for Ishøj Kommune vedtaget af Ishøj Byråd oktober Ishøj Kommune Erhvervspolitik 1
Inholdsfortegnelse Erhvervspolitikken for Ishøj Kommune... 3 Status for Ishøj Kommune....4 Fakta om erhvervskommunen Ishøj... 4 Befolkning... 4 Arbejdsstyrke... 4 Uddannelsesniveau... 5 Erhvervsindsatsen i Ishøj Kommune... 6 Ishøj Kommunes Erhvervskontor... 6 Organisering af samarbejdet mellem Ishøj Kommune og det lokale erhvervsliv... 6 Erhvervskontaktudvalg... 6 Virksomhedsforeninger... 6 Erhvervsservice... 6 Erhvervsservicen efter 1. januar 2007... 7 Virksomhedernes ønsker til samarbejdet mellem dem og Ishøj Kommune... 7 Nye tiltag for erhvervskontoret... 7 Erhvervsområdernes udvikling... 9 Det lille erhvervsområde... 9 Det store erhvervsområde... 9 Arbejdsmarkedsindsatsen i Ishøj Kommune... 11 Borgersammensætningen og uddannelsesniveauet i Ishøj Kommune... 11 Status for visse typer af uddannelse og job... 12 Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere... 12 Et samlet jobcenter for Ishøj og Vallensbæk kommune fra den 1. januar 2007... 12 Professionel servicering af virksomhederne... 13 Fremtidige udfordringer for det kommende jobcenter... 13 Muligheder og trusler i den virksomhedsrettede indsats i de kommende år... 16 Detailhandel... 15 IBC svagheder... 15 IBC styrker... 16 Mulige tiltag for at styrke IBC... 16 Turisme... 18 Turister i Ishøj Kommune... 18 Ishøj Turistbureau... 19 Hovedformål... 19 Idégrundlag... 19 Opgaver... 20 Kommende tiltag på turistområdet... 20 Konklusion... 22 Fælles branding- og imagestrategi... 22 Samarbejde og netværk... 22 Bilag... 23 Tabel 1: Befolkningen fordelt på alder i Ishøj pr. 1. januar... 23 Tabel 2: Befolkningsfremskrivning for Ishøj... 23 Tabel 3: Fordeling af arbejdspladser efter branche 2004... 24 Tabel 4A: Ledige... 25 Tabel 4B: Ledige %... 25 Tabel 4C: Kontanthjælpsmodtagere... 26 Tabel 5: Befolkningen (15-69 år) fordelt på højeste gennemførte uddannelse i procent, 2003... 27 2 Erhvervspolitik
Erhvervspolitikken for Ishøj Kommune Globaliseringen er en udfordring, som stiller nye krav til rammerne for erhvervslivet i Ishøj Kommune. Den fremtidige udfordring bliver blandt andet at sikre de udflytningstruede job, som ikke længere kun rammer manden på fabriksgulvet, men også andre medarbejdergrupper. Dette skyldes, at uddannelsesniveauet i lavtlønslandene er steget, hvilket betyder, at der også er et forholdsvis stort udbud af billig arbejdskraft med en faglært eller videregående uddannelse bag sig. Erhvervspolitikken omfatter et komplekst samspil mellem mange forskellige aktører, virksomheder, borgere og kommunen. Politikken skal være pejlemærket for vores erhvervsmæssige indsats i årene der kommer. For at sikre, at vi også fremover har nogle fælles pejlemærker og mål for erhvervsindsatsen, vil det være fornuftigt at revurdere politikken hvert fjerde år. Gode vækst- og rammebetingelser for virksomhederne er med til at fastholde et aktivt erhvervsliv og udvikle arbejdspladser i kommunen. Der er en række vækst- og rammebetingelser, som kommunen kun har begrænset eller ingen indflydelse på. En del af dem har stor betydning for virksomhedernes udviklingsmuligheder, som for eksempel de mere globale betingelser, som det internationale renteniveau, energipriser samt en række nationale forhold som skatter og afgifter og løn- og indkomstforhold. At tiltrække nye velfungerende virksomheder og kvalificeret arbejdskraft til Ishøj Kommune stiller krav til gode og varierede boligforhold og gode uddannelsesmuligheder, som igen stiller krav til udbuddet af kultur- og fritidsmuligheder for byens borgere m.m. Dette er alt sammen forhold som Ishøj Kommune er kendt for, men som i årene fremover skal markedsføres endnu kraftigere end hidtil. Ligesom vi gerne vil have et velfungerende erhvervsliv vil vi også gerne sikre et godt liv for alle kommunens borgere uanset alder. At sikre en god velfærd for kommunens borgere forudsætter ligeledes, at vi udnytter de kvaliteter og kompetencer, som er tilstede i lokalsamfundet. Dette skal blandt andet ske ved at fastholde et højt beskæftigelsesniveau i Ishøj