLEDES 3. Det tredjebedste er at fjerne forureningen på det sted, hvor faren opstår fx udsugning eller at planlægge arbejdet mere med tanke på arbejdsmiljøet. Et godt arbejdsmiljø med nul ulykker og sundt klima er ikke en selvfølge. Det kræver en strategisk indsats fra myndigheder og i rederierne, som kan være baseret på forebyggelsesprincipperne. Forebyggelse er ikke mindst vigtigt, fordi det samme arbejde hver dag kan være belastende fysisk og selv små doser af kemikalier kan på lang sigt give usundt helbred. Mange løsninger ligger i design og innovation, hvor der er taget hensyn til arbejdsmiljøet det farlige er udskiftet med det ufarlige eller mindre farlige. Personlige værnemidler (PPE) er kun udstyr og bør kun anvendes, hvis andre foranstaltninger ikke beskytter mod eksponering. PPE kan også være ubehagelige, uegnet eller endog skadelige at bære for lang tid. Der skal altid være tidsbegrænsning for brug af personlige værnemidler til forskellige jobs. SEAHEALTH.DK 5

NYT PÅ VEJ Det koster mere energi at holde sig vågen end at sove. Vil man tabe sig, så skal man altså bare sove lidt mindre end hidtil, så kommer vægttabet helt automatisk. Forkert. Faktisk er der stor risiko for, at man tager på i vægt, hvis man sover for lidt eller sover på forkerte tidspunkter. Det vil sige på tidspunkter, der ligger uden for den normale døgnrytme, som mennesker med skiftende arbejdstider må. Det fortæller forskningsassistent Wessel van Leeuwen, Stressforskningsinstituttet i Stockholm. Her er han i gang med at skrive en doktorafhandling om søvnen og dens betydning. I den forbindelse forsker han i samarbejde med Chalmers Tekniske Högskole i Gøteborg og Warsash Maritime Academy i Southampton i, hvordan forskellige vagtskemaer til søs påvirker søvn, træthed og præstationsevne. Man får en form for tilfredsstillelse ved at spise. Yderligere viser det sig, at man spiser mindre morgenmad, fordi man fylder sig med fedt og kulhydrater i nattens løb. Man risikerer at komme ind i en dårlig cirkel, som vil føre til yderligere vægtøgning. Overraskende hurtigt Wessel van Leeuwen henviser til et amerikansk forskningsprojekt Foto: Shutterstock FOR LIDT SØVN KAN ENDE I OVERVÆGT gennemført i 2013 på Boulder University i Colorado. Det viser, at man på en femdøgnsvagt, hvor man får for lidt søvn, kan tage mellem 500 og 800 gram på i vægt. Det er formentlig et ganske overraskende resultat for de fleste, at vægtøgningen kan ske så hurtigt, idet der kun er forsket meget lidt i søvnens betydning for vægten. Forklaringen Forklaringen er ganske enkel. Sover man for lidt, er der en tendens til, at man spiser mere, end når man er veludhvilet. Og ikke nok med det: Man spiser mere af det usunde og fedende. Især på nattevagter er der en tendens til at spise for at få energi til at holde sig vågen. Og hvis maden er let tilgængelig, spiser man mere end nødvendigt, selv om man ikke føler sig sulten. - Man får en form for tilfredsstillelse ved at spise. Yderligere viser det sig, at man spiser mindre morgenmad, fordi man fylder sig med fedt og kulhydrater i nattens løb. Man risikerer at komme ind i en dårlig cirkel, som vil føre til yderligere vægtøgning. - Forklaringen er, at vi alle har brug for et solidt morgenmåltid. Det får fordøjelsessystemet i gang, så mindre morgenmad, bevidst eller ubevidst, betyder, at ens fordøjelsessystem fungerer dårligere med øget vægt som resultat, forklarer Wessel van Leeuwen. Søvn har en nøglerolle Omvendt viser forskningsresultaterne fra Colorado også, at når man vender