Evidens og MTV. Hvad er den bedste evidens?



Relaterede dokumenter
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Salget af alkohol per indb. > 14 år

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

Medicintilskudsnævnet

Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

Addiktiv Sygepleje 2011

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Har du patienter med alkoholproblemer?

ALKOHOLMÅLSÆTNING: AFHOLDENHED, REDUCERET FORBRUG OG SKADESREDUKTION Hvad anbefales til hvem og hvordan?

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Alkoholforbrug og -misbrug

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Ældre og alkohol - måltettet indsats

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Afrusning og abstinensbehandling i regionalt regi Guidelines

Alkohol og ældre Ulrik Becker

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Hvordan håndteres patienter med kendt alkoholproblematik i almen praksis?

PAUSE. Hvor stort er problemet? i behandling/år. Storforbrug % af 16+ årige. Skadeligt forbrug % af 16+ årige

Alkoholområdet. Lektor Anette Søgaard Nielsen, cand.phil, phd Enheden for Klinisk Alkoholforskning Syddansk Universitet

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt En litteraturgennemgang

Behandling af Crohns sygdom

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Vingsted Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Screening spørgsmål Eksempler

Alkohol og depression

Klinisk retningslinje for smertebehandling med stærke opioider til voksne cancerpatienter i palliativt forløb

Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer

Er der effekt af antabus?

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Shared care mellem almen praksis og psykiatri

Ambulant behandling af abstinenssymptomer symptomstyret versus fast dosering

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

HAR DISULFIRAM FORTSAT EN PLADS I BEHANDLINGSTILBUDDET TIL KRONISKE ALKOHOLIKERE?

ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Effekter af beskæftigelsesindsatser. svær psykisk sygdom. Thomas Christensen Forskningsenheden Psykiatrisk Center København 12.3.

Alkoholmisbrug: Symptomer, konsekvenser og hvad man kan gøre ved det. Min phd. Program

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Alkoholstatistik Kommunale og regionale data

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Sammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader

MTV om behandling og rehabilitering af PTSD

Alkohol og ældre. Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD

Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Ansøgning til puljen til styrket indsats for dobbeltdiagnosticerede

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Opfølgning og Rehabilitering Katja Lohmann Larsen Overlæge, Neurologisk klinik Rigshospitalet Glostrup

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Traumatologisk forskning

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Evaluering af Retningslinjer for kommunal godkendelse af alkoholbehandlingssteder

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Transkript:

Evidens og MTV Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart 25. april 2012 Hvad er den bedste evidens? En ven fortalte mig engang Gruppe af gamle professorer (GOBSAT good old boys sitting around a table) Sygehistorier Case control trial RCT Systematisk Review www.cebm.net 1

Placebo effekt Undersøgelse af effekt på hudkløe Ingen behandling Cyproheptadine HCL Trimeprazine tartrate Placebo Medicinsk teknologivurdering (MTV) Alkoholbehandling? Stor variation i alkoholbehandling Behandlingstyper Organisation Teoretisk tilgang Faggrupper Ressourcer Kvalitetssikring/-standard 2

Succeskriterier Alkoholbehandling Livslang afholdenhed? Reduktion af alkoholforbrug? Forlængelse af levetid? Forhindre somatiske skader? Bedre socialt funktionsniveau? Forbedre økonomi? Arbejde? Familie? Alkoholbehandling Mål for symptomdæmpende/ palliativ behandling (Kronisk sygdomme) Inducere remission Komplet Partiel Begrænse recidiver Begrænse og behandle komplikationer Somatiske Psykiatriske Sociale Uddanne og støtte patient og pårørende Lindre lidelse 3

Hvad er medicinsk teknologivurdering (MTV)? En alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi. Teknologien Patienten Organisationen Økonomien Opdrag Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Sundhedsstyrelsen at få foretaget en litteraturgennemgang af de eksisterende forskningsresultater om effekten af forskellige typer alkoholbehandling. En sådan gennemgang skal gøre det muligt at udvikle kvalitetsstandarder til brug for behandlingsinstitutionerne. 4

MTV alkoholbehandling metode Systematisk litteratursøgning Medline (PubMed) Cochrane database of systematic reviews DARE (database of abstracts of reviews) CMR (Cochrane Methodology Register) HTA (Health Technology Database) National Guideline Clearinghouse Cochrane RCT-database Embase, PsycINFO, med flere.. Systematisk kvalitetsvurdering Systematisk sammenfatning af metaanalyser/reviews Vurdering af evidensniveau Eksternt peer review MTV alkoholbehandling evidensniveauer 5

MTV alkoholbehandling Hvordan gik det? Overraskende stor opgave 220 tryk-sider 368 referencer Litteratursøgning: Farmakologi: 466 reviews/meta-analyser (80 udvalgt) 226 RCT (2000-2005) Abstinensbehandling: 29 individuelle stoffer Afhængighed: 22 individuelle stoffer Storforbrug Alkohol-behandling Vi ved rigtig meget! Forebyggelse (pris, tilgængelighed, kampagner) Råd og vejledning Grad af indgriben Skadeligt forbrug Kort intervention (> 60 RCT) Farmakologi Afhængighed Struktureret behandling (kognitiv terapi) Farmakologisk behandling Psykiatrisk behandling Døgn Omsorgsophold 6

Forebyggelse - Vi ved hvad der virker? Pris (> 130 studier) Reduktion af forbrug og skader Tilgængelighed Høj Aldersgrænser (> 130 studier) Høj Udskænkningssteder Middel Begrænsning af reklamer (13 studier) Høj Kort intervention (> 60 RCT) Det gør vi ikke!!!!!!!!!! Evidensgrad Høj Bl. a.: Anderson P et al. Lancet 2009; 373: 2234-46 Og hvad der ikke virker! Evidensgrad Kampagner Oplysning / Undervisning skoler (> 50 studier) Reklame-selvjustits Lav Høj Lav Det gør vi i stor udstrækning! Bl. a.: Anderson P et al. Lancet 2009; 373: 2234-46 7

Evidensen Kort intervention Mere end 50 lodtrækningsstudier 25 systematiske oversigter siden 2006 God dokumentation i sundhedsvæsenet Almen praksis lavere selvrapporteret alkoholforbrug ved opfølgning efter 6 og 12 måneder, (gennemsnitlig forskel 41 g pr. uge) SBIRT Screening Brief Intervention Referral to Treatment MTV konklusion Effekt Alkohol afhængighed Abstinensbehandling Psyko-social - Kognitiv behandling - Familiebehandling - Støtte Farmakologisk - Acamprosat - Naltrexon - Disulfiram - SSRI Matching Psykiatrisk co-morbiditet Sværhedsgrad + + + - + + + - + + 8

Medicinsk alkoholbehandling Akut behandling Benzodiazepin er drug of choice! Klordiazepoxid Medicinsk behandling af alkoholafhængighed Disulfiram (Antabus ) Acamprosat (Campral ) Naltrexon (Adepend ) Anden behandling Psykiatrisk co-morbiditet Søvn-problemer Akut behandling - evidensen Evidensbaserede konklusioner akut behandling Sammenlignet med placebo har Benzodiazepiner effekt på: Abstinenssymptomer Kramper Delir Langtidsvirkende Benzodiazepin er mest effektivt Under indlæggelse er symptomstyret bedre end fixeret dosis Evidensniveau Benzodiazepiner er særdeles velundersøgt Benzodiazepiner er førstevalgspræparat alene på grund af bedre risikoprofil i forhold til barbiturat Barbiturater er uegnede til ambulant behandling Alkoholbehandling en Medicinsk teknologivurdering. CEMTV, Sundhedsstyrelsen. 2006 9

Alkohol omsætning Ethanol NAD ADH Antabus NADH Acetaldehyd ALDH NAD NADH Acetat ADH = Alcohol Dehydrogenase ALDH = Aldehyde Dehydrogenase Evidensbaserede konklusioner Antabus (13 RCT; 1.000 deltagere) Usuperviseret Antabus behandling er uden dokumenteret effekt sammenlignet med placebo Superviseret Antabus er signifikant bedre end placebo Antal ædru dage Evidensniveau Superviseret Antabus er signifikant bedre end placebo Total afholdenhed Antal dage med alkoholindtagelse Depotadministration er uden dokumenteret effekt Antabus har fortsat en plads i alkoholbehandling Alkoholbehandling en Medicinsk teknologivurdering. CEMTV, Sundhedsstyrelsen. 2006 10

NNT number needed to treat Antallet af patienter der skal behandles for at undgå for eksempel ét tilbagefald NNT = 1 / ARR (absolut risiko-reduktion) Ex. alkoholafhængige 100 patienter sædvanlig beh.: 55 tilbagefald/6 md. = 55% 100 patienter sædvanlig beh. + medicin: 43 tilbagefald/6 md. = 43% ARR = 0,55 0,43 = 0,12; NNT = 1 / 0,12 = 8,3 8 patienter skal behandles i 6 måneder for at undgå ét tilbagefald! Acamprosat (Campral ) Glutamat (NMDA) antagonist/gaba agonist) Absorberes dårligt bioavailabilitet ~ 10% Udskilles umetaboliseret: ingen hepatotoksisitet Forsigtighed ved nyrefunktionnedslttelse Få bivirkninger Diaré, Allergi udslet, hudkløe, kvalme, opkastninger, mavesmerter 43 g uden senfølger Tabletter 333 mg > 60 kg: 2 tabl x 3 dagligt < 60 kg: 2+1+1 tabl dagligt Behandlingsvarighed 6-12 måneder?? 11

Evidensbaserede konklusioner Acamprosat (> 20 RCT; > 5.700 deltagere) Acamprosat er mere effektivt end placebo Acamprosat har dokumenteret effekt på: Total afholdenhed (NNT 6 måneder: 8-10) Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling Evidensniveau Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat: Stor grad af craving Angstsymptomer Ønske om afholdenhed Acamprosat har effekt i langtidsstudier Acamprosat har få bivirkninger og kontraindikationer Alkoholbehandling en Medicinsk teknologivurdering. CEMTV, Sundhedsstyrelsen. 2006 Information från Läkemedelsverket 1: 2007. 10-34 Naltrexon (Adepend ) Opioid receptor antagonist µ-receptorer (smerter og eufori) Absorberes næsten fuldstændigt Bioavailabilitet 5-40% pga first pass met. Metaboliseres I leveren: + hepatotoksisitet OBS opioidmisbrug! Forværring af abstinenser/kramper Fjerner kicket 10-15% bivirkninger hepatotoksicitet ses Kvalme, hovedpine, svimmelhed, træthed, søvnforstyrrelser, depressive symptomer Tabletter 50 mg Dosis 50 mg x 1 dagligt Behandlingsvarighed 3-6 måneder?? 12

Evidensbaserede konklusioner Naltrexon (> 25 RCT; > 5.000 deltagere) Evidensniveau Naltrexon er bedre end placebo i korttidsstudier (12 uger) Naltrexon har dokumenteret effekt på: Recidivrate Antal dage med stor alkoholindtagelse (binge) Andel med recidiver (NNT 12 uger: 7-9) Fastholdelse i behandling Craving Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat: Tidlig debut + familiær disposition Craving Ønske om kontrol mere end afholdenhed Naltrexon synes ligeværdigt med Acamprosat 10% får bivirkninger, men få kontraindikationer Alkoholbehandling en Medicinsk teknologivurdering. CEMTV, Sundhedsstyrelsen. 2006 Information från Läkemedelsverket 1: 2007. 10-34; mm Nalmefen/Selincro Opioid antagonist µ-receptorer (smerter og eufori) κ-receptorer (motivations aspekter/selvadministration) Længere halveringstid end Naltrexon Effekt?? 4 studier; 2 mindre positive; 2 multicenter studier (1 negativt og 1 positivt) 3 store fase-3 undersøgelser netop publiceret - delvist Langtids sikkerhed af Nalmefen p.n. vs. placebo (N=677 alkoholafhængige) 2 efficacy-studier Nalmefen p.n. (N=600 alkoholafhængige) Mangler pragmatiske effectiveness studier Ingen sml. med Naltrexon eller anden behandling 13

Nalmefen/Selincro Esense 1 + 2; Sense Multicenter Alkoholafhængighed RCT 18 mg p.n. 1-2 timer før risikosituationer + motivationsøgende råd (BRENDA) Afholdenhed ikke målet End points Heavy drinking days (60 g/dag for mænd og 40 g/dag for kvinder) Total alkoholforbrug sidste måned (g/dag) EPA/Lundbeck 2012 Nalmefene/Selincro Esense 1 og 2 Esense 1 N= 604 Esense 2 N=718 Heavy drinking days Dage/måned Total alkoholforbrug g/dag Heavy drinking days Dage/måned Total alkoholforbrug g/dag 0 md 6 md 0 md 6 md 0 md 6 md 0 md 6 md Selincro 19 7 84 30 20 7 93 30 Placebo 20 10 85 43 18 7 89 33 P < 0,05 P < 0,05 P < 0,05 NS EPA/Lundbeck 2012 14

Nalmefene/Selincro Sense Sense N= 675 Heavy drinking days Dage/måned Total alkoholforbrug g/dag 0 md 6 md 0 md 6 md Selincro 15 5 75 22 Placebo 15 6 75 27 NS NS EPA/Lundbeck 2012 Evidensbaserede konklusioner SSRI (> 15 RCT; > 750 deltagere) SSRI-præparater har ikke effekt på alkoholafhængighed SSRI har effekt på angst og depression hos alkoholafhængige Evidensniveau SSRI kan uden bivirkninger anvendes hos alkoholafhængige Alkoholbehandling en Medicinsk teknologivurdering. CEMTV, Sundhedsstyrelsen. 2006 15

Forbrug 2003-2010 Lægemiddel Forbrug i 1.000 definerede døgndoser (DDD) 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Disulfiram 5.248 5.129 4.911 4.924 4.868 4.695 4.657 Acamprosat 35 48 81 118 146 146 166 Naltrexon 10 10 17 21 18 19 16 24.500 i antabusbehandling i almen praksis Lægemiddelstyrelsen Svarende til Forudsætning 6 måneders behandling: Disulfiram 26.000 patienter Acamprosat 800 patienter Naltrexon 100 patienter OBS: I alt 140.000 patienter med afhængighed! Antabus superviseret/usuperviseret?? 16