KONTANTHJÆLPSMODTAGERE VIL MØDE AFSAVN

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE VIL MØDE AFSAVN SOCIALE KONSEKVENSER AF KONTANTHJÆLPSREFORMEN 2015 ANALYSE OG TAL

Kontanthjælpsmodtagere vil møde afsavn Sociale konsekvenser af kontanthjælpsreformen 2015 Udarbejdet af: Malte Moll Wingender Udarbejdet for: Ved: Analyse og Tal F.B.M.A Godthåbsvej 26B, 1. 2000 Frederiksberg Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information kontakt: Malte Moll Wingender Tlf. 40 54 32 64 E-mail: malte@ogtal.dk Om Analyse & Tal Analyse & Tal er et medarbejder-drevet non-profit analysebureau med base i København, der udfører kvantitative, kvalitative og politiske analyser. Analyse & Tal består af sociologer, der er opsat på at løse enhver analyseopgave. Vi tager os af det hele, fra udtænkning af analysen og målfastsættelse til den endelig publicering. Ingen opgaver er for store eller for små.

INDLEDNING Regeringen vedtog 18. november 2015 en kontanthjælpsreform. Reformen indeholder et loft over de samlede ydelser, en familie på kontanthjælp kan modtage fra det offentlige. Hvor dette loft lægges, afhænger af familietypen. I praksis betyder kontanthjælpsloftet, at boligstøtten reduceres, hvis de samlede sociale ydelser når over et vist beløb. For samlevende og gifte svarer loftet til den nuværende kontanthjælpsydelse, hvorved boligstøtten frafalder helt. Et andet element i kontanthjælpsreformen er at genindføre den såkaldte 225 timers regel eller rådighedsreglen. Den indebærer, at hvis én af parterne i et samlevende eller gift par på kontanthjælp ikke kan dokumentere mindst 225 timers arbejde i det foregående år, så bortfalder den enes kontanthjælp. Reformen medfører således en væsentlig reduktion indkomsten for familier på kontanthjælp. Analyse & Tal har i nærværende notat foretaget analyse af hvilke konsekvenser det vil få for familiernes månedlige rådighedsbeløb. Analysen er foretaget ved hjælp af et beregningsinstrument Kontanthjælpsberegneren udviklet af Analyse & Tal for Kontanthjælpsalliancen. Her er rådighedsbeløbene sammenholdt tidligere undersøgelser af materielle afsavn blandt familier med forskellige indkomstniveauer. Tilsammen giver analysen en fremskrivning af, hvor stor en andel af familier, hvis medlemmer modtager kontanthjælp, der vil opleve forskellige typer af afsavn. Undersøgelsens metode ridset op i tekstboksen nedenfor. I Appendix findes desuden en gennemgang af de specifikke tal, der ligger til grund for analysen herunder for boligudgifter, boligsikring og institutionspladser. God læselyst! FORKLARING AF BEREGNINGERNE RÅDIGHEDSBELØBET ER DEFINERET SOM DET BELØB EN HUSSTAND HAR TIL FORBRUG EFTER BOLIG OG DAGINSTITUTION ER BETALT. DET SKAL SÅLEDES DÆKKE MAD, TRANSPORT, TØJ OG FRITIDSAKTIVITETER, MEN OGSÅ STØRRE INVESTERINGER SOM BIL, TELEFON, INVENTAR OG FERIE. RÅDIGHEDSBELØBET UDREGNES UD FRA EN RÆKKE INDKOMSTER OG UDGIFTER. PÅ INDKOMSTSIDEN ER DER KONTANTHJÆLPSYDELSEN, BOLIGSIKRING, BØRNEYDELSE, FRIPLADSTILSKUD TIL DAGINSTITUTIO- NER OG GRØN CHECK. PÅ UDGIFTSSIDEN ER DER SKAT, BOLIGUDGIFTER OG INSTITUTIONSPLADSER. TIL AT EKSEMPLIFICERE KONSEKVENSERNE AF REFORMEN ER DER TAGET UDGANGSPUNKT I TRE FAMILIETYPER: ENLIGE MED ET BARN (1 ÅR), PAR MED TO BØRN (1 OG 5 ÅR) OG PAR MED TRE BØRN (1, 5 OG 10 ÅR). DET ER FORUDSAT, AT KONTANT- HJÆLPSMODTAGERNE BOR I LEJELEJLIGHED MED ET VÆRELSE TIL HVER PERSON, KØKKEN OG BADEVÆRELSE. DE HAR IKKE INDVENDIG OG UDVENDIG VEDLIGEHOLDELSESPLIGT. DE KONKRETE BOLIGUDGIFTER KAN FINDES I APPENDIX. DET ER FORUDSAT, AT BØRNENE GÅR I DAGINSTITUTION ELLER ANDEN ALDERSSVARENDE INSTITUTION. KOMMUNESKAT OG KIRKESKAT ER BEREGNET UD FRA KØBENHAVNS KOMMUNES SKATTEPROCENTER, DER LIGGER LIGE UNDER GENNEMSNITTET (KILDE: SKATTEMINISTERIET). AFSAVNSMÅLENE STAMMER FRA ET FORSKNINGSPROJEKT UNDER KØBENHAVNS UNIVERSITET, ROSKILDE UNIVERISTET, CASA OG AALBORG UNIVERSITET MED TITLEN KONSEKVENSER AF AT HAVE DE LAVESTE SOCIALE YDELSER SOM FORSØR- GELSESGRUNDLAG. BEREGNINGERNE AF AFSAVN SOM KONSEKVENS AF FORSKELLIGE INDKOMSTER BYGGER PÅ AFSAVN OG INDKOMST (CASA 2013), DER KOBLER AFSAVNSMÅLENE MED INDKOMSTNIVEAUER. MED DEN BEREGNINGSMODEL MOD- SVARES EN ÆNDRING I FAMILIERS ÆKVIVALEREDE RÅDIGHEDSBELØB AF EN ÆNDRING I ANDELEN AF FAMILIER, DER LIDER MATERIELLE AFSAVN. EKSEMPLER PÅ DISSE ÆNDRINGER PRÆSENTERES UNDERVEJS I NÆRVÆRENDE NOTAT. 2

