Hvorfor og hvordan gennemføres de nationale kostundersøgelser?

Relaterede dokumenter
Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter?

Danskernes indtag af fisk er det godt nok? Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, DTU Fødevareinstituttet,

Kostpolitik i børnehaven

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Ernæringskrav til SUND SKOLEMADSKONCEPT - fra ekstern leverandør

BJERGSTED BAKKER KOST- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Kostpolitik For Børnehuset Kronhjorten

Mad og måltider Handicapområdet d. 23/9-2015

De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet

Ernæringsvejledning U19 Liga. Juli 2010

Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup

Behandlingscentret Østerskovens Kostpolitik

Mad- og må tidspolitik

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Vægttab, kost og fysik aktivitet

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Sund Kost. En nem guide til bedre kostvaner

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Til patienter og pårørende. Kostråd. til hæmodialysepatienter. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Medicinsk Klinik

Kostpolitik Sfo Åen Sengeløse skole 2010

FORJJM. ÆrfS f/s. PI n ÆUDRE. Kan blåbær forbedre hukommelsen og kan...?

Kundernes adfærd og indtag på en fastfood restaurant

Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU,

ERNÆRINGSDRIKKE. Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Dalens Daginstitutioner

Hvor meget energi har jeg brug for?

Energi balance formel

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Sundhed i Valhalla. I forbindelse med, at vi i Valhalla arbejder med sundhed som fokuspunkt, har vi udarbejdet en sundhedspolitik for Valhalla.

Lette mellem måltider der mætter

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet

God mad til Bornholmske børn

Sunde mad og spisevaner

Kostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole

Mad og måltidspolitik.

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra

Læring om mad og måltider i dansk og natur/teknologi

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Kostpolitik. Øster Hornum Børneunivers. Børnehave Skole - SFO -et godt sted at være, og et godt sted at lære... Foto: Stjerneskuddenes Frugtcykel

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sådan undgår du det farlige blodsukker

4 timers skoleidræt om ugen tilstrækkeligt eller blot en god start? (CoSCIS)

Hjælp dit barn til at kunne koncentrere sig bedre og lære mere. Morgenmad og mellemmåltid er vigtig for koncentrationen og indlæring

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Kostkompasset. vejen til en sund balance

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade

MADKLASSEN 2. Dig og din mad FRUGT OG GRØNT

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Faktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen. Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk

FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen

Kød i voksnes måltider

Tak for tilmelding til min nyhedsjournal

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

Kost- og bevægelsespolitik

KOST OG TRÆNING SPIS DIG BEDRE OG LETTERE. Foredrag LØB MED AVISEN. Mandag den. 18 april V. Klinisk diætist Stine Henriksen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Mad og Måltid i Dagplejen. Oktober Natur og Udvikling

Kost- og bevægelsespolitik. Dagtilbud område Maribo

Så er der serveret! Læs om de spændende temadage i årets økologikampagne: økoløft 75%

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Kostpolitik. Tovværkets Børnegård

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Den sundhedsfremmende skole og folkeskolereformen

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt

Til nye børn og deres forældre

Børnebyens kostpolitik

Evaluering af indsatsen

Fuldkorn: Hvad er det, og hvor meget kan vi med fordel spise?

Sodavand, kager og fastfood

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?

Gør det let at vælge sundt i jeres kommune

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Transkript:

Hvorfor og hvordan gennemføres de nationale kostundersøgelser? Sisse Fagt, seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring sisfa@food.dtu.dk

Hvorfor undersøge danskernes kost og fysiske aktivitet? Kost og fysisk aktivitet har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand: Hjerte-kar-sygdom, kræft, type 2-diabetes, overvægt og fedme Forebyggelse Udvikling i kostvaner og fysisk aktivitet Faktorer af betydning for kostvaner og fysisk aktivitet Fremskaffe viden der kan målrette initiativer til at forbedre folkesundheden

