Idræt C Undervisningsvejledning. 1. Fagets rolle

Idræt C Undervisningsvejledning 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget giver indsigt i den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Idrætslige færdigheder, bevægelsesglæde og viden giver erfaringer med kroppen og dens bevægelsesmuligheder. Gennem alsidighed og fordybelse og ved inddragelse af teori skaber faget forståelse for idrættens kulturelle værdier, hvor Grønland indtager en speciel plads med fokus på grønlandske kropskulturelle traditioner og idrætslige aktiviteter i naturen. Det centrale i faget på C-niveau er den fysiske aktivitet, hvor fagets videnskabsområder gennem praktikken synliggøres for eleverne. Faget idræt er karakteriseret ved at kombinere krav om alsidighed og fordybelse samt ved kobling af teori og praktik og introducerer eleverne for et bredt sundhedsbegreb inspireret af WHO, hvor sundhed defineres i fysisk, psykisk og social henseende. Elevernes bevidsthed skal øges omkring vigtigheden af en fysisk aktiv livsstil, - de skal møde en sammenhæng mellem alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter, fysisk træning og teoretisk viden, - de skal både lære at gribe og begribe! Det særlige fokus på Grønland og grønlandske kropskulturelle traditioner betyder, at undervisningen bør tage udgangspunkt i elevernes erfaringsverden. Samtidig skal idrætsundervisningen medvirke til at styrke elevernes kulturelle baggrund gennem erfaringer med grønlandske kropskulturelle traditioner som fx inuit lege og danse, samt udendørsaktiviteter i naturen. 2. Fagets formål Viden og færdigheder Eleverne skal have grundlæggende idrætslige færdigheder og kropsbevidsthed og kunne anvende funktionelle bevægelser. Endvidere skal eleverne have viden om den fysiske aktivitets betydning for sundheden i bredeste forstand. Lærings- og arbejdskompetencer

Eleverne skal kunne kombinere teori og praksis i relation til træning, sundhed og idrætslige aktiviteter, de skal kunne opstille realistiske og individuelle målsætninger for fysisk formåen, og de skal kunne arbejde målrettet for at indfri egne mål. Endvidere skal eleverne kunne orientere sig om mulighederne for fortsat idrætslig udfoldelse uden for idrætsundervisningen. Personlige og sociale kompetencer Eleverne skal kunne indgå konstruktivt i forskellige typer af samarbejdsrelationer, ligesom de skal have baggrund for at opleve glæde ved at bevæge sig og motivere andre til en fysisk aktiv livsstil. Kulturelle og samfundsmæssige kompetencer Eleverne skal kunne reflektere over idrættens kulturelle værdier både i nutid og historisk sammenhæng, herunder ikke mindst igennem kendskabet til de traditionelle grønlandske idrætslige udfoldelser. Fagets mål kan deles op i en del, der tager udgangspunkt i færdigheder og viden og en del, del, hvor denne viden omsættes og bruges i praksis i de beskrevne lærings- og arbejdskompetence, personlige og sociale, samt kulturelle og samfundsmæssige kompetencemål. Færdighedsdelen henviser til, at eleverne gennem undervisningens skal tilegne sig specifikke færdigheder både inden for forskellige idrætsdiscipliner, men også, at de gennem undervisningen skal forøge deres kropsbevidsthed. Videndelens mål er, at eleverne tilegner sig viden om den fysiske aktivitets sundhedsmæssige betydning. Med formuleringen i bredeste forstand henvises til, WHO s sundhedsdefinition. Derefter følger lærings- og arbejdskompetencer, personlige og sociale, samt kulturelle og samfundsmæssige kompetencemål, der bliver uddybet i både læringsmål (3.1) og kernestof (3.2). 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

