Danmarks Statistik. Beregning af Forbrugerprisindekset. - med fokus på huslejeposten. 8. Oktober 2014

Relaterede dokumenter
Forbrugerprisindekset viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark.

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2

16 Huslejeudviklingen

Priser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005 er forbrugerpriserne steget med 0,8 pct.

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

7. Nettoprisindekset. 7.1 Loven om nettoprisindekset. 7.2 Anvendelse af nettoprisindekset. 7.3 Prisbegrebet i nettoprisindekset

Ændringer i forbrugerprisindeksene

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks

Pristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal

Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne

ST Statistisk Tiårsoversigt 2004, Danmarks Statistik 1 SB Statistikbanken, Danmarks Statistik

Sammenligning af prisindeks for stregkoder med det officielle forbrugerprisindeks

Priser 1. februar 2017

Dokumentation for internationale prissammenligninger

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Statistikdokumentation for Producentprisindeks for tjenester kvartal

ÅRSAGER TIL STIGENDE INFLATION

Internationale prissammenligninger

Det offentlige forbrug er 24,5 mia. kroner større end normalt

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET

Priser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar :2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning

Priser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår :2. Sammenfatning

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Baggrund. Skema for indberetning af regnskabsoplysninger. Regnskabsmæssig note VEJLEDNING. af (senest revideret 6.

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Procentvis stigning over 12 måneder i forbrugerprisindekset

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Hvorfor er den danske inflation forskellig fra euroområdets?

Prissammenligning mellem Grønland og Danmark

Reallønnen har det skidt for nogle af os

International lønstatistik 2. kvartal 2014

Opgørelse over resultatlønskontrakt for direktør Finn Karlsen

Transkript:

Danmarks Statistik Beregning af Forbrugerprisindekset - med fokus på huslejeposten 8. Oktober 2014

Forbrugerprisindekset Formål: Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. 2

Forbrugerprisindekset Brug: I vurderingen den samfundsøkonomiske udvikling (inflationen) Regulering af beløb i lovgivning og kontrakter Omregning til faste priser (deflatering) i andre statistikker Væsentlige brugere: Ministerier, banker mv. EU Den Europæiske Centralbank 3

Forbrugerprisindekset Består af følgende statistikker: Forbrugerprisindeks (FPI) Nettoprisindeks (NPI) EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) EU-harmoniseret forbrugerprisindeks med konstante skatter (HICP-CT) Huslejeundersøgelsen 4

Forbrugerprisindekset i alt 5

Forbrugerprisindekset i alt 6

Kerneinflation 7

Fødevarer 8

Mælk 9

Stikprøven - Ca. 1800 virksomheder Antal prisobservationer pr. måned Skemaindsamling 11000 Fysisk indsamling 10000 Internetindsamling 4000 I alt 25000 - Forskellig indsamlingshyppighed mellem varegrupper - Fremtidig brug af stregkodedata 10

Usikkerhed Overordnet set kan stikprøveudtagning opdeles i to punkter: Tilfældigt udtrukket stikprøve Formålsbestemt stikprøve Formålsbestemt stikprøve: Udvælgelse af geografiske områder Udvælgelse af forretninger, virksomheder mv. Udvælgelse af varer og tjenester (repræsentantvarer) - Usikkerheden kan ikke beregnes statistisk - Estimationer med jack-knife 11

Beregninger, varekurven Periode t-1 Periode t 12

Beregninger 13 Laspeyres prisindeks: Hvor N i i i t i N i i i N i i i t LA t p p w q p q p P 1 0 0 1 0 0 1 0 0:

