Landsrapporter Rapport fra Danmark Vedrørende lovgivning Lovændringer 1. juni 2007 vedtoges lovforslag nr. LF 201A Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (højere bøder i narkosager). Formålet med loven var for det første, at bødestraffen ved ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug skulle skærpes. Dette skulle understrege, at ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer har klare strafferetslige konsekvenser. Bødeniveauet for besiddelse af hash og lignende stoffer til eget forbrug skal således være på 2 000 kr. eller mere, og bøderne for fx heroin, kokain, amfetamin og ecstasy til eget forbrug aldrig mindre end 3 000 kr. Desuden forhøjes bøderne med 50 procent i andengangstilfælde og 100 procent ved senere gentagelsestilfælde. Man var fra forslagsstiller opmærksom på, at disse forhøjede bødetakster kunne indebære, at personer, der er stofmisbrugere, kan oparbejde en stor gæld til det offentlige i form af skyldige sagsomkostninger og bøder. Den endelige lovtekst lød: Ved udmåling af straffen, herunder ved fastsættelse af bøder, skal der lægges vægt på skadevirkningerne af de pågældende stoffer. Advarsel kan i almindelighed ikke meddeles, medmindre sociale forhold taler for at meddele en advarsel og besiddelsen af stoffet er udslag af en stærk afhængighed som følge af et længere og vedvarende misbrug af euforiserende stoffer. Forslaget blev tiltrådt af et flertal af folketinget, dog var Enhedslisten imod de forhøjede bødestraffe; de mente ikke, der var behov for en øget kriminalisering, men for en social og pædagogisk indsats. Kritikere af forslaget fx Dansk Retspolitisk Forening, fremhævede at lovforslaget i sin udformning var besynderligt, den minimalistiske lovtekst understregede blot, at der skal lægges vægt på stoffernes skadevirkninger ved strafudmåling, mens de ganske omfangsrige bemærkninger til lovteksten udtrykker substansen i loven nemlig bødeforhøjelser, som Dansk Retspolitisk Forening skriver: Der er her således tale om en omfattende lovgivningslignende regulering gennem bemærkninger til et lovforslag, der ikke i sig selv indeholder et ord om bøder eller om administrationen af den forudsatte ordning. Endvidere udtrykte Foreningen skepsis overfor den kriminalpolitiske stramning som lovforslaget er en del af, bl.a. fordi tidligere lignende lovbestemmelser ikke har afstedkommet fald i forbruget af euforiserende stoffer. Endelig fremhævede foreningen, at det vil blive et åbent spørgsmål, hvem der vil være i stand til at vurdere, hvorvidt den enkelte er stærkt afhængig, som lovteksten skriver, netop fordi dette ikke skal vurderes lægeligt. Loven rummer herved muligheder for en stor grad af vilkårlighed. Offentlige debatter Lægeordineret heroin 25. maj 2007 arrangerede Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg en høring om lægeordineret heroin til hårdt belastede stofmisbrugere. Denne høring omfattede oplæg fra både udenlandske og danske eksperter samt repræsentanter fra bruger og pårørendeforeninger (høringen findes i referat på http://www.tekno.dk/pdf/hoeringer/ p07_hoeringsrapport_laegeordineret_heroin.pdf). Forud for høringen oplyste den daværende sundhedsminister Lars Lykke Rasmussen (Venstre), at man havde iværksat en udredning, der skulle skabe overblik over status og udfordringer i en sådan behandlingsindsats (udredningen beskrives nedenfor under Publiceringer). Tidligere har Venstre og De Konservative (regeringspartierne) samt Dansk Folkeparti (regeringens støtteparti) været imod forsøg med lægeordineret heroin. Ligeledes afvikledes der under den tidligere Socialdemokratiske regering i 1998 en høring om lægeordineret heroin, uden det dog betød, at man kom et egentligt forsøg eller behandlingstilbud nærmere. Men i forlængelse af høringen i maj 2007 58 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L. 25. 2008. 1