a) Besidde færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne: 1) boldspil, 2) musik, lyd og bevægelse og 3) klassiske og ny idrætter At besidde færdigheder skal forstås sådan, at den enkelte elev gennem undervisning i forskellige idrætsgrene og aktiviteter tilegner sig grundlæggende færdigheder inden for disse. De enkelte færdighedsområder defineres således: 1) Boldspil omfatter såvel traditionelle som nye boldspil (fx basketball, volleyball, fodbold, floorball, ultimate, samt alle former for boldbasis). 2) Bevægelse til musik og lyd, omfatter arbejdet med frie bevægelser (fx ekspressive bevægelse, kreative bevægelsesformer og improvisation) og med koreograferede bevægelser (fx klassisk dans, aerobic og rytmisk gymnastik) grønlandsk polka og trommedans. 3) Klassiske og nye idrætter omfatter atletik, langrend, redskabsgymnastik, svømning, orienteringsløb, inuit lege, parkour, kampsport, redskabsgymnastik, akrobatik og slagboldspil som badminton, tennis, bordtennis og squash. Listerne er ikke fuldstændige, men det fremgår, at boldspil indeholder holdboldspil, mens individuelle spil som tennis, squash, badminton findes i kategorien klassiske og nye idrætter. b) have kropsbevidsthed, Kropsbevidsthed skal sikres via alsidighedskravet indenfor færdighedsområderne. Udvikling af kropsbevidsthed vil sige, at undervisningen skal søge, at gøre eleverne i stand til at analysere, beskrive og ændre bevægelsesmønster. Der er altså tale om en abstraktion af den praktiske

idrætsudøvelse, hvor eleverne med brugen af fagudtryk er i stand til at reflektere over krop og bevægelse. Det er dog ikke abstraktionen, men ændringen i praksis, der er målet. c) kende centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning, De centrale begreber er mange, men kan fx være: - spilbarhed, bredde/dybde og principper for forsvar og angreb indenfor boldspil. - forholdet mellem inaktivitet og livsstilssygdomme som fx type-2 diabetes og knogleskørhed. - aerob og anaerobt arbejde inden for arbejdsfysiologi. - principperne for superkompensation indenfor træningslære. d) kende grønlandske idræts- og kropskulturelle traditioner, Grønlandsk polka, trommedans, kajak og inuitlege er vigtige dele af den grønlandske kropskulturelle tradition og er derfor vigtige for eleverne at få kendskab til. Det er vigtigt, at idrætsundervisningen er med til at understøtte dette. I den sammenhæng er det oplagt, at lade eleverne bruge deres viden og evner. Der vil ofte være en eller flere elever, der er gode til grønlandsk polka og kender til inuitlege. Alternativt vil der ofte være lokale instruktører, eller aftenskolehold der måske kan biddrage. Generelt findes der i Grønland et mindre romantisk forhold til naturen end i Danmark. Friluftsliv som vi kender det i Danmark er mindre udbredt og forgår ofte som jagtture eller ture til sommerhuse i fjordene. Men det vil være oplagt at introducere friluftsliv for eleverne. Enten via vandreture evt. med overnatning, orienteringsløb eller skiture på eller uden for løjperne. I det omfang det er muligt kan kajakroning være et godt alternativ til den mere traditionelle sport. Kajakken har været helt afgørende for livsgrundlaget i fangerkulturen og derfor vigtig for eleverne at få kendskab til. I forhold til kajakroning skal der være meget fokus på sikkerhed. Det er vigtigt at

