Transskription af interview med Tina:



Relaterede dokumenter
Transkribering af interview, Christian A: Og oprindeligt tror jeg, at vi måske havde mest lyst til at trække det op på sådan et samfunds..

Bilag F - Caroline 00.00

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Bilag 1 - Interview med Marie 20/ Mathias Frantsen (Interviewer) : I1 Mette Axen (Interviewer): I2 Marie (Interviewperson) : M

Transskription af fokusgruppeinterview på Brårup Skole, Skive

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Bilag 4 Interview m. Gertrud

Evaluering af mentorforløb - udarbejdet af mentor Natalia Frøhling

Victor, Sofia og alle de andre

Interview med O, bilag 1

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

K: Og der har vi tænkt os at interviewe to 3.g'ere, hvor du så er den ene ik?

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Bilag 4: Meningskondensering af transskribering af interview med Anna, 14 år

Konfirmationsprædiken: Store bededag

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gurli voksede op, hun spurgte sin mor om alt, og lærte mange ting om livet.

WORKSHOP. BLIV FRI for rygproblemer MED PILATES ARBEJDSHÆFTE BENTE TROMBORG. Side 1

Gratis E-kursus. Få succes med din online markedsføring - Online markedsføring alle kan være til

I nogle kirker er der forskellige former for kurser eller møder for forældre til døbte børn, og det kan give inputs til at forstå både dåben og

Er du mand for dit helbred?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

Svanen Må vi lege doktor

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Det danske sundhedsvæsen

Op i røven. Finn Janning

Transskription af interview med Rasmus:

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

1.2 Gud er. Check-in. Introduktion til denne Lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

Prædiken til pinsedag 2014 kl

Karen elsker sommer. Lørdag morgen Det er lørdag morgen. Klokken er 7. Karens mobiltelefon ringer. Det er vækkeuret. Karen slår det hurtigt fra.

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Forståelse af sig selv og andre

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Bilag 3 Fokusgruppeinterview A

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Bilag 1. Interview med Mads. Intro

Julespil. Yderligere materialer Roller gruppe 1 1. Fortæller 1 2. Maria 3. Josef 4. Engel 5. Bonde 6.

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Møde for kommende forældre på Gerbrandskolen. D. 21. juni 2016

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Mellem minoritet og majoritet. Om livshistorier og fortællinger Om udfordringer og muligheder

Interviewudskrift passion Erik Jespersen:

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod

Børns seksuelle udvikling og lege.

Interview med drengene

Børnehave i Changzhou, Kina

ER RESSOURCEFORLØBET EN NY INDSATS, ELLER ER DET BUSINESS AS USUAL?

Flemming Jensen. Parforhold

og standse angrebet, således at de ikke dræber hele vores art. Michelles sygdom havde givet mig ideen. De vil stadig fjerne alle spor og springe

Bilag 10. Interview med Arda

Huen. Julie Hastrup (fra SMSpress.dk) DU ER OPDAGET!!! Jeg ved hvad du har gjort!!! SNYDER! SNYDER! SNYDER! :

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

Bilag 2: Interview med Pædagog Interview med pædagog, ansvarlig på stuen Toppen i børnehaven Pakhuset, 28 år, Københavnsområdet

En mini e-bog til dig fra Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR KLASSETRIN

Tennis. Kim Fupz Aakeson, 2002 (4,9 ns)

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Transskribering af interview med Aya

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

Bilag 12 - Transskribering, Kvinde 24 år

Film (spilletid: 2 min.)

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

tre gange. Der er ikke noget at sige til, hvis Peter sidder og vrider sig lidt i den dårlige samvittighed.

Go On! 7. til 9. klasse

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Bilag 5. Samlet empiri

SE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Transskription af interview Jette

Hvordan kan forældrene

Bilag 8.4: Udvalgte citater fra gruppe B-Tekst (Type B, Tekst-version)

Du er klog som en bog, Sofie!

Dukketeater til juleprogram.

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit

Transkript:

Bilag 2 Transskription af interview med Tina: I1: Interviewer 1 I2: Interviewer 2 T: Tina I1: Sådan. Ja T: Jamen øhm Jeg startede egentlig med at undervise i seksualundervisning i 10. klasse i 2006 [I1: Mhm.], og så gjorde jeg det frem til 2000 og en 12-13 stykker, så en seks-syv år. [I1: Ja.] Øhm Rammerne for det var sådan set, at jeg var ansat ved et 10. klassecenter, og de havde det ikke på skoleskemaet som På et ugeskema men havde så sat uge 6 af, ligesom der er en landsdækkende kampagne, som opfordrer til det, så man havde uge 6 til at lave seksualundervisning, og det måtte selvfølgelig ikke fylde hele ugen, [I1: Mhm.] men, men det var der, det lå [I1: Ja.]. Øh og de første to år der fik jeg så lov til at have to timer i hver klasse, [griner][i1: Mhm.] det var det seksualundervisning, man fik i 10. klasse. [I1: Jaer.] Øhm Og efterfølgende så blev det faktisk sådan, at jeg fik lov til at køre to timer om dagen på hele skolen, og så blev jeg lånt ud til skoler i hele kommunen, fordi de havde simpelthen problemer med at få undervisning på andre skoler [I1: Mhm.]. Øhm Der var ikke nogen, som ville undervise i det, og øhh så er jeg sådan en, som altid kommer til at snakke, [I1 griner] så, så var der nogen, der hørte, at det gad jeg godt, og så blev jeg simpelthen hevet ud på andre skoler. [I1: Ja.] Så det endte faktisk med, at jeg underviste, de sidste to år, jeg var der, der underviste jeg i seksualundervisning i uge fire, fem og seks på syv forskellige skoler [I1: Mhm.]. Øhm Jeg syntes, det var helt vildt vigtigt, men igen man får meget meget kort tid [I1: Ja.], og der er så mange ting, man gerne vil nå at sige, øhm Og der er også nogle ting, som Nu talte vi lige kort, inden vi startede med at optage, om det her med, at det tit kom til at handle om sygdom 1

