Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen

Relaterede dokumenter
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Rammer for klimapolitikken

EU s klima- og energipakke

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Fjernvarme eller hvad?

For EU-27 vil det hjemlige udslip i med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

Det fremtidige affaldssystem - ressourcernes rundkørsel. Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Temadag, Brancheforeningen for Biogas, 8.

Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Klimavenlige energiløsninger

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 %

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Energieffektivisering af byer og bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Klimapolitik i Danmark og EU (efter COP15)

KLIMA VENLIGE ENERGI LØSNINGER

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Klimaeffekter og klimaberegninger ved el-dreven transport

Intelligent varmeproduktion til og i bygningsbestanden

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik

Internationale udfordringer og lokale handlemuligheder

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 37 Offentligt

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Den nye klimadagsorden

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022

Sammendrag. Aktivitetsdata

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Scenariestudier i distributionsnettet. Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby /

Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CE stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg stillet efter ønske fra Per Clausen

Nye og smarte energieffektive materialer (Bygningsintegrerede solceller) Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer. Søren Dyck-Madsen

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

Udkast til en dansk klimalov

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Bygninger i fremtidens energisystem

Klimaplan del 1 - Resumé

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 59 Offentligt

Til Folketinget - Skatteudvalget

Udnyttelse af ressourcerne i affaldet - hvor går grænsen? Alan Sørensen AC-Specialkonsulent Jord og Affald alsoe@mst.

Invitation. Dansk Energi inviterer til debat om en ny politik for energieffektivitet. Mandag den 26. maj 2008 Comwell Kolding

Udarbejd en klimastrategi og tjen penge

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Holder regeringen løfterne?

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

NOTAT 30. april Status for den danske Kyoto-forpligtelse , april 2009.

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

Kommunale bygninger tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 %

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

Frit brændselsvalg Konsekvenser for miljøet. John Tang Dansk Fjernvarme

EU regulering af bilers CO2 udledning. Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Odense Bæredygtighedspris

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

er OZONLAGET r? eddet

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

Varmepumpefabrikantforeningen

Mekanismen forklares i det følgende.

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

SKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI

MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap

Transkript:

Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 1

Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding er p.t. ikke omfattet af EU s kvotehandelssystem Affaldsforbrænding placeres fra 2013 under den nationale reduktionsforpligtelse 2

Kvotesystem / personligt ansvar Frivillig indsats før Kyoto Protokollen Baseret på engagement - utilstrækkeligt Erkendelsen af utilstrækkeligheden i frivillige aftaler førte til Kyoto-protokollen, hvor de rige lande hver får et overordnet samfundsansvar for at nå de fastlagte reduktioner Hermed flyttes frivillig indsats fra at gøre en særlig forskel til at medvirke til at staterne opfylder deres (skrappere) målsætninger 3

Ingen overordnet dansk reduktionsforpligtelse Elbesparelser VE i stedet for fossil Trans port Kraftvarme Varmebesparelser Før KP 4

Danmarks forpligtelse i 2008-12 efter Kyoto protokollen Projekter i u-lande CDM Elbesparelser Trans port VE i stedet for fossil Kyoto protokollen Kraftvarme Varmebesparelser 5

EU s Kvotesystem 2008-12 Energitunge virksomheder tildeles en politisk fastlagt begrænset mængde udledningskvoter i hvert land Resten af KP-reduktionerne skal klares i de ikke kvote omfattede sektorer eller ved køb af CDM projekt kreditter i fattige land Politisk modvilje mod nationale virkemidler til f.eks. reduktioner fra transporten medfører således større reduktionskrav til virksomhederne - og dermed færre kvoter 6

Danmarks forpligtelse i 2008-12 efter Kyoto protokollen Projekter i u-lande CDM CDM Inden for ETS Uden for ETS Efter 2005 Affald organisk Affald fossilt Varme Besparelser Individuel Land bruget Flytning af reduktionskrav Trans port VE i stedet for fossil Elbesparelser Varme Besparelser Kollektiv Kraftvarme Kvotekøb i ETS 7

Kvotesystemet efter 2012 Kvoteomfattede sektor Elektricitet Fjernvarme Store industrielle anlæg Visse kemikalieprodukter Ikke kvoteomfattet sektor Olie/gas i transport Individuel varme (olie, naturgas) Små industrielle anlæg Metan og lattergas fra landbruget Affaldsforbrænding Et EU reduktionsmål (-30%) EU gns. -10%, Ingen national forpligtigelse DK -20% 8