udstyret er i orden. Udstyret er lænsepumpe, tørdragt eller våddragt samt handsker, nødblus og slæbeliner. Det er også vigtigt, at der i samarbejde mellem idrætslærerne og skolens ledelse laves klare sikkerhedsmæssige regler der bliver fulgt. Det er vigtigt, at begynde undervisningen med forskellige kæntringsøvelser, balance øvelser, kajak stafet, kajak stikbold, kajak polo, distancetræning, intervaltræning og kaproninger. Langrendsski er nu en vigtig del af den grønlandske idrætskultur, derudover er alpinski og snowboard også blevet en del af de unges idrætskultur. Hvis det er muligt, vil det være oplagt at undervise i langrend (klassisk og skøjt). I forhold til ovenstående vil der være visse fysiske og økonomiske begrænsninger, og det er op til den enkelte skole, at prioritere at investere i skiudstyr og/eller kajakudstyr. e) kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden, herunder kunne orientere sig om muligheder for at dyrke idræt i fritiden Det er et vigtigt, at eleverne får en forståelse af sammenhægen mellem inaktiv livsstil og de alvorlige livsstilsygdomme. Men også at de får en forståelse, af at en fysisk aktiv livsstil og sunde spisevaner kan give mere overskud i hverdagen og dermed en højere livskvalitet. De to ugentlige idrætstimer er dog ikke tilstrækkeligt og eleverne bør gennem idrætsundervisningen blive bekendt med de muligheder for at dyrke idræt, der findes i byen. f) udføre og have indsigt i enkle fysiologiske tests Eleverne skal gennem undervisningen præsenteres for og gennemgå forskellige fysiologiske tests. Det kan være i forbindelse med et løbeforløb, eller før et grundtræningsforløbet. På den måde kan de få en fornemmelse af fremskridt. Det kan være yo-yo test (bip test), Coopertest, step-test, men det kan også være springtest eller andre af idrætsfysiologiens tests. g) kende til roller og etik i idræt,

Der findes klare roller og rollefordelinger inden for idrætten. Undervisningen skal medvirke til, at tydeliggøre disse. Her kan der tages udgangspunkt i konkrete situationer, de skabes ved at lave og fordele forskellige roller i fx boldspil. I forbindelse med store idrætsbegivenheder som VM, OL, EM, DM eller GM kan etik og moral i idrættens verden diskuteres. - Er det i orden at dope sig for at få bedre resultater og evt. et stipendium til et godt idrætsgymnasium eller universitet? Men diskussionen kan også tages op i forbindelse med et styrketræningsforløb, hvor det vil være relevant at diskutere brugen af kosttilskud og doping. h) kunne udarbejde og gennemføre et opvarmningsprogram Eleverne på C-niveau skal udforme og udføre mindst et opvarmningsprogram til musik. Det er vigtigt, at underviseren har forklaret - og måske gennem få målbare øvelser får vist - opvarmningens effekt og på den måde påvist at opvarmning er præstationsfremmende. Inden eleverne begynderne på deres eget opvarmningsprogram vil det ligeledes være godt at arbejde med, hvordan man tæller takter, samt at inddrage teori om hvordan et opvarmningsprogram skal bygges op. i) kunne udarbejde og gennemføre et grundtræningsprogram Som en del af undervisningen af eleverne udarbejde og gennemføre et grundtræningsprogram. Det kan være af generel karakter som (fx konditionstræning), men det kan også have et specifikt fokus indenfor en idrætsgren, som fx træning af eksplosiv styrke med henblik på smash i volleyball eller forbedret anaerob effekt i forbindelse med langrend. j) kunne udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsprojekt.