[I1: Ja.], og det er også helt vildt vigtigt at få med, men der er bare så meget andet, man gerne vil nå at sige. Så øhm Jeg har aldrig haft nok tid til det [Griner]. I1: Nej. Hvordan kom, hvordan kom du til at starte med det, øhm? T: Jeg kom faktisk til at starte med det, for-, fordi det første år jeg var på det her 10. klassecenter, der var vi på introtur, øhm Og der skulle være to lærere, der skulle sove ude blandt eleverne, og jeg var ny, så det var selvfølgelig mig [Alle griner]. Alle de andre lærere de drak rødvin, jeg sad sammen med eleverne, men det var skide godt [I1: Mmh.], fordi at de her piger, de var helt nye, og de snakkede meget åbenhjertigt sammen af nye, hvad skal man sige, kammerater at være. Og øhm, de var, de snakkede selvfølgelig om fyre, fordi der var lige kommet 50 nye fyre ind i deres liv. Øhm og hvor en af dem sagde, at hun skulle i hvert fald over i det der drengetelt i løbet af natten, [I1 griner] og så den anden sagde, jamen har du kondomer med?, og så siger hun, nej, jeg er på p-piller, ej, men det hjælper ikke, jo, p- piller hjælper på alt, man kan hverken blive gravid eller syg, og dengang hun sagde det, så blev jeg sådan helt argh! Jeg, jeg er jo den, jeg kommer af den der AIDS-generation, jeg er født i 77, det vil sige lige da AIDS bragede igennem i Danmark, vi fik så meget seksualundervisning, så vi var ved at kaste op, og vi fik kondomer kastet i nakken. Og så sad der en dér, der var... 15 år yngre end mig, som troede, at hun var beskyttet mod alt, bare fordi hun tog p-piller, og jeg tænkte, har alt den viden gået tabt på de 15 år? [I1: Mhm.], og så gik jeg til min leder og sagde, at det kunne bare ikke passe. Vi kunne ikke sende teenagere ud, som troede det. Øhm senere gik det så op for mig, at øhm de fleste drenge øhh aldrig havde snakket om sex med nogen som helst, og alt deres viden havde de kun fra porno. Det, syntes jeg også, var helt forfærdeligt [Griner][I1: Mhm.]. Så jeg så virkelig sådan en mission i at, at det her det blev nødt til at være noget, vi snakkede om. [I1: Mhm.] Jeg har sådan nogle rigtige hippieforældre, så jeg har altid snakket om sex, øhm men lige pludselig var der altså en hel generation, som ikke snakkede med nogen. De snakkede ikke med deres forældre, fordi det var jo AIDS-generationen, som var dødtrætte af at snakke om det Og så øhm Så, så, jeg havde, jeg havde det virkelig sådan, at det var så vigtigt at sætte nogle ord på nogle af de her ting. Nu snakkede vi to lige kort om en homoseksuel vinkel. Jeg synes jo også, at det var frygteligt, at der var nogen, som rent faktisk også gik i 10. klasse, som havde en meget vag idé om, hvad homoseksuelle egentlig var. Det, de vidste om det, det var, at de brugte ordet bøsse som et skældsord, og det var sådan set det [I1: Mhm.]. Altså alt det, der lå om kvindelige homoseksuelle eller om det at være homoseksuel, ikke bare sådan et kvarter igen i en pornofilm 2

