3. De økonomiske rammer Midler fra Trygfonden har gjort det muligt at starte projektet og få det godt i vej.



Relaterede dokumenter
Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Vil du arbejde med børn? og have tid til nærvær

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Din tilfredshed med institutionen

Det gode børneliv i vores børnehave. Vi ønsker at alle vores børn trives og har det godt i Kollerup Børnehus. Derfor arbejder vi med.

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Børnehaven Neptun Neptunvej Viby J lonsc@aarhus.dk

Svar på spørgsmål til brug for samtale om forældretilfredshedsundersøgelsen

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Forårs SFO På Nr. Lyndelse Friskole

Resultatet af Brugerundersøgelsen Højvangshaven Marts 2014.

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Velkommen til Alfehøjen

Interviewguide lærere med erfaring

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Rekrutteringsstrategi og politik

Brugertilfredshedsundersøgelsen 2016 Skolen ved Søerne. Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Marts Side 1 af 25

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Temamøde om frivillighed Dialogmøde Slagelse 4. december 2018

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Drejebog. Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Projekt Far for Livet, der er støttet af Nordea-Fonden

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Nyhedsbrev fra Balle Børnehus.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

9. Bilagsoversigt. Bilag 1: Interviewguide Familiepædagoger. Bilag 2: Interviewguide Almen pædagoger. Bilag 3: Interviewguide Leder

Bestyrelsesmøde Daginstitutionen Skovgården 1. september 2014 Kl. 19:00 21:30 Balle Børnehus (vuggestuen)

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Storkereden Troldbjergvej 6, Vilsted 9670 Løgstør

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Information sektion Side 2 / ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Dialogisk læsning med fokus på barneperspektivet

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Bettina Carlsen April 2011

Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Læreplan - uddrag. Målsætning

Fælles Pædagogisk Grundlag

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Skårup Børnehus 31. maj 2015 NYHEDSBREV. Biller på Helgetur

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Referat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej Nr. Nebel Telefon:

Pædagogiske læreplaner i HLL

Forældre udsagn fra Vestbirk Naturbørnehave

Informationsfolder til Kontaktforældre

Forældreundersøgelse. Om dig. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;Ind

2018 UDDANNELSES POLITIK

Bevægelsesugen: leg og motorik på programmet for mere end børn landet over

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Velkommen til Guldsmeden 2017

Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017

Børne- og Ungepolitik

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

8444 Balle 8444 Balle Tlf (vuggest.) (børnehv.) (hjemmeside) (mail)

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter:

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Pædagogisk leder distrikt Havrehed. Job- og Kravprofil

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

I Ringsteds folkeskoler har vi fokus på højt fagligt niveau, trivsel og respekt for, at ikke alle lærer ens. Ringsted Kommunes folkeskoler

Tilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012

Ringsted hjertet ligger i midten

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

Lærings- og Trivselspolitik 2021

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Ledelse af frivillige

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

Transkript:

Indhold Side 1. Projektets formål... 1 2. Fra Best of Basics til - Bedste i Børnehuset... 1 3. De økonomiske rammer. 1 4. Sammenfattende konklusion. 1 5. Udfordringer. 2 6. Anbefalinger. 3 7. Evalueringsprocessen. 4 8. BUPL.. 4 9. Børnehusene. 4 10. Bedsterne 8 11. BiB - Foreningen Bedste i Børnehuset... 11 12. Website 12 13. PR i processen 12 1. Projektets formål Projektet tester en model for social innovation, der kan skabe større trivsel for såvel dagtilbudsbørn, det professionelle personale i dagtilbud samt for bedsteforældregenerationen i Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Fra Best of Basics til - Bedste i Børnehuset Børnehus er en ny fællesbetegnelse, som man i Lyngby-Taarbæk Kommuner anvender for vuggestuer og børnehaver. Som alternativ til projektnavnet Best of Basics blev det i forbindelse med den stiftende generalforsamling af foreningen besluttet at finde et dansk navn til foreningen - et navn, som beskriver den konkrete aktivitet og derfor er mere hensigtsmæssigt i forbindelse med rekruttering af nye frivillige, hvorfor foreningen har fået navnet Bedste i Børnehuset forkortet BiB. 3. De økonomiske rammer Midler fra har gjort det muligt at starte projektet og få det godt i vej. Budgettet var baseret på, at 20 "bedsteforældre" startede i 10 dagtilbud over en periode på 9 måneder samt, at der blev etableret både en forening, et website og informationsmaterialer. 4. Sammenfattende konklusion Det er lykkedes at starte et projekt, som af alle involverede betegnes: En succes. Både Bedsterne i Børnehusene, lederne af Børnehusene og medarbejderne i Børnehusene beskriver tilstedeværelsen af Bedsterne som: Flødeskummet på lagkagen / En ekstra smørklat i grøden. Side 1 af 12

