Elektronisk statusrapport for projekt Familierettet Rehabilitering, den 1. juli 2012 Projektets målgruppe Hvem er målgruppen? 1. Flygtningefamilier, hvoraf en eller begge forældre er traumatiserede. 2. Relevante fagpersoner omkring de respektive familier. 3. Traumefaglige medarbejdere i hele Danmark/Skandinavien Hvor stor er målgruppen? 1. 50-100 voksne og 100-140 børn/unge. 2. 120-240 fagpersoner omkring familierne. 3. Traumefaglige medarbejdere i hele Danmark/Skandinavien. Er der i projektperioden sket afvigelser i målgruppen og dennes størrelse? Nej Hvor mange brugere er der i projektet? Ca. 175-200 Hvor mange af hvert køn? Ca. 50 % af hvert køn. Projektets formål Hvilket problem skal projektet løse? Formålet er optimering af familiens iboende mestringsstrategier og stabilisering af hverdagslivet i hjemmet og i lokalområdet. En helhedsorienteret indsats for traumatiserede flygtningefamilier, hvor læring og træning indgår i at optimere systemets regenererende ressourcer. Er der sket afvigelse i projektets formål? Der er ikke sket afvigelse i projektets formål. Projektets resultater Hvilke resultater har projektet nået? Projektet har opnået de kvantitative delmål opstillet i ansøgningen. Der var et mål om at gennemføre 4-8 forløb for familier i hvert delprojekt over hele projektperioden. Flere af delprojekterne har allerede på nuværende tidspunkt opnået dette mål, og der er planlagt yderligere forløb, sådan at alle delprojekter vil nå målet. 1
Udover resultaterne i familieforløbene i de respektive delprojekter er der i dette forår i regi af projektet gennemført et fagligt opgraderende kursus for alle involverede fagpersoner omkring familier tilknyttet projektet samt faglige sparringsdage specifikt for fagpersonerne i delprojekterne. Både kurset i systemisk opstilling og traumeforståelse samt de interne faglige sparringsdage mellem projektledelse og de forskellige delprojekter har bevirket en faglig opgradering. Opgraderingen gælder de enkelte delprojekter og de involverede fagpersoner, og samtidig har aktiviteterne betydet en fælles opgradering af den samlede viden i projektet. Der er kommet en dybere fælles forståelse af det familierettede perspektiv i arbejdet med rehabilitering af traumatiserede flygtninge. Dette betyder også, at der er kommet et fælles sprog om det at arbejde på denne måde. Centrale begreber er nu ved at bliv fælles anvendelige i forståelsen af teori og metoder i det familierettede arbejde. Hvis ikke alle forventede resultater er nået, oplys da årsagen hertil: De forventede resultater er indtil videre opnået. Hvilke forandringer har projektet medført for målgruppen? Forandringerne i projektet er sket på flere niveauer knyttet an til de forskellige målgrupper i projektet. 1. Først og fremmest er der sket forandringer for de familier og de enkelte familiemedlemmer som har deltaget i forløb i delprojekterne. Det vidner de mange MSC-historier om, som er skrevet af delprojekternes fagpersoner. (Se beskrivelse af metoden Most Significant Change nedenfor). Herunder følger et lille udpluk af nogle af de iagttagelser og konklusioner, som fagpersonerne har gjort sig i familierne i forbindelse med beskrivelse af den faglige indsats og resultaterne heraf: - En fagperson skriver om et forløb: "Da forløbet startede, var familien lukket og havde ikke andre gæster i huset end moderens veninder og hendes mor. Efter forløbet oplevede jeg at moderen havde 4 veninder på besøg, som var i gang med at lave mad til moderens fødselsdag, hvor de skulle have huset fyldt med gæster. Faderens arbejdsidentitet er som lærer. Han er uddannet lærer, men arbejder som buschauffør. Nu har han startet en forening, kontaktet den lokale skole og fået lokaler og fået andre frivillige med så de nu hver søndag har arabisk undervisning