[I1: Mhm.], men sådan fordi det var sådan man var, det var der aldrig nogen, der havde snakket med dem om. Øhm Så det der med at få sat ord på og også få dem til at sætte ord på det har jeg brugt rigtig meget tid på, [I1: Ja.] det synes jeg stadig er rigtig vigtigt. I1: Så det var fak-, der var faktisk ikke noget i skolen om det inden, eller lige der, hvor du var? [T: Nej.] Det var sådan på dit initiativ? T: Det var mig, der startede. I1: Ja. Det er jo også ret vildt [T griner], må man sige. Men hvad, så fik du det startet [T: Ja.], og sådan, fik du et fast timeantal, eller var det der i uge 6? T: Det var der i uge 6, og i starten der havde jeg jo så to timer i hver klasse. Øhh, altså to timer om året [Griner][I1: Ja, ja.]. Men jeg vil også sige. Allerede det at der var, allerede efter den første Uge Sex der var der også flere af lærerne, som begyndte at, altså de havde ikke timer til det, men som begyndte at indoperere det forskellige steder, for eksempel i danskundervisningen og begynde at læse, for eksempel læse erotisk litteratur eller læse om seksuelle emner, også i engelsk. Fordi at, jamen fordi de erfaringer, jeg kom tilbage med, var ret... Grælle [griner], eller hvad man skal sige. Altså de blev faktisk opmærksomme på, at der, at der var et kæmpe, et kæmpe videnshul. De vidste simpelthen ikke, hvad vi snakkede om. Øh Og de var meget, MEGET blufærdige altså Der er ikke nogen, der siger, vi alle sammen skal rende rundt uden BH og have kærester alle steder, [I1: Nej.] men det der med overhovedet ikke at kunne italesætte det eller slet ikke at kunne snakke om det, det, var vi faktisk en hel lærerstab, der syntes, var ret vildt. Øhm, så det, så det spredte sig. Ikke nødvendigvis med timetal men med sådan, at vi begyndte at have en kultur, hvor man snakkede, og hvor man brugte det i sin undervisning. [I1: Mhm.] Og det var fedt. I1: Ja Det er super fedt. Fordi det er jo, så vidt vi sådan har forstået, er det jo et timeløst fag. Ligesom der er nogle andre timeløse fag, ikke? [T: Ja.] Så det er sådan meget sådan op til skolen eller læreren, hvad, hvor meget det lige skal prioriteres og sådan nogle ting. T: Jeg vil faktisk sige, at efterfølgende, øhm Jeg er uden job i øjeblikket. Noget af det, jeg rent faktisk har overvejet, det var, at man kunne have det som en kommunal konsulent for eksempel. Simpelthen en der bare er mega ekspert i det her, og som ikke var bange for det. Øhm Og som kunne få, lad os sige en temadag rundt på skolerne i sådan en kommune og komme ud. Også fordi, nogle gange kan jeg godt forstå lærerne. Nu er jeg jo også, det ved du 3

[henvendt til I1], jeg er ikke en genert type [Alle griner], det er jeg bare ikke. Øhm Men det der med at skulle sidde til forældresamtaler eller alt det der, have en almindelig undervisning efter at have haft seksualundervisning, det kan der måske godt være nogle lærere, som er tilbageholdende med. Men det der med at få det sat på. Altså få det Få det synliggjort, at det er nødvendigt stadigvæk. Det synes jeg, det mangler. [I1: Ja.] For det er et timeløst fag, og hvis der så ikke er nogen, der har en passion for det, jamen så er det det der ligesom. Så gør vi ikke noget ved det. I1: Jaer. Havde du nogen sådan Altså havde du fået noget i din uddannelse eller..? [T griner og siger: Ingenting.] Nej? T: Jeg skrev til. Jeg tror faktisk bare, det hedder Uge sex, men det var inde fra undervisningsministeriet, som sender det her materiale ud. Jeg skrev til dem, at jeg var. Jeg skulle have den store pakke [alle griner]. Øhm Og man får jo faktisk, altså hvis man bestiller det materiale, så er der ikke ret meget forberedelse i det [I1: Nej.]. Det er drøngodt materiale, der kommer nyt hvert år, det kommer i god tid, man kan være med i alle mulige konkurrencer og sådan noget, man får også alle mulige, altså man får noget papirmateriale med forskellige øvelser og forskellige måder at gå til det på. Øhm Men man får jo også foamdildoer og kondomer og alt muligt, som man kan vise, øhm Så det er ikke svært [I1: Nej.]. Det er simpelthen ikke svært. Hvilken som helst lærer kan gå ind i det her. Man får Planlagte timer og Eller det gjorde man i hvert fald dengang, øhm Det er ganske gratis. [I1: Mhm.] Så, så øh Man behøver ikke nogen forudkundskaber til det. Jeg ved at, at det er blevet et valgfag nu, [I1: Ja.] på seminaret. Man kan simpelthen tage nogle timer og få nogle værktøjer til det. Og det er dejligt, men det er ikke nødvendigt. Der er så meget hjælp at få. Så.. I1: Ja. Det er jo fedt [T: Ja.] øhm Så vil vi gerne sådan høre lidt om det her med, hvad du sådan synes, der har været vigtigt, og hvad du har lagt vægt på, når du har undervist og sådan noget. T: Først og fremmest så har jeg lagt vægt på, at eleverne fik et sprog omkring sex. Og det vil også sige, at jeg har altid været meget Ord er bare vigtige i det her. Så derfor så har jeg altid, jeg har, alle de gange jeg har undervist i seksualundervisning, der har jeg startet med en lille leg, som hedder The Name of the Game. [I1: Mhm.] Øhm... Og den har jeg selv fundet på, og det er fordi, at det jeg kan huske fra min egen seksualundervisning, det som provokerede mig, da jeg var teenager, det var, at de sagde altid sådan nogle [taler på rigsdansk] Peenis 4