REDUKTION AF BOLIGSIKRINGEN BLANDT KONTANTHJÆLPSFAMILIER Omkring 80 pct. af kontanthjælpsmodtagerne bor til leje, hvorfor det må forventes at de i dag modtager boligsikring (TrygFonden 2013). kontanthjælpsloftet bliver det dog for flere familietyper ikke længere muligt at modtage boligsikring, fordi loftet er sammenfaldende med kontanthjælpsydelsen. Tabel 1 viser kontanthjælpsloftet, kontanthjælpsydelsen, og den maximale boligsikring, familierne kan modtage som tillæg til kontanthjælpsydelsen, uden at de samlede ydelser når kontanthjælpsloftet. Tabel 1: Kontanthjælpsydelser og boligsikring med nyt kontanthjælpsloft (månedlig pr. person) Nyt kontanthjælpsloft Kontanthjælpsydelse Maximal boligsikring (pr. husstand) Enlige uden børn 13.121 kr. 10.840 kr. 933 kr. Enlige forsørgere med 1 barn 15.031 kr. 14.416 kr. 615 kr. Enlige forsørgere med 2 børn eller flere 15.674 kr. 14.416 kr. 1.258 kr. Samlevende og gifte uden børn 10.849 kr. 10.849 kr. 0 kr. Samlevende og gifte med 1 barn 14.416 kr. 14.416 kr. 0 kr. Samlevende og gifte med 2 børn eller flere 14.416 kr. 14.416 kr. 0 kr. Kilde: Beskæftigelsesministeriet (2015) og egne beregninger Der er forskellige faktorer, der afgør om man kan få boligsikring og hvor meget. Det afgøres blandt andet af størrelsen af boligen, antallet af beboere, den samlede husleje, og husstandens samlede indkomst. Det er derfor ikke muligt at udtale sig generelt om boligsikringens størrelse. For samlevere og gifte gælder det dog, at hele boligsikringen fratages, da kontanthjælpsloftet matcher selve kontanthjælpsydelsen. For enlige er den blot reduceret. I nedenstående tabel ses ændringerne i familiernes rådighedsbeløb som følger af kontanthjælpsloftet for tre forskellige familietyper og som det er i dag. Desuden er der tilføjet gennemsnitsforbruget for tilsvarende familier i Danmark, som det er opgjort i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Tabel 2: Ændring i månedsligt rådighedsbeløb (pr. husstand) Enlige med ét barn Par med to børn Par med tre børn Nuværende niveau 8.915 kr. 15.774 kr. 17.048 kr. nyt kontanthjælpsloft 7.769 kr. 14.937 kr. 14.889 kr. Gennemsnitligt normalforbrug 13.050 kr. 22.444 kr. 23.692 kr. Kilde: Analyse & Tal 2015 og Forbrugsundersøgelsen (Danmarks Statistik) Anm.: De gennemsnitlige boligudgifter og daginstitutionspriser er trukket fra det gennemsnitlige normalforbrug, for at gøre beløbene sammenlignelige. Anm.: Tallene adskiller sig en smule fra dem præsenteret af Beskæftigelsesministeriet 1 og Kraka 2, fordi alderen på børnene adskiller sig fra hinanden. I nærværende analyse er børnene i familierne alle i daginstitution eller SFO, hvilket ikke er tilfældet hos ministeriet og Kraka. 1 Beskæftigelsesministeriet 2015 2 Kraka 2015 3