på skolen. Hele familien deltager i dette." - En far beskriver i et familieforløb, hvordan han er blevet opmærksom på hans traumeadfærd, og hvordan han nu er blevet opmærksom på, hvornår han udviser denne adfærd, og hvornår han ikke gør. Han mærker en større energi i hjemmet, og han føler han er mere til stede, og det har givet sig til udtryk ved, at den mindste dreng er begyndt at putte sig ind til ham, når de sidder i sofaen og ser fjernsyn. - Ved spørgsmålet om forandring siger M (ung dreng), at der er sket en forandring. Han kan ikke sætte ord på de følelser, han har lige nu. Jeg (fagpersonen) spørger, om det er noget godt, han føler indvendig, eller om det er noget skidt. M siger, at det er noget "mega godt". - Under et fagligt samarbejdsmøde omkring familieprojektet med en gruppe sagsbehandlere fra kommunen kom følgende til udtryk (citat): (Om ægtepar) 2
"De er blevet helt anderledes at samarbejde med. De ringer og spørger til ting, de ikke har forstået, og under sidste møde var også hun deltagende. Jeg har aldrig set hende smile før, men denne gang var hun kontaktfuld og snakkede med". (Om alenemor med 6 børn + 1 barnebarn) "Der er sket en forandring. De er alle mere åbne over for mig som sagsbehandler, og moderen støtter mere op i forhold til børnene og skolen". Fagpersonen skriver efterfølgende, at familierne fik afmonteret lidt af den typiske oplevelse af, at "de der fra kommunen vil mig det ikke godt". Nu blev de kommunale sagsbehandlere pludselig mennesker i øjenhøjde, der gør deres job med intentionen om at hjælpe, så vidt love og regler rækker. - En far har fået mere opmærksomhed på, hvordan han taler til datteren på 9 år, så hun ikke oplever ham som sur og afvisende. - To brødre glædes over at føle og opleve sig selv som normale de er ligesom alle andre unge drenge. - En familie har fået en forståelse og fornemmelse af, at de selv kan handle i deres bekymringer. - En kvinde oplever, at hendes mand er mere glad, og at han udviser gå-på-mod og gejst i forhold til familien og de ting, der interesser ham. 2. På et andet niveau har projektets aktiviteter ført til forandring for de involverede fagpersoner. Den 23.-25. april 2012 afholdtes kursus i Systemisk Opstilling. Kurset gav en opgradering for fagpersonerne i metoden med familieopstilling. I starten af 2011 blev et lignende kursus afholdt som opstart for den fælles faglige metodeudvikling i projektet. Herefter har fagpersonerne anvendt metoden i det daglige arbejde med familierne. Og efterfølgende har de taget erfaringerne herfra med på kursus i år, som så gav en yderligere fordybelse og forståelse af det systemiske perspektiv på familien og der heri indlejrede ressourcer i forhold til genoprettelse af balance i familiens hverdagsliv. Første gang var vanskelig, hvor vi manglede træning. Nu er det lige til at gå til både fagligt og personligt jeg er blevet helt tryg ved de metoder. Den 21. og 22. maj afholdt projektet interne faglige sparringsdage for alle delprojekter. Det blev nogle gode og fagligt indholdsrige dage med fokus på tre områder: 1) Fagpersonernes egen status, viden, erfaring, rolle og proces i projektet, 2) Supervision på konkrete familieforløb og udfordringer i disse, 3) Fremtiden i form af de næste 6-9 måneder i projektet - hvordan optimerer vi indsatsen i den resterende tid i projektet? Dagene viste blandt andet, at der i familieforløbene rundt om i de forskellige delprojekter både har været mange succeser og ting, der er lykkedes, på den ene side, og mange udfordringer og læringsog udviklingspunkter på den anden side. Både succeser/resultater og udfordringer/problemstillinger bliver løbende opsamlet af de fagprofessionelle i delprojekterne i form af historiefortællinger og cases. I første omgang kan der kort nævnes nogle af de refleksioner, fagpersonerne har haft om både det, der er lykkedes, og det, der har været udfordrende, i familieforløbene: 3