Kommune. Vi skal sikre de uddannelsessøgende et højt uddannelsesniveau samt løbende opkvalificere dem som er i beskæftigelse. Samtidig skal rummeligheden på arbejdsmarkedet gerne øges, eksempelvis således at det er lettere at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Derudover skal vi skabe gode rammer for iværksættere og vækstvirksomheder, og det er ønskeligt med en egentlig iværksætterkultur i Ishøj Kommune. Sluttelig vil jeg gerne takke de mange repræsentanter for erhvervsforeningerne, erhvervsskolerne og kommunens medarbejdere som alle har bidraget væsentlig til erhvervspolitikkens tilblivelse. Ole Bjørstorp Borgmester Erhvervspolitik 3
Status for Ishøj Kommune Som udgangspunkt for en formulering af erhvervspolitikken er det nødvendigt at kende de nuværende forhold i Ishøj Kommune samt hvilke faktorer, der har indvirkning på hvilke tiltag, der er ønskelige i fremtiden. Fakta om erhvervskommunen Ishøj Antal arbejdspladser 8.300 Borgere i den erhvervsaktive alder 11.957 Erhvervsaktive 10.343 Pendlere til arbejdspladser i andre kommuner 7.537 Pendlere fra andre kommuner til arbejdspladser i kommunen 5.489 Antal reg. CVR-nr. (virksomheder/kob data) 1.553 Antal arbejdssteder med 1 person beskæftiget 1.049 Antal arbejdssteder med mere end 50 personer beskæftiget 27 Befolkning Ishøj udgør 8,4% af borgerne på Vestegnen, som er en region på omkring 250.000 indbyggere. Vestegnens indbyggertal svarer til godt 4,6% af landets befolkning. Fordelingen på aldersgrupper afviger ikke signifikant fra resten af landet, men i forhold til de andre vestegnskommuner er Ishøj sammen med Albertslund en ung kommune med mange borgere i den erhvervsaktive alder. Landsgennemsnittet for ældre over 67 år er 13,2%, hvor den i Ishøj pr. 1. januar kun er på 8%. (Tabel 1) Ifølge Kommunernes Landsforening vil der indenfor de næste 20 år blive 23% flere ældre på landsplan. En befolkningsfremskrivning over 25 år for Ishøj Kommune viser, at i 2030 vil antallet af borgere over 65 år være fordoblet i forhold til. Antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder vil være faldet med mere end 10 %. Dette er i overensstemmelse med den udvikling, der forventes for landet som helhed, men udviklingen i Ishøj starter fra et lavere udgangspunkt. Konsekvensen af denne udvikling vil være, at der er færre i den arbejdsdygtige alder til at forsørge den del af befolkningen, der står uden for arbejdsstyrken. (Tabel 2) Arbejdsstyrke Den samlede arbejdsstyrke i Ishøj Kommune andrager cirka 12.000 borgere, hvoraf cirka 10.500 er erhvervsaktive. Som en del af et større sammenhængende arbejdsmarked arbejder 72% af de erhvervsaktive på arbejdspladser beliggende i en anden kommune. Brancher, som udgør hovedparten af arbejdspladserne i Ishøj, findes indenfor undervisning og detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler. Øvrige brancher som er betydningsfulde for borgere i Ishøj er bygge og anlæg og jern- og metalindustri. (Tabel 3) Der er markant større udpendling til arbejdspladser i andre kommuner af beskæftigede med en videregående uddannelse end for beskæftigede med grundskole som højest gennemførte uddannelse. Dette er en tendens, som gælder både for indvandrere/efterkommere og danskere. En anden tendens er, at lidt over halvdelen af de beskæftigede indvandrere/efterkommere og danskere både bor og arbejder på Vestegnen. Dette viser at mobiliteten blandt en stor gruppe af arbejdskraften ikke er stor. 4 Erhvervspolitik
Arbejdsløsheden i Danmark har på det seneste været faldende, og der er begyndt at være risici for flaskehalse på arbejdsmarkedet. Med hastige skridt nærmer arbejdsmarkedet sig sin kapacitetsgrænse, der for virksomhederne kan betyde, at det ikke bliver lettere at finde den rette arbejdskraft inden for de kommende år. Ledigheden i Ishøj er i de seneste tolv måneder ligeledes faldet betydeligt, men dog relativt mindre end i landet som helhed og Københavns Amt. I juni måned er ledigheden i Ishøj på trods af et fald på 1,2 % stadig mere end 3 % højere end for landet som helhed og Københavns Amt. (Tabel 4A og 4B). Fra marts og et