FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk



Relaterede dokumenter
Læring, inklusion og forældresamarbejde. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Opholdssted NELTON ApS

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Hvordan kan forældrene

Børnehuset Molevittens formål;

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Forståelse af sig selv og andre

Indledning s.2 SFO Oasens værdigrundlag s.3 Mål- og indholdsbeskrivelse s.4

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Natur og naturfænomener eget

Emotionel relatering og modtagelse

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Temapakker fra PPR August 2013

Kærnen. - Vuggestuen. TEMA: Personlige kompetencer

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune

Sammenhængende børnepolitik

Hvad lærer børn når de fortæller?

Børneinstitution Hunderup

Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange

Vejledning til ledelsestilsyn

VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.

Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015

Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.

Når jeres barn begynder i vuggestuen, får det sin egen mappe. Denne mappe skal vi i fællesskab udfylde med billeder fra både hjemmet og vuggestuen.

Pædagogisk praksis i førskolen. Langhøjs SFO.

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Om besvarelse af skemaet

Talepædagogisk udredning af tidlig kommunikation

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Anmeldt tilsyn Rapport

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Mig som professionel. Fagidentitet

Skolereform på Hjallerup skole

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Pædagogisk profil. Børnehuset Kronhjortløkken. Glade og trygge børn udvikler sig bedst

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Børne- og Ungepolitikken i Kerteminde Kommune

Beskrivelse af "Espebo modellen" i forhold til Furesø Kommunes ønsker for 0-13 års børneområdet

Hjertelig velkommen. til Børneuniversets børnehaver: Vestervold, Sønderallé og Hedevang. Vestervold. Hedevang. Sønderallé

Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Glidende overgang Vonsild SFO

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Natur og natur fænomener:

DYNAMISK DIDAKTIK BiC2

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Læreplaner for Kernehuset

Temadag om Projekt Forældresamarbejdes metoder. <Nordbycentret>, 19. november 2009, side 1

Værktøj for fællesskab og relationer. Rundt om relationer. FDF har fokus på fællesskab mellem børn og positive relationer mellem børn og ledere.

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

Kære Førskole forældre

Læring, der giver mening

Basisgruppen i Holmebo

Mentorkursus. Studentermentorordningen Aarhus Universitet. Susan Heilemann

Kære forældre i Trøjborg dagtilbud

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Transkript:

FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh sk@life-lab.dk www.life-lab.dk

Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende kommuner 6 deltagende dagtilbud, 2 i hver kommune 4 deltagende forældre i hver institution Semistrukturerede kvalitative forskningsinterviews

Hvad virker for forældre? Glade børn og engagerede medarbejdere God opstart for både barn og forældre Åbenhed, interesse og dialog At få indblik i sit barns hverdagsliv Daglig kontakt og kommunikation Dokumentation Sparring Høj pædagogisk faglighed Fælles platforme der fremmer fællesskaber Forældreinvolvering og -inddragelse

Start i institution der virker At der udsendes et velkommen-og-start - kit At der er udarbejdet indkøringsprocedurer At der gøres meget ud af velkomsten At alle hilser åbent, positivt og imødekommende At der bliver sat god tid af til opstarten og indkøringen

Start i institution At barn og forældre får en primærpædagog At personalet møder det nye barn og forældre åbent, indlevende og nysgerrigt At personlet medinddrager forældrene og deres erfaringer med og kendskab til barnet og familielivet At personalet møder og støtter omkring følelser og håndteringsmåder i forhold til at sige farvel At personalet støtter barnet i at udvikle positive nære relationer til de andre børn og voksne

Åbenhed, dialog, ansvar og ledelse Når personalet er gode til at tage ansvar og ledelse på gode anerkendende måder, hvor de på den ene side tager téten og får meldt deres perspektiver og beslutninger ud og strukturerer, og sammenfatter, og bringer tingene videre. Men samtidig er åbne og inddrager forældrene, og giver plads til, at de også kan give deres besyv med, og lytter og tager dem alvorligt, og går i dialog med dem.