- Små skridt har givet stor bevægelse. Små tiltag og ændringer har betydet store positive forandringer i familiernes hverdag. - Det at møde familierne uden forforståelse om, hvad der er bedst for dem, har trukket familiens egne ressourcer frem, og svarene på problemstillinger har vist sig at være i familierne selv. - Tværfagligt samarbejde på tværs af sektorer og instanser giver en øget effekt af indsatsen for familien. Samarbejdet er en udfordring, som giver god gevinst, når det lykkes. - At inddrage hele familien og få dem til at føle ejerskab over forløbet og f.eks. de forskellige samtaleark - også (især) teenagerne i familien har været en udfordring. - Det at finde retning og det rigtige arbejdspunkt for familieforløbet har været en udfordring med familiens mange forskellige og komplekse problemstillinger. 3. På et mere landsdækkende niveau vil projektet primært få betydning og skabe forandring i form af den håndbog, der vil blive udarbejdet i projektets sidste fase. Hvor mange brugere oplever, at der er sket en forandring i deres situation? Det er vanskeligt at give et præcist tal for, hvor mange brugere, der oplever en forandring i deres situation. Som nævnt under punkt 6 nedenfor er der planlagt en evalueringsdag i sensommeren 2012. Her vil det eksisterende evalueringsmateriale i projektet blive taget under grundig behandling for at uddestillere yderligere viden og erfaring omkring familieforløbene og den familierettede metode generelt. Herunder med henblik på at delprojekterne efterfølgende får mulighed for at opgradere og finjustere på indsatsen for den resterende projektperiode. Her vil der muligvis kunne estimeres tal for antal brugere, der oplever en forandring. Ellers planlægges der som også nævnt i punkt 6 yderligere en evalueringsdag i maj 2013 som afslutning på projektet. Her vil evalueringsholdet være i besiddelse af hele evalueringsmaterialet, samtlige samtaleark m.m., som indtil da indgår i familieforløbene, hvor de også fungerer som procesmateriale for familien og fagpersonerne, der faciliterer forløbene. Så hen imod projektets afslutning og evalueringsdagen i maj 2013 vil der bedre kunne dannes et samlet overblik. Projektets centrale aktiviteter Hvilke aktiviteter har projektet udført for at opnå formålet? Der er startet nye forløb for familier i delprojekterne i 2012. Og der vil løbende blive opstartet nye forløb og afsluttet forløb frem til foråret 2013. De nye forløb er opstartet på baggrund af de erfaringer, delprojekterne har gjort sig i familieforløbene fra projektet start i august 2010 og hele 2011. Erfaringerne er endvidere inddraget i ansøgningerne fra delprojekterne for projektets 2. periode (2012-2013). Således er planlægningen af indsatsen opgraderet og justeret på baggrund af den opnåede viden og erfaring. 4
Derudover er der i det forgangne forår som nævnt ovenfor afholdt henholdsvis et kursus i Systemisk Opstilling for alle relevante fagpersoner med tilknytning til projektet og/eller de deltagende familier i projektet samt et fagligt seminar med sparring imellem projektledelsen og de deltagende fagpersoner i delprojekterne. Begge aktiviteter har været udbytterige både for de deltagende fagpersoner. Der er blevet arbejdet med både teori og praksis omkring den systemiske familieopstilling, der er et centralt redskab i arbejdet med de traumatiserede familier, og fagpersonerne har udvekslet og reflekteret over egne erfaringer og dermed også her opnået ny viden. Er der sket afvigelser i forhold til de planlagte aktiviteter? Som tidligere nævnt i statusrapporten 1. januar 2012 er projektperioden blevet forlænget med 6 måneder efter godkendelse fra Socialministeriet. Dette