år frem er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 102 borgere til i alt 701 borgere, der modtager hjælp. Dette svarer til et fald på ca. 13 %, hvilket er en betydelig bedre udvikling end vi har set på landsbasis og i vores amt. (Tabel 4C). Det må forventes, at restgruppen af kontanthjælpsmodtagere vil blive vanskelige at få i varigt job, grundet manglende kvalifikationer, andre sociale problemer end ledighed og manglende kendskab til at være på arbejdsmarkedet. Uddannelsesniveau Der er potentiel arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer, i kraft af, at Ishøj er en ung kommune. Det kan ses at langt hovedparten af Ishøjs borgere har grundskolen, som højest gennemførte uddannelse efterfulgt af de erhvervsfaglige uddannelser. Kun 2,1% af den samlede befolkning har gennemført en lang videregående uddannelse.(tabel 5) Ishøj er den kommune blandt de otte vestegnskommuner, som har det laveste uddannelsesniveau blandt dens borgere. Og set i forhold til resten af Hovedstadsregionen er det kun den del af befolkningen, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højest gennemførte uddannelse, der er nogenlunde tilsvarende. Ishøj ligger også langt fra landsgennemsnittet hvad angår et højt kvalificeret uddannelsesniveau. Erhvervspolitik 5
Erhvervsindsatsen i Ishøj Kommune Ishøj Kommunes Erhvervskontor Erhvervskontoret løser række opgaver overfor lokale virksomheder og iværksættere samt overfor virksomheder, der er beliggende uden for kommunen: Besvarer henvendelserne direkte eller henviser virksomhederne til relevant myndighed, forvaltning eller kontaktperson. Er iværksætternes direkte indgang til vejledningstilbud med videre. Fungerer som sekretariat for virksomhedsforeningerne, Erhvervskontaktudvalg og Iværksætterkontaktpunkt. Medvirker ved etablering og drift af lokale virksomhedsnetværk. Er den primære kontakt til Iværksætterkontaktpunktet og dets eksterne rådgivere samt Erhvervsknudepunktet for Hovedstadens Vestegn. Deltagelse i diverse ad-hoc grupper, blandt under KKR. Arrangerer virksomhedsbesøg samt udsender velkomst mappe til nye tilflyttede virksomheder. Udfærdiger løbende fortegnelser over ledige erhvervslokaler i Ishøjs erhvervsområder, samt er behjælpelig med formidling af kontakt parter imellem. Organisering af samarbejdet mellem Ishøj Kommune og det lokale erhvervsliv Erhvervskontaktudvalg Samarbejdsforum mellem Ishøj Kommune og erhvervslivet om: Overordnet erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. Nye erhvervspolitiske tiltag indenfor erhvervsservice i bredeste forstand. Udvikling og forbedring af erhvervsområderne. Virksomhedsforeninger Der er etableret to virksomhedsforeninger én i hvert erhvervsområde, der har følgende funktion: At sikre områdernes udvikling i dialog med kommunen. At organisere fælles tilbud til medlemsvirksomheder som vagtordning, nabohjælp og forskellige tilbud på hotelophold eksempelvis. At arrangere relevante tema- og orienteringsmøder for foreningens medlemmer. Erhvervsservice Ishøj Kommune har i flere år i forskellige organisatoriske opbygninger samarbejdet regionalt og tværkommunalt om erhvervsservicetilbud til mindre og mellemstore virksomheder og iværksættere. Tilbudene har været opbygget omkring vejledningsforløb hos såvel eksterne som interne rådgivere samt forskellige former for temamøder og kursustilbud, som i stort omfang er blevet leveret af professionelle eksterne rådgivere. Erhvervsservicen efter 1. januar 2007 Erhvervsservicen i bred forstand vil i et vist omfang løbende blive påvirket af såvel statslige initiativer som regionale tiltag foranlediget af det nedsatte vækstfora for Region Hovedstaden. I perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2010 vil de tidligere regionale- (amtslige) og statslige midler svarende til cirka DKK 85 M blive tilført erhvervsserviceindsatsen. Midlerne vil blive tilført til de fem kommende regionale iværksætterhuse, dog med mulighed for en særlig løsning for Bornholm. Det er intentionen, at de kommende 6 Erhvervspolitik