meddelte Dansk Folkeparti, at de endegyldigt havde ændret holdning og var klar til at indføre forsøg med lægeordineret heroin. På dette tidspunkt var regeringspartierne stadig skeptiske overfor at bruge heroin i behandlingen af stofmisbrugere, men det lagde unægtelig et vist pres på dem, at Dansk Folkeparti ændrede holdning. 5. oktober 2007 fremsatte Dansk Folkeparti et beslutningsforslag i Folketinget: Om forsøgsordning med lægeordineret heroin som behandlingstilbud til særligt hårdt belastede stofmisbrugere.i denne forbindelse opfordrede Folketinget regeringen til senest 1. april 2008 at fremsætte lovforslag og/eller foretage ændringer af administrative forskrifter, der kan danne grundlag for indførelse af en dansk forsøgsordning med lægeordineret heroin som behandlingstilbud til særligt hårdt belastede stofmisbrugere. Forslaget illustrer den holdningsændring, der har fundet sted blandt danske politikere vedrørende lægeordineret heroin som en mulig behandling til belastede stofmisbrugere. Således udtalte den daværende sundhedsminister i november 2007, at Sundhedsministeriet, på baggrund af den før omtalte udredning, vil gøre lægeordineret heroin til et permanent tilbud. Og i de netop (februar 2008) overståede SATS-puljeforhandlinger er et bredt flertal i Folketinget blevet enige om at bruge 70 mil. kr. til etablering af et forsøg med lægeordineret heroin i 2008 og 2009. Man forventer, at de første stofmisbrugere kan modtage denne ydelse allerede i slutningen af 2008. Festturisme til debat i Danmark sommeren 2007 Hvert år rejser millioner af unge fra vestlige lande til udlandet i kortere perioder. Mange af disse vælger feriedestinationer med gode og billige festscener. Blandt unge fra Skandinavien er bulgarske festdestinationer blevet stadigt mere populære ikke mindst pga. den billige alkohol. I 2007 kom dette fænomen for alvor på dagsordenen i Danmark og flere andre nordiske lande. Årsagen var i første omgang et dødsfald i den bulgarske ferie- og festby, Sunny Beach. En 17-årig dansk mand drak sig ihjel under en pub crawl med et dansk rejseselskab. Senere blev en ung svensker tævet ihjel af en lokal sikkerhedsvagt, og et særdeles højt antal kvinder og mænd blev udsat for voldtægter, voldelige overfald og tyverier. Tragedierne førte til heftige diskussioner i Danmark blandt andet om, hvilket ansvar danske forældre og ikke mindst rejseselskaber bærer for den umådeholdne druk blandt de unge rejsende. Det er også blevet diskuteret, hvorvidt man helt burde forbyde festrejser for folk under 18 år. Center for Rusmiddelforskning har i maj 2007 påbegyndt en undersøgelse af festturisme. Sundhedsrum Den årelange danske debat om etableringen af sundhedsrum/fixerum/brugerrum har særligt udspundet sig i København og handlet om situationen på Vesterbro, blandt de lokale også kaldet Danmarks største fixerum. Aktive beboerforeninger og forretningsdrivende har i samarbejde med brugere i årevis presset på for at finde pragmatiske og værdige løsninger på de problemer, som plager bydelen. Allerede i 2001 satte Københavns kommune midler af til et social- og sundhedsfagligt bemandet tilbud til de hårdest belastede stofafhængige; men til trods for at udenlandske erfaringer har vist, at sundhedsrum redder liv, forbedrer sundheden for stofbrugerne, skaber bedre kontakt og dermed forbedrede muligheder for behandling samt aflaster lokalsamfundet, er projektet gang på gang blevet bremset af landspolitikerne. Selvom modstandere i regeringspartierne begyndte at ændre holdning, stod daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen så sent som i efteråret i 2005 fast på sin afvisning med henvisning til signalværdi og glidebane argumenter. I april 2006 lød der imidlertid nye toner fra ministeren og i august 2006 gav han endeligt tilsagn om støtte til et forsøg med sundhedsrum på Vesterbro, dog med den begrænsning, at der alene måtte indtages lægeordineret medicin og dermed altså ikke illegale stoffer. Ifølge den oprindelige plan skulle det før- N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L. 25. 2008. 1 59
