Ret & Rigtigt 5 Retskrivning: Sprogbrugsproblemer mv. Udvalgte emner med eksempler Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet 2012
Ophavsret Niels Erik Wille, lektor, cand.mag. Dette materiale er udarbejdet til brug for deltagerne i kurset Ret&Rigtigt, forår 2012. Det må frit downloades, arkiveres og udprintes af kursusdeltagerne til egen personlige brug Det må ikke uden ophavsmandens tilladelse kopieres eller på anden måde anvendes til andre formål. E-post: n.e.wille@tdcadsl.dk Tlf. 4016 9685 2
Flere udvalgte emner Oversigt Fordoblinger 'de' eller 'dem' m.fl. Lumske ord Lumske lån Syntaktiske forbistringer passiv eller aktiv? Verbalsubstantiver Forvægt eller bagvægt? Analyseopgaver 3
Niels Erik Wille 4
Fordoblinger Fordoblinger (også kaldet pleonasmer) optræder når samme indhold udtrykkes flere gange med forskellige ord: 5 Han tilslutter sig uden besvær til den gældende opfattelse. Alligevel kan jeg dog ikke lade være med at forsvare hans opfattelse. Indledningsvis vil jeg først lige præcisere hvordan jeg forstår begrebet 'samtale'. Til stede var f.eks. Lykketoft, Helveg Petersen og Gitte Seeberg og flere andre kendte politikere.
Fordoblinger 2 *grunden... skyldes -> grunden er / det skyldes... *årsagen... skyldes -> årsagen er / det skyldes... *grunden til... er fordi -> grunden er / Det er fordi... 6
Niels Erik Wille 7
'de' eller 'dem' m.fl. De personlige pronominer (stedord) har tre former: Nominativ: jeg, du, De, vi, I, han, hun, de Akkustativ: mig, dig, Dem, os, jer, ham, hende, dem Genitiv: min, din, Deres, vores / vor, jeres, hans, hendes, deres 8
'de' eller 'dem' m.fl. Genitiv-formerne giver kun problemer i forhold til sin og sine (se Plancher 1). Brugen af nominativ versus akkusativ giver derimod ofte problemer. Hovedreglen er: Nominativ bruges når ordet er subjekt (grundled) i en sætning (helsætning eller ledsætning). Akkusativ bruges i alle andre sammenhænge. NB! De personlige pronominer er de eneste ord på moderne dansk som findes bøjet i akkusativ, og derfor de eneste ord der giver de følgende problemer. 9
Sammenligninger Ved sammenligninger med 'end' og 'som' råder der stor usikkerhed og uenighed om hvad der er korrekt eller mest korrekt. Han er større end jeg / mig (???) Hun er lige så hurtig i vendingen som han / ham (???) De har boet her lige så længe som vi / os (???) Tendensen i talesproget er brugen af akkusativ (mig, ham, os), mens det meget korrekte skriftsprog bruger nominativ (jeg, han, vi). Det mere afslappede skriftsprog har begge dele. 10
Sammenligninger Det meget korrekte skriftsprog begrunder sit valg ved at postulere at der er tale om forkortede sætninger med de pågældende ord på subjektplads: Han er større end jeg (er) Hun er lige så hurtig i vendingen som han (er) De har boet her lige så længe som vi (har) 11 Det er og bliver et postulat fordi ingen i praksis siger eller skriver den uforkortede form. Men altså et minefelt i sprogrigtighedsdiskussioner.
