Planter & Miljø
er udgivet af SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Agro Food Park 15 8200 Aarhus N seges.dk Redaktion Cammi Aalund Karlslund Rasmus Filsø Løbner Kontakt Cammi Aalund Karlslund, SEGES Seniorkonsulent, Natur & Miljø, cand.scient. SEGES Planter & Miljø +45 8740 5423 caa@seges.dk Fotos Rasmus Filsø Løbner Layout Marianne Kalriis, SEGES December 2015 SIDE INDHOLD 4 5 10 11 Agerhønen som indikatorart De fire grundlæggende biotoper Planlægning af naturtiltag Hvad så nu læs mere 2
I denne folder kan du læse, hvordan man planlægger en hensigtsmæssig placering af naturtiltag. Hvis du benytter disse anbefalinger, kan du med et ganske lille udtag af landbrugsjord opnå en optimal natureffekt. Det kan du gøre ved at tage udgangspunkt i, hvilke biotoper der allerede er på din ejendom, og derudfra kan du planlægge etableringen af de tiltag, der mangler. 3
AGERHØNEN SOM INDIKATORART I folderen tages der udgangspunkt i agerhønens krav til levested, da den lever i og omkring landbrugsarealer. Agerhønen er særlig interessant fordi dens tilstedeværelse afspejler områdets naturkvalitet. Agerhønen har i mange år været i tilbagegang, fordi den mangler føde, dækning og ynglesteder. De vælger oftest at placere reden skjult i markskel, vejkanter eller lignende steder. Allerede få timer efter klækningen forlader kyllingerne reden, og følger forældrene. De voksne fugle lever udelukkende af planteføde. Hvorimod de små kyllinger primært lever af proteinrige insekter i de første par uger. Efter et par uger går kyllingerne gradvist over til planteføde. Det er derfor vigtigt, at der er et varierende udbud af ukrudt og insekter, for at agerhønsene kan overleve. Erfaring viser, at hvis man gør noget for at fremme agerhønens levested, fremmer man også levestederne for mange andre arter. Det er vigtigt at nye naturtiltag placeres rigtigt i forhold til den eksisterende natur. Et naturtiltag skal planlægges og udføres, så det tilgodeser agerhønen i alle dets livsfaser. Hvis du glemmer dette risikerer du at lave nogle tiltag, der kun tilgodeser agerhønen i nogle af dets livsstadier, og dermed vil den ikke kunne gennemfører hele sin livscyklus. Du risikerer altså at lave en masse gode tiltag men alligevel ikke at opnå den ønskede effekt. Agerhønens levested består grundlæggende af krat, kantvegetation, soleksponeret område og en lysåben afgrøde. Etablerer du disse fire biotoper sikrer du således både gode forhold for agerhønen, men også for hare, fasan, sanglærke, tudser, firben, dagsommerfugle, vilde bier og biller. AGERHØNENS LEVESTED BESTÅR AF FØLGENDE BIOTOPER: Krat Kantvegetation Soleksponeret område Lysåben afgrøde Småbiotoper som diger og vandhuller skaber levesteder for en lang række arter, som har tilpasset sig denne type natur. 4
DE FIRE GRUNDLÆGGENDE BIOTOPER Agerhønen er en standfugl. Det betyder, at de fire biotoper helst skal ligge indenfor et område på ca. 10 hektar for at agerhønen ikke skal bruge for mange ressourcer på at søge efter føde og skjul. Hvis dette ikke er tilfældet, risikerer man at lave nogle naturtiltag, der kun tilgodeser en del af agerhønens livsstadier. Hvis agerhønen senere i dens livsstadie ikke kan få den optimale føde eller beskyttelse og kyllingerne endnu ikke er så store at de kan søge væk, risikerer man at der laves økologiske fælder, som kan betyde, at arten tiltrækkes, men senere ikke kan overleve i området. På billederne ses hvordan en insektvold og en beplantning står alene på marken og derfor risikerer man at lave økologiske fælder. Hvis de biotoper som mangler, anlægges opad de eksisterende biotoper opnås en bedre natureffekt. KRAT Et levende hegn, en remisse eller en anden lille tæt beplantning. KANTVEGETATION Et græsbevokset areal, som kan bestå af et jorddige, en gravhøj eller en insektvold Optimale forhold for markvildtet SOLEKSPONERET OMRÅDE En markvej, en kort slået græsstribe eller et område med barjord. LYSÅBEN AFGRØDE En udyrket stribe i marken, en vildtstribe eller en anden form for lysåben bevoksning. 5