Mest iøjnefaldende er det, at det gennemsnitlige normalforbrug er flere tusinde kroner højere end det beløb, en kontanthjælpsmodtager har til rådighed. det nye kontanthjælpsloft reduceres rådighedsbeløbet yderligere til at ligge omkring 9000 kr. under gennemsnitsforbruget for par med børn. Par med tre børn er dem, der kommer til at opleve den største forskel i deres rådighedsbeløb. De vil få over 2000 kr. mindre mellem hænderne hver måned til at betale mad, tøj, transport etc. Afsavn før og efter kontanthjælpsloftet De følgende figurer illustrerer, hvad en sådan reduktion i den disponible indkomst kan få af betydning for familiernes hverdag. Længden på bjælkerne er udtryk for, hvor stor en procentdel af familier med en given indkomst, der undlader de enkelte aktiviteter. Af figuren fremgår det, at 9 pct. af de enlige med ét barn og en disponibel indkomst svarende til det nuværende ydelsesniveau, undlader at fejre børnenes fødselsdag. Genindfører man regeringens reform til et loft over kontanthjælpen vil 13 pct. af de enlige med ét barn, ifølge tidligere afsavnsundersøgelser, holde sig fra dette. Figur 1: Afsavn for enlige med et barn. Har undladt... at fejre børnenes fødselsdag 9% at købe tøj og fodtøj 19% 24% at holde ferie uden for hjemmet 33% 40% at dyrke fritidsinteresser 18% at gå til tandlægen 22% 2 at spise frugt og grønt dagligt 11% 5 eller flere afsavn 19% 24% kontanthjælpsloft Nuværende ydelser Kilde: Egne beregninger på "Afsavn og indkomst (CASA 2013) Generelt forventes en 2-7 procentpoints stigning i antallet af enlige med ét barn, der har de her listede afsavn. For par med to børn (figur 2) er stigningen en anelse mindre. Størst er stigningen i andelen, der undlader at holde ferie uden for hjemmet. det nye loft over kontanthjælpen, peger modellen på en stigning fra 22 pct. til 27 pct. af par med to børn, der ikke tager ud af hjemmet på ferie. 4