Danmarks forpligtelse efter 2012 med Kyoto protokol og EU kvotehandel CDM Projekter i u-lande EU bestemte krav til reduktioner i energiintensive sektorer CDM Behov for begrænsning VE i stedet for fossil Kvotekøb i ETS Nationale krav til reduktioner Affald organisk Affald fossilt Land bruget Elbesparelser Efter 2012 Varme Besparelser Individuel Trans port Varme Besparelser Kollektiv Kraftvarme 9

Hvor gør affaldssektoren en forskel efter 2012 (1) Forbrænding af organisk affald erstatter fortsat fossile brændsler i kvoteomfattede sektorer Herved reduceres udledningen fra kraftværkerne De kan få kvoter til overs, som kan sælges da den samlede udledning i EU-boblen er politisk fastlagt At lette reduktionerne giver mulighed for politisk at fastsætte skrappere reduktioner i følgende periode 10

Hvor gør affaldssektoren en forskel efter 2012 (2) Forbrænding af fossilt affald på affaldsforbrænding belaster den nationale udledning og kræver større reduktioner i de andre sektorer (I praksis sker der nok køb af flere CDM kvoter) Reduceres mængden af fossilt affald i affaldsforbrænding vil det medføre køb af færre CDM kvoter CDM kvoterne er absolut ikke 100% additionelle så mindsket behov for køb gavner klimaet 11

Hvor gør affaldssektoren en forskel efter 2012 (3) Udsortering af fossilt affald og forbrænding i kraftvarmeanlæg medfører ikke umiddelbart øget udledning da den samlede udledning er politisk fastlagt Da der er loft for køb af CDM kvoter og CDM kvoterne normalt er billige, og derfor købes først - så vil fossilt affald i kraftvarmen give en faktisk reduktion af brug af andet fossilt brændsel 12

Danmarks forpligtelse efter 2012 med Kyoto protokol og EU kvotehandel Behov for begrænsning CDM CDM VE i stedet for fossil Projekter i u-lande EU bestemte krav til reduktioner i energiintensive sektorer Kvotekøb i ETS Nationale krav til reduktioner Efter 2012 Affald organisk Affald fossilt Varme Besparelser Individuel Land bruget Trans port Elbesparelser Varme Besparelser Kollektiv Kraftvarme 13

Forskellen Forbrænding af organisk affald erstatter fossile brændsler i kvoteomfattede sektorer og medvirker på sigt til at gøre det lettere at sætte skrappere målsætninger Forbrænding af fossilt affald på kraftvarmeanlæg i stedet for forbrændingsanlæg vil: Mindske finansministeriets behov for køb af CDM kreditter i den nationale sektor (eller mindske behovet for at finde yderligere nationale reduktioner) Muligvis give god økonomi for kraftværkerne Reducere behovet for fossile brændsler i EU boblen 14

Genanvendelse af plastik og papir etc. Ved genanvendelse bruges nationalt omfattet brændstof til transport og energi omfattet af EU-boblen Genanvendelse af plastik fjerner fossilt brændsel fra affaldsforbrænding eller kraftvarme Genanvendelse af papir fjerner VE brændsel fra affaldsforbrænding Genanvendelse kræver således mere fossilt brændsel til energiproduktion = øgede reduktionskrav i andre sektorer, men samme udslip 15

Genanvendt i stedet for nyt papir eller plastik påvirker efter produktionsland Ikke-produceret i EU indsats lettes i EU-boblen, men reducerer ikke Ikke-produceret i andet land med reduktionsforpligtelser lettes i dette lands samlede udledningsret, men reducerer ikke Ikke-produceret i USA udslip reduceres frem til 2012 Ikke-produceret i u-land udslip reduceres 16

Aluminium Genbrug af aluminium koster 5 % energi, mens køb af nyt koster 100 % energi Genbruges i land med reduktionsforpligtelse og købes i land med reduktionsforpligtelse giver det ingen øjeblikkelig forskel i udledning, men forskel i reduktionskrav Genbruges i land med reduktionsforpligtelse, men købes nyt i u-land, så vil genbrug gøre det sværere at nå nationale reduktionsmål, men vil gavne klimaet 17

Tak for opmærksomheden www.ecocouncil.dk 18