Krat Krat er en vegetation bestående af buske og mindre træer, som skal være tætte i bunden, så bevoksningen skaber læ og skjul. Krat er småbeplantninger som levende hegn, små remisser eller andre former for små beplantninger, gerne med et varieret plantevalg af blomstrende og bærbærende buske. Agerhønen fravælger at anlægge rede i nærheden af høje træer, derfor anbefales det at krattet skal være uden høje træer. Formål Krat yder dækning i vinterhalvåret, skjul for prædatorer og ly for vind og vejr. Mange arter er direkte afhængige af krat og generelt er der en stor biodiversitet tilknyttet denne biotop. Mange fugle bygger rede i krat og om sommeren vil buske og træer blomstrer til gavn for bestøverne og om efteråret vil det indeholde store mængder føde fra bær, nødder, knopper og skud. Krat som dette har mange funktioner for markvildtet året igennem. Det giver skjul, ly og læ men producerer også store mængder føde. Planterne bestå her af brombær, hyld, slåen og tjørn. 6
Kantvegetation Kantvegetation består primært af flereårige græsser og urter, gerne med tuedannende græsser. Kantvegetation kan være gamle diger, markskel, insektvolde, gravhøje, en fodpose opad et levende hegn eller et areal som ligger i brak. Formål Kantvegetation bruges ofte af agerhøns som rede- og fødebiotop, hvor der er kort afstand fra rugeplads til fødesøgning. Kantvegetationen bruges også af mange andre markvildtsarter som spredningskorridorer og som overvintringsplads for insekter. De græsser som er i kantvegetationen indeholder en god frøføde i vinterhalvåret. Denne insektvold giver god mulighed for rede- og fødebiotop og ligger godt placeret sammen med græsstriben. 7
Soleksponeret område Et soleksponeret område er et område som i vækstsæsonen er med lidt eller helt uden vegetation og som derfor fungere som et soleksponeret område. Et soleksponeret område kan bestå af en mark- eller grusvej, en stribe langs marken som holdes fri for bevoksning, en græsstribe som holdes kortklippet eller en plet i marken som fremstår uden vegetation. Formål Det soleksponeret område gavner en lang række arter og man vil opleve at vildtet ses på de bare pletter. På det soleksponerede område, vil der opstå et mikroklima med høj jordvarme og dermed tiltrække mange insekter til stor gavn for agerhønens kyllinger. Derudover vil der på det soleksponeret område være mulighed for at markvildtet kan finde læ og sol, så de kan tørre sig efter dug og regn. Mange fuglearter anvender barjord til at støvbade for at rense fjerdragten. Denne markvej fungerer som et godt soleksponeret område, med både skjul og føde i nærheden. 8
Lysåben afgrøde Et område som i vækstsæsonen fungerer som en lysåben afgrøde er en modsætning til en landbrugsafgrøde som står tæt, mørk og lukket. Når den lysåbne afgrøde fremstår efter hensigten kommer solens stråler helt ned til jordbunden og dette giver et varmt klima som gavner insekter og dyr. En lysåben afgrøde kan bestå af en udyrket stribe i marken, en stribe med en reduceret udsædsmængde, eller en sået lysåben vildtstribe. Formål En lysåbenafgrøde sikrer generelt gunstige forhold for en lang række arter hele året igennem. I en lysåben afgrøde skal der være mange blomster bestående af enårige urter eller andre planter, som tiltrækker en stor insektfauna som sommerfugle og bier. En stor koncentration af insekter er livsnødvendigt for agerhønens kyllinger i de første uger af deres levetid. I efterårsog vintermånederne er en lysåben afgrøde også til stor gavn for markvildtet, da det udgør en stor fødekilde i form af frø og grøntføde. Denne vildtstribe er sået med en reduceret udsædsmængde, så der kommer varme ned til jordbunden. Denne biotop tilgodeser insekter og det giver plads til at markvildtet kan bevæge sig rundt i den lysåbne afgrøder. 9