Dette punkt i læreplanen henviser til et træningsprojekt, der bør placeres i 3. g. Det fysiske træningsprogram skal ses som en naturlig og praksisorienteret forlængelse af den viden, som eleverne har tilegnet sig om træning og testning i løbet af 1. og 2.g. Eleverne skal med andre ord igennem forløbet gerne opleve, at de selv er i stand til at planlægge og gennemføre et træningsprogram. Det er meningen, at eleverne individuelt eller i grupper med udgangspunkt i relevant litteratur, netsider, m.m., udformer og gennemfører fysisktræningsprogram. Her er en skitsering af hvordan forløbet kan struktureres: Eleven formulerer i overordnede træk formålet med træningsprogrammet og medbringer det til idrætstimen, hvor det diskuteres med og godkendes af idrætslæreren. Herefter bruges de efterfølgende uger til at gennemføre programmet. I løbet af disse uger fører eleverne en træningslogbog over forløbet af deres træningsprogrammet, der dels beskriver træningsmængde og lignende, dels fortæller om oplevelsen af træningsprogrammet. Denne logbog medbringes til hver idrætstime, hvor den kort præsenteres for idrætslæreren (her kan netbaserede træningslogbøger som fx endomondo.dk med fordel bruges). For at kunne undersøge/dokumentere effekten af træningsprojektet og efterfølgende evaluere det, bør forløbet indledes og afsluttes med en konditionstest. Som afslutning på forløbet afleveres en beskrivelsen af træningsprojektet, træningslogbogen, samt en efterfølgende evaluering til idrætslæreren. 3.2 Kernestof Kernestoffet er: a) aktiviteter der fremme den fysiske kapacitet Da det centrale i faget på C-niveau er den fysiske aktivitet er det afgørende, at eleverne opnår god fysisk kapacitet. Der bør derfor, så vidt muligt, indgå sekvenser i alle moduler, hvor eleverne får pulsen op og får sved på panden. Det vil være oplagt som en del af undervisningen at teste elevernes fysiske kapacitet inden for forskellige områder, da dette også er med til at give grundlaget for det træningsprojekt eleverne skal lave i 3. g. Da det er begrænset, hvor stor effekt ét ugentligt idrætsmodul har vil det være oplagt, at gøre eleverne opmærksomme på, at kun ved at øve sig ved

siden af kan de forvente at opfylde denne del af de faglige mål. Derfor vil det være naturligt som en del af et forløb i idræt at give lektier for i form af fx to gange ugentlige træning mellem de skemalagte idrætsmoduler. b) alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse. Alsidighedskravet er ufravigeligt og det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en årsplan for det enkelte hold således at underviseren kan sikre sig, at de overordnede mål bliver opfyldt. Alsidighedskravet tager udgangspunkt i kravet om alsidig bevægelse og tilegnelsen af basale færdigheder indenfor de forskellige færdighedsområder. c) grundlæggende principper for træning og test I forbindelse med udarbejdelsen af opvarmningsprogram, grundtræningsprogram og individuelle træningsprogram skal eleverne gennem inddragelsen af forskellige tests opnå en generel forståelse af hvordan man tester og hvorfor. d) basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om træning, livsstil og idrætsvaner og Med formuleringen 'basale naturvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige' henvises til de forskellige metoder de forskellige fakulteter bruger. I forbindelse med test kan den naturvidenskabelige metode diskuteres, mens den humanistisk og samfundsvidenskabelige del af faget kommer i brug i forbindelse med inddragelse af de kropskulturelle traditioner, samt diskussioner af de sundhedsmæssige aspekter af sund livsstil og de samfundsmæssige konsekvenser af mangel på samme.

e) grønlandske kropskulturelle traditioner og idrætslige aktiviteter i naturen Idrætsfaget skal have et fokus på at introducere landets kropskulturelle traditioner (som beskrevet punkt 3.4). Da vejret ofte vil diktere indendørsundervisning vil det være oplagt at tilrettelægge årsplanen så den første del af skoleåret (fx frem til efterårsferien) vil have fokus på udendørs aktiviteter således at eleverne oplever, at idræt også kan dyrkes udendørs. Her kan der laves forløb som fx friluftsliv med vandreture og fiskeri (evt. overnatning). Her kan der fordel introduceres brugen af kort, gps og kompas. Om vinteren vil et skiforløb være en oplagt mulighed for at komme ud i naturen. 3.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde læringsmålene alene ved hjælp af kernestoffet. Ud over kernestoffet indgår supplerende stof, som i samspil med de øvrige fag i fagrækken perspektiverer kernestoffet. Ad den vej udvides elevernes faglige horisont, og de bevidstgøres om fagets muligheder. I det supplerende stof skal der som i kernestoffet i videst muligt omfang perspektiveres til både grønlandske og internationale forhold. For at uddybe og øge fagligheden anbefales det, at indgå i så mange tværfaglige samarbejder som muligt gennem de tre år. På den måde vil det være muligt, at vise eleverne fagets muligheder. I forbindelse med frilufture kan der samarbejdes med geografi og biologi, mens inuitlege og grønlandsk polka vil have en tydelig historisk vinkel, der vil være oplagt at belyse. Andre oplagte muligheder vil blive nævnt under punkt 4.4 Samarbejde med andre fag. 4. Undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Didaktiske principper

a) Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevernes faglige niveau og viden. Læreren skal ved påbegyndelsen af skoleåret tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger og niveau. Dette betyder i praksis, at undervisningen skal tilrettelægges på baggrund af et indtryk af elevernes styrker og svagheder og derefter tilpasses niveauet i undervisningen. Læreren skal være bevidst om, at der kan være meget stor forskel på de erfaringer og kvaliteten af den idrætsundervisning eleverne møder op med. Det vil være hensigtsmæssigt, at faggruppen laver og præsenterer klasserne for et fælles regelsæt for fx for sent fremmøde, fravær, skader/sygdom. En forudsætning for at deltage i idrætsundervisningen er altid, at eleven er omklædt og fysisk aktiv. Begrebet omklædt indebærer, at elevens sko og påklædning dels skal være sikkerhedsmæssigt forsvarlig, dels skal give en bevægelsesfrihed, der sætter elevens i stand til at opfylde læreplanens mål. Det er vigtigt, at der er konsensus i faggruppen om hvornår en elev er aktiv i idræt, hvilke aftaler der er omkring at skåne pga. småskavanker og at disse løbende registreres, således at manglende aktivitet henover en karaktertermin får den samme konsekvens for alle elever. b) Undervisningen tilrettelægges, så den i videst muligt omfang har karakter af en læringsdialog mellem lærer og elever. Undervisningen må aldrig blive envejskommunikation. Begrebet læringsdialog henviser til en undervisningsform, hvor lærer og elev indgår i en ligeværdig dialog, hvor eleven tages alvorligt, samtidig med, at elevens vante forestillinger udfordres. I den forbindelse er lærerens rolle som rollemodel vigtig. Igennem sin adfærd demonstrerer læreren, hvordan han eller hun ønsker eleverne skal agere som demokratisk tænkende menneske. En læringsdialog kan være en faglig samtale, hvor læreren gennem åbne spørgsmål lader eleven sætte ord på tanker og erfaringer. c) Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem forskellige undervisningsformer. Variation i arbejdsformer er et ufravigeligt krav til god idrætsundervisning. Elever lærer ikke ens og

kun en afvekslende organisering af undervisning gør det muligt at tilgodese elevernes forskellige læringsstile. Arbejdsformerne skal derfor bygge på variation og progression i alle henseender, således at man opnår en vekslende organisering, herunder klasseundervisning, gruppe-, par- og individuelt arbejde. d) Undervisningen tilrettelægge, så elevernes interesser og behov tilgodeses, så eleverne får mulighed for at opleve faget som spændende, relevant og vedkommende. De fleste elever har på forhånd erfaringer og specifikke ønsker i forhold til idrætsundervisningen. Idrætsundervisningen vil derfor ofte foregå i et spændingsfelt mellem læringsmålene og elevernes ønsker. Opfyldelsen af fagets faglige mål er selvfølgelig et ufravigeligt krav, men der er rig mulighed for at eleverne indenfor denne ramme får indflydelse på valg af discipliner indenfor de tre hovedgenrer (2. a, b, og c) således at faget opleves som spændende, udfordrende og vedkommende for eleverne. e) Undervisningen tilrettelægges, så der både er faglig progression i de enkelte forløb og temaer såvel som progression i udvikling af fagsprog og terminologi, så eleven gradvist opøves i mere selvstændige arbejdsformer og kompleks tænkning. Læring er en progressiv og akkumulativ læringsproces, hvor de enkelte dele bygges ovenpå det foregående. Undervisningen rummer en række mål, som skal tilgodeses i undervisningens planlægning og afvikling. Der er en række overordnede krav, som undervisningen skal tilgodese over det treårige gymnasieforløb, og der er nogle specifikke krav, som den enkelte lektion skal tilgodese. De overordnede krav skal forstås som f.eks. kravene til alsidighed (fordelingen af færdighedsområderne), udviklingen af den fysiske kapacitet og viden om og forståelse af fagets teoretiske områder. Der er videre et krav om en taksonomisk udvikling over de tre år (f.eks. fra opvarmning over grundtræning til træningsprojekt). For at holde styr på alle disse mål er det hensigtsmæssigt, ved skoleårets start, at faggruppen udarbejder en årsplan for de enkelte hold eller for den enkelte årgang således, at underviseren kan sikre sig, at de overordnede mål bliver opfyldt. Det giver videre en mulighed for over de tre år at sikre kontinuitet og progression i undervisningen. Efterfølgende udarbejdes de enkelte forløb og lektioner. Fordelingen med minimum 20% inden for hver af genrerne 1, 2 og 3 (jf. pkt. 2.1) sikrer den alsidighed, som bl.a. får faget til at adskille sig fra