og Vaagina og sådan noget [Alle griner], og jeg kunne overhovedet ikke Jeg kunne ikke genkende mig selv eller min krop eller det sprog, jeg brugte med mine veninder. Det var bare sådan noget klinisk mærkeligt noget. Så derfor så har vi altid startet med, at man skulle finde et navn for mandens, for kvindens, og for det de gør sammen. Og øhm Det har været meget forskelligt. Der var et enkelt sted, hvor de kom til at hedde Tarzan og urskoven, [I1 griner: Ja.] men så brugte vi bare dem, fordi det er i virkeligheden lige meget, [I1: Ja, ja.] det skal bare være noget, som vi kan sige, og som vi er enige om, hvad betyder, sådan så vi kan snakke om det her. Det har været rigtig vigtigt for mig. Så har det været rigtig vigtigt for mig, at selvfølgelig skal de her elever have noget information, men det er faktisk rigtig vigtigt, at de kommer i gang med at snakke [I1: Mhm.], og derfor så har jeg brugt meget tid på at udvikle sådan nogle samtalespil, hvor de kommer til at sætte deres egne forestillinger, deres egne fantasier, deres egne... Deres egen frygt øhh Alle mulige ting i spil, så de taler, fordi de har, de ved, når de får det aktiveret, så ved de egentlig noget, og selvfølgelig skal man rette det til, for eksempel hende der pigen med p-pillerne, hende rettede vi en lille smule [griner] men det der med, at de taler, så de bliver fortrolige med at tale om de her ting, og så de kan, hvis de kommer ud for et eller andet, kan gå til en voksen, der har et sprog om det her, og så har de har en tryg ramme, hvor de kan stille de her spørgsmål. [I1: Ja.] Øhm Og jeg vil sige, den største udfordring det har altid været at skabe det her rum, hvor der ikke var noget, der var forkert, om vi taler om homoseksualitet, eller hvad det nu kan være, men det har været rigtig vigtigt. Nogle gange lykkes det [I1: Mhm.], nogle gange lykkes det ikke [griner] men øhm, det der med at lave et sted hvor man kan spørge om alting, [I1 og I2: Ja.] det har jeg, det har jeg forsøgt, og det gør man også ved, at det er deres eget sprog, man bruger. I1: Ja, helt sikkert. Hvad hvis du sådan skulle sige: Det her ville være virkelig dårlig seksualundervisning? [Et par sekunders pause] T: Jeg vil sige, dårlig seksualundervisning det ville være at fortælle, hvordan, hvad der er rigtigt at føle, når man har sex. Altså noget af det jeg har arbejdet med, det er for eksempel grænser [I1: Mhm.]. Jeg kan ikke sige, hvad der er rigtigt for nogen som helst. Jeg har en veninde, som er aseksuel. For hende der er der utroligt mange grænser, der står et helt andet sted end mine, og det har været en kæmpe øjenåbner for mig. Øhm. Dårlig seksualundervisning det er for eksempel at fortælle, hvordan et samleje skal foregå. Et samleje skal ikke foregå på nogen som helst bestemt måde. Et samleje det skal være sådan som dig og den partner, du er sammen med, 5

synes, at det er fedt [I1: Mhm.]. Øhm Så jeg synes egentlig det, det der er dårligt, det er sådan set at lave noget, der er et facit [I1: Mhm.]. Seksualundervisning det er forslag. Det er oplysning og forslag, idéer. Øhm. Fordi Seksualundervisning foregår lige der, hvor en identitet skabes, i puberteten, og det er utroligt vigtigt, hvis det skal blive sjovt og rart at have sex, uanset hvad slags det så skal være, så er det utrolig vigtigt, at man, at det ikke er sådan et eller andet fast dogme, men at det er okay, men hvad kan jeg godt li? og lære dem at mærke efter: Hvad synes jeg er rart?, Hvad synes jeg er okay?, Hvad synes jeg er mærkeligt?, og hele tiden den der med, at man kan altid sige ja, og man kan altid sige nej, så jeg synes, at dårlig seksualundervisning... [Griner] Jeg kan stadigvæk se, vi havde sådan nogle plakater, hvor der var, at det her, det foregik, og det var øh Man kunne lave missionærstilling, eller man kunne lave øhh kvinde ridder mand. Det er de to plakater, der er [I1 griner], og så en plakat om, hvordan man sætter kondom på. Andre sexstillinger det måtte vi virkelig selv finde ud af. Øh Men det var sådan dér, man havde sex. Det, synes jeg, er dårlig seksualundervisning. Så synes jeg måske også, at dårlig seksualundervisning fokuserer rigtig meget på lige præcis det. Altså det der med, at sex er i sådan en kasse, som er lige her, som handler om samleje eller udløsning eller sådan et eller andet. Hvis man nu breder sex ud til at være, når din kæreste han stryger om dig, eller han rører ved dig, eller når hun holder om dig øhm Hvad du mærker, når I kysser, eller hvad du fantaserer om, så gør man det bredere, man gør det nemmere at snakke om. Jeg vil også sige, igen, vi taler om ret unge mennesker. Det kan være, der er lang tid til, de skal have sex [I1: Mhm, ja.], men de har garanteret allerede en seksualitet, de har allerede noget, de tænker på eller mærker i kroppen, og ligesom sætte det i spil også, så det ikke kun er missionærstilling og så orgasme [I1: Mhm.]. Så, så man gør det. Altså det hedder jo ikke sexundervisning, det hedder seksualundervisning [I1: Mhm, ja, ja.], det er bredere end det. I1: Ja. Nu har vi måske været lidt inde på det, men hvad, synes du sådan, er det vigtigste for eleverne at lære? T: At mærke efter [I1: Mhm.]. Det der med at øhh Også at italesætte at det, som var okay i går, er måske ikke okay i dag. Uanset hvad de andre siger, så er det dét, du har i maven, som er en rigtig god ide. Det er helt afgjort det vigtigste. Og så synes jeg også, jeg synes også, det kan være fedt at komme hen til et sted, hvor der er en accept af de ting, men også hvor man kan Altså, hvor stemningen letter lidt. Hvor man kan have det lidt sjovt med det og [taler videre med skør stemme] Jeg synes bare, det er helt vildt fedt at blive slikket i nakken, et eller andet, hvad ved jeg, et eller andet. Indsæt her noget sjovt. Så også det der med at få det 6

