Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling



Relaterede dokumenter



Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling


Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling

Risikoværktøjet Hvordan det startede. Nordisk Tilsynskonference BERGEN NORGE Om Fødevarestyrelsens risikoværktøj fredag d. 8.

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

HYGIEJNE OG MADLAVNING

Ny fødevarevirksomhed. - kom godt i gang! For detailvirksomheder

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Branchekode for konditorer, bagere og chokolademagere

Opbevaring og holdbarhed

Hygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

HYGIEJNE REGLER I samarbejde med Coop Kvalitet, september 2016

CASE 1: Nikolajs lasagne

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

Forslag til dagens måltider

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Leverandør Rederi. Gode råd når du provianterer tørvarer og ferske råvarer til skibet

MADKLASSEN 6 Dig og din mad HUSK GOD KØKKEN- HYGIEJNE

Kemiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Slutrapport for kampagnen Oplysning om allergener

Huskeregler for god køkkenhygiejne

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

HYGIEJNE INSTRUKS. v/anna Høgberg. Onsdag d. 17/6 2009

Om egenkontrol i butikker og restauranter

MADSPILD hos dig og din familie

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Butikkens individuelle egenkontrolprogram

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Nye regler om mærkning og oplysning til forbrugere om ALLERGENER. Tillæg til Branchekode for butikker med og uden fremstilling

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

EGENKONTROL BØRNE-OG UNGDOMSPSYKIATRI ODENSE SDR. BOULEVARD 29 PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

Holdbarhed på fødevarer

Vejledning for lokale varer, kartofler

Om salg af fødevarer på markeder, dyrskuer, sportsstævner med mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Madens historier. Ruth og Rasmus opdager nyt om FRUGT, GRØNT OG KARTOFLER

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

Fødevarekontrol. Hvad tjekkes

IDA/Levnedsmiddelselskabet om Myndighedernes rolle egenkontrol/risikoværktøj. tirsdag d. 27. januar 2015 v/per Rathmann Hansen Fødevarestyrelsen

Copyright 2012: Beate Mulvana Grandahl og Bogsnedkeren/BookWare

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder

Kost- og sukkerpolitik 2017

Tema mærkningsregler Danske Slagtermestere Version 2.0 maj 2013

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

De nye Kostråd set fra Axelborg

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen

Kolde facts for friskere fødevarer.

Nyt værktøj til risikoanalyse for fødevareproduktion.

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Louise Bødker Lindkvist

Miniguide: Undgå mavepine i julen

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

Næs café, Næshøjskolen EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Vejledning om egenkontrol i fødevarevirksomheder. Fødevarestyrelsen

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Transkript:

Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares rumtemperatur. Varerne er indkøbt emballerede. I virksomheder uden produktion opbevares fødevarerne i ubrudt emballage rumtemperatur. F.eks. mel, gryn og pasta. Skriv hvad du laver her: sdfsgsfg TRIN 1 Sæt kryds ud for de relevante råvaregrupper ovenstående aktivitet i virksomheden. Husk her at trykke på OK: RÅVAREGRUPPE Bemærkning Sæt X 1. Råt kød og rå æg 2. Frugt, grønt, kartofler, svampe, krydderurter, bønner og bær 3. Rå fisk og skaldyr 4. Varmebehandlet kød og pålæg 5. Krydderier (tørrede), korn, ris, pasta og bønner (tørrede) 6. Brød og morgenmadsprodukter 7. Pasteuriserede mælkeprodukter, ost 8. Fedt, olier og smør Ikke smør OK TRIN 2 Rubrik A. Relevante mikrobiologiske sundhedsfarer.

Page 2 of 5 Bakterier, virus, parasitter og skimmel der kan udgøre en risiko. I. Bakterier der overlever opvarmning over 75 II. Bakterier der ikke overlever opvarmning over 75 III. Andre mikroorganismer der ikke overlever 75 C, bortset fra norovirus A. Bakterierne vokser også under 5 C B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Bakterierne vokser også under 5 C B. Bakterierne vokser kun over 5 C A. Virus og parasitter B. Skimmel (vokser også under 5 C) mindst Rubrik B. Relevante fysiske sundhedsfarer. Fysiske forhold der kan udgøre en risiko. Glas/Metal/hård plastik fra: Ødelagt emballage Udstyr og inventar mindst Rubrik C. Relevante kemiske sundhedsfarer. Kemiske forbindelser der kan udgøre en risiko. Naturlige giftstoffer Tungmetaller Stoffer dannet under opbevaring Kræftfremkaldende stoffer dannet under opvarmning Hvis du modtager frugt, grønt bønner. Hvis du modtager krydderier bønner. Hvis du modtager fisk (også escolar, smørmakrel og oliefisk). Hvis du modtager råvarer der kan indeholde blyhagl som f.eks. vildt. Hvis du modtager råvarer der kan indeholde solsikkekerner og hørfrø. Histamin PAH Acrylamid mindst

