Pædagogisk læreplan Vuggestuen Mølleåen Teknikerbyen 44 2830 Virum Tel. 45 48 00 66 Den Pædagogiske Læreplan 1. udgave, 1. oplag november 2009
Indhold. 1. Introduktion til læreplanen S. 2 2. Fakta om Mølleåen S. 3 3. En almindelig dag i Mølleåen S. 3 4. Mål og værdier S. 4 5. Værdigrundlag for Mølleåen. S. 4 6. Læringsforståelse S. 5 7. Læringsforståelse børn med særlige behov. S. 6 8. Mål: Konfliktløsning S. 8 9. Mål: Selvhjulpenthed S. 9 10. Mål: Legepladsen S. 10 Bilag Kostpolitik Bilag. Hygiejnepolitik 1. Introduktion til Læreplanen. I Mølleåen er vi et nyt medarbejderteam og vi har igennem det seneste år brugt vores personalemøder og pædagogiske dage på at få nedskrevet vores værdigrundlag, vores læringsforståelse og vi har udarbejdet 3 mål for det pædagogiske arbejde som vi vil arbejder videre med i det kommende år. Det har for alle været et spændende arbejde og vi er ikke færdige endnu med at udvikle vores pædagogiske hverdag, så der er emner til mange gode pædagogiske diskussioner endnu. SMMTE modellen er vores udgangspunkt i udarbejdelsen af de tre mål vi har valgt at arbejde med i det kommende år, og modellen er valgt da den for os giver en god sammenhæng mellem de forskellige niveauer - 2 -
2. Fakta om Mølleåen. Mølleåen er et hus i Institution Holte med 36 børn fra 0-3 år. Huset er i ét plan, det ligger i udkanten af skoven, med udgang til både skov og stisystem til Mølleåen, og frilandsmuseet i Brede. Der er i alt tre vuggestuegrupper i huset, som er bygget i 2002 og indrettet til at det er vuggestuebørn som har deres daglig gang i huset. De tre vuggestuegrupper er med hver 12 børn som er aldersintegreret 0-3 år. Til hver børnegruppe er der tilknyttet både pædagoger og pædagogmedhjælpere. Lærkestuen: 2 pædagoger i alt 66 timer 1 pædagogstuderende 32 timer Mejsestuen 2 pædagoger i alt 72 timer 1 pædagogmedhjælper 35 timer Musvitstuen 2 pædagoger 72 timer 1 pædagogmedhjælper 35 timer Derudover er ansat en medhjælper 37 timer, som har som arbejdsopgave at være på alle stuer, og en køkkenmedhjælper 30 timer som tilbereder mad til børnene hver dag. Kirsti Schou Tornøe er institutionsleder i institution Holte og Helle Halberg Engell er daglig leder i Mølleåen. 3. En almindelig dag i Mølleåen. En almindelig dag i Mølleåen ser i store træk således ud: 07:00 Mølleåen åbner og børnene modtages i alrummet med lidt frugt og brød af en to fra personalegruppen 08:00 Alle tre vuggestuegrupper åbner, og der er fast kendt personale på alle stuerne. 9:00-9:30 Alt personalet er mødt ind og dagens aktiviteter på stuer og i aldersopdelte grupper på tværs af stuerne begynder 11:00 Frokost på stuerne - 3 -
12:00-14:00 Mange af børnene sover, de mindste der har sovet i løbet af formiddagen er nu samlet på en stue og får mad og er sammen med skiftende pædagogisk personale fra alle tre stuer. 14:00 Alle 3 stuer er åbne igen og børnene der har sovet begynder at vågne og spiser frugt og nybagt brød på egen stue. 15:00 Leg på stuerne eller ude på legepladsen efter vejrforholdene. børnene begynder at blive hentet 16:00 Børnene og personalet samles på en stue. 17:00 Mandag til torsdag lukker Mølleåen kl. 17. Fredag lukker Mølleåen kl. 16.00 Dagene er forskellige så dette er en skitse, for dagligdagen tilpasses til det enkelte barn og til den enkelte gruppe, og der skal også tages hensyn til sygdom og ferie blandt personalet. Der tages meget hensyn til børnenes alder og udviklingsmæssige stadie, da børnene er meget små, når de modtages i Mølleåen. Ligeledes formes hverdagen sig efter årets gang, og vi har forskellige aktiviteter tilknyttet forskellige perioder af året. 4. Mål og værdier Daginstitutionens arbejde og målsætninger tager overordnet set udgangspunkt i serviceloven, bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner samt Rudersdal Kommunes målsætning for daginstitutioner. I Mølleåen anser vi det for vores primære opgave at give børnene en tryg og stabil hverdag, med en genkendelig rytme, for derigennem at give børnene lyst til udfordringer og nye oplevelser, og herigennem at skabe rum for børnenes udvikling og læring. 5. Værdigrundlag for Mølleåen. I Mølleåen vil vi være rummelige i forhold til børn, forældre og personale, der skal være plads til forskelligheder. - 4 -
