Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Der er ingen der har lyst til at ligne en kegle - men alle har jo lyst til at være gode til noget perspektiver på betweenagere, unge og idræt 12.november 2010
Hvad er der på programmet? Jens Vejmand har fået konkurrence bag skærmen - en kort intro til unges fritidsliv De skal helst i gang inden 12.september i 4.kl!!!!! Det kommer i tre bølger om rekruttering i børnehave, 3.kl. og 7.kl. - Dem der begynder sidst stopper først om de senere startere. - Idræt som et rituelt frirum idræt på ungdomsuddannelserne - Når andet er den største idrætsgren er chancen for frafald størst når idrætsstrukturen er en udfordring - Og så foreslog de at jeg stoppede om frafald - Kæft,trit og retning forventninger til trænerne/lederne/voksne. - Sidste uge nej, der fik jeg vidst ikke løbet for det store flertal giver fleksibilitet ikke den store mening! - Et par udfordringer.
Hverdagsritualer i 3-5.kl Ser TV 86 pct. Sammen med venner 73 pct. Lytter til musik 72 pct. Dyrker sport 69 pct Nettet 66 pct SFO/klub 52 pct.
Der sker noget i 4. klasse En væsentlig forskel mellem 3 og 4.klasse er at flertallet ikke længere går i klub/sfo og de tidsmæssige lommer, det måske efterlader og den vigende grad af institutionalisering af fritidslivet, stiller eleverne over for nye udfordringer Tendensen går i retning af mere tid sammen med vennerne, mere sport og stadig oftere i en foreningsregi og så lytter de mere til musik, ser mere fjernsyn og bruger mere tid på nettet. Omvendt ser det ud til, at de spiller noget mindre rollespil, dropper dukkerne og actionfigurerne, samler og bytter mindre, samt leger mindre med Lego-klodser. 12.september i 4.kl. sker der noget! Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Hverdagsritualerne der får livet til at hænge sammen 7-9.kl Internettet: 96,9 pct. Fjernsyn: 94,6 pct. Lytte til musik: 94,5 pct. Læse lektier: 83 pct. Facebook: 76,2 pct. Venner: 74,2 pct. Sport: 70,1 pct. Fra undersøgelsen Aktivter tiltrækker, relationer fastholder måske! 2010.
2010 Aktivitet 1995 2000 2005 2010 Internet - 28,6 75,1 96,9 Fjernsyn 95,1 95,6 90,8 94,6 Lektier 94,7 82,8 89,8 83,0 Venner 87,7 85,7 83,7 76,2 Sport 64,3 65,1 68,4 70,1 Fritidsaktiviteter i perioden 1995- Fritidsarbejde - 46,0 35,3 30,5 Kæreste 22,3 25,8 15,6 13,6
Det tredje rum er blevet en integreret del af ungdomslivet! Den primære ændring består i, at internettet og diverse sociale medier er blevet en integreret del af ungdomslivet og nettet anvendes primært til underholdning, information og vedligehold af relationer.
Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne og ungdomsliv i gamle dage Børne- og ungdomsliv anno 2010 Ofte i flok Uorganiserede aktiviteter Færre flokke, mere tid, alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Faste aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Mange venner i forskellige rum Yngre lærte lege af de ældre De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være bruger Varierede legefomer Mindre variation i legeformer man søger det trygge!
De dropper ud. Aktivitet 1995 2000 2005 2010 Idræt 64,3 62,5 65,2 60,5 Klub 37,6 36,7 28,5 25,2 Ungdomsk. 30,7 22,2 20,5 16,4 Musiksk. 12,8 10,5 10,5 13,6 Spejder 10,7 5,3 2,9 4,9 Går ikke til faste ak. - - - 15,2
Primære og sekundære fritidsintereser % Sport 62,8 Fritids- eller ungdomsklub 9,1 Politisk ungdomsarbejde 0,7 Ungdomsskole 3,0 Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0 Spejder 2,1 Musikskole 8,0 Andet 13,3 Hvilken aktivitet anvender du mest tid på?