foreningsidrætten og giver samtidig mulighed for, at elevkonstellationen (f.eks. mange elever af samme køn, mange boldspillere, mange individualister etc.) kan udløse en særlig toning med eksempelvis 60% inden for det ene område. Vær opmærksom på, at alsidighedskravet er tilgodeset både inden for det enkelte skoleår og for den 3-årige gymnasieuddannelse som helhed, således at såvel årskarakterer og den medtællende årskarakter i 3.g gives på baggrund af en alsidig undervisning inden for de tre genrer. f) Undervisningen tilrettelægge, så der i videst muligt omfang perspektiveres til det omgivende samfund. Formuleringen tager udgangspunkt i tankerne om kulturbaseret undervisning, der i sin enkelthed betyder, at der tages udgangspunkt i elevernes baggrund, den samfundsmæssige kontekst og den omgivende natur. Det betyder konkret, at undervisningen bør inddrage de muligheder der findes uden for skolen. Det kan fx være at lave klassiske og nye idrætter som orienteringsløb og langrend, ro i kajak, deltage i motionsløb, men også at inddrage lokale idrætsforeninger/instruktører til at undervise i fx grønlandske folkedanse og inuitlege. 4.2 Arbejdsformer Valget af arbejdsformer skal bygge på principper om variation og progression i alle henseender. Undervisningsformerne skal varieres i forhold til stoffet, men i høj grad også så der tages hensyn til forskellige elevtyper, deres læringsstile og behov. Undervisningsformerne skal varieres, så der både er fokus på teoretisk, praktisk og eksperimentelt arbejde, men med klart størst vægtning af praktisk idræt. Formuleringen henviser til, at den enkelte lektion bygges op med forskellige sekvenser med udgangspunkt i en progression. I den sammenhæng bør der indgå forskellige arbejdsformer, således at elevernes forskellige læringsformer tilgodeses. Det skal sikres, at der er en naturlig progression i det enkelte forløb, såvel som gennem idrætsundervisningen i alle tre år. Som hovedregel defineres et forløb som minimum 10 klokke timer. Forløbene kan være specifikt disciplinorienterede eller være konstrueret ud fra at en tematisk vinkel, hvor f.eks. spilbarhed, modspil/medspil belyses gennem særligt udvalgte aktiviteter.