Foran 'som' og 'der' Når de personlige pronominer kobles med en bestemmende relativsætning med 'som' eller 'der', mødes to tendenser: Talesproget og det afslappede skriftsprog har en tendens til at behandle pladsen som en akkusativplads uden hensyn til den rolle ordet spiller i oversætningen: Ham der ringede i formiddags, har ringet igen. Han har ringet igen. (nominativplads) Dem der indsender kuponen, vil vi kontakte inden en uge. Vi vil kontakte dem. (akkusativplads) Det går altid ud over dem der har dårligst råd. (akkusativplads) 12
Foran 'som' og 'der' Det meget korrekte skriftsprog insisterer på at følge hovedreglen om brugen af nominativ og akkusativ (men det lyder undertiden helt forkert): Han der ringede i formiddags, har ringet igen. Han har ringet igen. (nominativplads) De vi traf på båden, var et par gamle klassekammerater. De var gamle klassekammerater (nominativplads) Hun med minkpelsen er min mormor Hun er min mormor (nominativplads) 13
Kombinationer med 'og' I opremsninger og lignende med 'og' er der i talesproget en klar tendens til at bruge akkusativformen uden hensyn til den syntaktiske rolle: Ham og mig er gode venner. (nominativplads) Peter og hende blev hentet på stationen. (nominativplads) Det var Hanne og mig der hentede dem. (akkusativplads) Kan du ikke hente Ole og mig på stationen. (akkusativplads) 14
Kombinationer med 'og' Skriftsproget anbringer derimod typisk nominativ og akkusativ på rette plads: Han og jeg er gode venner. Hun og Peter blev hentet på stationen. Men: Peter og hun blev hentet på stationen (??) Det var Hanne og mig der hentede dem. Kan du ikke hente Ole og mig på stationen. I disse forbindelser virker afvigelser fra normen påfaldende ukorrekte! - Men kun i skriftsproget. 15
Hyperkorrekthed Hyperkorrekthed er betegnelse for det fænomen at man af lutter angst for at skrive noget forkert, kommer til at skrive noget forkert: Farfar kom og hentede min bror og jeg (akkusativplads) De der indsender kuponen, vil vi kontakte inden en uge. (akkusativplads) Det går altid ud over de der har dårligst råd. (akkusativplads) Den hyperkorrekte udgave af de 2 sidste modtages af mange som acceptabel (eller ligefrem fuldt korrekt). 16
Hansen-reglen Erik Hansen mener at der gælder en konkurrerende hovedregel som siger at akkusativformen bruges i alle sammenhænge hvor det personlige pronomen kun kan være trykstærkt. Hvor det både kan være trykstærkt og trysvagt bruges formerne efter første hovedregel: Min bror og mig blev hentet af Farfar. (nominativplads) Dem der indsender kuponen, vil vi kontakte inden en uge. Og Vi kontakter dem. (akkusativplads) Dem vi traf på båden, var et par gamle klassekammerater. Men De var gamle. (nominativplads) 17 Hende med minkpelsen er min mormor. Men Hun er min mormor. (nominativplads)
Niels Erik Wille 18
Lumske ord Lumske ord er ord med stavemåder som måske lyder rigtigt i skribentens ører, men ikke er det: * financiere finansiere (af finans) * hieraki / *hierakisk hierarki / hierarkisk * standart 'standard (men stan'dart) * parantetisk parentetisk * intension intention (= hensigt) (men intension, med anden betydning) 19 * reflektion refleksion (af reflektere)
Niels Erik Wille 20
Lumske lån Lumske lån forekommmer når man laver en direkte fordanskning typisk fra engelsk til et udtryk som allerede har en anden betydning på dansk. I nogle tilfælde opstår der utilsigtet og uheldig afsmitning mellem de to betydninger: [...] hun var en *jordbærfarvet blondine. [Eng. strawberry blonde : rødblond] Bilisterne ønsker et *bræk i rejsetiden [Eng. break: pause. ] 21
Lumske lån - 2 Der har været en meget kraftig *drift væk fra Socialdemokratiet [Eng. drift: langsom bevægelse; forskydning. Da. (virksomheds)drift; (køns)drift; (frem)drift; en drift kvæg] Jeg var bare en almindelig medarbejder. Men de *spottede mig og lagde mærke til at jeg var god til at organisere. [Eng. to spot: sætte fokus på; lægge mærke til.] 22
Lumske lån 3 Lumske lån forekommmer desværre også ofte i fagsproget: [!] konversationsanalyse [Sprogvidenskab: Eng. conversation analysis = samtaleanalyse] [!] karakter [Datalogi: Eng. character = (bogstav)tegn] [!] koncept [Psykologi: Eng: concept = begreb. På dansk betyder koncept normalt en kladde eller skitse. I nyere tid også et design af f.eks. en fjernsynsudsendelse.] 23
Niels Erik Wille 24