ste sundhedsrum starte op i løbet af 2007; men efterfølgende borgerhøringer og NIMBY problematikken har bevirket, at processen er trukket i langdrag. Seneste melding er, at der er fundet en acceptabel løsning for placeringen i Den Brune Kødby ved Halmtorvet. Det forventes således, at sundhedsrummet under varetagelse af Københavns Kommune og et dertil knyttet værested, drevet af Dugnad foreningen kan tages i brug i slutningen af 2008. Se mere på http://sundhedsrum.dk/wordpress/ Vejledninger og anbefalinger Klagevejledning 25. juli 2007 udsendte Indenrigs- og sundhedsministeriet og Socialministeriet en Klagevejledning for stofmisbrugere i behandling. Den fælles klagevejledning er en sammenskrivning og en oversigt over de allerede gældende klageregler for stofmisbrugere i behandling på det sundhedsfaglige og det sociale område. Målet er at tydeliggøre den enkelte stofmisbrugers muligheder for at klage over den lægelige og den sociale behandling. Anbefalinger til gravide I 2007 skærpede den danske Sundhedsstyrelse sine anbefalinger i forhold til gravides indtag af alkohol. De begrundede skærpelsen med, at der ikke forskningsmæssigt kan påvises en sikker nedre grænse for, hvornår indtag af alkohol er skadeligt for fosteret. Hvor tidligere anbefalinger havde lydt på højst en genstand i døgnet og ikke hver dag, så anbefalede Sundhedsstyrelsen i februar 2007, at kvinder, der planlægger at blive gravide eller som er gravide til helt bør undgå at indtage alkohol. Notat fra Statens Institut for Folkesundhed dannede blandt andet baggrund for den skærpede anbefaling: Strandberg-Larsen, K. & Grønbæk, M. (2006): Notat vedrørende alkohol og graviditet, Center for Alkoholforskning. Publiceringer vedr. danske forhold Benjaminsen, L. & Christensen, I. (2007): Hjemløshed i Danmark 2007. Socialforskningsinstituttet, 163 sider På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, hvor sociale tilbud og myndigheder har udfyldt et skema for hver hjemløs, de har haft kontakt med eller kendskab til i uge 6 2007, er hjemløshed i Danmark for første gang blevet kortlagt. Undersøgelsen viser blandt andet, at der i den pågældende periode var mere end 5 000 hjemløse i Danmark, hvor mange udover fysisk og psykiske vanskeligheder er afhængige af alkohol, medicin eller illegale rusmidler. Ud af de mere end 5 000 registrerede hjemløse overnatter over halvdelen enten på gaden eller hos familie og venner. Bonke, J. (2007): Ludomani i Danmark II. Faktorer af betydning for spilleproblemer. Socialforskningsinstituttet, 92 sider. Rapporten belyser en række karakteristika ved problemspillere sammenlignet med ikke-problemspillere. Rapporten ligger i forlængelse af Ludomani i Danmark (omtalt i NAT 2007, nr. 1) og bygger på geninterview med 453 af de 8 000 problemspillere og ikke-problemspillere, der indgik i denne undersøgelse. Rapporten viser, at flere af dem der karakteriseres som problemspillere har haft en utryg og usikker opvækst, flere oplyser at have dårligt helbred, flere ryger og har prøvet at tage amfetamin, end ikke-problemspillere. Samtidig har problemspillerne sammenlignet med ikke-problemspillere en mere urealistisk opfattelse af vinderchancer ved forskellige pengespil. Deres bud på gevinststørrelse og tilbagebetalingsprocenter er således mindst 10 procent forkert, og de har ikke så meget styr på gevinstsandsynlighed som de selv tror. Problemspillere er også mere tilbøjelige end andre spillere til at mene, at dygtighed kan øge deres vinderchancer. Endelig er der en sammenhæng mellem at være problemspiller og have venner og bekendte, der regelmæssigt spiller for større beløb. Godt hver anden problemspiller har sådanne venner og bekendte mod kun godt en tredjedel af ikke-problemspillerne. Rapporten kan downloades fra www.sfi.dk Sundhedsstyrelsen (2007): Ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere. Sundhedsstyrelsen, 20 sider. (Download: www.sst.dk) Sundhedsstyrelsen iværksatte i foråret 2007 60 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L. 25. 2008. 1
