Landskabet efter COP15



Relaterede dokumenter
Danskernes holdning til klimaet

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

Sverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen

Klimabarometeret 2015

Kina viser vejen for dansk eksport i krisetider

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?

Manual til Aalborg Kommune Betalingskort

GØR ÅRHUS GRØN. Med venlig hilsen. Nicolai Wammen Borgmester i Århus

VÆKST BAROMETER. Virksomheder i forårsstemning- vækst og. nye jobs. 4. april 2011

Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Variabel- sammenhænge

Dagpenge: Problemet er ikke løst

Vælgerne er langt fra farveblinde

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE.

Ida har en kanin på fritidshjemmet. Den hedder Nuser. Carlo har et marsvin. Det hedder Sjove. De har ingen dyr derhjemme. Deres mor kan nemlig ikke tå

UNGES MULIGHEDER I HOLBÆK KOMMUNE

EU høster frugterne af finanspolitisk disciplin

Forslag til træningsøvelser U11 12

Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Start med at vælge hvilken afdeling der skal laves ændringer i f.eks. fodbold.

Spørgeskema til borgere. Progressionsspørgsmål i BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Notat. Analysenotat. 13. maj 2013

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Resultater fra opinionsundersøgelse gennemført blandt danske landmænd oktober 2015

Det bekymrer os økonomisk set i sådan vil vi gøre - fokus på lejere og boligejere

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Faldgrupper i offentligt indkøb af bæredygtigt træ

Hvis du har den i mappen i forvejen skal du ikke hente den en gang til. Nu skal baggrundsbilledet laves, så tryk på NY på ikonen foroven.

Klimabarometeret. Oktober 2010

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

ANALYSE. Selskabernes brug af revisorerklæringer på årsregnskabet. April Side 1 af 7.

Analyse af ledige i Ribe Amt, der mister dagpengeretten

På jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby årgang

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

OFFENTLIGE UDBUD A D E N A

Konjunktur - forår 2012

Elpris.dk Nye opgaver vedr. engrosmodellen

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Øget leveringssikkerhed i AMU

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Klimabarometeret Januar 2012

Dansk Arbejdstilsyn er Nordens største

Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2010

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

Matematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F Underskrift:

Velkommen til LD medlemsmøde

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april Public

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

PAROC Stenuld et stensikkert valg

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Tillidsmand. Faglighed

København, oktober Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE.

Det danske sundhedsvæsen

Trafikkonferencen. Hotel Prindsen Roskilde D April Projektleder Frank Jørgensen

Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER

COUNTRY PAYMENT REPORT. Danmark

7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010

En styringsmodel. Et lyst indfald. Idégrundlag. Idé. Mål. Politikker

LETBANEN SÆTTER BYEN I BEVÆGELSE FOR BØRN

ZA5441 Flash Eurobarometer 289 (Monitoring the Social Impact of the Crisis: Public Perceptions in the European Union, wave 4)

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

PreviaSundhed PowerPoint præsentation. - template til præsentationer

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Erhvervs- og Turistpolitik

Traditionen tro byder august september på forældremøder i de enkelte klasser,

Piger er bedst til at bryde den sociale arv

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Aarhus Cementvarefabrik

Pejling på ledergruppen del 2

Bilag 2: Transskribering af interview 1

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Børnehave i Changzhou, Kina

SSP tilbud i skoleåret 2016 / 2017

Emne: Kattegatbroen. (Vinkler: )

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Resultat for 1. kvartal 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3. Resultat for 1998, 1999 og 2000 side 3

Grøn firmabilskat August

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Information om afløsning i eget hjem

Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Inklusion kræver en demokratisk proces

Der er efterspørgsel. Jeg kender jo alle faldgruberne, jeg ved, hvor det kan gå galt.

Lærere: Erhvervsskoleelever kan ikke regne arealer og procenter

Statusrapport Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.

Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? Opstartskonference om beskæftigelsesreformen 3. marts 2015

Transkript:

Landskabet efter COP15 Meningsmåling udført af Epinion for Mandag Morgen og DONG Energy August-september 2010 Titel på foredrag

Klimadagsordenen er mere aktuel end nogensinde før Danskerne er blevet mere bekymrede for klimaforandringerne, agerer mere klimavenligt, men har mistet troen på, at problemet kan løses. Ifølge danskerne er klimaforandringerne det andet mest alvorlige problem, verden som helhed står overfor. (Vi er mere bekymrede for klimaforandringer end bl.a. International terrorisme, Global økonomisk nedtur og Spredning af atomvåben. Folk er kun mere bekymrede for Fattigdom.) 24 pct. af danskerne er mere bekymrede for klimaforandringerne end for et år siden. (8 pct. er blevet mindre bekymrede). 37. pct. af danskerne lægger i dag større vægt på at agere klimavenligt i hverdagen end for et år siden. (Kun 4 pct. lægger i dag mindre vægt på det). I løbet af det sidste år har 30 pct. af danskerne fået mindre tiltro til, at det er muligt at bremse klimaforandringerne. (11 pct. har fået mere tiltro). Landskabet efter COP15 - Befolkningen