Hvad får de ud af det? Hvad er dit udbytte af at gå til faste fritidsaktiviteter? Jeg har det sjovt 58,1 Jeg bliver udfordret 44,7 Jeg får mange nye venner 29,1 Det giver mig selvtillid 27,3 Jeg får spændende oplevelser 23,9 Jeg lærer at tage ansvar 11,6 Jeg oplever at der er voksne jeg kan tale med 2,9
Men det er ikke noget jeg har brug for! Hvordan er jeres trænere/ledere? Er de gode at snakke med? (1): Om sporten ja. Men hvis det bare er sådan normalt, så synes jeg, det er sjovere at snakke med nogen i ens egen aldersgruppe. Det er selvfølgelig meget rart at have en voksen i ny og næ, men Jeg har mere lyst til at bruge mine venner til at snakke med. (2): Altså, jeg bruger dem heller ikke til det store. Jeg har kendt ham i fem år. Vi har været til en del ting sådan, og nu har jeg lært ham ret godt at kende så begynder man jo også at snakke om andre ting. Men det er ikke sådan noget, jeg har brug for. (Drenge, 7. klasse)
En god træner skal At de kan lære udøverne noget nyt At der er rum for medindflydelse At de generelt er lydhøre i forhold til udøverne At det er en person, som jeg har respekt for 75,2 pct.. 74,9 pct. 72,5 pct. 69,2 pct.
Kæft, trit og retning. (1): Hun er rigtig, rigtig, rigtig god. Rigtig, rigtig, dygtig håndboldtræner. Når hun går på banen, så kan man godt smide sin hjerne på hylden. Uden for banen er det eneste sted, hun er en lille smule useriøs. (2): Og det skal man altså også gide, for der hvor vi spiller er der bare kæft trit og retning. Hvis man bare vil spille sådan noget hygge-noget skal man tage ud til X-købing eller sådan (Drenge, 9. klasse)
Classroom-manegement Hvilken betydning har trænerne? De betyder meget. F.eks. på mit håndboldhold havde jeg næsten i fire år den samme træner, og så her sidste år skiftede vi så. Men den første træner, vi havde, var en rigtig god træner, fordi hun kunne holde styr på alle, selvom der var mange, der var stride. Og den der træner gjorde virkelig, at man havde lyst til at komme (Pige 9. klasse)
Hvad kunne du godt tænke dig var anderledes i forbindelse med de faste fritidsaktiviteter, du går til? Vil gerne udfordres noget mere 30,0 Vil gerne have flere spændende oplevelser 29,0 Vi gerne lære noget nyt 24,2 At det bliver mere seriøst 19,3 Vil gerne have nye venner 18,4 At der er mere tid til at hygge sig 15,9 Vil gerne have mere ansvar 7,0 Vil gerne have flere voksne at snakke med 1,6
Kvaliteten tiltrækker relationen fastholder Lidt om rekruttering..1 og 2 bølge og 3 skvulp!
Min dreng ligner da klart en Laudrup! - 1.bølge. Forældre der reproducerer deres egen idrætshistorie og sender deres børn til idræt i 5-6 års alderen. De kender bage kage-køre-sommerfest-setup et
Det bedste er at prøve sådan nogle syge, sjove ting når fritidsaktiviteter bliver en arena for selvvalg 2.bølge Ja, meget Ja, lidt Nej I alt Vigtigt, sammen med venner 35 48 17 100 Vigtigt, jeg lærer noget nyt 57 38 5 100 Vigtigt, jeg kan snakke med en voksen 36 48 16 100 Vigtigt, det er spændende 59 35 6 100 Vigtigt, det er tæt på, hvor jeg bor 14 41 45 100 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Det vigtige er at man får noget motion og at det er sjovt. Hvorfor går du til gymnastik? Fordi jeg synes, det er sjovt, og man får nye venner ved at gå til sport,og så får man også noget motion Hvor fik du ideen fra at gå til gymnastik? Først gik jeg til springgymnastik. Så var der to fra klassen, der gik til sådan noget redskabsgymnastik, som var mere sådant fint, hvor man skulle have sådan dragter og sådan noget, og det synes jeg, var Sjovere end at gå til springgymnastik. Var det dine venner, der fik dig med til det. Ja Er de vigtigt, at vennerne er med til det? Nej! Hvad er så vigtigst? At man får noget motion og at det er sjovt. (Dreng, 11 år, 5. klasse)
Der er gymnastikvenner og så rigtige venner Har du så mange venner til gymnastik? Ja, jeg har rigtig mange. Er det nogen, du også mødes med i fritiden? Nej, vi ses mest derhenne. Jeg har ikke været hjemme ved dem endnu. (Dreng, 10 år, 4.klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)
Primære- og sekundære vennegrupper Den primærvennegruppe, man begynder at orientere sig mod og forstå sig i lyset af, ser i nogen grad ud til at være den lokale gruppe bestående af venner fra skolen, SFO og nærmiljøet. De relationer,man etablerer i forbindelse med fritidsaktiviteter fremstår i højere grad som en sekundær vennegruppe, der over tid kan få en vigtig funktion i den enkeltes liv men som pt. er nogen, man dyrker en bestemt aktivitet med.