Den teoretiske del af undervisningen bør integreres i praktikken fx med udgangspunkt i eksperimentelt arbejde. Det kan fx ved, at lade eleverne udvikle eget boldspil som afslutningen af et boldbasisforløb. Men det kan også gøres ved at lade eleverne udvælge forskellige fysiologiske test og diskutere de forskellige parametre og eventuelle fejlkilder fx i målingen af maksimal iltoptagelse. Undervisningsformerne skal veksle i organisering, herunder klasseundervisning, individuelt arbejde, par- og gruppearbejde. Der skal fokuseres på undervisningsformer, der tilgodeser elevernes udvikling af fagsprog, refleksion og evne til kompleks tænkning. Undervisningen skal tilrettelægges, så den tilgodeser elever, der har undervisningssproget som førstesprog og som andetsprog. Den vekslende arbejdsform tilgodeser flest muligt elever og idrætsfagets praktiske karakter lægger naturligt op til forskellige arbejdsformer, og det er vigtigt at underviseren tilrettelægger undervisningen således at dette mål efterkommes. Den sidste sætning henviser til, at alle lærere i det grønlandske gymnasium er sproglærere. Undervisningen i alle fag skal tilrettelægges således, at den både styrker elevernes faglighed og sproglige niveau. Refleksion og evnen til kompleks tænkning skal ske gennem en naturlig progression indenfor de taksonomiske niveauer. Arbejdet med den del af kernestoffet, der omfatter alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse og boldbeherskelse, tilrettelægges således, at færdighedsområderne 1) boldspil, 2) musik, lyd og bevægelse og 3) klassiske og nye idrætter, hvert år indgår med minimum 20 % af den praktiske del af undervisningstiden. Kravene om alsidighed er ufravigeligt. Der er videre et krav om en taksonomisk udvikling over de tre år (f.eks. fra opvarmning over grundtræning til træningsprojekt). For at holde styr på denne del af kernestoffet er det hensigtsmæssigt, ved skoleårets start, at faggruppen udarbejder en årsplan for de enkelte hold eller for den enkelte årgang således, at underviseren kan sikre sig, at de overordnede mål bliver opfyldt. Det giver videre en mulighed for over de tre år at sikre kontinuitet og progression i undervisningen. Efterfølgende udarbejdes de enkelte forløb og lektioner. Fordelingen med minimum 20% inden for hver af genrerne 1, 2 og 3 (jf. pkt. 2.a) sikrer den alsidighed, som bl.a.

får faget til at adskille sig fra foreningsidrætten og giver samtidig mulighed for, at elevkonstellationen (f.eks. mange elever af samme køn, mange boldspillere, mange individualister etc.) kan udløse en særlig toning med eksempelvis 60% inden for det ene område. Vær opmærksom på, at alsidighedskravet er tilgodeset både inden for det enkelte skoleår og for den 3- årige gymnasieuddannelse som helhed, således at såvel årskarakterer og den medtællende årskarakter i 3.g gives på baggrund af en alsidig undervisning inden for de tre færdighedsområder. Skriftligt arbejde indgår i faget i forbindelse med udarbejdelse af opvarmnings-, grundtræningsprogram og træningsprojektet. Den skriftlige dimension i idrætsfaget afhænger af fordelingen af rettereduktion/elevtid. Tildeles et hold ikke elevtid, vil det ikke være realistisk at opfylde læreplanens krav til skriftlige arbejdsformer. Ud over opvarmnings-, grundtræningsprogram og træningsprojekt kan der fx kan arbejdes med logbøger (via hjemmesider som fx endomondo.dk), bevægelsesbeskrivelser, sms-træningsdagbøger, powerpoint-præsentationer, skriftlig besvarelse af arbejdsspørgsmål etc. Med en skriftlig dimension vil idræt kunne leve op til hensigten om at alle fag er sprogfag, og biddrage med til delfærdighederne lytte-læse-tale-skrive. 4.3 Fagsprog Undervisningen skal tilrettelægges således, at der arbejdes systematisk med udvikling af elevernes fagsprog og forståelse for og anvendelse af fagets terminologi. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne gradvis opnår en sikkerhed i forståelse og brug af før-faglige begreber. Eleverne skal gennem idrætsundervisningen systematisk og progressivt præsenteres for idrætsfagets terminologi, således at der tages hensyn til elevernes før-faglige begreber og elever der har undervisningssproget som andetsprog. I den sammenhæng er det en fordel at udnytte det praktiske og kropslige element i idrætsundervisningen til fx at vise og konkretisere begreber som fx spilskygge/spilbarhed i boldspil, iltdeficit i konditionstest, funktionel anatomi og principperne for superkompensation i forbindelse med inuitlege.