løsnet lidt, så, så man ikke er så bange for det. [I1: Ja.] Øhm Jeg synes faktisk, det allerfedeste jeg har oplevet, der hvor det virkelig lykkes, det er, når der kommer elever og siger: Jeg har rent faktisk snakket om sex med min storebror eller med min mor, eller hvem der nu er vigtige i vedkommendes liv, fordi så har de fået det ind under huden. Så er de klar til at mærke efter og tage stilling ind med dem selv. Hvor er jeg lige nu? og også give dem en fornemmelse af, at det udvikler sig. Det er ikke det samme. Det kan være, at med den her pige, der er det her mega fedt, men med den her pige, der er det her bare overhovedet ikke, så altså jeg tænker det her med at gøre det ufarligt, men også at gøre det, altså den der med at sætte grænser for det, fordi det er egentlig der, det er egentlig der, jeg oplever at, eller har oplevet, at rigtig mange unge de synes jo, at hvis der nogensinde var nogen, der havde gjort det der, så burde alle gøre det. Nej, men sådan er det bare ikke. Og så, tale om det. I1: Mhm. Oplever du, at de kan tage det seriøst eleverne? T: Altså man skal altid igennem fnisefasen [Griner]. Øhh Og det er jo også derfor for eksempel, at sådan noget som The Name of the Game er fedt, fordi der må man faktisk gerne grine. Der kommer nogle gange nogle virkelig skægge ord. Øhh Men jeg... Men lige så snart de selv bliver sat i spil, så er det faktisk min oplevelse, at langt de fleste af dem tager det meget seriøst og er meget interesserede. Jeg vil også sige, jeg har altid gjort mig umage, hvis det kan lade sig gøre, så deler jeg dem næsten altid op i drenge og piger. [I1: Okay] Øhm... Og det gør jeg, fordi det er nogle forskellige ting, vi skal snakke om [I1: Ja.]. Og det er også Der sker et eller andet. Hvis man snakker meget om sex med 14-årige drenge og piger så, så er det sværere at tage det seriøst, og det er sværere, at det ikke bliver sådan lidt flirter-agtigt i virkeligheden, ik? [I1: Mhm.] Øhm.. Men, men faktisk så synes jeg, når vi først har fået sat ord på og fnist de første gange, vi har sagt dem, så, så synes jeg faktisk, de fleste er meget, meget nysgerrige. Og der er også tit nogen, som har set, altså for eksempel har set en pornofilm, og som har et eller andet ej, det vil jeg bare rigtig gerne spørge om, okay hvordan gør man egentlig det? eller Skal man gøre det?, eller Det må da gøre nas det dér, eller hvad det nu kan være, ikke? Så jeg synes faktisk, at de øhh Når de lige har vænnet sig til det. At de skal snakke med en voksen om det, så synes jeg faktisk tit, at de er meget meget nysgerrige. I1: Ja. Hvad, hvad tænker du sådan, at der kan være forskel på, hvad man skal lægge vægt på ved drenge og piger og sådan noget? 7

T: Altså jeg synes, der er rigtig, rigtig mange piger, som er sindssygt bange for at blive gravide. De er SÅ bange, og det kan være rigtig godt at simpelthen snakke igennem, hvad, hvad gør du rent faktisk? Teknisk uheld - ca. 10 minutter forsvundet. I disse 10 minutter tales blandt andet om, at drenge helst vil vide noget om, hvordan man får bukserne af en pige, og at de er nervøse for ikke at kunne præstere. T: At ordet bøsse for eksempel er blevet et skældsord, som overhovedet ikke har noget at gøre med homoseksualitet, det er bare... Ej, hvor er du bare en bøsse, altså. Så bliver det også sværere at italesætte. Øhm, og det bliver også rigtig svært at italesætte kvinders homoseksualitet, fordi igen den her pornoficering alle kvinder er en lille smule lesbiske, og det er rigtig dejligt at se på for manden, øhh! T: Så skal man starte et helt andet sted. Og jeg tænker også nu bor jeg langt ude på landet, og jeg hører rigtig tit sådan nogle ting, altså vi snakker rimelig frit i den forældregruppe, der er rundt om vores teenagere, men jeg tænker også rigtig tit, voksne mennesker, der siger: altså hvis Magnus han var homoseksuel, så ville jeg selvfølgelig acceptere det, bare han ikke gjorde det i mit hus.. I1: Hold da op. T: Ja, det er accept, det kan jeg godt sige dig, hold da op. Så der er bare stadigvæk en enorm homofobi. Øhm og det der med at fortælle, jamen hvad betyder det egentlig at være bøsse hvad er det, og vise, der er altså mænd, der bor som par, der er mænd, der får børn som par og har et helt liv, der ligner det, du har derhjemme. I1: Mmm. T: Bare lige bortset fra at de bor to mænd - der også kvinder, der gør det, der er ovenikøbet kvinder, der ligner kvinder, der gør det. Man har stadig sådan en idé om, at hvis man er kvindelig homoseksuel, så er man nok karseklippet og går i overalls altid. 8