Når man dropper ud i 3-4.kl handler det ofte om at: At fritidsliv er blevet en arena for selvvalg At man ikke er god nok i overgangen fra børne- til ungdomsidræt At man ikke oplever at trænerne behandler en med respekt. At man ikke oplever at kvaliteten er god!
Motiver og faktorer der har betydning i forhold til at påbegynde idræt i en forening i 7-9.kl For at komme i form 76,9 Fordi jeg gerne ville blive bedre til en idræt 73,9 Fordi mine venner gik til det 52,7 For at få nye venner 50,6 Jeg havde set den pågældende idrætsgren i fjernsynet og fik lyst til at prøve 28,1 Det var mine forældres forslag 27,9 Jeg begyndte efter at prøvet den pågældende idræt i skole, SFO eller til skolesport 16,0
Seriøsitet er vigtigt mens det er knapt så vigtigt at vinde. Tre ud af fire aktive idrætsudøvere i 5. klasse angiver, at det er vigtigt, at de bliver bedre til den idræt, de dyrker, og at de kommer i god form Endvidere tillægges det, at vi spiller kamp og seriøsitet stor betydning, mens selve det at vinde betyder mindre. Blandt elever i 5. klasse er det kun ca. én ud af tre, der betoner dette som meget vigtigt! en tendens der bliver mere udtalt jo ældre de bliver!
Det er mor der bestemmer! Talrige undersøgelser peger på en sammenhæng mellem valg af fritidsaktiviteter og familiebaggrund f.eks. er børn der vokser lever med en voksen er væsentligt mindre idrætsaktive end dem der vokse op med to voksne! Specielt i forhold til idrætsdeltagelse ser det ud til have stor betydning, i hvilket omfang forældrene specielt moderen dyrker eller har dyrket idræt. Når idrætsinaktive børn skal aktivires går det ofte gennem moderen og argumenter som øget neuroplasticitet lytter de gerne til.
Bare vandet er varmt! Mht. faciliteterne er der langt mere fokus på at de er funktionelle frem for moderne! At der er varmt vand er vigtigere, end at de står på marmorfliser. Det er vigtigt at der i forlængelse af idrætsaktiviteterne er mulighed for at hygge sig med vennerne. Over halvdelen efterspørger klublokaler. Omvendt er det ikke så vigtigt, at faciliteterne ligger tæt på, hvor de bor, og vigtigheden af fleksible åbningstider betones også noget mindre end blandt voksne (Ibsen og Ottosen 1999, Skårhøj & Østergaard 2005). Man dyrker idræt sammen med vennerne, og derfor giver det ikke den store mening med fleksible åbningstider, men det er vigtigt, at der er rammer, der gør, at man også kan være sammen med vennerne efter træningen.
Og hvad er så vigtig forud for at man går i gang med at dyrke idræt? Pct. At der er nogen på mit niveau 58,9 At det er sammen med nogen, jeg kender 37,4 At der er tale om lidt anderledes aktiviteter (Parkour, Cheerleadning, streetsoccer) 24,0 Jeg var 11 år og var den eneste, der ikke havde et bælte med en farve. Det er overhovedet ikke sjovt. At være den eneste nybegynder. (Pige, 8. klasse)
BootCamp intro til et projekt for sene startere 8 mdr. intensiv træning Og så skal I lige sadle op 8 mdr. intensiv forældretræning
Idræt i gymnasiet 60 pct. er aktive i organiserede fritidsaktiviteter og de aktive er aktive i 2,6 aktivitet! Man har ofte en primær aktivitet og en sekundær aktivitet. Primær: Lang historie, seriøst, prioriterer og skemalægger aktiviteterne. Sekundær: Dyrkes, når der er huller i kalenderen. Det er i højere grad pigerne, der vælger fra drengene forsøger i højere grad at integrere gymnasiet med deres fritidsliv.