Page 3 of 5 Afsmitning fra emballage og udstyr (fødevarekontaktmat.) Fra udstyr Fra emballage Allergener Rengøringsmidler Forkert håndtering opbevaring Tilsætningsstoffer Mærknings- og modtagekontrol TRIN 3 På baggrund af aktiviteten og dine valgte råvaregrupper er der i skemaerne nedenfor beskrevet de forhold der kan udgøre en sundhedsrisiko. Mikroorganisme r (fra rubrik A) Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. I.A. I.B. II.A. II.B. Når frostvarer bliver opbevaret modtaget sikrer virksomheden, at produkterne er frosne. hhh III.B. Fødevarer må ikke være sundhedsskadelige uegnet til at spise, når virksomheden sælger anvender dem. De fleste fødevarer er mærket med en dato for mindst holdbar til, som kan hjælpe virksomheden til at vurdere, hvor længe fødevarerne er holdbare. hhh III.B. Fødevarer med mugpletter er uønskede, da der kan være svampegifte og/ svampemycelium i fødevaren. Selv om der kun er en lille mugplet på f en fersken, kan der godt være spredt langt ind i ferskenen. Virksomheden er klar over, at mad med mug bør smides ud. Virksomheden sikrer, at fødevarerne opbevares korrekt, da dette nedsætter risikoen for at få mugpletter. For eksempel at tørvarer ikke opbevares fugtigt. hhh II.A. II.B. III.A. En god personlig hygiejne er vigtig i en fødevarevirksomhed. Sygdomsfremkaldende bakterier og virus fra personalet f.eks. penge, kan gøre kunderne syge, hvis de spredes til fødevarerne. For at undgå det, sikrer virksomheden, at især personale, der håndterer hhh

Page 4 of 5 Mikroorganisme r (fra rubrik A) Her kan du læse hvilke mikroorganismer, der kan være i dine råvarer kan blive tilført i din virksomhed, og hvad du skal gøre for at undgå, at dine kunder bliver syge af at spise din mad. uemballerede fødevarer, vasker hænder før de kommer til fødevarerne. Virksomheden sikrer også, at personalet vasker hænder toiletbesøg, hvis de har hostet, rørt sår el. lign. Der kan nemlig komme tarmbakterier bakterier fra svælg og sår over på maden. Fysiske forhold (fra rubrik B) Her kan du læse hvad du kan gøre for at undgå at der kommer fysiske genstande i din mad. Glas/metal/hård plastik fra ødelagt emballage Der er risiko for, at materiale fra ødelagt emballage kan ende i det færdige produkt, og det kan være farligt for kunderne. Derfor sikrer virksomheden, at emballagen på de varer, virksomheden modtager anvender, ikke er gået i stykker. hhh Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Naturlige giftstoffer i frugt, grønt og bønner Undgå Solanin i kartofler. Der er solanin i spirede og grønne kartofler. Har kartoflen spirer større grønne pletter, sikrer virksomheden, at kartoflen bliver smidt ud. Virksomheden har kendskab til, at de rå kartofler kan opbevares mørkt for at undgå udvikling af grønne pletter. gfdsfgasd Naturlige giftstoffer i frugt, grønt og bønner Svampegifte kan findes i giftige svampe og planter. Virksomheden sikrer derfor, at virksomheden kan identificere de svampe og planter, virksomheden evt. modtager fra private samlere for at sikre, at de kan spises uden risiko. hhh

Page 5 of 5 Kemiske forbindelser (fra rubrik C) Allergener Her kan du læse hvilke kemiske forbindelser, der kan være i kan dannes tilføres i din mad, og hvordan du kan styre niveauet, helt undgå uønskede kemiske forbindelser i din mad. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man kun anvender svampe man helt sikkert kender, og kun de anerkendte spisesvampe. Der kan være allergene ingredienser i virksomhedens fødevarer. Hvis personer med allergi spiser disse fødevarer, kan de blive alvorligt syge. Virksomheden sikrer, at der kan gives oplysning om indhold af allergene ingredienser i uemballerede produkter. Færdigvarer skal være mærket med oplysning om allergene ingredienser. Når virksomheden modtager fødevarer, sikrer virksomheden at den har kendskab til hvilke allergener der er i fødevarerne, samt at disse tydeligt fremgår af mærkningen på de færdigpakkede fødevarer. Tilsætningsstoffer Fødevarer skal være mærket med oplysning om tilsatte tilsætningsstoffer. Virksomheden sikrer, at de tilsætningsstoffer, der står på mærkningen, er tilladt at anvende i den pågældende fødevare. hhh hhh : De styringsmuligheder som har afgørende betydning for fødevaresikkerheden betegnes. I dit skriftlige program skal du beskrive hvad du gør for at kontrollere det enkelte. I programmet skal det også fremgå hvordan og hvor ofte du dokumenterer, at du har kontrolleret det enkelte. : De forhold du kan styre hjælp af gode Gode ArbejdsGange kaldes. Det er væsentligt at du sikrer dig at du har gode arbejdsgange i din virksomhed, men du behøver ikke at skrive dine gode arbejdsgange ned i dit program. Udskriv Gem