I1: Mmm. T: Jeg har sådan et skønt eksempel med to smukke, feminine piger, der blev gift i hver deres kæmpe hvide kjole med hver deres far under armen. Min veninde viede dem nede i domkirken i Aarhus super fedt! Men at italesætte det, fordi hvis der nu aldrig er nogen, der snakker om lesbiske, så tror især drengene, at at alle piger er lesbiske, og det gælder kun, lige mens de snaver, og så kan man altid lige knalde dem begge to bagefter. I1: Hehe, ja. T: Så jeg tænker faktisk at, hvis man nu var i den heldige situation, at man kunne påvirke det her område ej, hvor kunne det være dejligt at få det her endnu bredere. Og så vil jeg egentlig også sige, jeg ser rimelig meget fjernsyn, hehe, fordi jeg har børn, der sover om aftenen, og fordi der ikke er så meget andet I1: Hehe. T: Der har lige været sådan noget, øh Landmand søger kærlighed... I1: Ja, det har vi godt fulgt med i. T: Svinger-Ole. T: Og jeg synes jo, at det er utrolig ærgerligt, at det at gå i sexklub og have en seksualitet, der ser sådan ud, det bliver personificeret af en mand, der overhovedet ikke kan finde ud af at være sammen med kvinder, og som ligner sådan en luske-gammel-gris altså jeg synes jo, han er ulækker, jeg synes, han er ulækker. I1: Mmm. T: Og der vil jeg også sige, det øjeblik han toner frem på skærmen, så alle dem, der går i sexklub, det er sådan nogen, der ikke kan få sex ellers. I1: Mmm. 9

T: Og det er overhovedet ikke sandheden om sexklubber. Eh, så jeg tænker også, mange af de der ting, som måske er, skal vi sige afarter af seksualitet, hvis de nu bliver bragt på banen af nogen, som ikke er Svinger-Ole. I1: Ja. T: Så kunne det godt være, at nogle, som rent faktisk gerne ville det her, havde nemmere ved det, og det ikke var sådan noget i skjul, og det bare var sådan, de havde lyst til at have sex. I1: Så jeg tænker, at der skal mere seksualundervisning, og den skal være mere nuanceret. T: Altså der skal være plads til de der ting. T: Øhm og derfor går det bare heller ikke, igen det er derfor, det ikke skal være dansklæreren (griner). Fordi at, så har man mulighed for at italesætte de her ting. I1: Mmm. T: Og så er der også det, helt basale, at når du kommer som ny og kun skal være der så lidt tid, så er man spændende. I1: Ja. T: Meget mere spændende end at høre på mig, [kan ikke høres]. I1: Ja. T: Men især med hensyn til homoseksualitet. Vi skal altså ikke glemme, at der sidder to homoseksuelle i hver danske folkeskoleklasse i snit. I1: Ja. Hvad med det her med, at du havde en veninde, som er aseksuel? T: Ja. I1: Er det noget altså det er noget, hvor jeg tænker, det kan godt være, at man stigmatiserer homoseksuelle, men aseksuelle? 10

T: Jamen, det er helt galt, ikke, fordi hun er virkelig stigmatiseret. Vi har snakket rigtig meget om det, og som hun siger, så er det jo ikke... Hun kan jo også godt lide at ligge i ske og alt det her. Det er jo ikke den kropslige kontakt, hun har bare ikke lyst til sex, og hun har aldrig haft det og det kommer ikke an på hverken fyren eller pigen, fordi hun har virkelig prøvet mange ting for at finde ud af, om det så var det, der var spændene, og det siger hende bare ikke noget. Og det er der jo aldrig nogen, der taler om. Hun har jamen hun har gået til psykolog for det her, for der måtte jo være et eller andet galt, og har hun fortrængt, at hun var blevet misbrugt som barn Og det er hun ikke. I1: Nej. T: Øhm og det handler simpelthen bare om, det er der rent faktisk, det er ikke ret mange, men den der psykolog havde en eller anden... Eller sexolog var det faktisk, havde en eller anden lillebitte procentsats der er jo simpelthen nogen, for hvem det bare ikke er interessant. T: Og så har jeg faktisk snakket med min mor om det jeg sagde, hun var hippie, ikke også? [Griner] Hvor hun jo sagde, hun kunne huske fra sin barndom, der var der dem her, der boede alene, både mænd og kvinder, som simpelthen bare valgte at bo alene, og dem tog resten af familien sig lidt af, for det gjorde man dengang. Men det er meget mere tabubelagt i dag. I1: Ja. T: Måske også fordi folk de slet ikke forstår det. Dengang, når kvinder boede alene, jamen så var det bare gammeljomfruagtigt, jamen så hed det det, ik? I dag der er folk sådan lidt, jamen, du skal da, hallo fri kvinde, kom nu verden ligger åben for dine fødder skal du ikke have noget sex? og sådan og Gitte der, min veninde, hun er bare sådan; nej, det skal jeg aldrig nogensinde have. Og hun håber altså hun vil jo gerne bo, jamen altså, hun vil jo egentlig gerne have et parforhold, hun vil bare have det uden sex, og det er jo sådan lidt mærkeligt, ik? Fordi det er jo ikke et venskab, hun søger, det er bare ikke samleje, fordi hun vil jo gerne holdes om, hun vil også gerne kysse sådan set. I1: Mmm. 11