4.4. Samspil med andre fag Undervisningen skal tilrettelægges, så der i perioder arbejdes tværfagligt og drages paralleller til andre fags vidensområder. Med idrætsfagets tværfaglige profil har idræt mulighed for at indgå i en lang række tværfaglige samarbejder. Samarbejdsrelationen og emner kan f.eks. være: Samfundsfag: Identitet og roller; idræt og politik; livsstil og doping. Biologi/science: arbejdsfysiologi; livsstil og kostanalyser; doping i et biologisk perspektiv. Billedkunst: de kropslige idealer i et historisk perspektiv. Grønlandsk: Inuitlege - traditioner og det moderne Grønland. Musik: musik og bevægelse, grønlandsk kropskultur og musik, folkedanse/trommedans. Fysik: biomekaniske tilgange til bevægelsesanalyser. Historie: Grønlands kropskulturelle idrætstraditioner, de antikke olympiske leges betydning for de moderne lege. Psykologi: krop, præstation og psyke. Dansk: sportsjournalistik; mediernes kropsdyrkelse; det ekspressive udtryk; krop og poesi. Sprog: kropskultur/politik i det aktuelle land. Det er dog vigtigt, at bemærke, at når idræt arbejder sammen med et af de fag, som i forvejen betragtes som støttefag (f.eks. biologi, samfundsfag, historie), så skal idræts synsvinkel adskille sig markant fra støttefagets. 5.Evaluering 5.1 Løbende evaluering

Læringsmålene er grundlaget for den løbende evaluering i faget. Eleverne vurderes på baggrund af en helhedsvurdering, hvor både idrætslige og sociale færdigheder samt teoretisk viden indgår. Elevens evne til at forbinde teoretisk viden med et personligt træningsforløb skal indgå i vurderingen. Den enkelte elev skal evalueres på baggrund af både kønsintegreret og kønsdifferentieret undervisning. Eleven skal holdes orienteret om sit faglige standpunkt. Det er vigtigt, at den enkelte elev løbende bedømmes ud fra en helhedsbetragtning i relation til vægtningen af de enkelte fokuspunkter under 3.1, hvor den fysiske aktivitet er det helt centrale. Det kan derfor være en god idé, at man ved starten af hvert forløb gør klart for eleverne, hvad de faglige mål for det specifikke forløb er. Man kan evt. i idrætsfaggruppen i fællesskab udarbejde en skriftlig beskrivelse af målene for de forløb, som faggruppen underviser i. Det er også vigtigt, at eleverne løbende inddrages i en dialog og bevidstgøres om de idrætslige, sociale og teoretiske kriterier og mål vurderingen sker på baggrund af. Af pædagogiske grunde kan man vælge at lade terminskaraktererne primært være et udtryk for standpunktet i det sidst overståede forløb. 5. 2 Prøveform Der er ingen afsluttende prøve i idræt på C niveau. Den samlede vurdering af den enkelte elev sker ud fra en helhedsbetragtning i forhold til læringsmålene. Det betyder i forhold til den praktiske del af faget, at man ved årskarakteren må betragte elevens standpunkt i alle de discipliner inden for hvert af de tre færdighedsområder, der er blevet undervist i det pågældende år. I den samlede vurdering indgår desuden elevens evne til at arbejde med koblingen mellem fagets praktiske område og det teoretiske stof, der inddrages. Et af de faglige mål er, at eleverne opnår god fysisk kapacitet. Begrebet opfattes bredt, og således kan faktorer som f.eks. kondition, udholdenhed, styrke og eksplosivet indgå i bedømmelsen af elevens fysiske kapacitet. Dette kan evalueres gennem fysiske test, og man har god fysisk kapacitet, hvis man opnår resultater, der er bedre end gennemsnittet for grønlandske unge. Men der er mange kvaliteter at bedømme eleverne på, og det bør understreges, at bedømmelsen er en samlet vurdering af den enkelte elev som idrætsperson. I den sammenhæng vil opvarmnings- og

grundtræningsprogrammet, samt træningsprojektet naturligt have stor vægt. Der gives en individuel karakter, der vægtes i lighed med øvrige fag på C-niveau.