Ja - Bedsterne er ekstra varme hænder i institutionerne, men de udfører ikke pædagogisk arbejde, og de hjælper ikke til med de praktiske rutiner. Bedsterne kommer med en hel anden dagsorden. De er der alene for at tale, lege og hygge sig med børnene. Ingen stress og jag men nærvær og et reelt møde mellem to generationer. Sidst men ikke mindst. Projektet var ikke blevet startet uden som katalysator. Det har været helt afgørende, at der har været ressourcer til: Indledningsvis at drøfte udfordringen med frivillige i dagtilbud sammen med pædagogernes interesseorganisation, BUPL. At udarbejde informationsmaterialer. At finde relevante institutioner og udarbejde rammeaftaler med hvert enkelt Børnehus. At finde frivillige og indgå en formel aftale med de frivillige (medlemsaftale). At etablere en forening for de frivillige. At udarbejde et website. At sørge for pressedækning. 5. Udfordringer På trods af at der allerede fra projektstart var en meget positiv respons fra pædagogernes interesseorganisation BUPL, krævede det en lang sagsbehandlingstid før en pædagog på efterløn fik accept fra A-kassens side i forhold til, at vedkommende kunne bidrage som frivillig i et Børnehus i regi af foreningen Bedste i Børnehuset. Det var afgørende for A-kassens accept er, at der i Bedste i Børnehusets vedtægter står, at formålet er at lave en konkret aktivitet med en mindre gruppe børn, og derfor skal være et supplement til børnehusets hverdag og ikke en del af børnehusets kerneydelse. Flere af Børnehusene har ligeledes tilkendegivet, at de ikke kan have ikke-organiserede frivillige, hvorfor rammeaftalen med Bedste i Børnehuset har været afgørende for deres medvirken. En anden af projektets udfordringer har mod forventning været at skaffe tilstrækkeligt med frivillige, hvorimod at interessen fra børnehusenes side har været større end forventet. Således er støtten fra TrygFonden i højere grad anvendt på udarbejdelse af brochurer og afholdelse af møder for frivillige og i mindre grad til at komme i kontakt med børnehuse. Ved projektafslutning er der stadig større efterspørgsel efter frivillige end udbud af interesserede frivillige. Det var fra projektstart antaget, at man i forhold til at kontakte dagtilbud kunne samarbejde med kommunen. Det har imidlertid ikke været nødvendigt for at komme i kontakt med dagtilbud, hvor kontakten i høj grad er blevet etableret via de frivilliges netværk. Rekruttering af frivillige På den ene side har det været en stor udfordring at opnå det antal af frivillige, som var sat som mål. På den anden side har flere af de frivillige, som er blevet medlemmer af foreningen, tilkendegivet, at det har haft en meget positiv betydning for deres liv. Der er således både en stor udfordring i at skaffe frivillige men samtidig et stort potentiale, da det opfattes som et meget givende frivilligjob. Således er der brug for en endnu større indsats i forhold til at udbrede viden om den gode mulighed blandt potentielle frivillige. Side 2 af 12

6. Anbefalinger Skal andre kopiere projektet kan det anbefales: Faglige interessenter Få drøftet ideen godt igennem med de faglige interesser, der måske er skeptiske over for ideen. Lad relevante interessenter kontakte såvel Børnehusene som bestyrelsen i foreningen Bedste i Børnehuset, så de kan få svar på de helt specifikke spørgsmål, de må have i forhold til opstart af et lignende projekt. Forening Skab en forening, hvor den enkelte Bedste har mulighed for at få et fagligt og socialt netværk. Ofte er det at være frivillig lig med, at man også får plejet sit sociale gen med andre frivillige. Som udgangspunkt skaber det at være Bedste i Børnehuset ikke automatisk nye sociale relationer til andre voksne. Der er travlhed i Børnehusene og Børnehusene er vant til, at der går mange voksne (forældre, studerende, vikarer etc.) ud og ind ad institutionerne. Bedsterne bliver derfor meget naturligt én i den række. En forening kan skabe forskellen for Bedsterne. Her kan den enkelte Bedste mødes med andre Bedster og vende faglige problemstillinger, og sammen kan Bedsterne løfte foreningen til også at være et sted med fælles oplevelser og gode samtaler. Et fællesskab som mange også kender (og nogen savner) fra deres tidligere arbejdspladser og øvrige foreningsliv. I forhold til at blive accepteret af relevante samarbejdspartnere kan det være afgørende med en veletableret forening med klare vedtægter og spilleregler for arbejdet. Det har været afgørende for såvel børnehusene som for BUPL, at Bedsterne har været medlem af foreningen for, at man har accepteret ordningen og samarbejdet. Og så skal foreningen selvfølgelig levere hele fundamentet for projektets tilblivelse og løbende vedligeholdelse. Inddrag Samfundet er inde i en central forandringsproces. Rigtig mange trækker sig fra arbejdsmarkedet fordi de har alderen, samtidig med at de stadig er meget ressourcestærke og stadig gerne vil udfordres og bruges. Hvordan kan vi som samfund få endnu mere glæde af de mange nye potentielle frivillige, og hvordan kan disse ressourcestærke mennesker få endnu mere glæde i deres liv, når samfundet stadig har brug for dem? Tag dialogen med kommunen, det lokale frivillige center og andre relevante interessenter. Side 3 af 12