T: Men det skal bare ikke være mere (..) Altså hun håber, hun støder ind i en aseksuel mand, fordi hun er helt klart heteroseksuel, hun har bare ikke sex. Det lyder mærkeligt, når man siger det, men det I1: Jamen, det findes jo. T: Det findes jo, og man kan også sige, det kan måske også være svært at forholde sig til, når man er seksten år, men det kan måske være meget godt at få at vide at den her slags mennesker findes. T: Sådan, at hvis man nu opdager i løbet af de næste ti år, hov jeg er faktisk sådan en. Så ved man, nå men det er der flere, der er, så er man ikke skør, og jeg tænker rigtig mange af de der ting, det handler rent faktisk om at få at vide, at det er helt okay. I1: Ja. T: Øhm, også fordi ind imellem så møder jeg nogen, som, både som har et eller andet, som de helt vildt gerne vil prøve, eller som de fantaserer om eller et eller andet, men det er sikkert for mærkeligt, det kan man ikke. Eller nogen som har kastet sig ud i alt muligt, fordi det skal man, og begge de to lejre tænker jeg, der er seksualundervisningen vigtig, fordi man kan sætte de der grænser, lære at snakke om det. Øhm, ja, det er super vigtigt. T: Mm. I1: Har du noget? I2: Næh, jeg synes, I er kommet godt rundt. I1: Vi er kommet rimelig godt omkring det, vi har tænkt på i hvert fald. T: Dejligt. I1: Men selvfølgelig, hvis der er noget, du brænder for at sige... 12

T: Ja, jeg synes, det er så fedt, at der er nogle, der kigger på det her område, også fordi det bliver altid til sådan noget når man snakker med lærere om seksualundervisning, så bliver det altid sådan en, okay men hvem sagde nej sidst? altså [Griner], og det, synes jeg, er enormt synd, fordi der kan komme så meget godt ud af det, hvis det er én, der ligesom kan se, at der er noget godt at hente der. T: Det kan også virkelig blive pinligt, hvis det er én, der ikke har lyst til at snakke om det, og det, synes jeg bare, er rigtig synd. I1: Ja. Jamen, det er jo også ærgerligt, hvis man som lærer skal presses ud i at undervise i noget, man ikke har lyst til. T: Lige præcis, men når man gør det til sit eget, og det giver mening for en, det gav rigtig meget mening for mig, ik? I1: Ja. T: Ja. I1: Det kom sig faktisk af, at jeg sidste sommer skrev bachelor om jomfruhinden myter om mødomme. T: Ej, hvor spændende! I1: Øhm, hvor vi ligesom undersøgte det er med, at der jo for nogle år siden, jo var sådan en debat om, at man skulle kalde det en kønskrans i stedet for. Det ved jeg ikke, om du har hørt? T: Nej. I1: Nej, det er der faktisk ikke ret mange, der har, eller der er måske mange, der lige havde hørt om det, men så har glemt det igen. Øh, fordi der jo slet ikke findes en jomfruhinde. T: Nej. I1: Nej, øh, så det var sådan det, der har inspireret det lidt... Hvor jeg også blev totalt chokeret og tænkte sådan lidt... 13

T: Hvorfor ved jeg ikke det? I1: Ja, hvorfor er der nogen, der har sagt til mig, at jeg har det så, ik, og sådan noget. Det er ret interessant, det skulle du næsten prøve og læse. T: Ja, det kunne jeg godt tænke mig. I1: Når du synes det er spændende... T: Altså jeg har skrevet rigtig meget om, kønslig ulighed, og der har jomfruhinden en enorm betydning for kønslig ulighed, fordi fordi man kan se det, altså fordi der er stor forskel på, om en fyr har været sammen med en, eller om en kvinde har været sammen med en og på en eller anden måde, så skaber det jo en ubalance i et samfund, hvor monogami er fedt. I1: Men det er jo så netop det sjove, at vi fandt ud af, at man kan ikke se forskel. T: Man kan ikke se forskel? I1: Nej. Du kan have født børn, og du kan ikke se forskel. T: Ej, det er da helt vildt! I1: Ja, det er faktisk en misdannelse, hvis du har sådan en regulær jomfruhinde. Man har ligesom nogle folder i åbningen, men det er noget, du har, og det kan være der hele livet. Så du kan faktisk ikke se forskel, så det er noget, det er en historie, der er blevet konstrueret. T: Så det er simpelthen en myte. Men tænk at der er kvinder, der dør på grund af den idé. I1: Ja. T: Er det ikke vanvid? I1: Ja, det er helt vildt. T: Ej, hvor er det spændende, Camilla! I1: Det er nemlig rigtig spændende. T: Ej. 14