At få indblik i sit barns hverdagsliv Den personlige kontakt og daglige mundlige kommunikation med personalet er for forældre den vigtigste samarbejdsplatform med institutionen, da personalet er dem, der har været sammen med deres barn, og derfor har en viden om dets dag og oplevelser At personalet fortæller forældre om deres børns dag, hverdagsliv, relationer, engagementer, udfordringer, trivsel, læring og udvikling i institutionen

At få indblik i sit barns hverdagsliv Forældre har behov for indblik i deres barns institutionsliv: For at føle sig tryg ved at aflevere deres barn For at kunne samtale med deres barn om deres institutionsliv For at kunne hjælpe barnet med at skabe helhed og sammenhæng i sit liv For at kunne hjælpe barnet med at øve sig på dette eller hint

At få indblik i sit barns hverdagsliv Forældre har behov for indblik i deres barns institutionsliv: For bedre at kunne forstå, afkode og afstemme deres barns følelser, intentioner, behov og adfærd For bedre at kunne afpasse og samstemme deres egen adfærd og krav og støtte til deres barn derhjemme For at kunne samarbejde og indgå i en dialog med personalet omkring barnet og dets trivsel, udvikling og læring

Dokumentation Kan styrke samarbejdet idet forældre nu har mulighed for at få og skabe sig et andet og mere oplyst grundlag at henvende sig til personalet ud fra om eftermiddagen når de henter Der frigøres tid til at tale omkring andre og vigtigere ting end informationer og det praktiske Kan ikke erstatte, men komplementere, den personlige dialogiske kommunikation

Dokumentation Forældre er glade for at få indblik i deres børns institutionsliv gennem de digitale systemer med fotos, tekster og videoklip. Og bruger det i samværet med deres børn omkring deres oplevelser i institutionen, og det kan således mediere og udgøre et fælles tredje, og styrke dialog og samtale og forældres kendskab til og indlevelse i deres børn, og evne til og mulighed for at støtte dem i deres udvikling, selvdannelse og læreprocesser

Sparring der virker Når forældresamarbejdet og relationen er båret af ligeværdighed, gensidighed, åbenhed og dialog, og hvor begge parter fortæller, lytter og spørger, vil forældre meget gerne have sparring af og med personalet

Sparring der virker giver: Større forståelse for deres barns handlinger og reaktioner i familien Nye vinkler og opmærksomheder i forhold til deres barn, og nye arbejds- og opmærksomhedspunkter Konkrete redskaber til, hvad de som forældre kan gøre for at understøtte deres barn Øgede forældrekompetencer

Sparring der virker giver: Øget fokus på hvad forældre og professionelle fremadrettet skal være opmærksomme på og gøre for at barnet får støtte til trivsel, udvikling og læring i sin hverdag, i både hjem og institution Hjem og institution får fælles perspektiv og kurs, så der skabes større helhed og sammenhæng i barnets liv, og indsatsen kan få større effekt

Sparring der virker Den gode sparring, der er baseret på gensidig anerkendelse og dialog, sætter forældre og pædagogisk personale endnu bedre i stand til at løfte deres egne og fælles opgaver og ansvarsområder i forhold til at støtte barnet i dets udvikling, læring og trivsel, som henholdsvis forældre og fagprofessionelle i dets liv, både institutions- og familieliv.

Høj pædagogisk faglighed virker Forældre peger på følgende forhold som udtryk for høj pædagogisk faglighed: Refleksion, rammesætning og systematik Engagement, nærvær og åbenhed Fælles faglighed Iagttagelsesevne og viden om børn

Fælles platforme der virker Forældre vil gerne deltage i fælles arrangementer: Fordi det er vigtigt for deres børn Fordi de giver forældre mulighed for fælles samvær med deres barn i institutionen Fordi de gerne vil mødes med og skabe relationer og sociale fællesskaber med de andre i institutionen, både børn, forældre og personale Fælles platforme der virker er sociale mødepladser der fremmer fællesskaber.