Projektledelse Det er helt afgørende at have en stærk og velfungerende projektledelse. I dette projekt har Annette Raunsholt (MyMentor) og Line Pinstrup (Frivilligcenter Lyngby Taarbæk) samarbejdet i hele processen fra opstart til implementering - og de spiller begge stadigvæk en stor rolle i at sikre, at projektet bliver forankret på den lange bane. Deres engagement, evne til at styre processen, løbende at udvikle projektet, finde, inddrage og fastholde ressourcestærke frivillige har været afgørende for projektets succes. 7. Evalueringsprocessen ingerbillund.dk har fulgt projektet fra start: Deltaget i informationsmøder med potentielle nye medlemmer, deltaget i foreningen Bedste i Børnehusets generalforsamling, deltaget på bestyrelsesmøder i foreningen og deltaget i netværksmøder, der løbende holdes for foreningens medlemmer. Talt med stort set alle Bedster og stort set alle Børnehuse. Løbende talt og holdt møder med Annette Raunsholt, MyMentor og Line Pinstrup, Frivilligcenter Lyngby Taarbæk. Læst korrespondance mellem Annette Raunsholt og BUPL, modtaget og læst referater fra alle afholdte møder i foreningen. 8. BUPL Projektets udfordringer blev indledningsvist drøftet med BUPL, som efterfølgende gav skriftlig udtryk for, at de bifaldt projektet. En enkelt frivillig, tidligere pædagog, har haft en dialog med sin fagforening, der heldigvis kom frem til følgende konklusion: Medlemmet må gerne i regi af foreningen Bedste i Børnehuset være frivillig i et Børnehus, da arbejdsopgaven ifølge foreningens vedtægter ikke er at varetage Børnehusets ydelser, men netop at være et supplement til Børnehuset. 9. Børnehusene Der er udarbejdet rammeaftaler med 10 Børnehuse i Lyngby Taarbæk Kommune: Bulderby, Bondebyen, Bøgely, Drivhuset, Garantien, Langs Banen, Lyngby Menighedsbørnehave, Mariehønen, Taarbæk Børnehus og Vandpytten. Alle i børnehusene er meget glade for deres Bedster, og de gør alle meget ud af at forventningsafstemme med den enkelte Bedste inden opstart. Forventningsafstemningen indebærer eksempelvis aftaler om: Hvornår skal Bedste være i Børnehuset? Hvem refererer Bedste til? Hvilke type af projekter er Bedste med i? Er det en bestemt gruppe børn, som skal have glæde af Bedste? At det italesættes, at Bedste er en ekstra voksen, men at Bedste ikke har ansvar. At Bedste skal være indstillet på, at andre voksne bestemmer. Side 4 af 12