tilbage til den normale døgnrytme og får tilstrækkeligt med søvn, vil man tabe sig. Det går dog knap så hurtigt den modsatte vej. Forskerne konstaterede vægttab på mellem nogle få gram og 500 gram, idet forsøgspersonerne veludhvilede spiste færre kulhydrater og mere fedtfattig kost, end de gjorde, når de var i søvnunderskud. Forskningsresultaterne viser, at søvn har en nøglerolle for vores stofskifte, påpeger Wessel van Leeuwen. - Og den viden kan vi bruge, når vi skal sammensætte kosten til mennesker med skiftende arbejdstider og risiko for søvnunderskud, som det fx er tilfældet inden for søfart, påpeger han. SLUT MED ARBEJDSULYKKER VED UDSÆTNING AF REDNINGSBÅDE Sliphager og andre traditionelle systemer til udsætning og ombordtagning af redningsbåde har lykkeligvis fået konkurrence fra et nyt innovativt system Drop-in-ball Drop-in-ball konceptet har allerede nogle år på bagen og er i dag en kommerciel forretning, der skal revolutionere sikkerheden for søfolkene, der skal arbejde med redningsbådene. I gennem mange år er tilliden til de gamle systemer blevet mindre og mindre efterhånden som, der er sket ulykke på ulykke, især fordi teknologien ikke er fulgt med udviklingen af større cargoskibe og tungere grej. Som følge af nye regler inden for sikkerhed blev der i 2008 endelig tænkt ud af boksen, hvilket har ført til oprettelsen af en virksomhed, der i dag producerer, sælger og videreudvikler Drop-in-Ball. Se præsentationsvideo her: www.youtube.com/ watch?v=9kqnmyoltwm 6 EFTERÅR 2014

Søvn og madvaner Sover du for lidt, risikerer du at blive overvægtig. Der er nemlig en sammenhæng mellem for lidt søvn og overvægt. Det har forskere dokumenteret. Læs artiklen side 6. Kort fortalt, så har skifteholdsarbejdere generelt større indtag af kalorierig kost, fordi hjernen over tid kommer i søvnunderskud. Vi har spurgt tre sejlende, om de synes, de kan mærke forskel på madvanerne hjemme og i tørn. Henrik Bjørndal Pedersen Maskinchef, Uni-Tankers A/S Hans Hjorth Simonsen 1. styrmand, Torm A/S Freddy Flindt-Petersen Kaptajn, Uni-Tankers A/S Hvor mange timer sover du normalt i din hjemmeperiode, hvor du ikke er på skifteholdsarbejde? 9 timer. Jeg sover otte timer hjemme og syv ude. Jeg sover mellem 7 og 8 timer både ude og hjemme, fem-seks dage om ugen sover vi helt normalt. Hvad er din typiske arbejdstidsplan i tørn Hvor mange timers søvn og hvor mange timers arbejde? Mine arbejdstider varierer meget, da jeg er maskinchef som regel 7.30 til 16 eller 16.30. Jeg kommer sjældent over 10 arbejdstimer i døgnet. Jeg arbejder fra middag til henholdsvis klokken 16 eller 18, alt efter hvor travlt, vi har, og igen fra midnat til 4 eller 6 om morgenen. Min søvn er altid delt op i to bidder - det vænner man sig hurtigt til. Jeg er kaptajn, så jeg er på 24-7. Jeg står op om morgenen og passer mit arbejde. Mærker du forskel på din krop, i dit hoved eller på dit humør osv., fordi du arbejder i skift om bord? Nej. Der kan selvfølgelig være gode ture, eller der kan være dårlige ture. Nogle gange er der meget lidt socialt liv om bord. Jeg synes, det er et problem at være ene dansker. Jeg kan godt mærke, at når man er ude og sejle, så koncentrerer man sig om de opgaver, man har, mens man prøver at tænke et par dage frem. Der er meget at efterse og kontrollere. Det kan til tider være stressende om bord, men det er ikke vedvarende. Nej, der er ingen forskel. Det svinger, både når jeg er ude og hjemme. Hvad mad får besætningen serveret på skibet? Vi har filippinsk kok. Den seneste, vi havde