Figur 2: Afsavn for par med to børn. Har undladt... at fejre børnenes fødselsdag at købe tøj og fodtøj at holde ferie uden for hjemmet at dyrke fritidsinteresser at gå til tandlægen at spise frugt og grønt dagligt 5 eller flere afsavn 4% 3% 8% 6% 12% 10% 11% 15% 21% 24% kontanthjælpsloft Nuværende ydelser Kilde: Egne beregninger på "Afsavn og indkomst (CASA 2013) Figur 3 nedenfor viser afsavnsmålene for par med tre børn. Her ses den største stigning i afsavn, da familiernes rådighedsbeløb reduceres med over 2000 kr. månedligt med regeringens kontanthjælpsloft. Eksempelvis stiger andelen, der undlader at gå til tandlægen fra 14 pct. til 20 pct. for denne familietype. Andelen af familier, der har undladt at holde ferie med hhv. nuværende rådighedsbeløb og ét, der svarer til konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, stiger fra 23 pct. til 30 pct. Figur 3: Afsavn for par med tre børn. Har undladt... at fejre børnenes fødselsdag at købe tøj og fodtøj at holde ferie uden for hjemmet at dyrke fritidsinteresser at gå til tandlægen at spise frugt og grønt dagligt 5 eller flere afsavn 4% 16% 11% 12% 14% 9% 1 12% 20% 23% 30% kontanthjælpsloft Nuværende ydelser Kilde: Egne beregninger på "Afsavn og indkomst (CASA 2013) Samlet set peger beregningerne på en generel stigning i afsavn størst for par med tre børn og mindst for par med to børn. 5

Det skal noteres, at der allerede blandt kontanthjælpsmodtagere på den nuværende sats ses relativt omfattende materielle og sociale afsavn, som ikke opleves blandt mere velhavende familier. Det fremgår tydeligt af de eksisterende afsavnsmål. Således fører kontanthjælpsloftet til mindre velfærd blandt familier, der i forvejen lever en væsentligt mere skrabet tilværelse end de fleste. GENINDFØRSEL AF 225-TIMERS REGEL 225-timers reglen eller rådighedsreglen får betydning for en kontanthjælpsmodtager, hvis vedkommende ikke kan dokumentere 225-timers arbejde på det forgangne år, svarende til 6 ugers fuldtidsjob. Også her differentieres efter familietype. Par fratages hele den enes kontanthjælp, hvis blot én af dem ikke har levet op til kravene (Beskæftigelsesministeriet 2015). Hvis enlige ikke lever op til kravene, medfører det en reduktion af deres kontanthjælpsydelse med 1000 kr. pr. måned, svarende til fald på 8 pct. i deres rådighedsbeløb. Tabet for parfamilier kompenseres en smule, da der nu bliver luft under kontanthjælpsloftet til at de kan modtage boligsikring, og fordi fripladstilskuddet stiger (se Appendix). Enlige kompenseres dog ikke gennem boligsikringen, selvom der er luft under kontanthjælpsloftet (Beskæftigelsesministeriet 2015). Tabel 3 viser hvad det samlet set vil få af betydning for rådighedsbeløbet. Tabel 3: Ændring i månedligt rådighedsbeløb (pr. husstand) Enlige med ét barn Par med to børn Par med tre børn Nuværende rådighedsbeløb 8.915 kr. 15.774 kr. 17.048 kr. nyt kontanthjælpsloft 7.769 kr. 14.937 kr. 14.889 kr. nyt kontanthjælpsloft og 225 timers regel 7.136 kr. 10.912 kr. 11.523 kr. Gennemsnitligt normalforbrug 13.050 kr. 22.444 kr. 23.692 kr. Kilde: Analyse & Tal 2015 og Forbrugerundersøgelsen (Danmarks Statistik) Anm.: De gennemsnitlige boligudgifter og daginstitutionspriser er trukket fra det gennemsnitlige normalforbrug, for at gøre beløbene sammenlignelige. Ikrafttrædelsen af 225 timers reglen medfører en ændring i husstandens økonomi, der er af en helt anden størrelsesorden end kontanthjælpsloftet. Hvis niveauet for sociale ydelser blandt kontanthjælpsmodtagere i dag foreskriver en skrabet tilværelse, gør dette tiltag det svært forestille sig, hvordan en familie kan brødføde sig selv. Par med børn vil have omkring 11.000 kr. i alt til at dække familiens samlede forbrug af mad, transport, tøj, medicin, telefon, inventar osv. Det er under halvdelen af, hvad det gennemsnitlige normalforbrug for par med børn. 6