Hvad kan resultaterne bruges til? Følge udvikling i kost, fysisk aktivitet og overvægt Tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler Ernæringspolitiske mål status og udvikling - fedt og sukker, frugt og grønt, alkohol Indtaget af tilsætningsstoffer, tungmetaller, pesticider Undersøge holdninger til og viden om sund livsstil Se på særlige grupper (køn, alder, socialgruppe, geografisk m.m.) Se på kost- og måltidsmønstre, hverdags- weekendvaner, årstidsmønstre Undersøge i hvor høj grad råd om kost og fysisk aktivitet følges

Lang tradition for nationale kostundersøgelser 1985 Første landsdækkende undersøgelse blandt voksne 15-80 år 1995 Børn og voksne 1-80 år 7 dages registrering af kosten 3098 deltagere 2000-2008 Børn og voksne 4-75 år 7 dages registrering af kost og fysisk aktivitet Kontinuerlig dataindsamling 4120 deltagere 2000-2002, 4431 deltagere 2003-2008 2011-2013 Børn og voksne 4-75 år 7 dages registrering af kost samt pedometermåling Ca. 3700 deltagere Dertil undersøgelse af spæd- og småbørnskost

Kostundersøgelsens flow Deltagerne udtrækkes tilfældigt fra CPR-registret. Brev sendes ud, hvori deltagere spørges om de vil deltage Interviewer fra Socialforskningsinstituttet foretager ½ times interview (køn, alder, uddannelse, vaner, tid brugt på madlavning, holdninger til og viden om mad/sundhed, udespisning, brug af fastfood/færdigretter, brug af kosttilskud m.m.) og instruktion i udfyldelse af prækodede dagbøger i deltagers hjem Deltager udfylder dagbøger i 7 dage og afleverer disse til interviewer, som sender til DTU Fødevareinstituttet, hvor videreoparbejdning af data foregår DTU Fødevareinstituttet Sisse Fagt, 28. august 2013

Deltagerne registrerer, hvad de spiser og drikker i 7 dage i kostdagbøger Morgenmad, frokost, aftensmad, mellemmåltider (3 perioder) Fortrykte svarkategorier gør det let for deltagerne at udfylde kostdagbøgerne. Åbne svarmuligheder til det, deltagerne ikke kan finde fortrykt Mængder måles i glas, kopper, tallerkener, stk., håndfulde eller via fotos af portioner For 2000-2008 har vi over 55.000 dage med registreringer fordelt på tre hovedmåltider og tre mellemmåltider I den nye undersøgelse 2011-2013 får vi over 26.000 dages registreringer

Karakteristika af de nationale undersøgelser af kost og fysisk aktivitet Repræsentative data Data fra vugge til grav Data fra flere år måle udvikling over tid Data for både adfærd og intentioner Data både for kost, fysisk aktivitet, holdninger/viden, social baggrund + alle KRAM-faktorer I 2011-2013 både målte og selvrapporterede data for højde, vægt, taljeomkreds samt fysisk aktivitet 2011-2013 er den største undersøgelse i Europa af skridttællerdata på stor repræsentativ gruppe af børn og voksne DTU Fødevareinstituttet Sisse Fagt, 28. august 2013

Hvad forsker vi i? Vi afdækker problemområder i forhold til næringsstof- og kostanbefalinger og sammenhænge, med henblik på at fokusere initiativer til fremme af sunde kostvaner Sammenhænge mellem kost, fysisk aktivitet, viden og holdninger Social ulighed: Sociale forskelle i kost- og aktivitetsvaner hvilke grupper har især uhensigtsmæssige vaner og hvad bør man gøre for at rette op på det Analysere af problemområder og bidrager med forslag til fokusering af samfundets indsatser for at reducere problemernes omfang/effekt DTU Fødevareinstituttet Sisse Fagt, 28. august 2013

Nyere fokusområder Vi supplerer kvantitativ viden om kostadfærden med kvalitativ forskning og kan dermed se på årsager og bevæggrunde for kostvaner. De kvalitative metoder udbygger/supplerer den viden, vi får fra de kvantitative projekter har folk misforstået anbefalinger, tror de, at de spiser sundt nok, er folk ligeglade med sund kost.. - dermed kan vi bidrage med viden, der kan kvalificere initiativer til fremme af sunde kostvaner rettet mod borgerne sukkerkulturanalyserne samt projekt om faktisk kost og oplevelsen af sunde kostvaner + igangsat Ph.d.-projekt Analyse af kostmønstre hvilke fødevarer spises i sammenhæng, og hvad betyder det for kostkvaliteten flydende sukkervaner, stor betydning for sukkerindtag DTU Fødevareinstituttet Sisse Fagt, 28. august 2013