Vildfarne bestemmelser Problemer med placering af bestemmende led: Patienten har brystsmerter, når hun ligger på venstre side i mere end et år. Pro Aroma. Den elegante kaffemaskine for kaffeelskere med frontbetjening. Hans Jørgen havde netop nået at få overdraget sit livsværk, Richter Hansen Maskinfabrik A/S, til datteren Margrethe og sønnen Henrik, som han sammen med sin hustru Kirsten havde bygget op fra næsten ingenting. 25
Hvem er 'de'? Den / det og de henviser normalt til det nærmest foregående led af rette køn og tal: [...] Det var kindbenene. Det var dem, der sprang ud af fjernsynet og ind i øjnene. På trods af, at de var iført et par stramme, sorte shorts og løb rundt på en borg, på en ø, langt ude i havet. 26
Niels Erik Wille 27
Syntaktisk inkonsekvens Konstruktioner skal helst følges konsekvent. En hyppig fejl er inkonsekvens i parallelle konstruktioner: Udvalget har svært ved at finde ud af, hvilke helt konkrete argumenter, der ligger til grund for afgørelsen, men man har en klar fornemmelse af, at den bygger på dels forkerte oplysninger, dels at man ikke har taget hensyn til de positive sider ved mindre afdelingskontorer, og dels heller ikke tager hensyn til de negative sider, som en nedlæggelse vil få for en masse forsikrede og arbejdsgivere. 28
Syntaktisk inkonsekvens 2 En mere konsekvent opbygning: Udvalget har en klar fornemmelse af: dels at man bygger på forkerte oplysninger [...] dels at man ikke har taget hensyn til [...] dels at man heller ikke har taget hensyn til [...] Man kunne også markere strukturen med 1), 2) og 3). Eller med en punkt-opstilling. 29
Niels Erik Wille 30
Totalt sammenbrud En gang imellem kommer man ud for konstruktioner der ikke kan reddes fordi det ikke er muligt at få mening i dem: Implikationen af dette er at en nærmere fokusering på kulturens systemer af symboler i forhold til at kunne placere de læse skrive svage i en læringssituation. 31
Niels Erik Wille 32
Passiv eller aktiv 33 På dansk findes der tre forskellige former af verberne: den såkaldt aktive form og 2 passive former: Aktiv: går / gik / har/er gået; regner / regnede / har regnet ; undlader / undlod / har undladt S-passiv: gås / gikkes; regnes / regnedes; undlades / undlodes Blive-passiv: bliver gået / blev gået / er blevet gået; bliver regnet / blev regnet / er blevet regnet; bliver undladt / blev undladt / er blevet undladt.
Grammatisk subjekt og logisk subjekt / agens Det grammatiske subjekt er det der står på subjektets plads i sætningen, mens det logiske subjekt eller agens typisk er den person eller lign. som udfører verbets handling: Grammatisk subjekt = logisk subjekt: Kontorchefen underskrev byggetilladelsen på borgmesterens vegne. Byggetilladelsen underskrev kontorchefen på borgmesterens vegne. Grammatisk subjekt logisk subjekt: Byggetilladelsen blev underskrevet af kontorchefen på borgmesterens vegne. 34
Passiv eller aktiv Sætninger i aktiv form kræver altid et grammatisk subjekt, men subjektet kan være alment, abstrakt, ubestemt eller formelt: Man skriver altid navne med stort. Man følger sagen med stor alvor. Man skal hermed henstille at Det regner og blæser i et væk. Det er søndag. Der kom en soldat marcherende... 35
Passiv eller aktiv Passivformerne medfører bl.a. at agens kan udelades, underforstås eller placeres på en anden plads i sætningen end det grammatiske subjekt. Derved flyttes sætningens fokus: Navne skrives altid med stort. Sagen følges med stor alvor. Det henstilles hermed at Erklæringen blev underskrevet af begge parter. Liget blev opdaget næste morgen. 36
Passiv eller aktiv Der danses og spilles til den lyse morgen = Man danser og spiller til den lyse morgen Det regnes for god skik at = Man regner det for god skik at... Hvor der handles der spildes. Hun skal tilgives meget, thi hun har danset meget. Der tales om det i krogene = De taler om det i krogene. 37
Passiv eller aktiv I instrukser (f.eks. opskrifter), vejledninger, rapporter og afhandlinger er agens ofte gennemgående og ikke sagens hovedperson. Det er derimod normalt sagen selv eller relevante handlinger: Den frosne suppe kommes i en gryde og varmes op. Porrerne tilsættes og koger med ca. 5 min. Ærterne varmes med et par minutter. Æggeblomme og fløde piskes sammen, og lidt af den varme suppe piskes i. Blandingen kommes tilbage i gryden. Suppen varmes igennem, men bør ikke koge. 38
Alternativer (?): Passiv eller aktiv? Kom den en frosne suppe i en gryde og varm den op. Tilsæt porrerne og lad dem koge med ca. 5 min. Man kommer den en frosne suppe i en gryde og varmer den op. Man tilsætter porrerne og lader dem koge med ca. 5 min. 39 Du kommer den en frosne suppe i en gryde og varmer den op. Du tilsætter porrerne og lader dem koge med ca. 5 min.