Det vil vi gøre ved at arbejde på at møde alle mennesker på en anerkendende, en respektfuld og en fordomsfri måde. Vi vil se og høre barnet og respektere at alle mennesker er forskellige. Sammen med børnene. Vi vil møde børnene, hvor de er og dermed give plads og rum til forskelligheder. Vi vil anerkende barnets følelser, og hjælpe det med at få sat ord på disse følelser. Vi vil møde barnet med empati. Vi vil være tydelige voksne. Sammen med kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere Vi vil respektere, at mennesker er forskellige. Vi vil bestræbe os på, at alle i huset føler sig forstået og mødt på en anerkendende måde. Vi vil sige tingene på en god og ordentlig måde. Vi vil undgå sladder og sige ting direkte. 6. Mølleåens læringsforståelse. Læring har ikke noget start og sluttidspunkt, men foregår hele tiden som en dynamisk proces i samspillet mellem børn og voksne eller mellem børn-børn. Vi vægter omsorg meget højt, og det er vigtigt, at barnet møder omsorgsfulde, nærværende og anerkendende voksne. Dette skal skabe tryghed for barnet, så barnet kan fortsætte sin udvikling i vuggestuen, da der i de første tre år af barnets liv sker en stor udvikling og læring, det er denne udvikling/læring vi har fokus på. Vi vil skabe et udviklings- og læringsmiljø for børnene, hvor legen spiller en vigtig rolle. Barnet skal have lov til at udforske og eksperimentere med sin egen krop og muligheder. Der skal være plads til leg uden afbrydelser. Børn lærer på mange forskellige måder og vi vil skabe et miljø, der giver plads til alle. Den voksne kan fungere som deltager, observatør eller tilstedeværende i børnenes leg, og skifte mellem rollerne efter børnenes behov. - 5 -
Børn i vuggestue alderen leger meget ved siden af hinanden og prøver de ting af den anden kan; Kan jeg det samme? De spejler sig i hinanden, og observerer hinanden og prøver hurtigt af, om det de lige så det andet barn gøre også er muligt selv. De voksne i vuggestuen fungerer som rollemodeller, barnet ser og oplever den voksne og dennes gøren. Dette er vi meget bevidste om, f.eks. kan vi opleve at hvis en voksen kaster med en bold eller en klud, så kaster barnet ved siden af med den bil, han/hun har i hånden. Barnet vil gerne det samme som den voksne, og ved ikke, at bilen er noget tungere at få i hovedet end en klud. Dette skal selvfølgelig ikke holde os fra at kaste med bold, men vi vil bare åbne øjnene for hvorfor barnet handler som det gør. Det betyder ikke, at den voksne kun skal gøre ting, som barnet også må. Derimod at vi skal være opmærksomme på egne hensigter, samt have en forståelse for barnets hensigter. Barnet holder meget af gentagelser, vi kan f.eks. læse den samme bog 20 gange og børnene synes stadig den er god. Jo flere gange barnet oplever/prøver en ting af, jo større bliver erfaringen med dette. I vuggestuen foregår voksenstyret aktiviteter, som barnet lærer af, det kan være male, synge, tegne, danse, gå ture i naturen osv. Vi skal have for øje, at det ikke er sikkert, at det var den læring, vi havde tiltænkt barnet skulle have, er den læring barnet rent faktisk får. Vi planlægger aktiviteter efter barnets behov og sikrer at de foregår på barnet niveau. Refleksion er et vigtigt redskab for os, da det er vigtigt, at det vi oplever med børnene tages ind og bruges i vores arbejde, og ikke kun forbliver observationer. Vi vægter venskaber og det sociale liv i vuggestuen, barnet etablerer sociale relationer på deres niveau. Vi oplever, at børnene bliver glad for at se hinanden og giver hinanden et kram. Vi vil gerne bakke op om de sociale relationer/venskaber der opstår i vuggestuen, fordi det er vigtigt at lære, at omgås andre og erfarer hvordan andre børn reagerer. Bliver de kede af det, vrede, glade, bange osv., når jeg gør sådan og sådan. - 6 -