Hvad går de til? Procent Fodbold 23 Håndbold 14 Svømning 6 Anden idræt 44 Kreative 27 Spejder 4 Politisk ungdomsarbejde 6 Kirkeligt ungdomsarbejde 5 Andre faste fritidsaktiviteter 38 Andre: E-game, aktiviteter i naturen, socialt frivilligt arbejde
Det er ofte et problem når idrætsgrenen Andet bliver størst! Skrøbelige miljøer. Fra fodbold-, håndbold og basketklubber til boldklubber.?
Jeg har ikke gået til sport siden. Har du tidligere gået til idræt? Jeg spillede håndbold i mange år. Da jeg begyndte i gymnasiet, gik mit hold mere eller mindre i opløsning, fordi vi blev spredt ud til forskellige efterskoler og gymnasier. Jeg har ikke gået til sport siden. Men ville du gerne have været fortsat med håndbold? Jah. Jeg er stadig interesseret i håndbold, men der er ingen hold heromkring (Dreng, 1.år, HTX) Dels handler det om, at der er problemer med transport, dels skal han spille sammen med udøvere, som han ikke har nogen fælles historie med, og som bredde-spiller giver det i udgangspunkt ingen mening!
Manglende tid??? Hm. Skal jeg primært satse på at skrive en ny historie med mine nye venner, eller skal jeg også holde fast i min gamle historie? Problemet med fleksible skemaer og manglende rytme i forbindelse med afleveringer m.v. Når manglende tid bliver en god anledning til at stoppe!
Skemalagte aktiviteter ja tak! De selvorganiserede aktiviteter er for mange i praksis vanskeligt at administrere. Det er væsentligt nemmere at få tid til de faste fritidsaktiviteter de er allerede i kalenderen!
Hvis man dyrker selvorganisieret idræt er det ofte noget, man gør i hovedet snarere end med resten af kroppen! Jeg holdt op med håndbold, før jeg skulle i gymnasiet, fordi jeg godt vidste, at det fik jeg nok ikke tid til, når jeg også skulle lave lektier Dyrker du stadig en eller anden form for idræt? Ja, jeg løber hver 2. dag. Det er vigtigt for mig at holde mig i form! Hvor meget løb du i sidste uge? [lang tavshed] Ja, i sidste uge hm... der løb jeg slet ikke! (Pige, 1.g)
Fritidsaktiviteternes funktion: Et ritualiseret frirum, der giver overskud til lektier Hvorfor spiller i stadigvæk fodbold? (1): Fordi det er sjovt. (2): For at have det sjovt. (1): Og for at få en pause i hverdagen, tror jeg. (2): Man tænker på noget andet, når man spiller fodbold. Man tænker aldrig på lektier. Men hvis man er sammen med sine venner, tænker man, ej, jeg skulle også have været hjemme og lave lektier i stedet for at se FIFA eller et eller andet (Drenge, 1.g) Så kommer jeg hjem fra fodbold, og så er jeg også mere frisket op, synes jeg. Når man har udøvet en fysisk aktivitet, så er man mere klar til at lave lektier... (Dreng, 1.g)
Fritidsaktiviteternes funktion Oplever nødvendigheden af et break i en presset hverdag. De faste fritidsaktiviteter spiller her en vigtig rolle Det forhold, at aktiviteterne griber tilbage i en gammel historie, spiller en vigtig rolle. Når de skal prioritere mellem aktiviteter, vælger de at fortsætte med de aktiviteter, hvor de har den længste historie.
Når fodbold bliver en blindgyde I Køge Kommune er der hver år ca. 150 spillere i 5-års alderen der begynder til fodbold og der er pt. ét åbent ynglingehold hvilket betyder at der er mange der ender på bænken.
