MÅL FOR INFORMATIONSMØDET OM TOSPROGEDE ELEVER

Relaterede dokumenter
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Ansgarskolen skoleåret 2014/ information til forældre

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter

Skolereform. Skolegang på Snekkersten Skole

Invitation til 3. temadag for Tyve Samarbejdskommuner Organisering og overgange

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

Skolereform på Hjallerup skole

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Skolereform & skolebestyrelse

Samarbejdsaftale mellem Silkeborg Kommune og læringskonsulenterne, Undervisningsministeriet om implementering af folkeskolereformen

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

Til samtlige kommuner Departementet

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Vejledning til ledelsestilsyn

23. Strategi for Ungekontakten

Sammen om at lede folkeskolen

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Børneudvalget. Næstved Kommunes årsberetning af 80

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform i Hjørring Kommune

Skoletider. 0.kl 3.kl = 30 timer 4.kl.- 6.kl /14.55 = 33 timer 7.kl. 9. kl /15.55 = 35 timer. NB!

EASY-A og Elevplan efter Reformen

Dansk som andetsprog (DSA)

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Velkommen til Vestre Skole

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Styrke seksualundervisningen i indskolingen og på mellemtrinet

BUM Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Nationalt Skoletjeneste Netværk og Folkeskolereformen Birthe Bitsch Mogensen

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Skolereform har tre overordnede formål:

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Frederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr P )

Den åbne skole DGI Institutionsidræt

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

Børne- og Undervisningsudvalget BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Transkript:

Velkommen!

MÅL FOR INFORMATIONSMØDET OM TOSPROGEDE ELEVER at tydeliggøre, hvordan reformen skaber endnu bedre muligheder for at styrke tosprogede elevers faglighed

PROGRAM 20.3.14 Kl. 11.00 11.10 Velkomst v/kontorchef Anders Andersen, Undervisningsministeriet Kl. 11.10 11.45 Orientering fra Undervisningsministeriet v/kontorchef Anders Andersen og specialkonsulent Christian Lamhauge, Undervisningsministeriet Kl. 11.45 12.15 Forenklede Fælles Mål - Hvori består forenklingen? v/sofia Esmann Busch, Undervisningsministeriet, formand for Fælles Mål - dansk som andetsprog Kl. 12.15 13.30 Frokost Kl. 13.30 14.45 Visible Learning & Assessment Capable Students v/james Nottingham, forfatter og direktør, Jn Partnership Ltd.

PROGRAM 20.3.14 Kl. 14.45 15.15 Kaffepause Kl. 15.15 15.45 Skolereformen og tosprogede elever på Glostrup Skole - involvering og organisering v/skoleleder Kirsten Balle, Glostrup skole Kl. 15.45 16.30 Tid til refleksion v/alle og specialkonsulent Christian Lamhauge, Undervisningsministeriet Kl. 16.30 16.45 Pause Kl. 16.45 18.00 Forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning v/ projektleder for Forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning, Rune Hejlskov Schjerbeck, Undervisningsministeriet og involverede kommuner. Kl. 19.00 Middag

ORIENTERING FRA UNDERVISNINGMINISTERIET

Generelt om reformen Mål for skolereformen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Reformen og tosprogede Tosprogs-Taskforcen Læringskonsulenterne

Mål for læringskonsulenternes indsatser for tosprogede Løfte fagligheden for tosprogede børn og unge, så de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Mindske betydningen af social baggrund, så forskellen med et- og tosprogede børn og unges faglige resultater mindskes At styrke tilliden til og trivsel i dagtilbud, fritidsordninger og indskoling og mellemtrin gennem professionel viden og kunnen

Læringskonsulenternes indsatser for tosprogede elever Tyve samarbejdskommuner Landsdækkende indsats: Styrk Sproget Udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Tyve samarbejdskommuner Tyve kommuner er udvalgt efter ansøgningsrunde Samarbejdet omhandler et til to konkret aftalte mål Der samarbejdes om tidlig indsats eller skolernes mellemtrin Hver kommune har valgt ud af fem indsatsområder: Sprog og faglighed Ledelse og organisering Forældresamarbejde Overgange Trivsel og alsidig udvikling Hver kommune har tilknyttet en til to faste konsulenter fra UVM Der afholdes årligt 3 4 styregruppemøder og 4 arbejdsgruppemøder.

Styrk Sproget Hvad tilbyder Styrk Sproget kommuner, dagtilbud, SFO og skoler? Styrk Sproget-guider redskab til at lave en forandringsteori og plan til at nå målene Temadage med viden og input Tema-mails og et evaluerings og refleksionsværktøj Telefonrådgivning

Styrk Sproget Hvad skal man som kommune? Kommunen skal lave en Styrk Sproget-aftale med få, klare mål Tilmelde relevante institutioner som skal arbejde frem mod målene Sikre fremdrift, fx i form af netværk og arbejdsgruppe

Udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede elevers faglighed 14 skoler fordelt på 6 kommuner (Høje-Taastrup, Ishøj, København, Odense, Slagelse og Århus) 42 millioner kroner Tre spor: lokal indsats, særlig indsats og projektstyring Mål At styrke tosprogede elevers faglighed At skabe overførbar viden - til gavn for andre skoler (SFI)

Tosprogstaskforce.dk Læringskonsulenternes hjemmeside: http://www.uvm.dk/laeringskonsulenterne og EMU.dk

Baggrund og formål Formål Læringskonsulentkorpset skal understøtte den lokale kvalitets- og kapacitetsudvikling ved at give skoler og kommuner vejledning, primært gennem skoleledelser og de kommunale forvaltninger for at bidrage til opfyldelsen af de tre overordnede mål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen.

Sammensætning af korpset Ca. 70 medarbejdere i læringskonsulentkorpset primo marts 2014 24 nye læringskonsulenter Konsulenter fra den tidligere fagkonsulentordning, Tosprogs-Taskforce og Inklusionsudvikling Nye konsulenter 12 lærere 2 pædagoger 4 skoleledere 5 forvaltningsmedarbejdere 1 vidensmedarbejder Ansættelsesforhold Frikøbte fra skoler og kommuner og arbejder mellem 40 og 60 procent af deres arbejdstid for Undervisningsministeriet. Team Midt- og Nordjylland, Syddanmark, Sjælland og København, således at vejledningen effektivt kan gives i hele landet.

Arbejdsplan 2014-2016

Vejledningsforløb Ansøgningsrunde 11. april Ansøgningsmateriale på hjemmeside Kommune søger for 2-5 skoler Enkeltskoler kan også ansøge Vejledningsforløb skoleår 2014/15

Regler & rammer Justering af en række bekendtgørelser på baggrund af reformen, herunder bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Forskellige justeringer, herunder i forhold til: Fravigelse af loft over undervisningstid Dansk som andetsprog i den understøttende undervisning Timetallet i basisundervisning i lyset af den længere skoledag 25-03-2014 Side 20

Forenkling af Fælles Mål Arbejdsgrupper nedsat for dansk som andetsprog, modersmålsundervisning og indvandrersprog som valgfag. Dansk som andetsprogs status som fag i folkeskolen er uforandret. Faget indeholder fremover mål for basisundervisningen og den supplerende undervisning, der ikke er en dimension i undervisningen i de øvrige fag. Dansk som andetsprog som en dimension i de øvrige fag skrives (eksplicit) ind i målene for de enkelte fag. Glæd jer til næste oplæg! 25-03-2014 Side 21

Understøttende undervisning dansk som andetsprog Dansk som andetsprog kan indgå som en del af den understøttende undervisning. Elever må stadig ikke gå glip af anden undervisning for at få undervisning i dansk som andetsprog heller ikke understøttende undervisning. Det afgørende er, om den supplerende undervisning i DSA kan gennemføres i den understøttende undervisning uden at eleven går glip af fagligt indhold fra de andre fag. Timetalsloftet kan om nødvendigt fraviges for at give supplerende undervisning i DSA. 25-03-2014 Side 22

25-03-2014 Side 23

Understøttende undervisning modersmålsundervisning Modersmålsundervisning kan ikke indgå i den understøttende undervisning som selvstændig undervisning. Undervisning og aktiviteter, hvor modersmålet indgår som en ressource i tilrettelæggelsen, kan godt indgå i den understøttende undervisning. 25-03-2014 Side 24