BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Nefrologisk Ambulatorium - 244 Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Telefon Klinisk sygeplejelærer: 79182214 Nefrologisk Ambulatorium: 79182258/79183134 Klinisk sygeplejelærer Else Andreasen else.lundberg.andreasen@svs.regionsyddanmark.dk Klinisk vejleder Klinisk vejleder Vibeke Hardt Hansen vibeke.hardt.hansen@svs.regionsyddanmark.dk Dato Juni 2011 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af sygeplejefaglige, organisa-toriske og ledelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: 1a) Undervisningsstedets betegnelse, organisation og struktur Nefrologisk Ambulatorium 244 hører organisatorisk sammen med de medicinske afdelinger, SVS Ledelsen består af: Oversygeplejerske Conni Olesen Ledende overlæge Julie Bryndum Afdelingssygeplejerske Hanne Schmidt Specialeansvarlig og daglige leder Bodil Kabel 1b) Værdigrundlag og målsætning for sygeplejen Mål og værdier for SVS findes på hjemmesiden: www.sydvestjysksygehus.dk I SVS er der udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme. Referencerammen giver en fælles baggrund for sygepleje med afsæt i anerkendte forfatters synspunkter. Referencerammen er en støtte og integreret del af det daglige sygeplejearbejde i SVS. Den sygeplejefaglige referenceramme findes på hjemmesiden: http://intranet.sydvestjysksygehus.dk/wm262033, som du vil have adgang til, når du er på sygehuset. 1c) Det kliniske områdes patient/brugerkategorier 1d) Organisering af sygeplejen Patientkategorien i lægeambulatoriet er patienter med kroniske nyresygdomme, hypertension, nyretransplanterede, præeklampsi, prædialysepatienter. Patienter i sygepleje ambulatoriet er peritonealdialysepatienter og patienter fra lægeambulatoriet som har brug for opfølgning i forhold til forskellige problemstillinger. Ambulatoriet ledes af den specialeansvarlige sygeplejerske i tæt samarbejde med afdelingssygeplejersken. Der er meget tæt daglig kontakt og samarbejde med
sygeplejepersonalet i nyremedicinsk afdeling 242. I Nefrologisk ambulatorium arbejder den enkelte sygeplejerske oftest alene og med kontakt til en patient af gangen. Da flere af sygeplejerskerne er på deltid møder der oftest mellem 3-5 om morgenen. Mødetid er 7:30-15:30 alle hverdage. Sygeplejepersonalet mødes kort om morgenen for at orientere sig om der aktuelt er indlagt peritonealdialysepatienter og fordeling af dagens opgaver. Ugentlig konference med overlægen om peritonealdialysepatienter. Præsentation af uddannelsesmæssige grundlag, rammer og vilkår, herunder: Personalemøde en gang i kvartalet. 1e) Kliniske vejlederes formelle pædagogiske kompetence svarende til Klinisk Vejleder-uddannelse og anden pædagogisk uddannelse, fx. 1/6 diplomuddannelse 1f) Uddannelseskoordinatorers og kliniske sygeplejelæreres faglige og pædagogiske uddannelse 1g) Den generelle sygeplejefaglige ekspertise, eksempelvis klinisk erfaring og efter-/videre-uddannelse Sygeplejerske Vibeke Hardt Hansen er ansat som klinisk vejleder i ambulatoriet: Da ambulatoriet har åbent i dagtiden - alle hverdage - vil klinisk vejleder være til stede det meste af den kliniske undervisningsperiode. Den kliniske vejleder har en baggrund som sygeplejerske gennem mange år på en nyremedicinsk afdeling og har været ansat i nefrologisk ambulatorium i 3 år. Det er planen at den kliniske vejleder skal gennemgå klinisk vejlederuddannelse i 2012 Der vil være 1 6. modul sygeplejestuderende af gangen i ambulatoriet. Men der er også studiebesøg af andre sygeplejestuderende fra forskellige moduler. Til Ambulatoriet er der tillige knyttet en klinisk sygeplejelærer med en diplomuddannelse i pædagogik, som har det uddannelsesmæssige ansvar for sygeplejestuderende sammen den kliniske vejleder. 1h) Ansvarsfordeling i forbindelse med klinisk undervisning, vejledning og bedømmelse 1i) Strategiplan for pædagogisk kvalificering af de kliniske vejledere/undervisere Den kliniske vejleder deltager i 2 årlige temadag på UC-Syd. Erfaringsudveksling med kliniske vejledere fra de medicinske afdelinger på 1 årlig temadag på SVS. Vejledere deltager i årskursus for kliniske vejledere i det omfang, det er muligt.