Frafald blandt 13-18-årige idrætsudøvere handler som regel om: Det blev kedeligt, tidspres.er sjældent de reelle årsager. Fællesskaber der smuldrer Hold der ophører med at eksistere Trænere der enten vælger eller ikke kan tale om andet end den aktivitet man er sammen om At breddeidræt ofte bliver defineret med afsæt i en eliteperspektiv.
Lærende organisationer hm. Man taler ikke med ledere og trænere omkring sine overvejelser. Klubben spørger stort set aldrig indtil hvorfor spillerne stopper og siger heller ikke velkommen tilbage! Fornyelsen af foreningslivet kommer jo potentielt fra dem der har forladt foreningen.
Er frafald fra idrætsforeningerne et problem? Er det et demokratisk problem? Er det det et problem i forhold til folkesundheden? Er det et problem i forhold til det individuelle dannelsesprojekt?
Hvad er projektet? Hvad er det egentlig det helt unikke som idrætsforeningerne har at byde ind med udover lige netop aktiviteter og kontinuitet? Hvad vil vi med de unge der søger ind i foreningslivet ud over at lære dem at slå en god baghåndsreturnering? Og når man som konsulent stiller dette spørgsmål i en lokal forening bliver der ofte meget stille!
De unge gør det de er opdraget til. I det omfang at lokale foreninger blot er en ramme omkring aktiviteter betyder det også at man i stadigt stigende grad blot bliver en blot endnu en aktør på markedet for fritidsaktiviteter og her er konkurrencen endog meget hård! Og hvad gør de unge brugere? De agerer som det de er blevet opdraget til nemlig at være forbrugere og de stemmer i vid udstrækning med deres ben - forstået på den måde at de søger hen i de sammenhænge hvor kvaliteten er højest og i den konkurrence er der et stadigt stigende antal foreninger der oplever at komme til kort!
Hvad kan foreningen??? Men hvis foreningslivet også på sigt skal være en vigtig arena i minimum 60 pct af danske unges fritidsliv er en vigtig pointe lige netop at vi er nødt til at ikke kun at tænke i kundesegmenter og produkter, men genoverveje hvad det egentlig er at den lokale idrætsforening kan som man ikke kan i fitnesscenteret?
En intentionel fritidsarena. Udfordringen til klub- og foreningslivet udover at optimere de konkrete aktiviteter et måske at man i højere grad bliver en såkaldt intentionel livsarena, hvor man søger at kombinere sjove og spændende aktiviteter, intense oplevelser, arbejdsfællesskabet omkring aktiviteten, de formelle og uformelle dialoger, der gør os klogere på os selv, oplevelsen af at udvikle sig såvel fagligt som individuelt gennem at tage og få ansvar osv. og dermed tilbyde et produkt som ikke udbydes så mange andre steder!
Idræt handler om mere end blot at score et mål mere end modstanderen, løbe hurtigst eller have et BMI på 21! Det også om at blive: at blive set at blive accepteret og taget seriøst anerkendelse at jeg møder såkaldte betydende andre, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen og en masse andre ting, der i udgangspunkt ikke har så meget med en bold eller bat at gøre
Og så den knapt så langhårede udgave. I praksis betyder det, at man i klubberne, hvis man ønsker at fastholde yngre idrætsudøvere, er nødt til både at påtage sig ansvaret for både at lægge en god diagonal aflevering og for at udfordre til nogle af de snakke, der også gør dem til gode spillere i resten af deres liv og disse snakke efterspørges!
Et par udfordringer At vi bliver bedre til at præsentere de rigtige tilbud på de rigtige tidspunkter At vi udfordrer foreningerne på at afklare projektet At vi uddanner trænere og ledere der tør involvere sig. Gode udviklingsmiljøer for såvel 1. som 2.holdet. Vi må blive bedre til at lære af de udøvere der forlader foreningen Udfordre klubberne på den nuværende skrøbelige struktur. Vi må lade os inspirere af andre, men tænke selv..
Bøger og kontaktinfo
Opsummering Aha det var nyt at. Jeg blev mindet om at. Selvfølgelig! Det vil jeg bruge Joker CUR Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik