Nyborg den 15. januar 2010 Pressens rolle i kvalitetsudvikling sådan bliver du bedre til at håndtere dine kommunikationskriser
Agenda Hvem er vi Tal og fakta er ikke nok til at stoppe en krise se hvor galt det kan gå En stor krise, der håndteres korrekt skader mindre en dårligt håndteret lille krise Sundhedsområdet set med presseøjne Øvelse Hvordan vil du håndtere en krise Kend journalisternes arbejdsform og grib dine chancer Den gode pressekontakt Proaktivt pressearbejde 2
Budskab 1 Tal og fakta er ikke nok til at stoppe en krise.. 3
Fyens Stiftstidende forsiden 9. juni 2009 4
.side 4 samme dag.. 5
Forsiden dagen efter.. 6
..side 2.10. juni 7
Forsiden 11. juni.. 8
Forsiden søndag den 14. juni 9
Forsiden mandag den 14. juni 10
Onsdag den 17. juni 11
Præcis en uge efter 12
Hvor er fagligheden henne. Hvad gik galt? Hvordan kunne det undgås? Vi må gøre noget men hvad? 13
Eksempel 2 på manglende følelseshåndtering Esbjerg Sygehus Se bilag Citater Vi ved at vi har en træls sag Uanset hvor dygtige vi måtte være, vil vi hvert år levere et antal børn med hjerneskader 14
Konklusion I skal håndtere følelserne Hvis I kun håndterer fagligheden går det galt Hav styr på fakta men tal til følelserne Pas på med at blive fanget i at måtte gøre noget. Det bliver tilfældigt efter devisen her er noget så gør vi det. Kommuniker processer hvis I ikke har styr på fakta. En stor krise, der håndteres korrekt giver mindre skader en en lille krise, der håndteres forkert Indrøm fejl hvis du ikke selv melder ud, står du ikke kun med ét men lige pludselig med to problemer 15
Smittede lungepatienter 16
Glemt 6 timer på toilet 17
Sundhedsområdet er en 18 krisegenerator
Sundhedsområdet set med presse-øjne Sundhedsområdet er et af de største journalistiske stofområder Dagens Medicin citatanalyse af skrevne medier : Dækningen af sundhedsområdet øget med 284 % på 10 år Klassiske dilemmaer Liv - død 19 Offer hjælper Helte skurke Prioritering (hvem skal reddes i hvilken rækkefølge til hvilken pris) Svage stærke patienter
Derfor fylder sundhed i medierne Journalistisk fokusområde Synlighed for borgerne 20 Politisk bevågenhed
Planlægning og kvalitet i sundhedsvæsenet - påvirkninger sundhedspersonale forskning økonomi 21 behandlingen pressen politik andre patienter
I har guldet I har den vare journalisterne efterspørger I har viden I har kendskab til styrker og svagheder I har data I har kilder og navne I kan åbne døre Brug pressen til at få jeres egne budskaber ud pressen er én af vores vigtigste hjælpere 22
Konklusion Medierne har magt Det har I også Medierne er altædende De skal fodres Snak med dem I skal være mere åbne lettere at få fat på På sigt giver det merværdi at acceptere kommunikation og bruge tid på pressen 23
CARSTEN Øvelser : 24
Øvelse 1 : Kriseøvelse hvad ville du gøre hvis.. 25
Søren 26
Budskab 3 : Kend journalistens arbejdsform og grib dine chancer Fra case til historie Fra tragedie til perspektiveret historie 27
Potentiel anden vinkel Læger på landet er farlige P-piller er farlige Det er farligt at føde i Esbjerg 28
Konklusion og gode råd Grib chancen Hjælp dem fra case til historie Berig dem med nuancer Demonter fejlvinkler Gør det inden historien rammer forsiden Kend journalistens arbejdsvilkår tidspres Lær at leve med forenklinger og småfejl Det er journalisten der bestemmer i sidste ende 29
Den gode pressekontakt når telefonen ringer 30
Journalisten i røret - grundpræmisser Alt hvad du siger refereres med mindre andet er aftalt undlad at snakke løs med journalister. Vent ikke på, at interviewet starter. Du er aldrig journalistens eneste mulighed men hun er på den anden side afhængig af gode kilder. Oprethold og udnyt denne jævnbyrdighed - stil selv betingelser for din medvirken (lav kontrakt ). 31
Kontrakten Ved samtalens start: Lav kontrakt med journalisten. 1. Hvem taler du med/fra hvilket medie? 2. Hvad ønsker journalisten af dig? - nyheder - baggrundsviden - konkrete oplysninger - kildeforslag - kommentarer 32
Kontrakten (2) 3. Hvad skal du have ud af journalisten: - Hvad ved hun allerede? - Hvad er baggrunden for interessen? - Hvorfor kontakter hun netop dig? - Hvor har hun sin historie fra? - Hvilken rolle er du tiltænkt? - Hvem deltager desuden? - Hvornår bringes historien? - Ved radio/tv: båndet optagelse eller live? 33
Kontrakten (3) Forsøg ikke at lade kontrakt-skabelsen virke som konfrontatorisk forhør. Skab godt samarbejdsklima. Når kontrakten er på plads: - Vind tid, hvis det er nødvendigt. Aftal at ringe tilbage og overhold dette. - Indkald sparringspartnere til brainstorm med mindre du føler dig 100% på hjemmebane. 34
Forberedelse af interview 1. Brug tiden med den presseansvarlige/kolleger på at definere og formulere dine hovedbudskaber. Den tid er godt givet ud, da det formentlig er disse, som vil blive gengivet. 2. Lav hurtig research på, om der er nye tal eller fakta, du som ansvarlig bør vide på stående fod i sagen. 35 3. Prøv at gennemgå alle de kritiske spørgsmål, som du kan forudse hvad er dine svar på dem?
Samtalen de vigtigste regler Vær helt sikker på, hvad du kommenterer læs/ hør hvad andre kilder præcist har sagt, og hvordan sagen i øvrigt står. Undlad at kommentere rygter eller anonyme kilder. (disse behøves ikke, hvis du vil lægge navn til). Er du det mindste i tvivl om tal/fakta, så sig, at du vil vende tilbage. Hør godt efter vær opmærksom på manglende ræsonnement (måske ved journalisten ikke selv, hvad hun taler om). 36
Samtalen de vigtigste regler (2) Giv korte og konkrete svar Undgå fagudtryk brug gerne kendte analogier. Undgå ironi eller vittigheder kan misforstås, eller blive direkte misbrugt. Vær rolig og imødekommende. Bliver du vred og afvisende lugter journalisten ugler i mosen. Lyv aldrig. En løgn lever meget længe i pressen. 37
Samtalen de vigtigste regler (3) Ofte nyttigt, at orientere andre oplagte kilder om, hvad du har udtalt til en journalist eller forventer at sige. Prøv selv at lede journalisten hen på kilder, som er i din interesse i sagen. Hvis du er hovedkilde på en historie, så gør opmærksom på, hvilken overskrift du ikke ønsker at se på historien (ingen garanti) 38
Ingen kommentarer Der er spørgsmål, man ikke kan/vil/må svare på. Dette er helt legitimt, særligt for embedsmænd - og det ved journalisten godt. Men hvis du afviser at kommentere en sag eller et spørgsmål, så begrund det, hvis det er muligt. 39
Efter samtalen Overvej at få de nøjagtige citater til godkendelse (Gerne mere, hvis muligt). Godkendelse via e-mail en fordel. Notér stikord om, hvad samtalen handlede om. Tænk over samtalen fik du sagt alt relevant, glemte du noget eller sagde ting, der kan misforstås? Hvis ja, ring journalisten op igen. Er historien kritisk: overvej, om I skal imødegå kritikken ved at lægge tekst på hjemmesiden eller andet før det bringes som nyhed. 40
Efter offentliggørelsen Hvis artiklen/indslaget er behæftet med fejl: Er den til at leve med? Hvis ikke, så kontakt journalisten for at gøre opmærksom på fejlen. Er den graverende, bør man insistere på en præcisering. Man kræver kun egentlig berigtigelse i alvorlige tilfælde. Husk dog: en artikel/et indslag er stort set aldrig, som man selv ville have skrevet den/fremstillet det. Journalister er vant til kritik, men husk også at rose, når noget er skrevet/belyst godt. 41
Proaktivt pressearbejde plant en historie Sælg dine budskaber selv Spot dine gode historier Hav ingredienserne klar i skuffen (tal cases eksperter) Udvælg den perfekte modtager Fagblad Avis Radio TV nyhedsbureau/ritzau Lokal Regional National Dyrk udvalgte journalister hold kontakten Skær ned i antallet af pressemeddelelser 42
Proaktivt pressearbejde hop på dagsordenen Det er lettere at mænge sig i en historie der kører end at sætte en helt ny dagsorden Rolling News (TV2 News Ritzau DR Radio) Kræver overvågning Kræver formulerede indsatsområder 43
Tak for i dag - og held og lykke med den fremtidige pressekontakt 44 Carsten Bruun Søren Braun Region Syddanmark