Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne



Relaterede dokumenter
Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne

Beskæftigelse efter endt uddannelse skolepraktikuddannede og restlæreuddannede sammenholdt med ordinært uddannede

Mål 1: Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet

Notat som opfølgning på aftalekredsmøde den 8. december 2015

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Studenter og resultater

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

Alle tilgang af elever til erhvervsuddannelserne

Uddannelse og beskæftigelse for unge

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BORNHOLM KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØBENHAVNS KOMMUNE OKTOBER 2014

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE FREDERIKSBERG KOMMUNE OKTOBER 2014

Meritlærere ANALYSENOTAT. Formålet med dette analysenotat er at kaste lys på meritlærerne og deres bidrag på arbejdsmarkedet.

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Socioøkonomiske referencer - pr. institution

Pædagogisk personale i grundskolen

Helbredsindikatorer for buschauffører

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Rødovre Kommune. april 2013

De nyuddannede og arbejdsmarkedet. Thomas Michael Nielsen

Studenters resultater

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Studenters resultater

LUP læsevejledning til regionsrapporter

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Forord p. 2. Efteruddannelse p. 12. Brobygning, introduktionsforløb og GFU p. 12

Trivselsmåling på EUD, 2015

FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER,

Konjunktur og Arbejdsmarked

Folkeskolelever fra Frederiksberg

Studenter og resultater

Statistiske informationer

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Øje på uddannelse. Årgang 1988

Unges flyttemønstre. Hovedkonklusioner:

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

Studenter og resultater

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

1 Lidt om denne vejledning Kilder SKAT satser Dagpenge ATP DA-Barsel Betaling... 5

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

Dimittendanalyse for social- og sundhedshjælper, socialog sundhedsassistent årgang 2008, 2009, 2010 og Pædagogisk assistent årgang 2011

tidligere oplysningssedler fra arbejdsgiverne, hvilket betyder, at sammenligning med tidligere år er problematisk.

Notat: Forlist, men ikke fortabt

HØRING I FORBINDELSE MED DIMENSIONERING AF SPECI- ALLÆGEUDDANNELSEN PATOLOGISK ANATOMI OG CYTOLOGI

Social ulighed i levetiden

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Studenter og resultater

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 2004

Statistiske informationer

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Kønsmainstreaming af FOA og KL s Socialog sundhedsoverenskomst kvantitativ del

Statistiske informationer

Overførsler for de rigeste i Danmark

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Bliv pædagogisk assistent

DATA FOR DECEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015

Analyse af unge med uddannelsesaftale BILAG 2 Afbrudsprocenter på EUD bygge og anlæg efter bopæl, køn, herkomst og alder

Survey om ledelseskvalitet

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 4. KVARTAL 2004

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomi og Løn

UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 17. marts 2013

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Forældretilfredshed daginstitution og dagpleje i Odder Kommune Krible-Krable Huset 2012

Danmarks Statistik 5. juni Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

3.3 Planlægningsområde Nord

Beskrivelse af Finanstilsynets benchmark for levetidsforudsætninger

BEFOLKNINGENS BEVÆGELSER I ÅRHUS KOMMUNE,

personaleomsætning Personalestatistik 2011 Baseret på 2010

REGISTERDATAANALYSE SAMFUNDSVÆRDIEN AF NYSTARTEDE INGENIØR- VIRKSOMHEDER

FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE

Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads

FOLKE- OG FØRTIDS- PENSIONISTER,

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

Analysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet

Fakturering kan foretages som en massefakturering eller for en enkelt ordre.

AMK Øst 19. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende 45

Business case Investeringstankegangen. Med øvrig vejledning og opkvalificering som eksempel

Statistiske informationer

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007

Befolkning i København 1. januar 2010

Transkript:

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Rapporten viser beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede elever fra erhvervsuddannelserne. Frekvenserne opgøres pr. uddannelse og institution. Institutionsoplysninger knytter sig til den institution, hvor eleven senest er afgangsmeldt på den pågældende uddannelse. Listen over institutioner indeholder kun de institutioner, som der foreligger data for i det valgte år. Parametre markeret med * indgår kun i udvalgte rapporter. Rapporten viser data ud fra de parametre, som vælges i menuen på højre side. Bemærk: Når antallet af de valgte parametre er for stort til at vise i en figur, vises automatisk kun en tabel med data. Diskretionerede celler markeres med bindestreg (-), mens uoplyste angives med <?>. Bemærk, i rapporter om beskæftigelsesfrekvenser m.v. diskretioneres celler med under 15 observationer. Om data: Data om beskæftigelsesfrekvenser baserer sig på oplysninger fra ATP s systemer. Læs mere i afsnittet Om data. Side 1 af 10

Side 2 af 10

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede i kalenderåret efter færdiggjort uddannelse Institution Uddannelse Type frekvens 2011 2012 2013 SOSU Nykøbing F. Den pædagogiske assistentuddannelse Social- og sundhedsuddannelsen Antal færdiguddannede 16 41 65 Beskæftigelsesfrekvens 0,48 0,54 0,51 Dagpengefrekvens 0,16 0,19 0,24 Syge-/barselsfrekvens 0,08 0,06 0,08 Antal færdiguddannede 242 333 237 Beskæftigelsesfrekvens 0,72 0,82 0,75 Dagpengefrekvens 0,12 0,11 0,07 Syge-/barselsfrekvens 0,07 0,09 0,07 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Beliggenhedskommune Institution SOSU Nykøbing F. Afslutningsår 2011, 2012, 2013 Uddannelse Uddannelsesregi Alder Køn Note: Frekvenserne er et gennemsnit af aktiviteten i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for gennemsnittet i 2014. Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Datakilde: ATP og Styrelsen for It og Læring Side 3 af 10