Forventningsafstemningerne har betydet, at medarbejderne alle steder sætter pris på den ekstra hånd, og der er ingen, hverken ledere eller medarbejdere i de pågældende huse, der ser på bedstefunktionen, som én der tager arbejdet fra pædagogerne. Tværtimod omtaler alle Bedsteordningen som: Flødeskummet på lagkagen / En ekstra smørklat i grøden. Og så bliver der lagt stor vægt på værdien af generationsmødet børnene nyder, når de får besøg af deres Bedste. Flere af Børnehusene vil gerne have mere end en Bedste, og dem der ikke har en Bedste lige nu, vil gerne have en ny. Citater fra Børnehusene: Vi er vilde med ideen, og vi er vilde med vores Bedste. Vi italesætter, at i dag kommer Bedste, og børnene stråler og glæder sig. Konceptet fungerer i praksis! Vores Bedste er en yngre blind kvinde, som kommer og spiller klaver, mens børnene og pædagogerne synger. Børnene er rigtig glade for hende. Og både børn som voksne får læring af, at vores Bedste har masser at byde ind med. Vi oplever, at et handicap ikke blokerer for, at ens ressourcer kan sættes i spil. Børnene er rigtig glade for vores Bedste. Det fungerer! Når Bedste kommer glæder ungerne sig, og Bedste sætter sig med tre til fire spiller et spil og taler sammen. Bedste kan have det fornemste samvær med børnene tid på madrassen ingen skal nå noget. Side 5 af 12

Det kører bare! Vi taler om, hvad vi kan lave, måske ude måske inde. Børn og voksne er begejstret for vores Bedste. Bedste er med til at give børnene en pause fra hverdagen. Institutionen er rigtig glad for vores Bedste. Umiddelbart forestillede vi os, at Bedste var lidt ældre. I forvejen er huset besat af medarbejdere fra 19 til 73 år. Vi er stolte af at være kulturbærere. Bedste giver tid til fordybelse i kreative projekter. Det giver bedst mening for os, at Bedste kommer en gang om ugen Det er ikke ekstra arbejdskraft ja Bedste er en voksen, men Bedste har ikke ansvar. Vores institution har tradition for stor åbenhed overfor frivillige. Både børn og voksne er rigtig glade for vores Bedste. Side 6 af 12

Vores Bedste er her og signalerer, at her er jeg - kom bare herhen - jeg er her for jer. Børnene kan gøre noget i ro med en person, der ikke har nogen anden dagsorden. Vores Bedste er aldrig alene med børn, og det er helt klart for alle, hvad Bedstes opgave er. Vores Bedste er meget kreativ, der bliver læst, malet etc. Vores Bedste er klart en ekstra hånd - til stor glæde for både børn og voksne. Vores Bedste er med til, at der er nogle børn, der får mere indhold i deres hverdag. Side 7 af 12

10. Bedsterne I alt 18 Bedster har i perioden været aktive i foreningen. En er stoppet som Bedste, fordi hun efter eget ønske gerne ville ansættes i den pågældende institution, og institutionen gerne ville ansætte hende. En holder pause fordi hun skal på en længerevarende rejse. En holder pause af personlige årsager. Tre er stoppet, fordi det alligevel ikke var den type frivilligt arbejde, de ønskede sig. Pr. 15. juni 2015 er 12 Bedster aktive i foreningen Otte er ude i institutionerne. Fire er aktive i foreningens bestyrelse, men er enten stadig i job eller ønsker alene at beskæftige sig med bestyrelsesarbejdet i foreningen. Kontakten til frivillige er opnået gennem Projektleder og frivilliges netværk: 10 Frivilligcentret/frivilligjobportalen: 6 Lokalavis: 2 Bedste profilen er meget bred: Der er flere efterlønsmodtagere med pædagogbaggrund, som har engageret sig som frivillige i projektet, da de opfatter, at det kan være en stor og nødvendig hjælp i dagtilbuddene. Et par førtidspensionister har set opgaven som frivillig i et børnehus som en mulighed for at blive tilknyttet som lønnet tilkaldevikar i Børnehuset, hvilket p.t. er blevet en realitet for den ene. Andre har fået nyt indhold i deres pensionisttilværelse og har ud over glæden ved at være sammen med børnene i børnehuset været glade for at indgå i fællesskabet af frivillige. En ung blind kvinde og en expat er ligeledes blevet tilknyttet, og begge trives med opgaven. Det har været relativt let at rekruttere medlemmer til foreningens bestyrelse. Mange vil gerne støtte op omkring udvikling af en god idé. Dog har ingen p.t. haft lyst til at påtage sig ansvaret som bestyrelsesformand, hvorfor opgaven indtil videre varetages af projektledelsen. Generelt Der er stor tilfredshed med det at være Bedste i Børnehusene. Dog er der et punkt, hvor arbejdet som frivillig i BiB adskiller sig fra mange andre frivillige jobs. Den enkelte Bedste er ikke sammen med andre frivillige, når hun/han er ude i Børnehusene. Og når man er frivillig, er man det ofte også for at få et netværk med andre voksne mennesker. Her har værdien af BiB helt klart også været bemærkelsesværdig (læs mere under punkt 11). Side 8 af 12