Det er vigtigt i disse relationer, at barnet lærer sine egne grænser at kende og forstår at gøre opmærksom på disse i forholdet til både børn og voksne. Barnet skal kunne sige til og fra og mærke egne følelser og kunne udtrykke dem. Barnet skal have følelsen af at kunne noget selv, dette kan opnås ved selv at prøve og gennem hjælp fra den voksne eller de andre børn. Selvhjulpenthed vægtes højt, da dette er med til at styrke barnet selvfølelse og troen på egen formåen. Vi er opmærksomme på barnet egne signaler på, hvornår det er klar til at hjælpe mere og mere til og klare tingene selv. Det tager som regel lidt længere tid, når barnet skal selv. Tid er for os en vigtig faktor når vi arbejdet med vores børn.. 7. Læringsforståelse Børn med særlige behov. Når vi arbejder med børn med særlige behov arbejder vi ud fra vores generelle læringsforståelse, dog med særligt fokus på de områder, hvor barnet har særlige behov. Vi er bevidste om, at børn med særlige behov har brug for særlig støtte og opmærksomhed, og at arbejdet med børn med særlige behov kræver andre ressourcer. I vuggestuen har børnene meget vige rammer for at tilegne sig sproget, motoriske, sociale, kognitive og emotionelle færdigheder. Derfor kan det være svært at få øje på børn med særlige behov før de er 2,5-3 år. Dog kan enkelte børn skille sig ud og her er vi opmærksomme på at gøre en særlig indsats både i institutionen, sammen med forældrene samt at inddrage vores tværfaglige samarbejdspartnere. Det betyder, at der kan være behov for, at vi i en periode arbejder særligt med barnet for at styrke dets kompetencer. - 7 -
Konfliktløsning barn-barn Mål: Tiltag: Tegn: At børnene får begyndende -> stigende fornemmelse af/bevidstgørelse omkring de følelser, der opstår under konflikter. At børnene begynder at få redskaber til at gå ind i og ud af konflikter med selvværdet i behold. De voksne: Korte sætninger Være klar og tydelig Sætte ord på følelser Sætte ord på barnets motiv/intention Anerkende følelser og motivation Være rollemodel og bruge sig selv(krop, lyd, stemme: drama ) til at skabe en form for identifikation i barnet af det, som foregår i det. Vise børnene overensstemmelse mellem kropssprog/signal og talte ord (nej med ord og krop) Være meget handlende(kropslige overfor børn, der endnu ikke har sprog eller har svært ved at udtrykke sig.) Vurdere om man skal afvente eller gribe ind med det samme Være bevidst om tonefald når man taler Prøve at bringe humor ind i situationen Være nærværende synlig og obs. På, hvad der rører sig. Signalere til børnene at man gerne vil hjælpe, når noget går godt, er svært At børnene begynder at afgrænse sig tydeligere med ord og krop At børn signalerer, at de har brug for hjælp, når de ikke kan noget At børn kan rumme ikke altid at få ret/ at de kan få et Nej. At børn respekterer andres rimelige afgrænsning At børn kan gi` slip på en konflikt gir sig til noget andet. - 8 -
Selvhjulpen. Mål: Tage sko/tøj på/af selv- selvhjulpen. At børnene så vidt muligt selv er i stand til at klæde sig af og på inden start i BH. Lærer at genkende tøj og pladser både egne og andres. Lærer at hjælpe hinanden og vente på tur. Tiltag: Børnene skal ud og lege på legepladsen om formiddagen. En voksen tager en lille gruppe børn på ca. 4 med ud i garderoben. Den voksne viser hvor Børnenes garderober er og motiverer børnene til selv at tage deres sko/tøj ned. Den voksne vejleder det enkelte barn/gruppen i hvordan de skal tage tøj/sko på, og hjælper i Samarbejde med børnene. Når børnene har fået deres tøj/sko på tager den voksne den lille gruppe børn med ud på legepladsen. Når den lille gruppe er kommet ud på legepladsen, tager