2. Sygeplejefaglige forhold Præsentation af de sygeplejefaglige, tværfaglige og tværsektorielle forhold, herunder: 2a) Typiske patientsituationer, patientfænomener og patientforløb Typisk patientforløb 1 Karl Hansen (herefter KH) er 56 år, gift og har 3 børn. Arbejder som bogholder. Gennem et halvt år været generet af små hudnekroser (lokal vævsdød), som efterhånden har bredt sig over hele kroppen. Egen læge har kontrolleret blod - og urinprøver og der er fundet nedsat nyrefunktion, idet blodprøverne for plasma creatinin og carbamid er forhøjet og der er fundet blod og protein i urinen. Derfor henvises KH til indlæggelse på nyremedicinsk afdeling 242 (nefrologisk) til nyrebiopsi (vævsprøver af nyrerne). Nyrebiopsien foregår uden problemer og KH udskrives for senere at blive indkaldt til svar på biopsien på nefrologisk ambulatorium 244. Her informerer den medicinske læge om at nyrebiopsien viser glomerulonefrit (kronisk nyrebetændelse) og aktuelt behøver det ikke behandling. KH tilbydes kontrol i ambulatoriet hver ½ år hvor tilstanden følges ved at lægerne kontrollerer specifikke blod - og urinprøver og blodtryk. Efter 2 år stiger blodtrykket og der er tiltagende protein i urinen, som er et tegn på at nyrefunktionen er aftagende. Derfor sættes KH i medicinsk behandling med ACE-hæmmer ( et lægemiddel) for at regulere blodtrykket og beskytte nyren. Efter 6 år er det nødvendigt yderligere at øge medicinsk behandling med ACE-hæmmer. Efter 12 år aftager nyre funktionen yderligere og KH får symptomer i form af almindelig utilpashed og sygdomsfornemmelse. Nyrefunktionsnedsættelsen er nu 30 % af det normale og det kan blive aktuelt med dialysebehandling, som KH informeres om og derfor deltager KH og ægtefælle i nyreskole, som forberedelse til dette. Nyreskole planlæges og ledes af sygeplejerskerne i Nefrologisk ambulatorium. Da nyrefunktionsnedsættelsen er faldet til 20 % af det normale indkaldes KH og ægtefælle til samtale og information om dialysebehandling som enten kan foregå i form af peritonealdialyse eller hæmodialyse. Desuden udleveres pjecer om dette. Da KH vælger peritonealdialyse indlægges han i nefrologisk sengeafdeling 242, hvor der indopereres en peritonealkateter i bughulen. Og 14 dage efter operationen starter KH i oplæring i varetagelse af dialysen. Denne oplæring varer 5 dage, hvor KH er indlagt på afdeling 242, men selve oplæringen varetages af specialist sygeplejerskerne i nefrologisk ambulatorium, som også kommer på hjemmebesøg i forbindelse med udskrivelsen for at sikre, at alt er veltilrettelagt og foregår hensigtsmæssigt i hjemmet. Efterfølgende kommer KH til kontrol hver 4 uge i nefrologisk ambulatorium, hvor han har en samtale med sygeplejersken om evt. problemstillinger og der tages blodprøver for at vurdere effekt af dialysebehandlingen. Typisk patientforløb 2 Åge Jensen (herefter ÅJ)er 67 år, gift og har 2 børn. Er pensioneret
assurandør. ÅJ er ved at pakke kufferten til sin årlige ferie, som i mange år har gået til Østrig sammen med hustruen. ÅJ har gennem længere tid haft problemer med urinretention (manglende blæretømning)og har derfor engangskateriseret (RIK)sig selv flere gange dagligt for at tømme blæren. Lige inden ferien tager ÅJ til egen læge, fordi han gennem længere tid har været træt, haft nedsat appetit og tendens til kvalme og der har også været et vægttab. Egen læge bestiller blod- og urinprøver, som viser at ÅJ har lav blodprocent (Hgb) og blod og protein i urinen. På baggrund af dette bliver ÅJ indlagt akut på nyremedicinsk afdeling 242. På afdelingen undersøges ÅJ med yderligere blod- og urinprøver samt ultralydsscanning af nyrerne. Resultatet fra disse undersøgelser viser, at der er afløbshindringer fra nyrerne til blæren og nyrefunktionen er så påvirket at det bliver nødvendigt med akut hæmodialyse. Blodet bliver renset for affaldsstoffer og væske via en hæmodialysekateter (Et kateter der sidder ved halsen i en stor blodåre) og ÅJ skal fremover i hæmodialyse 4 timer 3 gange om ugen. Efter et par måneder bliver ÅJ og hustruen informeret om peritonealdialyse af en sygeplejerske i nefrologisk ambulatorium og ÅJ vælger at skifte til peritonealdialyse fremover. Der er mange fordele ved peritonealdialyse, som ÅJ også selv kan varetage i eget hjem, så han undgår at være afhængig af dialyse på sygehuset 3 gange om ugen. 2b) Sygeplejefaglige opgaver, problemstillinger og metoder Derefter følger ÅJ et oplæringsprogram som i ovenstående patientforløb 1. Sygeplejeopgaver i lægeambulatoriet: Modtage patienter Veje og måle blodtryk, samt vurdere værdierne. Booke nye tid i ambulatoriet Udlevering, vejledning og dokumentation af medicin Information om blodprøvetagning Information om forskellige former for urinopsamling. Information om fæcesprøver. Aranesp oplæring. Information om kost- udlevering af pjecer. Registrere patientforløb. Prædialysesamtaler. Sygeplejeopgaver i sygeplejeambulatoriet: Optræner/ oplærer peritonealdialysepatienter Kontrol af peritonealdialysepatienter Hjemmebesøg i forbindelse med udskrivelse af nyoplærte peritonealdialysepatienter. Hjemmebesøg 1 gang årligt til patienter i peritonealdialyse. Undervisning af personale i hjemmeplejen. Hvis de skal varetage opgaven i hjemmet. Udredning til nyretransplantation. Sætte døgnblodtryksmåling på. Venoferbehandling iv. Kontrol af patienter der går i lægeambulatoriet eksempelvis måle blodtryk, vurdere hydreringstilstand og virkning af medicin. Arrangere nyreskole
Afholde nyreskole 2 gange årligt. Undervise sygeplejepersonale. Samtalegrupper. Læge og sygeplejefaglige projekter. 2c) Personalesammensætning og samarbejdspartnere Sygeplejeopgaver til indlagte patienter på afdeling 242 og andre afdelinger på SVS: Opsætning af dialysemaskiner. Observation af hydreringstilstand. Skifte p-rørsforbindinger. Samarbejder med sygeplejepersonalet i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger. 2d) Sygeplejefaglige udviklingsaktiviteter Der er 4 sygeplejersker og 1 sygeplejerske i rotation fra afdeling 2442 nefrologisk afsnit. Det vil sige at 1 sygeplejerske fra afdelingen får et halvt års oplæring i peritonealdialyse og i ambulatoriets arbejde. En sygeplejerske er på fuldtid, 3 sygeplejersker på deltid. Samarbejdspartnere er afdelingens 3 overlæger, reserverelæger, sekretærer, diætist, fysioterapeuten, sygehuspræsten, hjemmeplejen og praktiserende læger. Samt sygeplejepersonale på afdeling 242 og 231 (Hæmodialyseafdeling) 1. Hjemmebesøg hos peritonealdialyse patienter med fokus på hygiejne. For at vurdere hvordan patienterne håndterer hygiejne procedurerne i eget hjem efter oplæring. 2. Samtalegrupper med peritonealdialysepatienter, sygehuspræsten og en sygeplejerske fra ambulatoriet. 3. Udarbejde instrukser og kliniske retningslinjer i forhold til sygeplejefaglige procedurer. 3. Uddannelsesmæssige forhold Præsentation af den studerendes studievilkår og -muligheder i relation til modulernes foreskrevne kompetencer (jf. den generelle studieplan for modulet): 3a) Organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning i relation til den studerendes individuelle studieplan 3b) Studieforhold og læringsmiljø, der pædagogisk understøtter den studerendes faglige og personlige læreprocesser 3c) Studiemetoder og undervisningsfaciliteter, Den kliniske sygeplejelærer er overordnet koordinator for den kliniske undervisningsperiode i samarbejde med den kliniske vejleder. Den kliniske sygeplejelærer udsender velkomstbrev og plan over den kliniske undervisning for de første 1-2 uger. Den øvrige kliniske undervisning tilrettelægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er ansvarlig for at der afholdes studiesamtaler jævnfør studieplanen for modul 6 med udgangspunkt i den individuelle studieplan. Den kliniske vejleder er eksaminator på den
herunder anvendelse af IKT 3d) Kliniske vejlederes funktion og planlagte tjenestetid i forhold til den studerende (6 timer pr. uge pr. studerende anbefales) interne kliniske prøve. I klinikken følges den studerende i et tæt samarbejde med den kliniske vejleder og der vil være rig mulighed for praksisnær kliniske vejledning. Herudover vil der være mulighed for refleksions tid med kliniske vejleder/ klinisk sygeplejelærer med afsæt i den studerendes skriftlige refleksioner 3e) Strategi for kvalitetssikring af den kliniske undervisning baseret på systematisk evaluering Eventuelle link til det kliniske undervisningssteds hjemmeside. Strategi for systematisk kvalitetssikring af den kliniske undervisning: To gange årligt afholdes møde med den sygeplejefaglige ledelse og de kliniske sygeplejelærere i de medicinske afdelinger. Formålet er at drøfte og evaluere læringsmiljøet for de studerende. Dette sker på baggrund af blandt andet de studerendes evalueringer. Endvidere planlægges og iværksættes nye udviklingstiltag. www.sydvestjysksygehus.dk