Passiv eller aktiv? Af mange vejledninger om godt sprog eller klar tale fremgår det at passiv er en uheldig form som man så vidt muligt skal undgå. F.eks. i Håndbog for Nudansk: Pas på med passiv Passivformer gør ofte en tekst upersonlig. Man skal derfor passe særlig på med at bruge passiv. Indebyrden af denne og andre vejledninger er reelt at man altid kan omskrive til aktiv form, og at det normalt er bedre løsning. Men det er ikke korrekt! (jf. Løj & Wille, 1985). 40
Myter om passiv Der verserer mange myter om brugen af passiv : Tekster uden for mange passivformer er aktive. (Blander to betydninger af aktiv ) Tekster skal være personlige og passiv gør upersonlig. (Blander to betydninger af personlig ) Brugen af passiv slører eller skjuler hvem det er der handler og bestemmer. (Måske, men sjældent.) Tekster med mange passiver er mindre læsevenlige. (Underbygges ikke af forskningen.) 41
Passiv eller aktiv? Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for området. Planen sendes til høring hos alle berørte parter, før den vedtages endeligt. Den offentliggøres senest en måned efter vedtagelsen. Kan let omskrives så alle passivformerne forsvinder: Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for området. De sender planen til høring hos alle berørte parter, før de vedtager den endeligt. De offentliggør den senest en måned efter vedtagelsen. 42
Passiv eller aktiv? Eller måske bedre? Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for området. Kommunalbestyrelsen sender planen til høring hos alle berørte parter, før kommunalbestyrelsen vedtager den endeligt. Kommunalbestyrelsen offentliggør planen senest en måned efter vedtagelsen. Eller hvad med at bevare den oprindelige udgave? 43
Passiv eller aktiv? Hermed fremsendes til nævnets overvejelse et udkast til kontrakt. Udkastet med eventuelle bemærkninger bedes returneret snarest muligt. Både afsender (et firma) og modtager/adressat (et statsligt nævn) fremgår klart af konteksten. Men alternativer uden passiv kunne være: Jeg/vi/<firmaets navn> fremsender hermed til jeres/<nævnets navn>s overvejelse et udkast til kontrakt. Jeg/vi beder jer returnere udkastet med eventuelle bemærkninger snarest muligt. 44
Passiv eller aktiv? Og hvis man også vil af med papirklicherne 'fremsender' og 'hermed' samt verbalsubstantivet 'overvejelse', men ikke vil indlede med 'vi' (regnes for uhøfligt): Vedlagt sender vi et udkast til kontrakt. Vi beder jer overveje udkastet og returnere det med eventuelle bemærkninger snarest muligt. 45 Det er måske blevet mere talenært. (Har målgruppen brug for det?) Men afsender og modtager/adressat er stadig underforstået. Og papirklicheen 'hermed' er erstattet af papirklicheen 'vedlagt' for at præcisere at udkastet følger med brevet.
Niels Erik Wille 46
47 Verbalsubstantiver ( sætningsord ) Verbalsubstantiver er substantiver (navneord) der er dannet af et verbum (udsagnsord). Deltagelse tage del i Uddannelse uddanne Begyndelse begynde Renskrivning skrive rent Produktion producere Forældelse forælde Indplacering placere ind i Empiriindsamling indsamle empiriske data
Verbalsubstantiver ( sætningsord ) Verbalsubstantiver kaldes også for sætningsord fordi de på en måde kan erstatte en (led)sætning: I begyndelsen er det vigtigt ikke at tage for hårdt fat Når man begynder, er det vigtigt... Den næstsidste fase er renskrivningsfasen den fase hvor man skriver afhandlingen rent... 48
Verbalsubstantiver ( sætningsord ) 49 Næst efter passiver er verbalsubstantiver den grammatiske form der hyppigst lægges for had. Forfatterne til bogen skrivgodt.dk skriver f.eks. (!) Undgå verbalsubstantiver og eksemplificerer: For at sikre at de ledige kan indgå i de nye job, kan AF og kommunen tilbyde deltagelse i uddannelse inden ansættelsen i virksomheden. Ordene 'deltagelse', 'uddannelse' og 'ansættelse' er de eneste eksempler der gives på den form for ord man absolut skal undgå. Det bliver nok svært at klare sig uden! Og det jo konstruktionen, ikke ordene det er galt med i eksemplet.
Niels Erik Wille 50
Forvægt eller bagvægt 51 Danske helsætninger er opbygget over et skema der ser sådan ud: Forfelt Centralfelt Slutfelt F v s a V S A Kl. 5 var han endnu ikke gået hjem fra arbejde Han var endnu ikke gået hjem kl. 5 Gået hjem var han endnu ikke kl. 5 Var han endnu ikke gået hjem? Skemaet tillader ret fri udfyldning og fremflytning til F. Kun hovedverbets plads (v) ligger fast.
Akademisk sprog og kancelliesproget udnytter gerne alle muligheder: Efter at frugthandler NN ved Vestre landsrets dom af 5. september 1950 er blevet frifundet for overtrædelse af lov nr. 406 af 28. august 1945, 2, og dermed for betaling af det konfiskationsbeløb, stort oprindelig kr. 125.000,00, samt sagskomkostninger, som han ved Viborg kriminalrets dom af 6. august 1947, jf. Vestre Landsrets dom af 10. august 1948 som ankeinstans, i medfør af nævnte lov blev tilpligtet at udrede til statskassen, har De i skrivelse af 30. marts 1955 stilet til revisionsudvalget for tyske betalinger, der ved kendelse afsagt den 25. marts 1953 har tilpligtet Deres klient at udrede kr. 209.027,00 til statskassen med fradrag af skatterefusion, anmodet om, at der som led i Deres klients endelige mellemværende med statskassen, der vil være at foretage ved finansministeriets foranstaltning, må blive udbetalt Deres klient et passende a/cto beløb f.eks. kr. 10.000,00. 52
Forvægt eller bagvægt Talesproget har en klar tendens til korte eller lette Forfelter og foretrækker at placere udfyldende bestemmelser sidst i helsætningen. Det medfører det som kaldes for bagvægt. Skriftsproget ikke mindst det akademiske skriftsprog foretrækker er mere balanceret fordeling med udnyttelse af samspil mellem flere placeringsmuligheder. Og Forfeltet bruges gerne til forudsætninger, betingelser og nærmere omstændigheder som anbringes før man kommer til hovedsagen i Centralfeltet og Slutfeltet. Det giver hvad der kaldes for forvægt. 53
Forvægt eller bagvægt I alle slags tekster er der en tendens til placere sætningens fokus, hvad enten det er det grammatiske subjekt eller noget andet, i Forfeltet. I betingelsessætninger (hvis så...) (fordi er ) kommer betingelsen naturligt til at stå i Forfeltet. Et krav om altid at foretrække bagvægt kan derfor indskrænke mulighederne for en levende, varieret og logisk fremadskridende fremstilling. Men sætninger hvor læseren hurtigt kan identificere det vigtige verbum (v-pladsen) er normalt lettest at læse. 54
Niels Erik Wille 55
Opfølgning Læs i Erik Hansen: Rigtigt dansk: De eller dem, hun eller hende (s. 57-62) Læs i Håndbog i Nudansk: de eller dem, han eller ham mv.? (s. 124-130) Godt sprog (s. 211-228) 56 [Jeg er normalt enig med forfatterne, men finder at flere steder i denne artikel er både overforenklede og delvis misvisende som generelle råd for alle slags tekster. Det gælder specielt bemærkningerne om det personlige sprog (altid eksplicitering og personliggørelse af afsender og addressat), brug af passiv versus aktiv, samt verbalsubstantiver og brug af forvægt versus bagvægt. Jeg henviser til de følgende artikler som uddybning af synspunktet.
Opfølgning 57 Mogens Løj & Niels Erik Wille: Kan vi undvære passiv? Eller: Kan passiv virkelig undværes? En undersøgelse af passivformernes grammatik, stilistik og pragmatik. NyS 15. Kbh.: Akademisk Forlag. 1985, s. 5 42. Niels Erik Wille: Analyse af statslige pjecer om ernæring. I: Jørgen Højmark Jensen (red.): Værsgo og spis. En bog om vilkår og mulighed for ernæringsoplysning i Danmark. Kbh.: Statens Levnedmiddelinstitut. 1985, s. 44-63. Niels Erik Wille: Det gode sprog. Nogle tanker om det forskningsmæssige grundlag for sproglig rådgivning i faglig formidling. I: Lars Heltoft & Carol Henriksen (red.): Den analytiske gejst. Festskrift til Uwe Geist [ ]. Kbh.: Roskilde Universitetsforlag. 2001, s. 259 271.
Opfølgning Forslag til supplerende læsning: Kirsten Rask: Det gule sprog. København: Grafisk Litteratur. 1993. 112 s. [OBS! Skrevet før kommareformen, hvorfor rådene om kommaer er forældede! Men advarslerne mod det overdrevent enkle og afsnubbede sprog ( punktumsproget ) er fortsat gode.] Søren Brandt: Pas på sproget. En håndbog. København: Amanda. 1996. 123 s. [Alfabetisk ordnet advarselsliste. Underholdende og informativ. Henvender sig til den kræsne, men fejlbarlige sprogbruger. ] 58
Niels Erik Wille Fortsættes med eksempler til analyse (Plancher 5A) 59