Kort pause, hvor optagelsen er slukket fordi vi troede vi var færdige, men bliver tændt igen, da der alligevel kommer gang i snakken endnu engang. T: (...) Har for eksempel eller har haft en fordom om, at gamle mennesker var mere snæversynet end unge mennesker og det her skønne homoseksuelle kvindelige par, som min veninde viede Benedicte, som var min bekendte, hun havde en farmor, og det vil jeg altså sige, den farmor, ja, hun er i 90 erne nu. Dengang de blev gift, der har hun været i slutningen af 70 erne. Altså inde i mit hoved, der er de ikke de mest sådan... Skal vi sige seksuelt fleksible, men hun var bare mega nysgerrig, for hun havde aldrig kendt en homoseksuel før, så hun spurgte, hvordan gør og Hun skulle bare vide alting. Og der bliver jeg bare så glad, når jeg møder sådan nogle mennesker, fordi så tænker jeg, ej der er håb endnu. Der var en på, jeg tror hun var 78 eller sådan noget. Der var en på 78, og hun tør at spørge sit barnebarn om den slags ting, så kan vi stadig nå at gøre noget. Men jeg vil jo også sige, det modsatte det sker jo også, fordi når man er på en Jeg var i Viborg på 10. klassecenter, der var vi fire unge lærere under 40 det er en ung lærer, det er jeg ked af at sige, det er en ung lærer. Det er forfærdeligt, især når man har 10. klasse, der bør jeg helt klart være den ældste. Og der undrer det mig jo, at vi er fire, og der ikke er nogen af de andre, som gider at gøre det her. T: Hvad, altså en frisk ung mand, kan du ikke lige..? I1: Ja. T: Og det kan de simpelthen ikke. Øhm og det undrer mig gang på gang, at der er så få, der har lyst til det her, også fordi det er bare slet ikke farligt. De fleste de tager så godt imod det. I1: Men det er klart, hvis man ikke engang kan snakke med sine venner om det, altså så er det da også grænseoverskridende. T: Ja, det er grænseoverskridende. Det er jo også det, altså også hele det der med, jamen at have en idé om det, fordi jeg havde det netop sådan, at jeg ville ikke bare lave sygdomsoplysning, de skal selvfølgelig - de må godt vide noget om det, men de behøver altså ikke at se billeder som dem, du så [Griner]. 15

I1: Nej, det var meget voldsomt [Griner]. T: Det var i hvert fald grænseoverskridende. I1: Det glemmer jeg aldrig. T: Men de må Altså det der med, de må sgu godt snakke om det altså, og det er ikke farligt, og tager simpelthen så godt imod det. Og også jeg vil så også sige, når det så lykkes, at det er dansklæreren, jeg har også haft min egen klasse ind imellem, når det lykkes, at det er dansklæreren, og man får skabt det gode rum, wow så kan man også komme helt ind, for så har man en fortrolighed sammen. Øhm og det vil jeg også sige, jeg har jo haft elever, som en tre-fire år efter, jeg har haft dem, har ringet til mig og sagt, ved du hvad, jeg er endt i denne her situation, hvad fanden gør jeg?. T: Hvor jeg selvfølgelig har ondt af dem, fordi de har ikke andre at ringe til end deres gamle dansklærer, men hvor er jeg glad for, at de har ringet til mig så der tænker jeg også, altså jeg kan jo ikke forstå, dengang jeg var teenager, der var der noget, der hed ung sexlinje, det var ikke et træfpunkt, det var mere bare et sted, man kunne ringe hen, hvis man havde spørgsmål. Hvorfor er der ikke det i dag? I1: Det er der- T: Er der? I1: Yes, der er T: Ej, de skal reklamere noget mere. I1: Der er sexlinjen for unge faktisk, ja. T: Okay, fordi den der, ej hold kæft, den var bare god. I1: Der er både en telefon og en chat. Ja, min bachelor-makker arbejder faktisk der. T: Ja. I1: Så det findes der. 16

T: Det findes der! I1: Heldigvis. T: Ja, det skal de reklamere noget mere for. I1: Ja, men det er også de ligger jo i København, så det kan også være, at det ligesom er centreret omkring det. T: Ja, men man kan jo sige, når det er sådan noget online, så, om det ligger i Viborg, det er sgu lige meget. I1: Ja, det er fuldstændigt lige meget. T: Fordi den var jeg godt nok glad den har jeg godt nok ringet til. Fordi når det var sådan noget, altså selvom jeg snakker med min mor, hvor det også er nemmere, når man er voksen skulle jeg hilse at sige, øhm, men det der med, at der var et sted, hvor man ikke behøvede at vise sit fjæs, og der var ikke nogen, der vidste, hvem kæresten var, for det, det er jo også det, der er, når det er bag en skærm. Det er skide godt. I1: Men det findes heldigvis. Og du arbejder jo med I2: Ja, ved Girltalk. T: Ja, der er det alle mulige forskellige ting. I2: Ja, men der er rigtig mange unge piger, der spørger om, ja sådan noget med, hvordan de bruger tampon og ja, at de har et eller andet kæresteproblem, som de ikke kan snakke med deres forældre om. Og det er jo 100% anonymt, så selvfølgelig virker det jo meget tilgængeligt. T: Ja, det er altså godt, at der findes sådan nogle steder. I1: Det er det virkelig. 17