Beregninger Lowe prisindeks: 14

Vægte i forbrugerprisindekset Vægtgrundlag for forbruger- og nettoprisindekset, samt HICP pr. januar 2014. Vægtene, der er taget i anvendelse fra og med beregningen af indeks for januar 2014, er baseret på forbrugets sammensætning i 2012. Vægtene er angivet i pct. HICP Nettoprisindeks Fo rbrugerprisindeks 00. I alt 100 100 100 01. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer 11,6674 13,6688 11,0696 01.1 Fødevarer 10,2453 12,0027 9,7798 01.1.1 Brød og kornprodukter 1,5665 1,8352 1,5442 011110 Ris 0,0458 0,0536 0,045 011121 Mel 0,0739 0,0866 0,0729 011122 Gryn 0,0426 0,0499 0,042 011131 Rugbrød 0,2327 0,2726 0,2294 011133 Trekornsbrød 0,0796 0,0933 0,0783 Forbrugerprisindekset beregnes som et kædeindeks Siden 2012 er vægtene blevet opdateret årligt 15

Beregninger, basisindeks Jevons prisindeks: Jevons prisindeks med vægte: 16

Ændringer i varekurven Helt nye varetyper i stikprøven Sæsonvarer: Priserne estimeres uden for sæsonen Nye varianter af eksisterende varer i stikprøven: Kvalitetskorrektion nødvendigt for at isolere den rene prisændring Indirekte kvalitetskorrektion Direkte kvalitetskorrektion 17

Husleje i forbrugerprisindekset Vægtgrundlag for forbruger- og nettoprisindekset, samt HICP pr. januar 2014. Vægtene, der er taget i anvendelse fra og med beregningen af indeks for januar 2014, er baseret på forbrugets sammensætning i 2012. Vægtene er angivet i pct. HICP Nettoprisindeks Fo rbrugerprisindeks 00. I alt 100 100 100 04. Bolig 30,6286 19,4404 33,4426 04.1-2 Husleje 21,1947 8,4682 26,1173 04.1.1/ 2.1Husleje, helårsbolig 20,1376 8,3466 24,8146 041110 Husleje helårsbolig, lejebolig 7,1245 8,3466 8,7793 042110 Husleje helårsbolig, ejerbolig(indgår ikke i HICP) 13,013 0 16,0353 04.1.2/ 2.2Husleje, fritidsbolig 1,0571 0,1216 1,3027 041202 Eje af fritidsbolig (indgår ikke i HICP) 0,9534 0 1,1748 041201 Leje af fritidsbolig 0,1038 0,1216 0,1279 04.3 Vedligeholdelse og reparation af boligen 0,9685 1,1393 0,9544 04.4 Vandforsyning og andre tjenester ifm. boligen 2,3341 2,7359 2,1134 04.5 Brændsel, el, gas og varme 6,1313 7,097 4,2575 18

Husleje i forbrugerprisindekset 19

Huslejeundersøgelsen Årlig statistik Ca. 4200 lejeboliger i stikprøven Huslejerne hentes i stort omfang hos administratorer Nyt register med huslejer i Landsbyggefonden giver evt. nye muligheder 20

Ejerboliger i forbrugerprisindekset Forbrugerprisindekset skal alene måle prisudviklingen på forbrug. En ejerbolig kan opdeles både i en forbrugsdel og en investeringsdel. Kun prisudviklingen på forbrugsdelen skal indgå i forbrugerprisindekset. 21

Ejerboliger i forbrugerprisindekset Prisudviklingen på ejerboliger i forbrugerprisindekset måles ved udviklingen i estimerede lejeomkostninger ( rental equivalence ). Fordele: Enkel og gennemskuelig, Bruges i Nationalregnskabet Ulemper: Ikke nødvendigvis retvisende for prisudviklingen på ejerboliger Andre mulige metoder: Brugeromkostningsmetoden ( user costs ) - Fordele: Mere direkte estimation af ejerboligomkostninger - Ulemper: Renteændringer kan give store udsving Omkostninger ved netto-købet af boliger (Eurostat-projekt - OOH) - Fordele: Baseret på faktiske salgspriser - Ulemper: Jordpriserne kendes sjældent, Tidsproblem 22

Ejerboliger målt ved OOH 23

Ejerboliger målt ved OOH Indeks 2010=100 24

Ejerboliger målt ved OOH Årsstigning i pct. 25