Kostmønsteranalyse til mere målrettede kostråd Grøntsager Frugt Vand Vin Fiskepålæg Fisk Ost Slik Chips Sodavand Fastfood Rugbrød Kartofler Kødpålæg Sauce Smør Franskbrød Traditionel Brød, smør, pålæg, kartofler, hakket kød, sauce Sund Grøntsager, frugt, nødder, vand, te, fisk, groft brød Fastfood Fastfood, chips, sodavand, popcorn, slik DTU Fødevareinstituttet Sisse Fagt, 28. august 2013

Kostmønstre blandt børn 2003-2006 Søde drikkevaner, meget indflydelse på sukkerindtaget

Forskning i årstidsvariation kan det målrette ernæringsoplysningen? g/dag 35 Indtag af frugt og grønt 30 25 20 15 10 Kål, alle sorter og broccoli Tomat, agurk, peberfrugt Salat, grøn salat, blandet salat og tomatsalat 5 0

Aktivitetsniveau blandt børn 5-14 år på baggrund af det gennemsnitlige antal skridt pr. dag DTU Fødevareinstituttet Sisse Fagt, 28. august 2013

Forbedringer i kostundersøgelsen fra 2008 til 2011 Interview Ændring af spørgsmål om frugt og grønt m.m. Detaljerede spørgsmål om kosttilskud Kostdagbog Rækkefølge af måltider Fedtstof på brød Flere billeder af portionsstørrelser Fysisk aktivitet - Indikatorspørgsmål om fysisk aktivitet Højde, vægt, livvidde - Objektive mål DTU Fødevareinstituttet Sisse Fagt, 28. august 2013

Fakta om undersøgelsen 2011-2013 3700 deltagere 4-75 år Repræsentativt udvalg, simpel tilfældig stikprøve via CPR-registret Personlige interviews Fremadrettet registrering af kost og fysisk aktivitet Objektive mål for højde, vægt, livvidde og fysisk aktivitetsniveau

Undersøgelsens opbygning Kontakt til deltager vedr. besøg Første besøg Baggrundsinterview, 1. del Instruktion, skridttæller Instruktion, kostdagbog 7 dages registrering af kost og antal skridt Andet besøg Baggrundsinterview, 2. del Vægt, højde, livvidde Afhentning af kostdagbog Udsendelse af invitation og introfolder Udfyldte kostdagbøger og data fra interviews sendes til DTU Fødevareinstitutttet Indscanning af kostdagbøger, overførsel af interviews Data kontrol og fejlretning Beregninger i General Intake Estimation System (GIES) anvender fødevaredatatabeller, database over opskrifter og portionsstørrelser DTU Fødevareinstituttet Sisse Fagt, 28. august 2013

I år er der publiceret/publiceres 4 rapporter og 2 e-artikler med udgangspunkt i kostundersøgelserne Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Sociale forskelle. Børns kostvaner, fysiske aktivitet og overvægt og voksnes kostvaner Måltidsvaner for voksne med kortuddannelse 2005-2008 Kostens betydning for børns sundhed og overvægt Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Dertil kommer videnskabelige artikler samt rapporter om pesticider, hvor data indgår m.m.

Planerne for næste år er i støbeskeen Data for knapt 4000 deltagere på kost, fysisk aktivitet, holdninger og viden - vi skal opdatere data på fuldkornsindtaget og vi har Europas største undersøgelse af skridttællerdata på stor repræsentativ gruppe af børn og voksne og objektive mål på højde og vægt og tusind gode ideer til spændende analyser DTU Fødevareinstituttet Sisse Fagt, 28. august 2013

www.food.dtu.dk

Tak for jeres opmærksomhed Spørgsmål? DTU Fødevareinstituttet Sisse Fagt, 28. august 2013