Afsavn før og efter kontanthjælpsloftet og 225 timers regel De følgende figurer viser afsavn for de tre forskellige familietyper, svarende til de hhv. sociale ydelser i dag og de sociale ydelser med nyt kontanthjælpsloftet og ikrafttrædelse af 225-timersreglsen. begge disse tiltag stiger den potentielle andel med materielle afsavn naturligvis drastisk for par med børn, mens den stort set er uændret for enlige med børn (ikke vist her). For par med to børn vil en fjerdedel have 5 eller flere af de i alt 18 afsavn, som er spurgt til i undersøgelsen. Det er eksempelvis ferie uden for hjemmet, tøj og fodtøj, frugt og grønt og tandlægebesøg, der bliver nedprioriteret blandt familier med så lavt et rådighedsbeløb. Således kan frygtes større sundhedsmæssige udfordringer blandt den befolkningsgruppe, samt sociale afsavn som at undlade at fejre børnefødselsdage. Figur 4: Afsavn for par med to børn. Har undladt... at fejre børnenes fødselsdag 3% at købe tøj og fodtøj 10% 25% at holde ferie uden for hjemmet 21% 40% at dyrke fritidsinteresser 6% 18% at gå til tandlægen 2 at spise frugt og grønt dagligt 14% 5 eller flere afsavn 11% 25% kontanthjælpsloft og 225 timers regel Nuværende ydelser Kilde: Egne beregninger på "Afsavn og indkomst (CASA 2013) Det samme mønster tegner sig for par med tre børn, som det fremgår af figur 6, blot med endnu højere afsavnsandele. Mere end en fjerdedel vil undlade at købe tøj og fodtøj og undlade at gå til tandlægen, og over 40 pct. vil ikke holde ferie uden for hjemmet. For hver af afsavnsmålene peger beregningerne på mindst en fordobling af familier, der vil blive ramt. 7

Figur 5: Afsavn for par med tre børn. Har undladt... at fejre børnenes fødselsdag at købe tøj og fodtøj at holde ferie uden for hjemmet at dyrke fritidsinteresser at gå til tandlægen at spise frugt og grønt dagligt 5 eller flere afsavn 4% 15% 11% 14% 15% 12% 20% 23% 2 2 29% 42% kontanthjælpsloft og 225 timers regel Nuværende ydelser Kilde: Egne beregninger på "Afsavn og indkomst (CASA 2013) Hvor det i dag er enlige med og uden børn, der lider de største materielle afsavn, rammes flerbørnsfamilier altså særligt hårdt af reformudspillet. Børn af forældre på kontanthjælp, der ikke begge har kunnet leve op til kravet om at arbejde 225 timer, risikerer at må undvære at deres fødselsdag bliver fejret, at spise tilstrækkeligt sundt, dyrke fritidsinteresser og komme på ferie med deres forældre. både loftet og 225-timers reglen vil deres rådighedsbeløb falde til to tredjedele af det, de lever på i dag og det på trods af, at vi forestiller os, at boligsikring og fripladstilskud delvist kompenserer for halveringen af kontanthjælpen. 8

