VDC Design Management Modelleringsdiscipliner

VDC Design Management Modelleringsdiscipliner

MTH Modelkrav Modelkrav = LOD + Modelleringsdisciplin + Egenskaber 2

Modelleringsdisciplin 0. Modeller består af objekter 1. Ens koordinatsystem, modulnet og referencepunkter i alle modeller 2. Objekter skal bruges til deres formål 3. Ingen overlap i objekter 4. Ikke flere objekttyper til samme formål 5. Objektnavngivning skal være konsistent 6. Tegninger er udtræk fra modellen 7. Modeller har egenskaber 8. Modellen er inddelt til produktion 9. Objekter er forbundet til den rigtige etage 10. Modellen har rumobjekter med informationer 11. Objekter har en klassifikationskode 3

0. Modeller består af objekter BIM-modellen består af objekter, der repræsenterer bygningsdele. Hvert objekt repræsenterer én og kun én bygningsdel. Der må ikke benyttes generiske objekter og model in place. x Det skal være muligt i enhver 3D model at identificere objekter der er i modellen. Modeller skal bestå af objekter, som har en identitet og et formål. Herved er det entydigt ved markering af objekter, hvilken bygningsdel objektet repræsenterer. Repræsentative objekter anvendes frem for generiske objekter. 4

1. Ens koordinatsystem, modulnet og referencepunkter i alle modeller Samtlige af projektets modeller skal uden undtagelse tage udgangspunkt i ét og kun ét fælles landskoordinatsystem for x og y koordinater, samt ét og kun ét vedtaget kotesystem for z-aksen. Rotation ift. geografisk nord, skal ligeledes være identisk for alle af projektets modeller. Formålet er, at sikre genereringen af fællesmodeller på baggrund af de mange forskellige fagmodeller. Ens koordinatsystem, modulnet og referencepunkter i alle modeller er udgangspunktet samlingen af (fag-)modeller til en projektspecifik fællesmodel er mulig. Fællesmodellen giver muligheden for at anskue det samlede byggeri som en helhed. Derudover anvendes fællesmodellen til konsistenskontrol, visualiseringer, mm. Alle modeller skal sættes op efter de i IKTaftalen aftalte projektspecifikke referencepunkter. Dette gælder både for x-, y- og z-retningen, samt evt. rotation ift. sand nord. 5

2. Objekter skal bruges til deres formål BIM-modeller er opbygget af objekter, der repræsenterer bygningsdele, og objekterne skal kun bruges til deres formål/funktion. Dvs., at vægobjekter f.eks. kun må bruges til vægge, og ikke til modellering af mindre dæk eller bjælker. Denne rationalisering gælder alle objekter. Objekter repræsenterer bygningsdele. Objekter skal derfor kun anvendes til deres formål. Herved sikres det at modtageren tydeligt forstår,og er orienteret om formålet med det enkelte objekt, samt hvad det repræsenterer i modellen. Anvend altid objekter til deres formål. Objekter af fx kategorien walls anvendes udelukkende til modellering af vægge og ikke fundamenter eller bjælker. 6

3. Ingen overlap i objekter Forskellige bygningsdeles geometri, må ikke optage det samme rum. Modeller skal være koordineret således, at der ikke er overlap i objekter. Der må heller ikke være dobbeltobjekter (duplikater), der ligger oven i hinanden. For at sikre et retvisende billede af mængderne i modellen, er det væsentligt at der ikke er overlap og duplikater, da disse er med til at skabe et misvisende billede af modellens mængder. Sikre tværfagligt gransket og kvalitetssikret projekt. 7

4. Ikke flere objekttyper til samme formål Objekter med ens operation (funktion/formål) skal være repræsenteret af én og samme type. Søjle Bjælke Fundament Det skal være nemt at adskille og identificere bygningsdele og sikre modtageren af modellen får intentionerne med det tænkte design. Objekttyper, skal anvendes til et og kun et formål. Variationer af fx. Revit famlilies skal ikke anvendes til at visualisere den samme type bygningsdel. 8