Iværksætterhuse særligt skal satse på vækstiværksættere og virksomheder i deres tilbud, hvilket vil medføre mindre midler til den generelle indsats. I overgangsperioden frem til udgangen af 2010 er det hensigten, at der skal udvikles en varig struktur, som kommunerne fra 1. januar 2011 kan drive i fællesskab. Fra starten af 2011 vil midlerne til erhvervsservice tilføres kommunerne direkte via bloktilskuddene. Det må være målsætningen, at en fremtidig indsats fortsat bygger på lokal nærhed til iværksættere og virksomheder kombineret med muligheden for at lave et større samarbejde om særlige indsatsområder som kurser, temamøder og særlige værktøjer. Virksomhedernes ønsker til samarbejdet mellem dem og Ishøj Kommune For at kunne bibeholde et attraktivt erhvervsliv i Ishøj Kommune er det vigtigt at fokusere på et godt samarbejde imellem virksomhederne og kommunen. Dette kan bidrage til såvel en udvikling af de nuværende erhvervsområder, som en udvikling af virksomhederne beliggende der. Fokusområder for virksomhederne: En hurtig, smidig og professionel sagsbehandling i god dialog mellem virksomheden og den pågældende forvaltning under hensyn til at forvaltningerne udefra set udgør én samlet kommune. Det bør tilstræbes, at virksomheder beliggende i kommunen får mulighed for at få leverancer til kommunen på vilkår, som ikke er dårligere end hvad der kan opnås hos leverandører udenfor kommunen. Virksomhedernes ønsker kan blandt andet sikres med en løbende og tæt dialog mellem kommunen og virksomhederne via fora som erhvervskontaktudvalget og virksomheds-foreningerne med flere, således at eventuelle misforståelse tidligt kan blive korrigeret eller afhjulpet. Nye tiltag for erhvervskontoret Nye tiltag for erhvervskontoret kan i nogen omfang blive påvirket af den endelige udmøntning af indsatsen fra de kommende regionale iværksætterhuse. Fra den hidtidige iværksætter indsats ved vi, at nærhed i forhold til målgruppen er af væsentlig betydning. Men blandt tiltag og indsatsområder som kunne være relevante er: Etablering af netværk mellem eksisterende virksomheder, iværksættere og uddannelsesinstitutioner, med følgende for øje: At give eleverne på uddannelsesinstitutionerne et større indblik i, hvad det vil sige at være iværksætter og derved fremme iværksætterkulturen. Etablere en mentorfunktion hos eksisterende virksomheder for iværksættere, som kunne have gavn af en erfaren sparringspartner at drøfte eventuelle problemstillingerne med og eventuelt undgå faldgruber (ofte er det administrative arbejde og manglende markedsføring årsag til, at iværksætteren ikke får luft under vingerne). Et sprudlende iværksættermiljø vil være af stor betydning for det eksisterende erhvervsliv, da dette kan tiltrække nye virksomheder til Ishøj. At øge kendskabet til lokale og regionale tilbud til iværksættere. Erhvervspolitik 7
Nye tilbud til lokale iværksættere Undersøge muligheden for etablering af et lokalt iværksætterhus/miljø, der kunne fungere som platform for iværksættere fra Ishøj og omegn. Undersøge muligheden for at etablere en mere lokal iværksætterportal, som kunne anvendes til informationsindsamling, adgang til relevante værktøjer som forretningsplaner og budgetskabeloner, etablering at faktiske eller netbaseret netværk samt endelig muligheden for at få professionelle til at besvare relevante spørgsmål i tilknytning til virksomhedsopstart. Et alternativ kan være, at lokalt markedsføre et godt regionalt eller nationalt portaltilbud. Organisering af virksomheder beliggende udenfor erhvervsområderne og Ishøj Bycenter Det kunne være erhvervsvirksomheder med tilknytning til havneområdet, samt virksomheder beliggende i boligområderne. For de sidstnævnte skal findes den vinkel som giver virksomhederne et interessefællesskab. Etablering af branchenetværk Relevante fagområder hvor det kunne være hensigtsmæssigt at undersøge interessen kunne være jernog metalindustri, transport og forretningsservice. Tiltag for Erhvervsindsatsen i Ishøj Kommune Tovholder fokus på den generelle erhvervsservice for iværksættere under overgangen til den nye struktur. Herunder vigtigheden af en fortsat lokalindgang for iværksættere