TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny og forbedret udgave af Instituttet for Fremtidsforsknings tidssynsmodel fra 1995. Kategoriseringen af de tre tidssyn fra 1995 skete på baggrund af fire spørgsmål, som spurgte ind til synet på fremtiden, på forandringer, på samfundets udvikling og på egne muligheder for at påvirke denne udvikling. Spørgsmålene er imidlertid meget brede og komplekse, og de lader rum til mange fortolkningsmuligheder. Desuden kategoriseres tidssynene på en sådan måde, at en tredjedel af befolkningen ikke kunne placeres, og heller ikke kan det i dag. Dette er baggrunden for den forbedring og nuancering af tidssynene, som vi har foretaget i nuværende undersøgelse. Den nuværende undersøgelses forbedringer: Først og fremmest har vi nuanceret tidssynene, således at vi ikke længere opdeler befolkningen i fortids-, nutids- og fremtidsorienterede, men i stedet i fire tidssyn den
fortidsorienterede fastholder, den nutidsorienterede tilpasser, den nutidsorienterede navigatør og den fremtidsorienterede skaber. I stedet for fire kategoriseringsspørgsmål benytter vi nu til dels flere og til dels andre spørgsmål, hvilke bevirker, at de forskellige tidssyn indholdsmæssigt bliver mere omfattende og nuancerede. I 1995 var spørgsmålene generelle og overordnede. Vi har nu nuanceret tidssynene ved også at spørge ind til mere specifikke emner såsom teknologi og arbejde. Desuden har vi fortaget en teknisk forbedring i kategoriseringen af tidssynene, som bevirker at hele stikprøven placeres en forbedring som til dels blev muliggjort ved, at vi udvidede antallet af kategoriseringsspørgsmål fra fire til seks. Det betyder, at man nu kategoriseres som et tidssyn, hvis man flest gange svarer det, som vi har bestemt som dette tidssyns svarkategori. Det betyder, at man næsten altid vil indeholde elementer af de andre tidssyn i sig. Vi mener, at denne kategoriseringsform er meget virkelighedsnær, idet mennesket på forskellige områder vil indeholde dele af flere eller alle tidssyn i sig. I 1995-undersøgelsen skulle man svare rigtigt på tre ud af de fire spørgsmål for at blive kategoriseret. De rendyrkede tidssyn Fastholder % Tilpasser % Navigatør % Skaber % Fastholder 100 Tilpasser 100 Navigatør 12,5 75,0 12,5 Skaber 14,3 85,7 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Den kvalitative undersøgelse Vi har foretaget ti dybdeinterviews med personer, der er forskellige, hvad angår køn, alder, uddannelse, erhverv og bopæl. Der er flere grunde til dette. For det første giver den kvalitative interviewsituation mulighed for at få mennesket i tale på en helt anden måde end gennem en spørgeskemaundersøgelse. Der leveres plads til det uforudsete, der gives mulighed for at spørge i dybden, og der sættes fokus på forskellige fortolkninger og opfattelser af ord og begreber, som man måske umiddelbart troede var entydige. Vi har valgt at benytte det semistrukturerede interview, hvilket betyder, at der benyttes en interviewguide, som er struktureret efter temaer med tilhørende spørgsmål, men at der efterlades plads til at gå ud over interviewguidens indhold for at følge interviewpersonens perspektiver. De