Før du skal i gang med at anlægge naturtiltag er det vigtigt at du planlægger tiltagenes placering, så du tager hensyn til både naturindhold og landbrugsdrift. Ved at bruge anbefalingerne fra denne folder kan du opnå en optimal natureffekt, uden at du skal udtage store mængder landbrugsjord. Praktiske erfaringer har nemlig vist at agerhønen kun kræver et ganske lille areal, hvis blot alle fire biotoper er til stede. Figuren nedenfor viser de fem faser du bør gennemgå, når du planlægger at etablere naturtiltag. Hvis du benytter disse anbefalinger, kan du med et ganske lille udtag af landbrugsjord opnå en optimal natureffekt. Planlægning af naturtiltag med en optimal natureffekt og minimal udtag af landbrugsareal FASE 1 Foretag en terrænanalyse med det formål at finde de eksisterende biotoper som allerede er på arealet. FASE 2 Udpeg de områder, hvor der allerede er et eller flere eksisterende biotoper, indenfor et område på 10 hektar. FASE 3 Foretag en vurdering af, om de eksisterende biotoper kan betegnes som krat, kantvegetation, soleksponeret område eller lysåben afgrøde. FASE 4 Overvej hvilke biotop der vil være bedst at etablere både med hensyn til placering i landskabet, men også med hensyn til landbrugsdriften. Det er vigtigt nøje at overveje, hvilke biotoper der vil opfylde de manglende betingelser i forhold til de fire grundlæggende biotoper. FASE 5 Etabler de valgte biotoper. Sidst i folderen henvises til litteratur med dyrkningsvejledninger og andet materiale som beskriver, hvordan tiltagene etablering og pleje. Terrænanalysen kan med fordel gennemgås med konsulenten og landmanden for på den måde at udpege de helt rigtige områder, som både tager hensyn til natur og landbrugsdrift. 10
Hvorfor ønsker du at etablere naturtiltag? En sidste vigtig del du skal være opmærksom på, når du skal planlægge af etablere naturtiltag er, hvad der giver dig motivation. Det er nemlig vigtigt at du er bevidst om, hvorfor du ønsker at etablere naturtiltag på din bedrift. Dette kan du gøre ved at stille dig selv spørgsmålet: Hvorfor ønsker jeg at etablere naturtiltag på min bedrift? Der kan nemlig være flere årsager til at man etablerer naturtiltag på sin bedrift. For nogle handler det om at naturtiltag medfører en større herlighedsværdi. For andre handler det i højere grad om at tilgodese det jagtbare vildt, - enten fordi man selv går på jagt eller fordi det giver en bedre jagtleje. Formålet med at stille sig selv det spørgsmål, er at det skal give dig som landmand, fokus på hvad du får ud af at etablere naturtiltag på din bedrift. På baggrund af gennemførte interviews med landmænd som har etableret naturtiltag på sin bedrift, opstilles der en række punkter som landmændene har fremhævet, som værende deres fokusområde. Disse punkter kan du bruge til at fremhæve, hvorfor du ønsker at etablere naturtiltag på din bedrift. FOKUSOMRÅDER SOM MOTIVERER LANDMÆND TIL AT ETABLERE NATURTILTAG Personlige Økonomiske Imageforbedring Større herlighedsværdi Forbedre forholdene for det jagtbare vildt Opleve naturen som en del af bedriften Større indtægtsmuligheder på jagtleje Skabe en unik ejendom God omtale giver positiv interesse for landbruget Bedre omtale af landbruget generelt Stor interesse fra andre landmænd Positive tilbagemeldinger fra naboer, jægere og byboer HVAD SÅ NU? LÆS MERE SEGES har været med til at udarbejde en lang række faktaark som beskæftiger sig med etablering og pleje af naturtiltag, regler i henhold til grundbetaling og planlægning af naturtiltag. >> Faktaark om naturtiltag i marken Der er også udarbejdet en dyrkningsvejledning hvor der er samlet råd og vejledning til etablering og pleje af naturvildtstriber på landbrugsjord. >> Dyrkningsvejledning for Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget Samt en beskrivelse af forskellige naturtiltag der beskriver en række forskellige typer af levesteder, som man kan beskytte, fremme eller lave som en del af sin markdrift, hvis man vil fremme de vilde dyr og planters levemuligheder i agerlandet >> Katalog over naturtiltag i marken For altid at være opdateret på reglerne for grundbetaling anbefales det at tjekke den nyeste opdaterede version af Natur- Erhvervsstyrelsens vejledninger for >> Grundbetaling 11
SEGES P/S skaber løsninger til fremtidens landbrugsog fødevareerhverv. Vi udvikler forretningsmuligheder og serviceydelser i tæt samarbejde med vores kunder, forskningsinstitutioner og virksomheder over hele verden. SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 E info@seges.dk W seges.dk