Side 4 af 10

Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser for færdiguddannede i kalenderåret efter færdiggjort uddannelse Institution Uddannelse Alder Type frekvens 2011 SOSU Nykøbing F. Den pædagogiske assistentuddannelse Social- og sundhedsuddannelsen under 25 år Antal færdiguddannede - Beskæftigelsesfrekvens Dagpengefrekvens Syge-/barselsfrekvens Kontanthjælpsfrekvens 25-29 år Antal færdiguddannede - Beskæftigelsesfrekvens Dagpengefrekvens Syge-/barselsfrekvens Kontanthjælpsfrekvens 30-34 år Antal færdiguddannede - Beskæftigelsesfrekvens Dagpengefrekvens Syge-/barselsfrekvens Kontanthjælpsfrekvens 35-39 år Antal færdiguddannede - over 39 år Beskæftigelsesfrekvens Dagpengefrekvens Syge-/barselsfrekvens Kontanthjælpsfrekvens Antal færdiguddannede Beskæftigelsesfrekvens Dagpengefrekvens Syge-/barselsfrekvens Kontanthjælpsfrekvens I alt Antal færdiguddannede 16 Beskæftigelsesfrekvens 0,48 Dagpengefrekvens 0,16 Syge-/barselsfrekvens 0,08 under 25 år Antal færdiguddannede 67 Beskæftigelsesfrekvens 0,68 Dagpengefrekvens 0,08 Syge-/barselsfrekvens 0,13 Side 5 af 10

2012 2013 27 30 0,6 0,45 0,16 0,24 0,03 0,11 - - - - - - - - 41 65 0,54 0,51 0,19 0,24 0,06 0,08 92 70 0,56 0,69 0,12 0,06 0,12 0,06 Side 6 af 10

SOSU Nykøbing F. Social- og sundhedsuddannelsen 25-29 år Antal færdiguddannede 32 Beskæftigelsesfrekvens 0,72 Dagpengefrekvens 0,1 Syge-/barselsfrekvens 0,06 30-34 år Antal færdiguddannede 27 Beskæftigelsesfrekvens 0,64 Dagpengefrekvens 0,15 Syge-/barselsfrekvens 0,05 35-39 år Antal færdiguddannede 19 Beskæftigelsesfrekvens 0,81 Dagpengefrekvens 0,05 Syge-/barselsfrekvens 0,08 over 39 år Antal færdiguddannede 97 Beskæftigelsesfrekvens 0,74 Dagpengefrekvens 0,16 Syge-/barselsfrekvens 0,05 I alt Antal færdiguddannede 242 Beskæftigelsesfrekvens 0,72 Dagpengefrekvens 0,12 Syge-/barselsfrekvens 0,07 Afgrænsninger i figuren Beliggenhedsregion Beliggenhedskommune Institution SOSU Nykøbing F. Afslutningsår 2011, 2012, 2013 Uddannelse Uddannelsesregi Alder Køn Side 7 af 10

42 35 1,16 0,78 0,07 0,07 0,09 0,09,01 43 44 0,67 0,71 0,12 0,11 0,15 0,1 45 28 1,24 0,73 0,11 0,05 0,08 0,1 111 60 0,79 0,85 0,11 0,05 0,04 0,03 333 237 0,82 0,75 0,11 0,07 0,09 0,07 Side 8 af 10

Note: Frekvenserne er et gennemsnit af aktiviteten i kalenderåret efter endt uddannelse. Det vil sige, at for elever, som blev færdiguddannede i 2013, er frekvenserne et udtryk for gennemsnittet i 2014. Institutionsoplysningerne knytter sig til den institution, hvor eleven er afgangsmeldt fra. Beskæftigelses-, dagpenge-, syge-, barsels- og kontanthjælpsfrekvenser kan generelt være mindre præcise på uddannelser med relativt få elever og stor andel af kvinder, idet kvinder oftere end mænd vil have en barselsfrekvens/deltid. Bemærk, at der ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens er. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob, kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Hvis en færdiguddannet kun arbejder halv tid, vil beskæftigelsesfrekvensen være 0,5. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af beskæftigelsesfrekvenserne. Datakilde: ATP og Styrelsen for It og Læring Side 9 af 10

Om data Uddannelsesoplysningerne stammer hovedsageligt fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidragsregister, og er dermed primært baseret på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings EASY-P register. Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP s systemer. Færdiguddannede fra erhvervsuddannelserne Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagerne Afsluttet udlært eller SKP Afsluttet udlært. Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer som er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret ikke. Beregning af beskæftigelses- og andre frekvenser Frekvenserne beregnes ud fra kombinationer af indtægtsart og indkomsttype og ATP-indbetalinger fra året efter endt uddannelse. For erhvervsuddannede fra 2013 indgår således et års mulige ATP-indbetalinger (2014). Diskretionerede celler markeres med bindestreg (-), mens uoplyste angives med <?>. For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 15, som har fuldført uddannelsen, opgøres af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. Læs mere om beskæftigelses- og de andre frekvenser hér. Institution rapporterne fordeler data på den institution, som eleverne senest er afgangsmeldt fra. For enkelte elever anvendes den institution, hvor de senest havde en skoleperiode. Oplysningen om region og kommune knytter sig til institutionens beliggenhed og ikke elevernes bopæl. Side 10 af 10