med, havde været i norske skibe så han faldt lidt uden for det danske køkken. Det, vi mest får, er kødstrimler i sovs. Morgenmaden ligner den danske. Vi får frugt dagligt. Dessert er næsten ukendt bortset fra is. De polske søfarende rynker på næsen af dansk mad. For dem er det kun det polske, der duer. Hvad, der er at spise, afhænger meget af kokken. Er det en med en kort uddannelse fra Filippinerne eller en, der har sejlet med danske skibe i 10 år. Det er half and half, hvem jeg sejler med. Det afgør, om det er ris hver dag eller traditionel dansk mad, der bliver serveret. Men som hovedregel er kokkene åbne for input. Det største problem er, hvis man ikke kan få frisk proviant, så kan man mærke energiniveauet daler lidt. Det største lyspunkt derude er måltidet, så det skal være i orden: Sund morgenmad med frugt og grovbrød, frokost med to retter, supper og salat. Det samme til aften. Vi har ingen problemer med at skaffe den fornødne proviant - vi har et stort kølerum. Hvad slags mad er du mest til? Jeg er til lidt ældre dansk kost, almindelig dansk husmandskost - bredt varieret. Når jeg er på vagt på broen, plejer jeg at have lidt frugt eller noget rugbrød. Ellers er det varm mad en til to gange om dagen. Jeg kan godt lide en blanding af noget asiatisk en gang om ugen og noget dansk oksesteg om lørdagen. Europæisk med et twist af asiatisk eller mexicansk. Jeg sætter pris på sund mad. Jeg siger til kokken, at han skal huske tre kodeord: Variation, variation og variation. Der er ingen undskyldninger. Det skal være i orden. Og ingen overskredne udløbsdatoer. Jeg prøver at hjælpe kokken med at skabe så stor variation som muligt. Spiser du forskellig mad, om du er til søs eller hjemme? Min kone gør alt, for at jeg skal tabe mig, og det gør jeg bare ikke. Hvis kokken bakker op, skylder man også at smage på maden. Jeg tager på, når jeg er til søs. Jeg spiser ikke helt det samme, men den væsentligste grund er, hvis der er mangel på forsyninger pga. det udbud, de tilbyder fra land. Der er stort set ingen forskel på, hvad jeg spiser ude og hjemme. Jeg laver selv mad, når jeg er derhjemme, og det synes konen er dejligt. SEAHEALTH.DK 7

Når vi blander 7-8 nationaliteter på samme skib, er det lettere at skabe en fælles firmakultur, hvor hudfarve, religion og oprindelse er ligegyldig Michael Elwert, kaptajn og direktør i Thome Group. 8 EFTERÅR 2014

FÆLLES HØJ SIKKERHEDSKULTUR SIKKERHEDENS TRE SØJLER Blandede besætninger gør det lettere at skabe en fælles firmakultur Hvordan får man 10.000 søfolk fordelt på 25 nationaliteter til at fokusere på sikkerhed ud fra en fælles standard? Det har Thome Group i Singapore et bud på, og opgaven er faktisk lettere med mange nationaliteter på de enkelte skibe, end hvis hele besætningen kommer fra ét land og har fælles baggrund, lyder det fra kaptajn Michael Elwert. Han er direktør i Thome Group og har i øvrigt en fortid hos bl.a. Mærsk og Svitzer. Thome Group har specialiseret sig i komplet bemanding af alle typer skibe i omtrent 20 forskellige rederier, der betaler for og forventer en høj sikkerhedskultur. Medarbejderne Michael Elwert anerkender, at det er menneskeligt at fejle, og for at undgå, at de menneskelige fejl bliver til katastrofer, har Thome Group med inspiration fra luftfarten indført et system, der opfanger fejl i en slags filter, inden det går galt. måles konstant på deres indsats, og de gør det godt, for på blot fire år har Thome Group fordoblet forretningen fra 5.000 til 10.000 ansatte søfolk. Globalt opererer de