Klimavenlighed er en vindersag Danskerne har præference for virksomheder og kommuner, der gør noget for klimaet og klimavenlige produkter har stort markedspotentiale. Kun 10 pct. af danskerne lægger i ringe grad eller slet ikke vægt på, om en vare eller et produkt er klimavenligt. (32 pct. lægger i meget høj grad eller høj grad vægt på det). Klimavenlighed er vigtigere end økologi. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er vigtigst gav danskerne klimavenlighed et gennemsnit på 6,21 mens økologi fik 5,42. 78 pct. af danskerne siger, at det er vigtigt, at deres kommune tager et aktivt medansvar for klimaudviklingen. (11 pct. anser det ikke som vigtigt). 74 pct. af de danske forbrugere siger, at det er vigtigt, at de virksomheder de handler med tager et aktivt medansvar for klimaudviklingen. (14 pct. anser det ikke som vigtigt). Landskabet efter COP15 - Befolkningen

Kommunerne kæmper for klimaet De danske kommuner er i dag mere bekymrede for klimaet, tager større medansvar end tidligere, og peger på sig selv som dem der gør mest for klimaet. 39 pct. er mere bekymrede for klimaforandringerne end for et år siden. (Kun 4 pct. er mindre bekymrede). 23 pct. af kommunerne siger, at COP15 havde en positiv effekt på kommunens klimaindsats. (12 pct. siger det modsatte). Hele 96 pct. siger, at deres kommune i dag tager et aktivt medansvar for klimaudviklingen. 70 pct. af kommunerne peger på byrådet, som dem der gør mest for at bremse klimaændringerne. Landskabet efter COP15 - Kommunerne

og forventer at kæmpe endnu hårdere i fremtiden Kommunerne vil tage et endnu større medansvar, forventer endnu skrappere lovgivning og klimaopmærksomme borgere og vil sætte større pres på deres leverandører. 68 pct. forventer at deres kommune vil tage et større medansvar for klimaudviklingen end de gør i dag. (0 pct. forventer, at de vil tage et mindre medsvar.) 75 pct. af kommunerne forventer, at de i de næste to år vil stille krav til deres leverandører om, at de skal tage et medansvar for klimaudviklingen. 81 pct. af kommunerne forventer, at borgerne i de næste to år vil lægge større vægt på at kommunen agerer klimavenligt. 71 pct. af kommunerne forventer at lovgivningen og offentlige myndigheder i de næste to år vil lægge større vægt på at kommunen agerer klimavenligt. Landskabet efter COP15 - Kommunerne

Større klimaansvarlighed blandt virksomheder De danske virksomheder tager ansvar for klimaet, er bekymrede, og forventer at tage endnu større medansvar. 39 pct. mener, at det er virksomhederne der først og fremmest har ansvaret for at bremse klimaforandringerne 79 pct. af virksomhederne tager i dag et aktivt medansvar for klimaudviklingen. 20 pct. af virksomhederne er mere bekymrede for klimaforandringerne end for et år siden. 14 pct. af virksomhederne siger, at COP15 havde en positiv effekt på virksomhedens klimaindsats. (2 pct. siger COP15 havde en negativ indsats). 58 pct. forventer at virksomheden vil tage et større medansvar for klimaudviklingen i de næste to år end de gør i dag. (0 pct. forventer det modsatte). Landskabet efter COP15 - Virksomhederne

Krav om klimavenlighed kommer Virksomhederne vil i stigende grad blive afkrævet at agere klimavenligt og stille krav til deres leverandører. 44 pct. forventer at investorer, aktionærer eller ejere i de næste to år vil lægge større vægt på at virksomheden agerer klimavenligt. (1 pct. forventer det modsatte). 47 pct. af virksomhederne forventer, at deres kunder i de næste to år vil lægge større vægt på at virksomheden agerer klimavenligt. (0 pct. tror på at kunderne vil lægge mindre vægt på det). 74 pct. af virksomhederne forventer, at lovgivningen og offentlige myndigheder i de næste to år vil lægge større vægt på, at virksomheden agerer klimavenligt. (0 pct. forventer det modsatte). 49 pct. af virksomhederne forventer i løbet af de næste to år at stille krav til deres leverandører om at de skal tage medansvar for klimaudviklingen. Landskabet efter COP15 - Virksomhederne