en udredning af den eksisterende viden om heroinordination til stofmisbrugere. Denne udredning havde til formål at vurdere, om den foreliggende evidens omkring lægeordineret heroin til særligt belastede stofmisbrugere kunne vise tungtvejende grunde til at tilbyde injicerbar heroin som en behandlingsmulighed frem for substitutionsbehandling med metadon. Sundhedsstyrelsen konkluderer, at der kan være grunde til at supplere den eksisterende substitutionsbehandling med oral metadon med injicerbar heroin og/eller injicerbar metadon som 2. valgs behandling. Behandlingen skal tilbydes klienter, der trods langvarig substitutionsbehandling (med oral metadon) vurderes ikke at profitere af denne. Målgruppen er de sværest belastede stofmisbrugere, der, trods behandling med oral metadon, har et næsten dagligt brug af opioider, og som er psykisk og fysisk belastede. Der skønnes at være omkring 600 personer i denne gruppe. Svært belastede stofmisbrugere der er udenfor behandlingssystemet er ikke målgruppe for denne behandling. Det understreges, at muligheden for at tilbyde injicerbar heroin som behandling ikke umiddelbart vil kunne reducere antallet af narkorelaterede dødsfald i Danmark. I udredningen understreges det endvidere, at det anses for at være problematisk ikke først at sikre kvaliteten af 1.valgs behandling (substitutionsbehandling med orale buprenorfin eller metadon), før man iværksætter en 2. valgs behandling. Sundhedsstyrelsens udredning er baseret på en nedsat ekspertgruppe samt en systematisk litteraturgennemgang af den eksisterende viden forskning om lægelig ordination af heroin til særligt belastede stofmisbrugere. Litteraturgennemgangen (Hansen, A.B.G. & Grønbæk, M. (2007): Litteraturgennemgang til redegørelse om heroinordination. Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet) kan downloades fra www.si-folkesundhed.dk/udgivelser Juel, K. & Sørensen, J. & Brønnum-Hansen, H. (2007): Risk factors and public health in Denmark Summary report. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 63 sider. Rapporten er et engelsk resume af en række dansksprogede rapporter. Den er en udførlig analyse af betydningen af forskellige risikofaktorer for den offentlige danske sundhedstilstand. Rapporten forholder 19 udvalgte risikofaktorer knyttet til biologiske, sociale og adfærdsmæssige aspekter (herunder alkoholindtag, stofforbrug, og rygning) til 18 mål for sundhedstilstand og økonomiske forhold (fx forventet levetid, langvarige sygdomme, hospitalsindlæggelse). Målet med disse kvantificeringer af forholdet mellem risikofaktorer og sundhedstilstand er at give myndighederne bedre udgangspunkt for at planlægge indsatser, ved bl.a. at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser for samfundet af forskellige risikofaktorer. Rapporten viser tydeligt, at rygning, uddannelsesniveau, alkohol forbrug, fysisk inaktivitet, usund diæt og overvægt har stor betydning for de fleste parametre for mål for sundhed og økonomiske konsekvenser. Forekomsten af mange af de undersøgte risikofaktorer har ændret sig dramatisk de sidste 50 år, og rapporten vurderer, at det er sandsynligt, at rækkefølgen af de vigtigste risikofaktorer vil forandres indenfor det næste tiår. Rapporten kan downloades fra www.sfi.dk Pedersen, M.U. & Nielsen, M. K. (2007): Behandlingsgaranti og ydelser i dansk stofmisbrugsbehandling. Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning, 77 sider. Rapporten er en evaluering af og status over behandlingsgarantien for stofmisbrugere og en opgørelse over, hvilke ydelser denne specifikke gruppe får tilbudt af det offentlige. Der er alene tale om en undersøgelse af behandlingsgaranti og ydelser i dansk stofmisbrugsbehandling før strukturreformen pr. 01.01.2007. Undersøgelsen bygger på interview med centralt placerede medarbejdere samt 443 tilfældigt udvalgte cases. Stort set alle amter/kommuner, der deltog i undersøgelsen mente, at de levede op til behandlingsgarantiens bestemmelser om, at en stofmisbruger skal have et behandlingstilbud i løbet af de første 14 dage fra henvendelsestidspunktet. Baseret på analyse af de udvalgte cases viser rapporten dog, at be- N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L. 25. 2008. 1 61
handlingsgarantien ikke blev overholdt for 41,5 % af klienterne. Dette tal dækker dog over, at overholdelse af behandlingsgarantien var meget ujævnt fordelt, hvor nogle amter fuldt ud overholdt garantien i henhold til lovgivningen, mens andre overholdt garantien for mellem 30 og 80 % af klienterne. Rapporten konkluderer, at samtidig med at langt de fleste institutioner rent faktisk tilstræber at leve op til loven som de forstår den, så fejlfortolker en stor del af institutionerne vejledningen, hvorfor det medfører fejl i indberetning til Socialministeriet. Således fremgår det af de indberetninger Socialministeriet har modtaget fra kommunerne vedrørende deres overholdelse af behandlingsgarantien, at 14-dages kravet kun blev overskredet for 5 % af klienterne. Samtidig viser rapporten, at 42,2 % af de stofmisbrugere der er indskrevet i behandling enten slet ikke modtager behandlingssamtaler eller kun har en enkelt samtale om måneden. Pedersen, M.U. & Lodahl, L. (2007): Evaluering af indsatsen på fem kontraktafdelinger. Center for Rusmiddelforskning, 158 sider. Indenfor de seneste 10 15 år er der etableret en række enheder i Kriminalforsorgens institutioner med særlig fokus på indsatte med alkohol- og stofmisbrugsproblemer. Kriminalforsorgen oplyser, at ca. hver 10 plads i de danske fængsler er en behandlingsplads for folk med alkohol- og stofproblemer. I rapporten evalueres en type af disse tiltag: kontraktfængselsafdelinger. Generelt tilbydes der på disse afdelinger ikke egentlig behandling, men den indsatte underskriver en kontrakt om at være stoffri, og tilbydes i stedet forskellige typer af undervisning, herunder kognitive adfærdsprogrammer, udvidede kulturelle aktiviteter, øgede socialpædagogiske indsatser, samt friere rammer. Rapporten gennemgår afdelingernes organisering og ydelser, og undersøger effekten af behandlingen på baggrund af interview med 82 indsatte 6 måneder efter de har forladt afdelingen. Resultaterne viser, at frafaldsprocenten (51 %) stort set er som i stoffri døgnbehandling udenfor fængslerne. De behandlingslignende tiltag inden for fængsles rammer formår således ikke reducere frafaldet. Rapporten viser videre, at man allerede ved starten af afsoningen kan identificere bestemte grupper af højrisiko-afsonere. Således er det de afsonere, der op til afsoningen var opiatafhængige eller multibelastede (stærkt psykisk, socialt/kriminalitetsog stofbelastede), som helt tydeligt klarer sig dårligst. Rapporten vurderer, at denne type viden er vigtig at inddrage i selve indsatsen, således at man kan tage individuelle hensyn. En sådan identifikation foregår dog ikke systematisk på kontraktafdelingerne i dag. Bjerge, B. & Selmer, B. (red.) (2007): Det sociale arbejdes daglige praksis. Perspektiver på brugerinddragelse og retssikkerhed. Aarhus Universitetsforlag, 133 sider. Denne redigerede bog undersøger, hvordan lovgivningens krav om brugerinddragelse og retssikkerhed omsættes i praksis i forhold til udsatte grupper, herunder misbrugere. Bogens bidrag bygger på etnografiske feltarbejder af mødet mellem socialarbejdere og borgere, fx på væresteder og bo- og behandlingstilbud. Herudover stilles skarpt på retssikkerhedslovens bestemmelser om brugerinddragelse ved behandlingen af egen sag. Bogens forfattere peger på en række forhold, der vanskeliggør brugerinddragelse i praksis. Fx medarbejdernes faglighed, det store pres på at løse her-og-nu problemer, institutioners indgroede traditioner, og ikke mindst borgernes evner og interesse til at lade sig inddrage. Bogen sætter således fokus på debatten om det magtfulde møde mellem system og klient, og mulighed og grænser for brugerinddragelse for udsatte grupper. Dorte Hecksher, adjunkt Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Nobelparken bygn. 1453, 3. Jens Chr. Skous Vej 3, DK-8000 Århus C, Danmark E-post: dh@crf.au.dk Torsten Kolind, lektor Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Nobelparken bygn. 1453, 3. Jens Chr. Skous Vej 3, DK-8000 Århus C, Danmark E-post: tk@crf.au.dk 62 N O R D I S K A L K O H O L - & N A R K O T I K A T I D S K R I F T V O L. 25. 2008. 1