VIDENSKONFERENCE OM BØRN OG UNGES KOMPETENCER, UDVIKLING OG LÆRING I GRØNLAND Perorsaanermik Ilinniarfik/SPS 9. oktober 2013, Ilulissat Karl Kristian Olsen
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående uddannelser?
Misilittakkat - Erfaringer 1954-61: Itilleq, Assaqutaq 1961-72: Folkeskolen Sisimiut, Sandager og Nuuk 1972-78: Læreruddannelsen i Nuuk og Haslev Medlem af et udvalg, som kom med betænkning om en ny læreruddannelse i Grønland 1974 75: Tolkeuddannelsen i Nuuk Anbefalinger: Grønlandsk læreruddannelse, adgangskriterier (grønlandsk gymnasial uddannelse), 4-årig læreruddannelse, afskaffelse af ophold ved et dansk lærerseminarium
Misilittakkat - Erfaringer Læreruddannelsen: Nuuk (Aqigssiaq Møller, Miilu Lars Lund og Ib Goldbach) Afsluttende opgave i pædagogik og psykologi sammen med Katrine Svensson og Knud Mikaelsen. Anvendt litteratur: Lev Vygotskij (1934,Tænkning og Sprog), John Dewey 1980: Seminar om udvikling af grønlandske undervisningsmidler i faget regning/matematik
Misilittakkat - Erfaringer Qaarsut 1983: Konference om undervisning i bygder og byer i yderdistrikter 1984/85/86: Erhvervsrettet undervisning ved Avanersuup Atuarfia (fangerfamilier i Qaanaaq, Siorapaluk og Neqi) 1986/89: Danmarks Lærerhøjskole, Kbh 1988: Medlem af the Steering Committee for a Series of International Seminars on Cross- Cultural Education in the Circumpolar North
Misilittakkat - Erfaringer Ilinniarfissuaq 1989-91: Etablering af decentral læreruddannelse samt revision af praktikordning 1991 95: Etablering af Inerisaavik 1995 2002: Etablering af skolereformen 2002 2006: Etablering af Institut for Læring i samarbejde med Ilinniarfissuaq, Inerisaavik, Ilisimatusarfik, Danmarks Pædagogiske Universitet, Western Washington University, University of California, Santa Cruz og Berkeley Aviâja & Paartoq starter faget op
Misilittakkat - Erfaringer 2002: Landstingsforordning om Folkeskolen 2007: Lov om Ilisimatusarfik 2008: Lov om førskoleområdet 2009: Lov om efterskoler 2011: Lov om gymnasiale uddannelser
Folkeskolen Kapitel 2 Folkeskolens formål og grundlag 2. stk. 4. Folkeskolen skal skabe sådanne rammer for dagligdagen og arbejdet i skolen, at eleven udvikler sit selvværd og sin selvtillid samt sine evner til samarbejde, sin ansvarsfølelse og sin respekt for andre mennesker. Stk. 5. Folkeskolens hele virksomhed skal skabe grundlag for, at eleven udvikler sin viden om og forståelse af egen samfundsmæssige identitet, kultur og værdier, tilegner sig viden om og udvikler forståelse for andre kulturer, indføres i en demokratisk tankegang og bliver bevidst om egne demokratiske rettigheder og pligter samt udvikler forståelse for eget ansvar over for samfundets udvikling og dets samspil med naturen.
Ilisimatusarfik 1, stk. 3. Ilisimatusarfik skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Ilisimatusarfiks forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme udvikling i Grønland og det arktiske område. Ilisimatusarfik skal som central videns - og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde sine medarbejdere til at deltage i den offentlige debat.
Førskoleområdet 2. Formålet med dagtilbud til børn i denne inatsisartutlov er at 3) udvikle barnets respekt for dets forældre, dets egen kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale værdier i det land, hvor barnet er bosat og i landet, hvorfra barnet oprindelig stammer og for kulturer, der adskiller sig fra barnets egen kultur, 4) forberede barnet til et ansvarligt liv i et frit samfund i en ånd af forståelse, fred, tolerance, ligestilling af kønnene og venskab mellem alle folk, etniske, nationale og religiøse grupper og
Gymnasiet 3, stk. 3. Eleverne skal gennem uddannelsen opnå forståelse af og viden om Grønlands historiske, kulturelle, sociale, teknologiske og økonomiske udvikling. 20, stk. 2. Fagene er: 1) Grønlandsk. 2) Dansk. 3) Engelsk. 4) Matematik. 5) Science. 6) Kulturfag 7) Studiemetodik. 8) Idræt.
Lærernes efter- og videreuddannelser Pædagogisk antropologi: Mål: Den studerende tilegner sig viden om og indsigt i teorier og teoretisk begrundede problemstillinger indenfor pædagogisk antropologi.
Pædagogisk antropologi Indhold: Studieenheden omfatter teorier om kulturer og læring. Hvad, der viden-teoretisk er karakteriseret som menneskeligt i forhold til andre levende væsener og ikke levende ting. Hvad forskellige teorier om kultur og læring skaber af muligheder for professionalisering af elevrollen, lærerrollen og lederrollen. Mødet mellem institutioners kulturer og børne- og ungdomskulturer og hvilke spørgsmål antropologien stiller i forhold til institutioner og skoler.