skyldtes blandt andet, at nogle delprojekter måtte trække sig, og at der gik tid med at finde nye, som derfor startede senere op. Forlængelsen ændrer ikke i de planlagte aktiviteter og heller ikke i succeskriterier og forventede resultater. Med forlængelsen er der tid til både at opnå de kvantitative succeskriterier, samtidig med at projektet vil genere viden og erfaring på kvalitativt henseende. Der er derfor ikke sket anden afvigelse i projektet i forhold til de planlagte aktiviteter end denne forlængelse af projektperioden, som altså hverken ændrer på mål eller indhold. Succes i forhold til de opstillede mål i ansøgningen Hvordan er der foretaget måling af om målene er nået? Kvantitativt måles der på antal deltagere i delprojekternes familieforløb, samt på antal afholdte kurser og faglige opgraderingsdage for fagpersoner involveret i projektet. Kvalitativt måles der på effekten for familierne og de enkelte familiemedlemmer i delprojekterne. Der arbejdes i familieforløbene med en procesevalueringsmodel, hvor samtaleark indgår både som udgangspunkt for samtale og planlægning af forløb i familierne, herunder udarbejdelse af netværkskort og skema og familiemedlemmernes hverdagsliv. Dette bliver til et erfaringsmateriale, der bruges som en del af udviklingsarbejdet i familierne, hvor det at fokusere på og synliggøre små positive ændringer i familien det, vi kalder de små skridts strategi kan betyde afgørende forandringer i hverdagslivet for de enkelte familiemedlemmer og for familien som et samlet hele. Efterfølgende foregår en del af opsamlingsarbejdet med dette erfaringsmateriale med metoden Most Significant Change (MSC). MSC er en form for evaluering, som ikke på forhånd har fastlagte kategorier eller parametre men er åben over for betydningsfulde erfaringer/resultater. Hovedideen er kort fortalt en konstruktion af case studies-historier. Det handler om at træne sig i at få øje på uventede hændelser/forandringer, som har haft en afgørende betydning for familierne og/eller de fagprofessionelle. 5
Hvem har foretaget målingen og vurderet denne? Projektledelsen står i samarbejde med evaluatorerne, Uddannelsesleder Grethe Bech og Udviklingschef Marianne Elbrønd fra Social & SundhedsSkolen Herning, for kvantitativ og kvalitativ måling af succes i projektet i forhold til de opstillede mål i ansøgningen. Som også beskrevet i projektansøgningen er der tilrettelagt en procesevalueringsmetode i samarbejde med Social & SundhedsSkolen i Herning. Målingen foretages bl.a. med tydelige målbeskrivelser ved opstartsfasen med den samlede familie, ressourceprofil som har fokus på familiens ressourcer og barrierer i hverdagen og en måling på de forandringer, som er sket ved indsatsens afslutning. Fremtidige projektplaner Hvad er planerne for resten af projektperioden? Der er startet nye forløb for familier i delprojekterne i 2012. Og der vil løbende blive opstartet nye forløb og afsluttet forløb frem til foråret 2013. De nye forløb er opstartet på baggrund af de erfaringer, delprojekterne har gjort sig i familieforløbene fra projektet start i august 2010 og hele 2011. Der er desuden planlagt evalueringsdag i sensommeren 2012, samt igen i maj 2013. Formål med evalueringsdagen i 2012 er primært at trække viden ud af allerede gjorte erfaringer ved at arbejde med de samtaleark for familiens netværk og hverdagsliv, som danner udgangspunkt for arbejdet med familierne rundt om i delprojekterne. Denne evalueringsdag vil derfor kunne justere for evalueringssporet i den resterende projektperiode. På den afsluttende evalueringsdag i 2013 vil der endeligt blive samlet op på erfaringerne gennem hele projektperioden, der vil være fokus på implementeringsstrategier efter projektperiodens ophør, og der vil være en generel faglig afrunding af projekt. 6