5. Objektnavngivning skal være konsistent Først og fremmest skal objekter navngives konsistent, og gerne med en klassifikationskode, fx SfB-klassifikation, BIM7AA eller andet. I MT Højgaard benyttes en standard for navngivning af objekter. Læs mere i MT Højgaards CAD_BIM Manual. Data om objektnavngivningen skal forefindes i ét datafelt for alle bygningsdele (f.eks. som Typemark), og må ikke indtastes i forskellige felter. Det skal være nemt at adskille og identificere bygningsdele og sikre modtageren af modellen får intentionerne med det tænkte design. Iht. det aftalte på projektet navgives alle relevante objekter efter ens princip. 9

6. Tegninger er udtræk fra modellen Tegninger bør være udtræk fra modellen. Det er helt naturligt, at der er detaljer i 2D. Men 2D-tegninger må ikke modsige 3D-modellen. Detaljer laves direkte, og med fordel, med udgangspunkt i 3D modellen. Der må f.eks. ikke være en dør, der kun kan ses på en 2Dtegning eller omvendt, kun i 3D modellen. Omfanget af information, der ikke findes i modellen skal afklares og specificeres med reference til den betingede rådgiveraftales IKT-bilag. Når tegninger er udtræk fra modellen sikres det, at der er overensstemmelse samt sammenhæng mellem det modellerede i 3D og det detailspecificerede i 2D. Det skaber mulighed for at konsekvensrette og sikre gennemsigtighed. Der udarbejdes 2D materiale udelukkende på baggrund af 3D modeller. 10

7. Modeller har egenskaber Modeller har egenskaber (relevante tilskrevne data på bygningsdelsniveau), der skal følge en tværfaglig konsistent navngivning. Navngivning og nødvendige egenskaber er defineret som en del af VDC ydelserne. Egenskaber er de på objektet angivet data som specificerer til hvilket formål den givne bygningsdel skal anvendes. Detaljeringsgraden samt antallet af egenskaberne er varierende og med til at adskille bygningsdelene fra hinanden. Iht. MTH LOD katalog sikres det at samtlige bygningsdele har de relevante tilskrevne objekter. 11

8. Modellen er inddelt til produktion Eksempler er f.eks., at søjler er inddelt efter etager, dæk er inddelt i elementer eller støbeafsnit, men metoden gælder alle bygningsdele. Der tages ikke højde for spild og forskellige/afvigende tolerancer, dette bør der redegøres for andetsteds, f.eks. i beskrivelsen. Når modellen inddeles til produktion, f.eks. elementer til montage, bliver designeren tvunget til at tage stilling til hvordan huset skal samles, og refleksionerne om hvorvidt huset kan bygges testes. 12

9. Objekter er forbundet til den rigtige etage Objekter, der repræsenterer bygningsdele, er tilknyttet den etage de tilhører og derved indikerer den specifikke beliggenhed, og ikke en vikårlig. Derudover er objektet styret af et off-set. Objekter skal kunne lokaliseres på den etage de hører til. Objekter skal derfor placeres på den etage hvortil de høre. Der er adskillige fordele herved, bl.a. korrekt kotering, korrekt etageangivelse, korrekt off-set, mm. Designere skal være konsekvente med, til hvilken etage objekter placeres og asignes til. 13

10. Objekter er forbundet til den rigtige etage Modellen indeholder meningsfyldte rooms eller spaces, der repræsenterer rum og zoner i modellen. Disse objekter skal indeholde konsistent information om rumtype og/eller funktion samt nummerering og evt. basale informationer om de afgrænsende bygningsdele såsom fladearealer af forskellige bygningsdelstyper og disses overfladematerialer. Rumobjekter er med til at skabe overblik over bygningens arealer, funktioner, lokalitet mm. Med udgangspunkt i rummene og deres tilhørende data er det muligt at visualisere og analysere byggeriet med et utal at forskellige tilgange. 14

11. Objekter har en klassifikationskode Objekter har en tilknyttet klassifikationskode, som egenskab. Koden skal være repræsenteret i et vedtaget system, der kan rumme samtlige bygningsdele i det pågældende projekt. Koden skal desuden kunne genfindes på projektets tilbudsliste og i beskrivelser. Gennemsigtighed og transparens opnås nemt med klassifikationskoder, da det er nemmere at opnå sammenhæng i projektet, når en bygningsdels kode kan genfindes både i modeller, beskrivelser samt i tilbudslisten. Det skal skabes sammenhæng i projektet ved brug af klassifikationskoder. Disse skal fremgå både af modellerne, beskrivelserne samt af tilbudslisterne. 15