over 300 skibe. Opskrift på sikkerhed Når vi blander 7-8 nationaliteter på samme skib, er det lettere at skabe en fælles firmakultur, hvor hudfarve, religion og oprindelse THOME GROUP er ligegyldig. Vi har ligefrem succes med at blande nationaliteter, Dernæst kræver det en fælles forståelse hos alle i virksomheden for, at der kun er én måde at gøre tingene, én måde at samarbejde, én måde at kommunikere osv. fordi mennesker med forskellig baggrund kan komplettere hinanden. Thome Group har p.t. ansat flere end 500 aspiranter fra 11 lande. De er en del af firmaets langsigtede investering i at opbygge en stærk, global firma- og sikkerhedskultur. Thome Group er netop blevet tildelt BIMCOs internationale pris for sit arbejde for en høj sikkerhedskultur, der benævnes Thome Human Element. Dernæst kræver det en fælles forståelse hos alle i virksomheden for, at der kun er én måde at gøre tingene, én måde at samarbejde, én måde at kommunikere osv. Altså én fælles sikkerhedskultur, uanset om du kommer fra Yemen, Norge, Kina eller Nigeria og ligegyldig om du er kristen, muslim eller buddhist. De tre søjler Desuden gør vi meget for at styrke kommunikationen mellem skib og kontor. Folk i land skal vide, hvad der foregår på skibene og have den samme kultur og sikkerhedsforståelse, understreger Michael Elwert og forklarer: I Thome Group hviler hele sikkerheden på tre søjler: kompetence, holdning, udførelse. De hænger uløseligt sammen, for det nytter ikke at være nok så dygtig, hvis du ikke har den rette holdning. Grundlæggende gælder det derfor om at finde de rigtige mennesker. n SEAHEALTH.DK 9

INDEKLIMA Det var afgørende, at vi nød stor tillid fra skibsledelsen Lasse Krog, Skibsassistent. Mandskabet på Danmarks eneste oceangående havundersøgelsesskib gik forrest i klimakampen og fik rent skib NU STØVER DET IKKE LÆNGERE PÅ DANA Danmarks eneste oceangående havundersøgelsesskib, Dana, er 78 meter langt og blev bygget på Aarhus Værft i 1980-81. Det rummer 38 kamre til besætning og det videnskabelige mandskab. Herudover laboratorier, kommunikationsudstyr, IT m.m., som er fornyet i takt med den teknologiske udvikling. Alt andet har bortset fra lidt vedligehold holdt stand. Solidt men slidt. Et levn fra 80 erne, hvor der stadig var overmatroser, 1. matroser o.s.v., som skiltene ved kamrene er tavse vidnesbyrd om. Der var dog et problem. Indeklimaet var under stærk mistanke for at være årsag til forskellige gener i besætningen som hovedpine, allergiske reaktioner, udslæt, næseblod og høfeberlignende reaktioner, fortæller skibets daværende skipper. Som universitetsskib Dana er ejet af DTU Aqua under DTU synes jeg ikke, at vi kunne tolerere den slags, siger han. Åh nej, nu igen Der var tidligere gennemført undersøgelser af indeklimaet, så der var lidt åh, det har vi prøvet før over stemningen, da problemet blev taget op på ny. Der var brug for at motivere og involvere besætningen for at give den ejerskab til eventuelle løsninger. SEAHEALTH stillede konsulenter til rådighed og gennemførte nye fysiske målinger og en trivselsundersøgelse. Begge dokumenterede problemer: For høje grænseværdier af stort set alt, hvad der blev målt for! Og folk følte sig utrygge. Med dokumentationen kom bevillingen fra DTU Aqua. Ryd skibet Skibsassistent Lasse Krog blev udpeget til at styre renoveringsopgaven. Skibet skulle populært sagt ryddes. Tæpper skulle erstattes af linoleum. Gammel isolation skulle indkapsles. Udluftnings- Med renoveringen er indeklimaet på Dana blevet væsentligt forbedret. systemet