første fem interviews der udførtes var mere strukturerede end de sidste fem, hvor det i højere grad var interviewpersonen, der bestemte retningen. De kvalitative interviews har givet os mulighed for at udforme spørgsmålene til den kvantitative undersøgelse bedst muligt, og samtidigt har de nuancerede beskrivelser af tid, udvikling og forandring bevirket, at vi har kunne stille spørgsmål, som tager hensyn til folks forskelligheder. Vi har også kunne vurdere hvilke spørgsmål, som er meningsfulde for folk. Det er desuden de kvalitative interviews, og de forskelligheder vi møder her, som har skabt baggrund for vores begrebsdefinitioner og ikke mindst for udviklingen af de fire nye tidssyn og deres indhold. Gennem de kvalitative interviews har vi således fået en ide om, hvad det indebære at være eksponent for de forskellige tidssyn. Den kvantitative undersøgelse. Vi har i udformningen af spørgsmålene til undersøgelse så vidt muligt benyttet let forståeligt sprog, undgået flertydige udtryk og ledende spørgsmål. Desuden har vi forsøgt at undgå definitionsmæssige problemer ved at medbringe en uddybende tekst til de spørgsmål, der kan tolkes forskelligt. Således præciseres eksempelvis, at ordet kerne-familie refererer til to forældre og børn, der bor sammen. For at sikre højest mulig pålidelighed har vi udelukkende spurgt til respondentens eget liv og egne holdninger, og ikke hvad han/hun mener, er den generelle/andres holdning. Undersøgelsen er udført af Vilstrup, og den er foretaget via telefonopkald. Alle svarkategorier er blevet nævnt, undtagen ved ikke, og spørgsmålstyper og svarkategorier er varierede for at fastholde respondentens opmærksomhed. Undersøgelsens pålidelighed og repræsentativitet er sikret gennem en tilfældig udvalgt stikprøve på 1010 personer. Dog skal der tages hensyn til, at kønsfordelingen i stikprøven ikke er fuldstændig repræsentativ, idet der i undersøgelsen er en lidt større overvægt af kvinder end i den samlede befolkning.
Interviewguide til de ti kvalitative interviews Arbejde, familie og socialt liv Hvordan ser dit arbejdsliv ud? (Hvor arbejder du, hvor længe har du arbejdet der, hvor længe regner du med at blive ved med at arbejde der? Føler du dig tryg i dit job? Hvorfor vs. hvorfor ikke?) Hvordan er dit familieliv organiseret? (Gift, single, børn, storfamilie osv.? Har der været forandringer i dit familieliv undervejs? Hvordan forholder du dig til det? Hvad betragter du som din nærmeste familie, og hvad betragter du som din fjerneste familie? Hvornår/hvor meget er du sammen med din nærmeste og din lidt fjernere familie, og hvad laver I typisk?) Hvordan er dit sociale liv organiseret? (Hvornår er du sammen med mennesker, der ikke er del af din familie, og hvad laver I typisk? Søge du nye fritidsaktiviteter? Sker det alene eller sammen med andre?) Hvordan er dit arbejdsliv, dit familieliv og dit sociale liv kommet til at se ud, som det ser ud nu? (Er der overvejende tale om tilfældigheder eller bevidste valg? Er det overvejende bestemt af udefrakommende begivenheder?) Kunne du forestille dig dit liv helt anderledes? (Kunne du fx forestille dig et helt andet arbejdsliv, at flytte bopæl eller land, at have flere eller færre børn, at lave nogle helt andre ting i dit sociale liv?) Tid Når du kigger på dit arbejdsliv, dit familieliv og dit sociale liv, føler du så, du har for travlt? (På hvilke områder har du for travlt? På hvilke områder har du for meget tid? På hvilke områder er det tilpas? Kan du give eksempler?) I hvilke situationer er det vigtigt for dig at have tid nok? (I hvilke situationer er det knap så vigtigt for dig at have nok tid? Kan du give eksempler?) Det politiske liv Hvordan ser du dine muligheder for at påvirke politiske beslutninger i lokalområdet, i Danmark, i EU? (Er du fx politisk engageret gennem foreningsliv? Hvorfor vs. hvorfor ikke? Hvordan er din interesse blevet vakt vs. hvorfor har du ingen interesse i at være politisk engageret?) Stemmer du? (Hvis ja: Hvad er den væsentligste årsag til, at du stemmer, som du gør? Hvis nej: Kan du begrunde, hvorfor du ikke stemmer?) Hvad står EU for for dig?