APPENDIX: FORKLARING AF BEREGNINGERNE Nedenstående skema viser ændringerne i de forskellige indtægter og udgifter som resultat af hhv. kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. Kontanthjælpsloftet fører til en hel fratagelse af boligsikringen for par med børn, og en delvis fratagelse af boligsikringen for enlige med ét barn. De andre ydelser og udgifter forbliver uændret. 225-timers reglen fører til en halvering af kontanthjælpsydelsen for par og en reduktion på 1000 kr. om måneden i kontanthjælpsydelsen for enlige. Det opvejes dog delvist af en stigning i fripladstilskuddet og boligsikringen og et fald i skatten, der begge afhænger af indkomsten. Tabel 4: Udgifter og indtægter for kontanthjælpsfamilier i dag, med nyt kontanthjælpsloft og med ikrafttrædelse af 225 timers regel Enlig med ét barn Par med to børn Par med tre børn nyt loft 225 timers regel nyt loft 225 timers regel Nuværende Nuværende Nuværende nyt loft 225 timers regel Kontanthjælpsydelse 14.416 14.416 13.416 28.832 28.832 14.416 28.832 28.832 14.416 SKAT 3.961 3.961 3.594 7.922 7.922 2.635 7.922 7.922 2.635 Grøn check 100 100 100 116 116 116 133 133 133 Boligsikring 2.049 903 1.903 837 0 3.344 2.159 0 3.439 Børneydelse 1.927 1.927 1.927 2.654 2.654 2.654 3.545 3.545 3.545 Husleje 4.381 4.381 4.381 5.400 5.400 5.400 5.792 5.792 5.792 Varme/vand 833 833 833 962 962 962 962 962 962 El 402 402 402 622 622 622 622 622 622 Institutionsplads 2.807 2.807 2.807 4.430 4.430 4.430 5.850 5.850 5.850 Fripladstilskud 2.807 2.807 2.807 2.671 2.671 4.430 3.527 3.527 5.850 Samlede ydelser 21.199 20.053 20.053 34.994 34.157 24.844 38.063 35.904 27.250 Samlede udgifter 12.384 12.384 12.017 19.336 19.336 14.048 21.148 21.148 15.860 Rådighedsbeløb 8.915 7.769 7.136 15.774 14.937 10.912 17.048 14.889 11.523 Kilder: Gennemsnitsudgifter fra Forbrugsundersøgelsen (Danmarks Statistik), Landsbyggefondens huslejestatistik, samt satser fra skatteministeriet og beskæftigelsesministeriet. Boligudgifterne er taget fra Landbyggefondes huslejestatistik, hvor der er anvendt deres kvadratmeterpriser og nedenstående lejlighedsstørrelser. Tabel 5: Husleje M2 M2-pris Husleje årligt Husleje månedligt Enlige uden børn 60 801 48060 4005 Enlige med et barn 70 751 52570 4380 Enlige med to børn 80 716 57,28 4773 Par uden børn 70 751 52570 4380 Par med et barn 80 716 57280 4773 Par med to børn 90 720 64800 5400 Par med tre børn 100 695 69500 5800 Kilde: Landsbyggefondens huslejestatistik 2014 9

Tabel 6: Supplerende boligudgifter Vand Varme El Enlige med børn 1478 8523 4819 2 voksne med børn 1885 9657 7461 Enlige uden børn 1023 6748 3680 Kilde: Danmarks Statistik (Forbrugsundersøgelsen) Tabel 7: Gennemsnitlige daginstitutionspriser (årlige) Vuggestue Børnehave SFO 33681 19480 17043 Kilde: Danmarks Statistik REFERENCER Beskæftigelsesministeriet (2015): Aftale mellem Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, 18. november 2015. CASA, Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen (2013): Afsavn og Indkomst. CASA. Kraka (2015): Notat: Konsekvenser for rådighedsbeløbet ved indførelse af kontanthjælpsloftet. TrygFonden, Jørgen Goul Andersen, AAU, & Anders Hede, Trygfonden (2013): Tryghedsmålingen 2013. TrygFonden. Landsbyggefonden (2014): Landsbyggefondens udgift- og huslejestatistik 2014. Hjemmesider Forbrugsundersøgelsen: www.dst.dk/da/statistik/emner/forbrug/forbrugsundersoegelsen. Besøgt 19.11.2015. 10