en anden voksen en ny gruppe børn med ud i garderoben og den samme proces gentager sig. Til sidst kan den sidste voksne gentage processen og sende børnene ud til de to voksne der allerede er på legepladsen med børn. Når børnene skal ind fra legepladsen gentager processen sig bare i omvendt rækkefølge. Tegn: Den lille gruppe giver ro til at vejlede hvert enkelt barn. Børnene har ro til at hjælpe hinanden. Der er ro til at snakke sammen, og den voksne sætter ord på de forskellige dele af beklædningen, og kan gentage det flere gange. Børnene får en kropsfornemmelse ved selv at tage deres tøj/sko af og på. Børnene lærer at vente på tur. Børnenes finmotorik udvikles. At det ikke skaber uro at en voksen tager en gruppe fra stuen med ud i garderoben. At børnene selv finder deres plads. At børnene selv tager deres tøj/sko fra deres plads i garderoben. At børnene selv begynder at tage deres tøj/sko på. Sammenhæng: Det vil være realistisk at udføre dette tiltag om formiddagen, da der er flere voksne end om eftermiddagen. Men tiltaget vil dog kunne være med til at hjælpe børnene til at finde det naturligt selv at tage tøj af/på samt vente på tur. Få børn i garderoben af gangen Går til egen plads og finder tøj og sko - 9 -
Legepladsen. Sammenhæng: Vi har i Mølleåen en legeplads der giver nogle helt unikke muligheder, idet den er meget stor og med en beliggenhed, hvor naturen så og sige er helt inde på legepladsen/grunden. Mål: Udnytte legepladsens muligheder optimalt på følgende områder: Natur og naturfænomener. På legepladsen findes egern, fugle, regnorme, bænkebider, biller, snegle m.m. Udnytte børnenes naturlige nysgerrighed til at lære dem om disse dyr og at hvordan man omgås dem med respekt. Motorik/krop bevægelse Cykle, spille bold, løbe, kravle, klatre, hoppe, rulle, sanglege. Tiltag: Etablering af aflukket naturlegeplads med bålplads. Anskaffe og plante forskellige bær og buske der giver mulighed for at høste. Eks. Amerikansk blåbær, skovjordbær, solbær, nøddebuske. Skabe mulighed for at vandlege. Vi nedlægger den ene sandkasse og i stedet etablerer en rulle bane, skibakke (meget lille). Stramme snore op. Snor op ved træstamme ved Mejsestuen. Tegn: At børnene snakker om de små dyr. At børnene tager fat i det voksne, og vil op i skoven. De bevæger sig langs hegnet og helt ned til hytte. De giver slip på bolden og vil spille bold med de voksne senere med hinanden. De klarer de motoriske udfordringer de udfordrer sig selv går op og ned ad trappen. - 10 -
Kostpolitik Mølleåen. Vi ønsker med en kostpolitik at sikre, at børnene i Mølleåen får en sund, ernæringsrigtig og varieret kost fra de træder ind i huset, så gode kostvaner grundlægges fra børnenes allerførste leveår. Vi ønsker, at sikre at børnene gennem mange små måltider, som kan stimulere deres appetit, kan udvikle sig optimalt både motorisk, socialt og mentalt og dermed skabe glade og aktive børn som er i trivsel. Vi lægger vægt på en ernæringsrigtig kost, med de anbefalede indtag af fedt, kulhydrater, proteiner, kostfibre, vitaminer og mineraler og følger derfor fødevarestyrelsens vejledning for kost til børn i vuggestuer. I Mølleåen har vi ansat Marianne som er uuddannet Køkkenassistent 30 t/ugl., til at lave mad hver dag til børnene ud fra de friske råvarer som bliver leveret til os, hver mandag af vores faste leverandører. Børnene bliver hver morgen tilbudt årstidens frugt og brød (hjemmebagt) når de kommer og engang i løbet af formiddagen. Frokosten er klar hver dag kl.11, og den er meget varieret og består grundlæggende af en grøddag, en suppedag, en dag med kød, en dag med fisk, og en rugbrødsdag. Maden tilberedes så der tages hensyn til børnenes alder, og der tilberedes mos mad til de børn som endnu ikke er klar til selv at tygge maden. Til børnenes frokost får de tilbudt vand og til børnenes eftermiddagsmad bliver de tilbudt et glas letmælk. Til de yngste børn, der endnu