Ny teknologi Hvilke IT er har du selv? (IT: Mobil, Internet, computer, e-mail, MMS, SMS, egen hjemmeside, fjernsyn, radio ) I hvilke situationer bruger du dem? (Overvejende i forbindelse med arbejde eller fritid?) Har de forandret dit hverdagsliv? (Gjort din hverdag lettere vs. sværere? Har de ændret på dit forhold til familie og venner?) Kan du give eksempler på noget godt og på noget skidt, som du forbinder med IT? (Fx i forbindelse med det sociale liv ) Hvordan forholder du dig til genmodificerede madvarer? (Ville du købe fødevarer fremstillet af genmodificerede organismer, hvis de fx var billigere eller smagte bedre? Hvorfor vs. hvorfor ikke? Mener du, at den nye teknologi overvejende giver os nye muligheder eller skaber nye trusler? Selvvalgte vs. påtvungne forandringer Kan du så give eksempler på områder, hvor du selv har skabt forandringen og på områder, hvor forandringen er kommet udefra? (Hvad har den største selvvalgte forandring været i dit liv, hvad lå til grund for den, og var den god eller dårlig? Hvad har den største ikke selvvalgte forandring været i dit liv, hvad lå til grund for den, og var den god eller dårlig?) Kan du sige, hvor tilfreds du er med dit nuværende liv? (Hvis du kigger på samspillet mellem de selvvalgte og de ikke selvvalgte forandringer det forandringerne har udmøntet sig i?) De fire gamle kategoriseringsspørgsmål 1. På en skala fra meget dårlig til meget god, hvordan ville du vurdere din mulighed for at påvirke, hvad der sker i samfundet? 2. Går forandringerne for hurtigt, for langsomt eller tilpas? 3. Synes du, at samfundet forandrer sig i den rigtige retning, forkerte retning eller ikke forandrer sig særligt meget? 4. Er du mest enig i: 1) Fremtiden er bekymrende, 2) Fremtiden er fuld af muligheder eller 3) Fremtiden vil ligne nutiden en hel del
De 22 kvantitative spørgsmål Til samtlige spørgsmål har de adspurgte kun mulighed for svare én svarkategori, og det er til samtlige spørgsmålene muligt at svare ved ikke. Desuden er den forklarende tekst, som er med til flere af spørgsmålene, ikke angivet her. Undersøgelsen blev fortaget af Vilstrup i februar 2004. Arbejde 1. Hvad er vigtigst for dig i dit arbejdsliv? 1) løn, 2) Kollegaerne/det sociale miljø, 3) Tryghed og stabilitet, 4) Personlig udvikling, 5) Faglig udvikling, 6) Andet 2. Hvordan vil du karakterisere dine arbejdsopgaver? 1) Mine arbejdsopgaver er primært rutineprægede, 2) Mine arbejdsopgaver er primært omskiftelige 3. Hvilket af følgende fire udsagn omkring rammerne for dit arbejde er du mest enig i? 1) Jeg definerer selv mine arbejdsopgaver og har stor indflydelse på rammerne, 2) Jeg søger nye muligheder, hvis jeg ikke er tilfreds med de rammer, lederne sætter for mit arbejde, 3) Jeg tilpasser mig som regel de skiftende rammer, lederne sætter for mit arbejde, 4) Jeg har det bedst med, at mine arbejdsopgaver er klart definerede 4. På en skala fra meget uenige til meget enig, hvor enig er du i udsagnet: Jeg oplever ofte, at det er svært at lægge arbejdet fra mig, når jeg har fri? 5. Hvilket udsagn er du mest enig i? 1) Balance mellem arbejds- og familieliv er den enkeltes eget ansvar, 2) Balance mellem arbejds- og familieliv er arbejdspladsens ansvar, 3) Balance mellem arbejds- og familieliv er samfundets ansvar, 4) Balance mellem arbejds- og familieliv er fælles ansvar Familie 6. På en skala fra meget uenig til meget enig, hvor enig er du i følgende udtalelse om kernefamilien - forstået som to forældre og børn der bor sammen: Kernefamilien er en forældet institution? 7. Hvilket af følgende udsagn omkring forholdet mellem arbejde og familie er du mest enig i? 1) Familien hjælper mig til at nå mine mål indenfor arbejdslivet, 2) Familien smelter i høj grad sammen med mit arbejdsliv, 3) Familien ser jeg som et sted, hvor jeg kan slappe af og ikke tænke på arbejdet IT og andre teknologier 8. På en skala fra meget lidt interesseret til meget interesseret, hvor interesseret er du i nye muligheder og produkter indenfor informationsteknologi som fx e-mail, Internet, trådløst bredbånd og mobiltelefoner? 9. På en skala fra meget uenig til meget enig, hvor enig er du i udsagnet: De nye kommunikationsmuligheder er ofte en belastning for mig, fordi jeg i stigende grad forventes at være til rådighed hele tiden?