skulle fornyes. Ventilationssystemet renses. Stofbetræk skulle erstattes af læder, gardiner skulle udskiftes, laboratorieudstyr og teknik skulle fjernes og installeres igen. Og meget mere. Dana kom til Hirtshals 28. november forrige år. Undervejs var de første kamre ryddet, så der var taget hul på opgaven, som Lasse plus seks skibsassistenter og leverandører udefra fik fire uger til at løse. 23. december var de færdige! Tillid Lasse Krog fortæller: - Det var afgørende, at vi skibsassistenter nød stor tillid fra skibsledelsen. Vi kunne selv tage beslutninger og skulle ikke vente på tilladelser. Og så var det skibsassistenter, der havde mod på opgaven. Alle tog fat. Vi var motiverede. Og så havde det ganske givet også betydning, at Lasse i tre år i begyndelsen af nullerne var fabrikschef i Ukraine og således ikke var håndsky over for hverken leverandører eller at tage beslutninger. Jesper Rasmussen er imponeret og tager oplevelsen som et bevis på, at det nytter at bruge tid på at motivere og involvere sine medarbejdere og at tage alle med på råd. Striber eller ej. Og Lasse Krog er glad for, at det lykkedes. - Nu er der dømt rent skib. Det lag af mineraluldsstøv, der tidligere lå over pc eren, hvis man havde været væk et par dage, ser vi ikke mere. Hold da op, hvor er der forskel, konstaterer han. n 10 EFTERÅR 2014

SUNDHEDSTEST En gruppe sygeplejerskestuderende tilbød alle deltagere en sundhedstest på MSSM-konferencen. En lærerig og afklarende oplevelse. 11 ÅR ÆLDRE PÅ 12 MINUTTER Man bliver meget klogere efter en sundhedstest Af Søren Dam Nielsen, journalist Kan jeg lide at blive prikket med nåle? Eller få omkredsen på vommen sat på centimeter? Det må jeg sige nej til. Alligevel var det en lærerig og afklarende oplevelse at prøve den sundhedstest, en gruppe sygeplejerskestuderende tilbød alle deltagere på MSSM-konferencen. Jeg vil anbefale alle søfarende at prøve det. Det er 12 minutter, der gør dig meget klogere på din egen sundhed. Det var heller ikke nogen sjov fornemmelse at få lagt elleve år til sin alder. Da jeg efter en tur på en maskine, der stykker data sammen om dine knogler, dit fedt og dine muskler stod og ventede på resultatet, glædede jeg mig i sikker forvisning om, at jeg da nok var fem-seks år yngre kropsligt set end de 43 år, der står på min dåbsattest. Jeg fik et chok: 54 år, lød det med beklagelse fra den i øvrigt flinke sygeplejerskestuderende. - Men det kan trænes væk, tilføjede hun trøstende. Jeg ved ikke med jer derude på havet: Men efter en række mere eller mindre skrantende målinger af blodsukker, blodtryk, muskelstyrke, smidighed og åndedræt ved jeg nu, at der er plads til forbedringer. Og den indsigt, jeg fik gennem målingerne, har givet mig lyst til at gå i gang. n Det var populært blandt deltagerne på MSSM 2014 at kigge ned i kælderetagen og få lavet en test af bl.a. blodtryk, blodsukker, muskelstyrke, body age og livvidde. SEAHEALTH.DK 11

Mød os på stand 51 Vi er her for dig - et bedre liv til søs Hvis du vil besøge udstillingen, så kontakt os på info@seahealth.dk og vi sender en fribillet. Uden fribillet koster entre ved indgangen til Bella Centret kr. 150,-. World wide classification and related services Classification, Certification, Surveys & Approval Quality, Environmental, Health & Safety Management Training and Consultancy - Maritime Labour Convention Technical and Technological Innovation: Energy Efficiency & Environmentally Friendly Solutions. Visit us on: www.bureauveritas.com www.veristar.com www.bureauveritas.dk