får en flaske modermælks erstatning, er vores mærke Blå Alumin, og hvis I som forældre har valgt et andet mærke til jeres barn, skal I medbringe det hjemmefra. Vi tilbereder kun normal kost, og hvis jeres barn har intolerens overfor bestemte fødevarer, skal vi se en lægeordination, hvis der skal tilberedes speciel kost. Vi serverer ikke udelukkende kost baseret på økologiske råvarer ud fra et økonomisk hensyn, men vores gryn, mel og mælkeprodukter er altid økologiske. På Opslagstavlen ved indgangen er skrevet dagens menu. Helle Halberg Engell Daglig leder Mølleåen November 2009. - 11 -
Hygiejne Politik Mølleåen 2009 Mølleåen Teknikerbyen 44 2830 Virum Tel. 45 48 00 66 1.udgave. 2009 Hygiejneplan Formålet med at have en hygiejneplan her i institutionen er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler det for os om at bruge vores sunde fornuft sammen med konkret viden. Smittekilder: Når mange mennesker er samlet øges risikoen for at blive smittet med infektionssygdomme. Nogle sygdomme smitter allerede før, den kan ses f. eks børnesygdomme. Man kan blive smittet på forskellige måder enten direkte eller indirekte. De fleste smitsomme sygdomme spredes via hænderne fx forkølelse, diarre, opkastninger, øjenbetændelse og børneorm. Smitsomme sygdomme: Når et barn starter i institutionen, skal der altid oplyses om, hvordan vi og I skal forholde jer ved sygdom. Af hensyn til de øvrige børn, forældre og personale forventer vi, at få besked hvis et barn er sygt især når det drejer sig om en smitsom sygdom. Leder/pædagog på stuen vil derefter sætte en seddel op på Husets opslagstavle med dato for, hvornår sygdommen er registreret, og hvilken sygdom det drejer sig om. Lus er ikke en smitsom sygdom, men vi vil altid hurtigst muligt kontakte jer forældre så behandlingen kan gå i gang. I tilfælde af at det udvikler sig til en reel epidemi skal personalet kontakte Kommune læge Tine Kaiser Nielsen, Rudersdal kommune som så vil vurdere det videre forløb ved evt. inddragelse af embedslægen. Så længe barnet udgør en smitterisiko, bør barnet ikke være i institutionen. Ligeledes skal barnet være rask nok til at kunne deltage i de daglige aktiviteter før det må være i institutionen igen. - 12 -
Rene hænder: Smittespredning kan reduceres væsentlig ved god håndhygiejne, derfor lærer vi børnene - og os selv at vaske hænder: Før spisning Efter toiletbesøg Efter bleskift Efter at vi har rørt ved snavset vasketøj Efter at have pudset eller tørret næse (lær børnene at hoste i albuen i stedet for i hånden). Desuden mener vi det er en god ide, hvis I lærer børnene at vaske hænder når I kommer og inden I går hjem. På denne måde undgås at smitten spredes til hjemmet. Ved indgangen til Mølleåen er ophængt hånddesinfektionsmiddel som vi opfordrer alle at benytte når de træder ind og ud af huset. Andet: Voksne og børn bruger flydende håndsæbe. På alle toiletter er ophængt engangshåndklæder. På legepladserne er ophængt håndsprit. Er vi på tur medbringes håndsprit til at desinficere. Vi bruger engangspapir på puslebordet Puslepuden skal rengøres med almindelig rengøringsmiddel efter hvert skift Vi bruger engangsvaskeklude Vi bruger altid handsker, når et barn skal skiftes, og der er afføring i ble/buksen. Er der afføring på barnets tøj, bliver det ikke skyllet op men lagt i en pose der lukkes forsvarligt Blespanden er hygiejnevenlig og tømmes en gang om dagen. Legetøj: Vaskes efter behov Børnene sover i egne (institutionens) krybber, med deres eget sengetøj. Sengetøjet skiftes en gang om måneden og vaskes ved 60 grader Krybber og barnevogne: To gange om året og hver gang et nyt barn skal overtage den. Rengøring og udluftning: Husets ventilationsanlæg kører døgnet rundt. Det efterses hvert år af en fagmand. Der luftes ud på stuerne flere gange om dagen. Alle stuer og toiletter bliver gjort rene hver dag. Ligesom stort set alle berøringsflader i "nå højde". - 13 -