10. Hvilket af de tre udsagn er du mest enig i? 1) IT har i de senere år medført for mange forandringer på min arbejdsplads, 2) IT har i de senere år medført tilpas med forandringer på min arbejdsplads, 3) IT har i de senere år medført for få forandringer på min arbejdsplads 11. Hvilket af de følgende tre overordnede udsagn i den forbindelse er du mest enig i? 1) Jeg er overvejende positiv overfor nye teknologier, 2) Jeg stoler på, at beslutningstagerne først vil tillade nye teknologier, når risikoen er minimal, 3) Jeg ser de nye teknologier som en uundgåelig udvikling, 4) Jeg meget kritisk overfor nye teknologier, uanset hvad beslutningstagerne siger. Individ 12. Hvis du med få ord skulle beskrive, hvorfor dit liv er, som det er i dag, hvilke ville du så vælge? 1) Overvejende tilfældigheder, 2) Overvejende bevidste valg, 3) Overvejende held eller uheld 3) En blanding af ovennævnte/det kommer an på 13. Hvad er vigtigst for dig i din tilværelse? 1) Arbejde, 2) Familie, 3) Venner, 4) Fritid, 5) Andet 14., 15., 16. På en skala fra meget dårlig til meget god, hvordan vurderer du dine muligheder for at påvirke, hvad der sker i din familie og øvrige omgangskreds? på din arbejdsplads? i samfundet? 17. Hvor enig er du i udsagnet: "Jeg føler, at jeg konstant er tvunget til at forholde mig til nye ting, valgmuligheder eller problematikker"? 1) Enig, og jeg har tænkt mig at gøre noget for at ændre det 2) Enig, men jeg har svært ved at se, hvordan man kan ændre det, 3) Uenig 18. Hvilken af følgende seks tendenser synes du er den vigtigste for både samfundet og det enkelte menneske at forholde sig til? 1) At verden i stigende grad er usikker og utryg, 2) Andre kulturer og religioners påvirkning af den vestlige verden, 3) Den teknologiske udvikling, 4) EU s udvidelse mod øst, 5) Globaliseringen, 6) Sundhed, 7) Miljø og forurening, 8) Aldring af befolkningen Fremtiden 19. Hvilket af følgende udsagn omkring fremtiden er du mest enig i? 1) Fremtiden er bekymrende, 2) Fremtiden er fuld af muligheder, 3) Fremtiden vil ligne nutiden en hel del 20. Går forandringerne 1) for hurtigt? 2) for langsomt? 3) tilpas? 21. Synes du, at samfundet 1) forandrer sig i den rigtige retning? 2) forandrer sig i den forkerte retning? 3) ikke forandrer sig særligt meget? 22. Hvilket af følgende udsagn omkring muligheder og forandringer er du mest enig i? 1) Jeg forsøger som regel selv at skabe nye muligheder, 2) Jeg forsøger som regel at udnytte de muligheder, der dukker op, 3) Jeg forsøger som regel at tilpasse mig forandringer, 4) Jeg forsøger som regel at undgå forandringer.