Forældredeltagelse der virker Når institutionen lægger op til forældredeltagelse, forældresamarbejdet er velfungerende i institutionen, og institutionen er præget af åbenhed og en positiv inkluderende ånd, vil forældre gerne deltage i institutionslivet Forældre vil gerne engagere sig i deres barns institutionsliv, og være med til at sætte deres præg på og gøre en forskel og bidrage til fællesskabet

Forældredeltagelse der virker Det er en indbygget del af disse institutioners institutionskultur, at personalet inddrager forældrene, og forældrene bidrager, og forældre kan være med i institutionen, og deltage i hverdagen, hvilket de med glæde og begejstring benytter sig af. Det er først og fremmest på personalets initiativ forældredeltagelsen skabes og bliver sat i værk, idet det er på det pædagogiske personalets banehalvdel det foregår. Forældre vil gerne have, at personalet melder de ting ud de gerne vil have deltagelse i eller bidrag til, og så vil de meget gerne byde ind og deltage.

Det gode forældresamarbejde Er kendetegnet ved en høj grad af information, kommunikation og dialog mellem personalet og forældre omkring børnene og deres liv i institutionen og i familierne, det pædagogiske arbejde og pædagogikken i institutionen. Og ved at personalet involverer forældrene, og giver muligheder for, at de også kan bidrage, og være med til at gøre en forskel for deres børn og for institutionen som helhed.

Forældresamarbejde der virker Program. Oplæg Refleksionsgrupper Fremlæggelser Udarbejdelse af handleplan

Forældresamarbejde der virker Status og perspektivering af forældresamarbejdet: Hvordan ser forældresamarbejdet ud i jeres institution? Hvor ser I udviklingspotentialer? Hvad kan konkret gøres fremadrettet?

Gr.1 Dagbog, månedsplan Samarbejde om: Renlighed, søvn, kost Samtaler: Opstart, 3 måneders samtaler og årlige Forberedelsesark Forældremøder Arrangementer Brød til frugt, hjælp til ridning, nye gardiner, forældreinvolvering og -deltagelse Potentialer: Skiltning, forberedelse ved opstart, velkommen til Linus og hans mor og far også v/navn

Gr.2 Udviklingspotentialer: Den direkte mundtlige kommunikation Fælles pædagogik, kommunikation og mål At man ser hele familien og hele deres liv Skabe tillid og være imødekommende overfor forældre Tiltag: Øget viden, uddannelse og kompetenceudvikling Faglig sparring Relationsundersøgelse med forældre

Gr.3 Potentialer og tiltag: Åbent og tillidsfuldt samarbejde, men forskelle på graderne, er der nogle forældre, hvor der er nogle udviklingspotentialer? Formidle et anerkendende børnesyn til forældre på de forskellige samarbejdsplatforme, både skriftlige og mundtlige, f.eks. i velkomstpjecen, og f.eks. 2 medarbejdere med i nogle af samtalerne Mere faglig sparring og feedback, også på tværs, evt. video

Gr.4 Potentialer og tiltag: Øge det faglige samarbejde med forældre Kommunikere mere fagligt til og med forældre Reducere frisør- og joke-kulturen og kommunikationen Blive bedre til at formulere den viden og de erfaringer vi har Inddrage forældre i temaarbejder Profilering af den professionelle pædagog Forventningsudmelding og afstemning med forældre fra start

Gr.5 Potentialer og konkrete tiltag: Øget indsats i.f.t. sårbare familier Oftere og kortere møder og samtaler Inddragelse af forældre, gensidig forventningsafstemning og handleplaner, der involverer begge parter Gruppesamtale med forældrene til de 5 aktive drenge

Gr.6 Organisering, struktur og fast kommunikationssted Formidling af pædagogik Potentialer og tiltag: Afhentningssituationer, at tænke sin praksis ind i.f.t. hvad der hjælper/vanskeliggør det for forældre at få deres børn med hjem Den daglige mundtlige kommunikation, at trække den ud af garderoben da den kan forstyrre Ikke altid at have svar på rede hånd, men at undersøge og vende tilbage Relationsundersøgelsen Krydssystem for aflevering Forældresamarbejde med begge forældre