Vejledning om Magtanvendelse Demenskoordinatorerne Svendborg Kommune Februar 2009
Indholdsfortegnelse Forord Generelt om magtanvendelse: Formål...... side 4 Målgruppe...... side 4 Principper...... side 4 Samtykke...... side 5 Servicelovens 125, Alarm- og pejlesystemer: Hvad siger loven... side 6 Vejledning i forhold til loven... side 6 Hvad kan det være?... side 7 Hvad kan det ikke være?... side 7 Hvad gør jeg og hvad sker der efterfølgende?... side 8 a. Ved accept... side 8 b. Ved passivitet... side 8 c. Ved modvilje... side 8 Servicelovens 126, Fastholdelse: Hvad siger loven?... side 9 Vejledning i forhold til loven... side 9 Hvad kan det være?... side 10 Hvad kan det ikke være?... side 11 Hvad gør jeg og hvad sker der efterfølgende?... side 11 Side 1 af 20
Servicelovens 127, Tilbageholdelse i boligen m.v.: Hvad siger loven... side 12 Vejledning i forhold til loven... side 12 Hvad kan det være?... side 13 Hvad kan det ikke være?... side 13 Hvad gør jeg og hvad sker der efterfølgende?... side 14 a. Ved accept... side 14 b. Ved passivitet... side 14 c. Ved modvilje... side 14 Servicelovens 128, Anvendelse af beskyttelsesmidler: Hvad siger loven... side 15 Vejledning i forhold til loven... side 15 Hvad kan det være?... side 16 Hvad kan det ikke være?... side 16 Hvad gør jeg og hvad sker der efterfølgende?... side 16 a. Ved accept... side 16 b. Ved passivitet... side 17 c. Ved modvilje... side 17 Servicelovens 129, Optagelse i særlige bo-tilbud uden samtykke: Hvad siger loven... side 18 Vejledning i forhold til loven... side 19 Hvad gør jeg og hvad sker der efterfølgende... side 20 b. Ved passivitet... side 20 c. Ved modvilje... side 20 Bilag: 1. Lovtekst, indberetningsskemaer og faglige handleplaner vedr. magtanvendelse 2. Lovtekst og vejledning vedr. værgemål 3. Notat vedr. demenskoordinatorernes funktion og opgaver i relation til magtanvendelse og værgemål. Side 2 af 20
Forord Magt er ifølge Gyldendals leksikon defineret som: Evne til at sætte sin vilje igennem og nå egne mål. Som medarbejder kan det engang imellem føles, som man svigter sin omsorgspligt, hvis et menneske med svær demens f. eks. vælger den personlige hygiejne fra. Selvom det demente menneskes intellektuelle hukommelse svækkes, er den følelsesmæssige evne til sansning og opfattelse af andre menneskers adfærd, følelser og holdninger til gengæld ofte velbevaret. Erfaring viser, at gode kontakter og ægte bekendtskaber lagres, huskes og afspejles i den dementes adfærd. I sjældne tilfælde opstår der dog situationer, hvor pligten til at undgå omsorgssvigt betyder, at retten til at bestemme selv bør indskrænkes. Der kan være situationer, hvor det af hensyn til den enkeltes værdighed, sociale tryghed eller sikkerhed, kan være nødvendigt at anvende magt. Reglerne for hvornår det er tilladt at gribe ind i menneskers ret til at bestemme over deres eget liv er beskrevet i Servicelovens kapitel 24. En beslutning om at anvende en af mulighederne i loven træffes altid af kommunen, aldrig af medarbejderne. Undtagelse fra dette er i tilspidsede situationer, hvor det af sikkerhedsmæssige hensyn er nødvendigt at bruge magt for at undgå, at nogen kommer til skade. Magtanvendelse er, hvis personen forholder sig passivt, eller hvis personen aktivt modsætter sig anvendelsen af den fornødne hjælpeforanstaltning. I det følgende er der udarbejdet en vejledning til medarbejdere i ældreplejen til brug i praksis. I det første afsnit er der beskrevet nogle generelle principper, som det er vigtigt at medarbejderne sætter sig grundigt ind i. Det er af stor betydning for anvendelse at Lov om magtanvendelse, hvilke holdninger og etiske overvejelser, der ligger til grund forud for enhver anvendelse af magt. I de efterfølgende afsnit gives en grundig beskrivelse af, i hvilke situationer det er lovligt at gribe ind i selvbestemmelsesretten, og endelig er der sidst i mappen den fulde lovtekst samt vejledning. Med venlig hilsen Demenskoordinatorerne Lisbeth Drasbek og Karoline Raundahl Side 3 af 20
Generelt om magtanvendelse, Kapitel 24 i Lov om social service Formål: Formålet med Servicelovens regler om magtanvendelse er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk støtte. Målgruppe: Målgruppen for Servicelovens regler er voksne personer med betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne, som ikke giver samtykke. Reglerne er aktuelle for personer, som er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, og derfor ikke kan overskue konsekvenserne af egne handlinger og valg, uanset om de bor på institution eller hjemme. Det kan være på grund af svær demens, udviklingshæmning, sindssygdom eller alvorlig hjerneskade. Der skal foreligge den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Personen skal enten modtage praktisk hjælp, pleje eller socialpædagogisk hjælp efter Serviceloven, eller være berettiget til at modtage denne hjælp. Principper: Forud for enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten gælder: Indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Det skal være forsøgt, hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken. Den mindst indgribende foranstaltning skal anvendes frem for en mere indgribende, hvis den er tilstrækkelig. Indgrebet skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt, og med størst venlige hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Side 4 af 20
Samtykke: Et gyldigt samtykke som hjemmel til at varetage et andet menneskes anliggender forudsætter, at den, der samtykker, har handleevnen i behold og kan overskue, hvad samtykke indebærer, samt er i stand til at give sin mening til kende. Et gyldigt samtykke kan foreligge i form af: Et udtrykkeligt samtykke, hvor der gives klart udtryk for, at man er indforstået med den pågældende handling. Et stiltiende samtykke, hvor den enkeltes signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. For personer med nedsat psykisk funktionsevne kræves det, at man har et godt kendskab til den pågældende person. Et samtykke omfatter aldrig passivitet: Der er ikke tale om et gyldigt samtykke, hvis en person ikke er i stand til verbalt eller non verbalt at give udtryk for sine ønsker/meninger. Side 5 af 20
Alarm- eller pejlesystemer samt særlige døråbnere Hvad siger loven? Lov om social service 125 stk. 1: Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når: der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbud udsætter sig selv eller andre for at lide personskade forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko stk. 2: Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når: der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbudet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt stk. 3: Hvis foranstaltninger efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af foranstaltningerne efter stk. 2, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i 127 samtidig finder anvendelse. Vejledning i forhold til loven Risiko for personskade: Vurderingen skal foretages ud fra kendskab til den enkelte person og de forhold, der er gældende på stedet. Det kan f.eks. være trafikale eller geografiske forhold, hvor følgerne af at forlade boligen kan være påkørsel, forfrysninger, fald i søer m.m. Side 6 af 20
Risikoen skal være dokumenteret. Det kan f. eks være en beskrivelse af, at personen tidligere har forladt boligen og ikke haft forståelse for eksempelvis de trafikale forhold. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi har en formodning om, at personen måske vil forlade boligen, og derved udsætte sig for en risiko. Påkrævet: Alarm- eller pejlesystemet skal begrænses til de tilfælde, hvor anvendelsen er påkrævet for at afværge en risiko for personskade. Hvis risikoen kan afværges på en mindre indgribende måde, skal dette vælges. Alarm- eller pejlesystemer samt særlige døråbnere Hvad kan det være? Alarmsystemer: Chip/sensor Ringemåtte Dørklokke Pejlesystemer: GPS Særlige døråbnere: Dobbelte dørgreb Dobbelttryk for åbning Hvad kan det ikke være? Egentlige overvågningssystemer, som f.eks. video Kodelåse, som forudsætter indtastning af en særlig kode, for at døren kan åbnes Egentlig aflåsning af døren med henblik på at tilbageholde beboeren i boligen. Der er dog intet til hinder for, at hoveddøre aflåses indefra, som man normalt gør. Det er også tilladt at aflåse andre og mindre centralt placerede udgangsdøre, f.eks. altandøre. Side 7 af 20
Hvad gør jeg, hvis borgeren accepterer tiltag i relation til 125? Drøft tiltag med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende Noter tiltag i omsorgs-handleplanen i CARE Aftal tidspunkt for revurdering med nærmeste leder Hvad gør jeg, hvis borgeren forholder sig passiv i relation til 125? Drøft tiltag med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende Noter tiltag i omsorgs-handleplanen i CARE Udfyld skema 1 i samme vagt, eller senest dagen efter i samarbejde med nærmeste leder Udfyld faglig handleplan Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videregiver sagen til demenskoordinatorerne, som behandler sagen Ved klage skal sagen videregives og behandles i Det Sociale Nævn Du får en tilbagemelding fra nærmeste leder vedr. tidspunkt for revurdering, som skal foretages efter behov og senest efter 3 måneder Hvad gør jeg, hvis tiltag iværksættes mod borgerens vilje i relation til 125? Drøft tiltag med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende Noter forslag til tiltag i omsorgs-handleplanen i CARE Udfyld skema 1 i samme vagt, eller senest dagen efter i samarbejde med nærmeste leder Udfyld faglig handleplan Beslutningen skal forelægges Det Sociale Nævn, før tiltag iværksættes Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videregiver sagen til demenskoordinatorerne, som sørger for behandling i Det Sociale Nævn Ved klage over nævnets beslutning skal sagen vurderes i Den Sociale Ankestyrelse Når/hvis tiltag godkendes, skal nærmeste leder aftale tidspunkt for revurdering efter behov og senest efter 3 måneder Side 8 af 20
Fastholdelse Hvad siger loven? Lov om social service 126 stk. 1: Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når: der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet stk. 2: Kommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan jf. 136 stk. 2 søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås. Vejledning i forhold til loven Nærliggende risiko for væsentlig personskade: Væsentlig personskade kan være brækkede lemmer, tabte eller løse tænder, kvæstelser opstået efter grov fysisk vold, brug af skarpe genstande m.m. Væsentlig personskade kan også være forgiftningstilstande, forbrændinger og bid. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi har en formodning om, at personen vil foretage sig noget, der kan udsætte personen selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der skal i situationen være en reel begrundet risiko for, at dette vil ske. Det er således ikke tilstrækkeligt, at en person skubber eller tjatter til en anden, ej heller verbale trusler. Side 9 af 20
Absolut påkrævet: At indgrebet er absolut påkrævet for at undgå personskade indebærer, at den pågældende er insisterende og vedholdende i sin udtryksform. Alle andre, og mindre indgribende metoder og midler skal have vist sig nyttesløse, ligesom pågældende ikke viser tegn til at ville ændre adfærd. Da bestemmelsen omhandler indgreb i akutte situationer, er den konkrete vurdering af, hvornår der er behov for at fastholde eller føre til et andet rum, i sagens natur af en anden og mere akut karakter, end de overvejelser man skal igennem i relation til indgreb efter bestemmelserne i 125, 127, 128 og 129. Fastholdelse i hygiejnesituationer: Fysisk magt i disse situationer vil kunne tillades i en tidsperiode på indtil 3 måneder, men vil senere kunne forlænges, hvis den pågældendes tilstand senere forværres eller den psykiske funktionsevne nedsættes på ny. Omsorgspligten skal dog ses i lyset af servicelovens grundlæggende udgangspunkt om, at det er frivilligt om man vil modtage hjælp. Derfor handler det om den enkeltes selvbestemmelsesret set i lyset af vedkommendes værdighed. I hygiejnesituationer handler det om at sørge for at varetage borgerens grundlæggende behov med respekt, herunder forholdet til personens selvværd og livsførelse. Fastholdelse Hvad kan det være? En person der er truende over for personalet eller andre beboere, og som kort forinden har været voldelig, bør holdes fast og evt. føres til et andet lokale. Fastholdelse i hygiejnesituationer kan være i forbindelse med: Tandbørstning Barbering Hårvask, badning og tøjskift Klipning af hår og negle Skiftning af bleer og bind Plejning af hud Fjernelse af madrester i kindpose og mundhule Side 10 af 20
Hvad kan det ikke være? Fastholdelse, der omfatter vold, såsom førergreb, slag og spark Føre personen til et andet lokale og efterfølgende låse døren Fastholdelse ved brug af hjælpemidler Hvad gør jeg, hvis jeg iværksætter tiltag i relation til fastholdelse, 126? Drøft tiltag med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende Noter tiltag i omsorgs-handleplanen i CARE Udfyld skema 2 eller 3 i samme vagt i samarbejde med sygeplejersken eller nærmeste leder Udfyld faglig handleplan Aftal tidspunkt for en drøftelse af situationen i personalegruppen med nærmeste leder, med henblik på at undgå fastholdelse fremover Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videregiver sagen til demenskoordinatorerne, som behandler sagen og foretager registrering. Du får en tilbagemelding fra nærmeste leder vedr. tidspunkt for revurdering, som skal foretages efter behov og senest efter 3 måneder Side 11 af 20
Tilbageholdelse i boligen m.v. Hvad siger loven? Lov om social service 127 stk. 1: Kommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen, når: der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbudet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt stk. 2: Kommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Boligen omfatter foruden den individuelle bolig også de fælles opholdsområder i tilknytning til boligen. Vejledning i forhold til loven Nærliggende risiko for væsentlig personskade: Vurderingen skal foretages ud fra kendskab til den enkelte person og de forhold, der er gældende på stedet. Det kan f.eks. være trafikale eller geografiske forhold, hvor følgerne af at forlade boligen kan være påkørsel, forfrysninger, fald i søer m.m. Risikoen skal være dokumenteret. Det kan f.eks. være en beskrivelse af, at personen ofte har forladt boligen og/eller vedvarende udtrykker ønske om at forlade boligen. Det er ikke tilstrækkeligt, at vi har en formodning om, at personen måske vil forlade boligen og derved udsætte sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Der er ikke hjemmel til at føre personen tilbage til et lokale med låst dør. Fysiske indgreb i form af at føre en person tilbage skal kombineres med tryghedsskabende initiativer m.v. og forudsætter således altid, at der er personale eller andre tilstede, som kan yde denne hjælp. Side 12 af 20
Absolut påkrævet: Tilbageholdelse i boligen skal begrænses til de tilfælde, hvor anvendelsen er påkrævet for at afværge en nærliggende risiko for væsentlig personskade. Hvis risikoen kan afværges på en mindre indgribende måde, skal dette vælges. Det afgørende er således ikke det, at personen vil gå, men de synliggjorte risici, der er forbundet med at gå på tidspunkter, hvor der ikke er mulighed for ledsagelse. Afgrænset periode: Kommunens beslutning skal indeholde oplysninger om, for hvilken periode tilbageholdelsen skal anvendes. Der kan f.eks. være tale om en kortere periode i forbindelse med tilvænning til ændret medicinering, til ændrede ydre forhold eller en ganske kort venteperiode i forbindelse med, at Det Sociale Nævn har truffet afgørelse om optagelse i et særligt bo-tilbud uden samtykke, i det omfang betingelserne i øvrigt er opfyldt. Tilbageholdelse i boligen Hvad kan det være? At personalet eller andre kan tilbageholde en person, når man - eventuelt ved hjælp af alarmsystemet - bliver opmærksom på, at personen har forladt boligen eller er ved at forlade boligen, og dermed bringer sig i en farefuld situation. Hvad kan det ikke være? Tilbageholdelse, der omfatter vold. Egentlig aflåsning af døren med henblik på at tilbageholde beboeren i boligen. Der er dog intet til hinder for, at hoveddøre aflåses indefra, som man normalt gør. Det er også tilladt at aflåse andre og mindre centralt placerede udgangsdøre, f.eks. altandøre. Hvad gør jeg, hvis borgeren accepterer tiltag i relation til 127? Drøft tiltag med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende Side 13 af 20
Noter tiltag i omsorgs-handleplanen i CARE Aftal og noter for hvilken periode tiltag iværksættes Aftal tidspunkt for revurdering med nærmeste leder Hvad gør jeg, hvis borgeren forholder sig passiv i relation til 127? Drøft tiltag med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende Noter tiltag i omsorgs-handleplanen i CARE Aftal og noter for hvilken periode tiltag iværksættes Udfyld skema 1 i samme vagt, eller senest dagen efter i samarbejde med nærmeste leder Udfyld faglig handleplan Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videregiver sagen til demenskoordinatorerne, som behandler sagen Ved klage skal sagen videregives og behandles i Det Sociale Nævn Du får en tilbagemelding fra nærmeste leder vedr. tidspunkt for revurdering, som skal foretages efter behov og senest efter 3 måneder Hvad gør jeg, hvis tiltag iværksættes mod borgerens vilje i relation til 127? Drøft tiltag med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende Noter forslag til tiltag i omsorgs-handleplanen i CARE Udfyld skema 1 i samme vagt, eller senest dagen efter i samarbejde med nærmeste leder Udfyld faglig handleplan Beslutningen skal forelægges Det Sociale Nævn, før tiltag iværksættes Kommunen skal sørge for, at den pågældende får bistand fra en advokat så tidligt i forløbet som muligt Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videregiver sagen til demenskoordinatorerne, som sørger for advokatbistand og behandling i Det Sociale Nævn Ved klage over nævnets beslutning skal sagen vurderes i Den Sociale Ankestyrelse Når/hvis tiltag godkendes får du en tilbagemelding fra nærmeste leder vedr. tidspunkt for revurdering, som skal foretages efter behov og senest efter 3 måneder Side 14 af 20
Anvendelse af beskyttelsesmidler Hvad siger loven? Lov om social service 128 Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. stk. 2: Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode de beskyttelsesmidler, som er omfattet af stk. 1, kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Vejledning i forhold til loven Bestemmelsen har navnlig praktisk betydning for personer, der foruden at have en nedsat psykisk funktionsevne også har en nedsat fysisk funktionsevne. Nærliggende risiko for personskade: Det er ikke tilstrækkeligt at have en formodning om, at den pågældende vil eller kommer til at foretage sig noget, der kan medføre, at han eller hun udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade. Der skal derimod foreligge en konkret viden om, at den pågældende enten ofte har forsøgt at udføre handlinger, der kan indebære en risiko for fald og deraf følgende personskade, eller ofte plages af kramper, spasmer og lignende, som medfører risiko for væsentlig personskade. Væsentlig personskade kan bl.a. være brækkede lemmer, kraniebrud, hjernerystelse, tabte eller løse tænder m.v. Derimod kan f.eks. en mindre forstuvning i denne sammenhæng ikke opfattes som væsentlig personskade. Den væsentlige personskade skal dog individuelt vurderes ud fra den pågældendes helbredstilstand. Absolut påkrævet: Det følger af mindste-indgrebs-princippet, at beskyttelsesmidler ikke lovligt kan anvendes, hvis risikoen kan afværges ved brug af andre, og mindre indgribende metoder. Side 15 af 20
Afgrænset periode: Kommunens beslutning skal indeholde oplysninger om, for hvilken periode tilbageholdelsen skal anvendes. Da behovet kan ændre sig i forhold til den enkeltes helbredstilstand, skal det løbende vurderes, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Anvendelse af beskyttelsesmidler Hvad kan det være? En person med dårlig balance evne og delvise lammelser eller hyppige spasmer kan f.eks. forhindres i at falde ned fra stol, seng eller toilet ved at anbringe gelændere, sengehest, eller madras tæt ved gulvet. For personer med f.eks. stærkt nedsat muskelkraft, som ikke kan rette kroppen ud, kan det være nødvendigt at bruge stofseler, for at disse personer overhovedet kan sidde i en kørestol. Beskyttelsen mod skade som følge af fald består i at spænde den pågældende fast til kørestolen, sengen, toilettet osv. med bløde stofseler. Selerne kan f.eks. placeres over brystet, om livet eller over benene. Hvis en person f.eks. har mistet evnen til at gå, men til trods herfor til stadighed forsøger at gå, med benbrud og andre skader til følge, vil man med hjemmel i bestemmelsen kunne anvende fastspænding som beskyttelse. Hvad kan det ikke være? Beskyttelsesmidler, der har til formål at spænde en person fast i en stol eller kørestol for at forhindre vedkommende i at gå. De kan heller ikke anvendes med det formål at begrænse mobiliteten, når den pågældende er utryg eller aggressiv. Hvad gør jeg, hvis borgeren accepterer tiltag i relation til 128? Drøft tiltag med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende Noter tiltag i omsorgs-handleplanen i CARE Aftal og noter for hvilken periode tiltag iværksættes Aftal tidspunkt for revurdering med nærmeste leder Side 16 af 20
Hvad gør jeg, hvis borgeren forholder sig passiv i relation til 128? Drøft tiltag med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende Noter tiltag i omsorgs-handleplanen i CARE Aftal og noter for hvilken periode tiltag iværksættes Udfyld skema 1 i samme vagt, eller senest dagen efter i samarbejde med nærmeste leder Udfyld faglig handleplan Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videregiver sagen til demenskoordinatorerne, som behandler sagen Ved klage skal sagen videregives og behandles i Det Sociale Nævn Du får en tilbagemelding fra nærmeste leder vedr. tidspunkt for revurdering, som skal foretages efter behov og senest efter 3 måneder Hvad gør jeg, hvis tiltag iværksættes mod borgerens vilje i relation til 128? Drøft tiltag med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende Noter forslag til tiltag i omsorgs-handleplanen i CARE Udfyld skema 1 i samme vagt, eller senest dagen efter i samarbejde med nærmeste leder Udfyld faglig handleplan Beslutningen skal forelægges Det Sociale Nævn, før tiltag iværksættes Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videregiver sagen til demenskoordinatorerne, som sørger for behandling i Det Sociale Nævn. Ved klage over nævnets beslutning skal sagen vurderes i Den Sociale Ankestyrelse Når/hvis tiltag godkendes skal nærmeste leder aftale tidspunkt for revurdering efter behov og senest efter 3 måneder Side 17 af 20
Optagelse i særlige bo-tilbud uden samtykke Hvad siger loven - Lov om social service 129? Kommunalbestyrelsen kan indstille til Det Sociale Nævn at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et bestemt bo-tilbud efter denne lov, bo-tilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger m.v., når: 1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og 3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og 4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og 5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. stk. 2: For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. 124 stk. 2, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en konsekvens af en aldersbetinget eller senere erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt bo-tilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, når: 1) ophold i et bo-tilbud med tilknyttet service er påkrævet, for at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) det i det konkrete tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende. stk. 3: Det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den pågældende. stk. 4: Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til Det Sociale Nævn efter reglerne i kapitel 10 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Side 18 af 20
Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket, indstiller kommunalbestyrelsen til Det Sociale Nævn at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt bo-tilbud efter stk. 2. Vejledning i forhold til loven Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne bor i en almindelig bolig, lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig - og det bliver uforsvarligt ikke at sørge for flytning til et bo-tilbud m.v. Bestemmelsen vil også skulle anvendes i situationer, hvor en person allerede er visiteret til et bo-tilbud, men efterfølgende får behov, der ikke kan dækkes her. Absolut påkrævet for at give den nødvendige hjælp: At flytningen er absolut påkrævet for at yde den nødvendige hjælp indebærer, at hjælpen efter en konkret og faglig vurdering ikke kan ydes forsvarligt på en anden og mindre indgribende måde. Kan behovet opfyldes ved f.eks. at ændre boligens indretning, tilrettelægge hjemmehjælp og dag- eller andre tilbud mere hensigtsmæssigt eller ved at stille hjælpemidler til rådighed, er flytningen ikke absolut påkrævet. Uforsvarligt at undlade flytning - væsentlig personskade: Det er en betingelse, at pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor udsætter sig for væsentlig personskade. Der kan f.eks. være tale om risiko for at brænde inde som følge af uforsvarlig omgang med ild eller elektriske installationer. Det kan være risiko for medicinforgiftning, fordi den pågældende ikke selv kan dosere medicin. Det kan være risiko for livstruende tilstande, fordi den pågældende ikke husker at eller ikke vil tage livsvigtig medicin. Det kan være risiko for fysiske kvæstelser, fordi den pågældende foruden den nedsatte psykiske funktionsevne desuden har en nedsat fysisk funktionsevne. Risikoen skal være reel og ikke kun hypotetisk. Det vil sige, at der skal være en vis sandsynlighed for, at den pågældende kommer ud for væsentlig personskade. Hensynet til samlever eller ægtefælle skal også indgå i den samlede afvejning. Der kan ikke ske flytning alene med den begrundelse, at ægtefællen ikke længere magter at medvirke til pasningen af eksempelvis den demente i det fælles hjem. Der er alene tale om, at dette skal indgå som et element i vurderingen af, om der skal ske flytning uden samtykke. Side 19 af 20
Hvad gør jeg, hvis borgeren forholder sig passiv i relation til 129? Optagelse i særligt bo-tilbud uden samtykke er en stor indgriben i et menneskes selvbestemmelsesret, og som det kan læses i lovteksten, skal det sikres, at borgeren får beskikket en værge. Demenskoordinatorerne vil typisk kende borger og pårørende, og de vil derfor bistå med råd og vejledning under en evt. flytning. Drøft problemområder med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende/værge Noter problemstillinger i omsorgs-handleplanen i CARE Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videregiver sagen til områdechefen, som sørger for værgebeskikkelse, hvis der ikke i forvejen er en værge, samt den videre behandling af sagen Du får en tilbagemelding fra nærmeste leder vedr. det videre forløb Bolig anvises via Myndighedsafdelingen Hvad gør jeg, hvis tiltag iværksættes mod borgerens vilje i relation til 129? Optagelse i særligt bo-tilbud uden samtykke er en stor indgriben i et menneskes selvbestemmelsesret, og som det kan læses i lovteksten, skal det sikres, at borgeren får beskikket en advokat. Demenskoordinatorerne vil typisk kende borger og pårørende, og de vil derfor bistå med råd og vejledning under en evt. flytning. Drøft problemet med sygeplejersken eller nærmeste leder Drøft situationen med nærmeste pårørende/værge Noter problemstillinger i omsorgs-handleplanen i CARE Beslutningen skal forelægges Det Sociale Nævn, før tiltag iværksættes Kommunen skal sørge for, at den pågældende får bistand fra en advokat så tidligt i forløbet som muligt Hvad sker der så videre? Nærmeste leder videregiver sagen til demenskoordinatorerne, som sørger for advokatbistand og behandling i Det Sociale Nævn. Ved klage over nævnets beslutning skal sagen vurderes i Den Sociale Ankestyrelse Side 20 af 20