Bedstecitater: Jeg tager helikopteren, hvor er der brug for mig den pågældende dag. Det jeg gør er klart noget ekstra, hvis jeg ikke gjorde det, ville det ikke blive gjort. Jeg er flødeskummet på lagkagen. Jeg er rigtig glad for at komme i Børnehuset. Jeg spiller på klaveret, og børnene og pædagogerne synger. Børnene ved når jeg kommer, og jeg ved, at de glæder sig. Jeg er uddannet pædagog, og jeg nyder, at mit samvær med børnene kun har fokus på nærvær. Jeg kan lukke for boks 1. Måske sætter jeg mig på gulvet med en bog, og det tiltrækker børnene Side 9 af 12

Jeg er rigtig glad for samværet med børnene jeg er altid sammen med den samme gruppe børn, så nu kender vi hinanden. Jeg vil faktisk gerne ansættes på deltid. Børnehaven gør meget ud af at italesætte, når jeg skal komme, så jeg møder altid en flok forventningsfulde børn, som jeg hygger mig med. Når jeg kommer, bliver jeg modtaget af forventningsfulde børn. Ofte sætter jeg mig i en sofa, og hurtigt er der 4-5 børn omkring mig. Børnene vælger en bog, og jeg læser højt. Jeg har også været med til et projekt, hvor børnene lå på gulvet på store papirer, mens der blev tegnet omkring dem. Efterfølgende blev deres krop klippet ud, farvelagt og hængt op. Det var rigtig hyggeligt at deltage i det projekt. Side 10 af 12

11. BiB - Foreningen Bedste i Børnehuset BiB er projektets hjerte. Foreningen har ansvaret for: Løbende at udvikle informationsmaterialer. Løbende at holde infomøder for potentielle nye Bedster. At rekruttere nye Bedster. At rekruttere Børnehuse og sikre rammeaftaler med hvert enkelt Børnehus. Løbende at vedligeholde Websitet. Løbende at sørge for gode PR historier om BiB. Og så har det vist sig, at foreningen i høj grad også skal være det sociale netværk, der får den enkelte til at ville foreningen. Derfor har der været holdt flere medlemsmøder både med fagligt indhold, ren hygge og gode samtaler som omdrejningspunkter. Foreningen tilbyder også, at hvert enkelt medlem har en personlig kontaktperson i foreningens bestyrelse, så eventuelle tvivlsspørgsmål med hensyn til det frivillige arbejde i Børnehuset kan drøftes i trygge og neutrale rammer. Etableringen Foreningen BiB holdt stiftende generalforsamling d. 22. oktober. Efterfølgende er der afholdt 6 bestyrelsesmøder, 6 informationsmøder for nye frivillige og 5 fællesmøder for medlemmer af foreningen. Det seneste netværksmøde var med et førstehjælpskursus i førstehjælp målrettet hjælp til børn et meget populært initiativ. Samarbejder Foreningen BiB er indgået i samarbejdet Leisure in Lyngby med tilbud om frivilligaktiviteter i Lyngby for udlændinge f.eks. medfølgende ægtefæller til forskere på DTU. Foreningen deltager i Civilsamfundets Task Force målrettet bedre støtte til børn og unge, et initiativ startet af Rotary og formidlet gennem kommunens Frivilligcenter. Fremadrettet Bestyrelsen er ved at planlægge aktiviteter for resten af 2015. Der er løbende stillingsopslag på frivilligjob og brochurer er placeret relevante steder. Det forventes, at der løbende vil komme nye frivillige gennem kanalerne frivilligcentret og jobportalen frivilligjob, som bruges af flere og flere. Og så ved vi fra tilsvarende foreninger, at aktive og tilfredse medlemmer er de bedste ambassadører, når det gælder rekruttering af nye frivillige. Side 11 af 12

12. Website http://bedsteiboernehuset.dk/ Der er udviklet et rigtig godt Website, der både indholdsmæssigt og designmæssigt præsenterer foreningen på en meget konstruktiv og sympatisk måde. Inspirerende billeder der viser, hvad det vil sige at være Bedste i Børnehuset og informativ og relevant information. Foreningen sørger for at Websitet løbende bliver opdateret. 13. PR i processen http://www.trygfonden.dk/nyheder/2015/02/bedste-i-boernehuset http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/bedsteforaeldre-er-velkomne-ipasningen/20140917/artikler/709189884 http://lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/dorte-er-bedste-iboernehuset/20150316/artikler/703169894 Side 12 af 12