og virksomheder. Ishøj Erhvervskontor søge indflydelse på udformningen af den fremtidige struktur, således at der findes en bæredygtig løsning fra 2011. Ishøj Erhvervskontor fokus på hurtig og smidig sagsbehandling i Ishøj Kommune Ishøj Kommune lokale virksomheders mulighed for at byde ind på leverancer/opgaver til/for Ishøj Kommune Indkøbskontoret mulighed for samarbejde omkring særlige indsatsområder for iværksættere som eksempelvis kurser, temamøder og særlige værktøjer Ishøj Erhvervskontor etablering af netværk blandt iværksættere, virksomhederne og uddannelsesinstitutioner Ishøj Erhvervskontor etablering af branchenetværk for lokale virksomheder Ishøj Erhvervskontor 8 Erhvervspolitik
Erhvervsområdernes udvikling I Ishøj Kommune er beliggende to erhvervsområder. Det store erhvervsområde, som ligger mellem de to motorveje og det lille erhvervsområde, som ligger op til Ishøj Strandvej. Derudover findes der en række mindre service- og håndværksvirksomheder i boligområderne og en række detailforretninger i Ishøj By Center. Erhvervsområdernes beliggenhed tæt på motorvejsystemet og jernbane kombineret med nærheden til København City og lufthavnen er uanset forskellighederne ved områderne en af de fælles styrke positioner. Derudover er der ideer om at udvikle Ishøj Havn til en ny havneby med flere erhvervsfunktioner med maritim karakter. Dialogen mellem erhvervslivet og Ishøj Kommune om erhvervsområdernes fremtidige udvikling samt den løbende vedligeholdelse og forskønnelse ønsker erhvervsrepræsentanterne naturligt skal foregå mellem de to virksomhedsforeninger dækkende hver sit erhvervsområde og kommunen. Mulighederne for lokale beslutninger om erhvervsområdernes udvikling er begrænset af regler i planloven og landsplanredegørelsen. Det lille erhvervsområde Det lille erhvervsområde er udlagt til mindre industri- og håndværksvirksomhed samt kontor- og serviceerhverv. I forbindelse med, at der er blevet mulighed for at have facader ud mod Ishøj Strandvej, er der udført og planlagt flere moderniseringer og reelle ombygninger af områdets ejendomme. Ligeledes har supermarkedskæden LIDL åbnet butik i området december. Det skal bemærkes, at området ligger stationsnært, hvilket ved en lokalplan kan give mulighed for at virksomheder indenfor kontor og administrationen kan ligge i området. Den positive udvikling finder erhvervslivet kunne styrkes ved, at virksomhederne vendende ud mod Ishøj Strandvej fik mulighed for at etablere indgang/kundeindkørsel fra Strandvejen i stedet for via Industriskellet. Udviklingen for området kan blive, at flere virksomheder inden for kontor og service vælger at placere sig her. Dette er et brancheområde, som ikke er stærkt repræsenteret i dag, og som på sigt kan medføre en større vifte af lokale jobmuligheder. Dette er ligeledes en naturlig udnyttelse af det forhold, at området er stationsnært. Ved en sådan udvikling bør såvel trafik- som parkeringsforhold vurderes. En sådan udvikling kan medføre visse interesseproblemer mellem de mere traditionelle produktionsvirksomheder, der i dag er beliggende i området og virksomheder inden for service- og kontorområdet. En løsning kan være, at kommunen hjælper de mere traditionelle virksomheder med at finde placeringsmuligheder i det store erhvervsområde via Ishøj Kommunes løbende opdatering af ledige erhvervslokaliteter. En flytning for virksomheder i det lille erhvervsområde kan forventes at være økonomisk attraktivt ligesom den vil kunne give mulighed for såvel udvidelser som optimering af forretningsgange og produktionsformer for den enkelte virksomhed. Det store erhvervsområde Det store erhvervsområde rummer mange virksomhedstyper, men er især koncentreret om lager, transport og distributionsvirksomheder, mange små og mellemstore virksomheder knyttet til produktion, service og endelig et større håndværkerområde for små virksomheder med en tilhørende bolig. Området er udlagt til industri- og håndværksvirksomheder herunder tilhørende lagervirksomheder. I området er desuden placeret Ilva Møbelhus, Stark Trælasthandel, Jem & Fix, Harald Nyborg og Biva inden for kategorien handel med pladskrævende varer samt to bilforhandlere. I et fra december vedtaget lokal- og kommuneplantillæg, er der åbnet op for nye forretninger med pladskrævende varegrupper langs Industribuen på i alt 15.000 m². Interessen for at placere butikker i dette område har været meget stor på linie med interessen for området som helhed. I forbindelse med etableringen af de nye butikker med pladskrævende varer har virksomhedsforeningen i området bemærket, at der kan opstå problemer med trafikafvikling samt parkering i området. Erhvervspolitik 9
Erhvervsrepræsentanterne finder det ønskeligt, at erhvervsområdet blev knyttet stærkere til den centrale bykerne med udgangspunkt i bycenteret for eksempel via bedre skiltning og/eller fælles reklametiltag, samt en generel styrkelse af samarbejdet mellem de to områder. Udover at dette ville styrke områdets lokale dimension, ville det også give mulighed for, at de kunder der handler pladskrævende varer i erhvervsområdet, benyttede Ishøj By Center som indkøbsmulighed på vej tilbage til deres hjemkommune. Dette kunne øge bycenterets kundegrundlag såvel antalsmæssigt som geografisk. Virksomhederne beliggende ud til Industribuen ligger i dag noget skjult og mange har indgang fra den anden side af bygningen. For at skabe en bedre sammenhæng og gøre området pænere, er det fra flere sider foreslået, at virksomhederne beliggende ud til Industribuen i højere grad markerer sig mod vejen, således at denne i højere grad fremstår som en slags erhvervshovedstrøg i kommunen. I det nuværende håndværkerområde bør muligheden for etablering af iværksætter- og nichevirksomheder fastholdes. Det vil kunne være med til at styrke samhandlen og vidensdelingen mellem den type virksomheder indbyrdes. Området kunne på sigt udvikle sig til et egentligt iværksættermiljø. Tiltag for Erhvervsindsatsen i Ishøj Kommune Tovholder Det lille erhvervsområde: i løbet af en årrække er der mulighed for en ændret erhvervssammensætning, dvs. udflytning af traditionelt erhverv og tilflytning af detail- eller service og administrationsvirksomheder. Erhvervskontoret og Teknik og Miljø Virksomheds- foreningerne ønske fra virksomhederne om mulighed for indkørsel fra Ishøj Strandvej mulighed for åbning af facader ud mod Ishøj Strandvej Virksomhedsforeningerne Virksomhedsfor- eningerne og Teknik og Miljø Det store erhvervsområde: fokus på trafikafvikling og parkering i forbindelse med etableringen af butikker med pladskrævende varer Centerforeningen og Virksomheds- foreningerne ønske om en stærkere tilknytning til den centrale bykerne (Ishøj By Center). Eventuelt ved hjælp af bedre skiltning og fælles markedsføring mulighed for at virksomheder beliggende ud til Industribuen åbner deres facade op ud mod vejen Teknik og Miljø og Virksomhedsforeningerne i håndværkerområdet er det ønskeligt at bibeholde og eventuelt tiltrække flere iværksætter- og nichevirksomheder. På sigt muligvis etablere et egentligt iværksættermiljø i området. Erhvervskontoret 10 Erhvervspolitik
Arbejdsmarkedsindsatsen i Ishøj Kommune Allerede i den tidligere skolealder grundlægges kimen til fremtidens arbejdskraft. Eleverne skal efter endt skolegang være parate og kvalificeret til deres videre færd i uddannelsessystemet. Det er også i disse år, at de unge mennesker danner sig et indtryk af arbejdsmarkedet og de mange forskellige jobtyper, der skal vælges imellem, når de træffer deres afgørelse om uddannelsesretning. Uddannelsessystemet og ikke mindst vejledningen i forbindelse med valg af uddannelsesretning spiller derfor en stor rolle for fremtidens arbejdskraft. Andre faktorer, der er væsentlige for en god beskæftigelsespolitik, er et varieret udbud af arbejdspladser og arbejdskraft samt udbuddet af boliger i kommunen, kommunens tilbud for børn og unge, dette være sig både daginstitutioner og skoler, og udbuddet af kultur- og fritidsmuligheder i kommunen. Området er i et stort omfang stærkt reguleret af love og bekendtgørelser, hvilket i et vist omfang kan begrænse den lokale handlefrihed. Borgersammensætningen og uddannelsesniveauet i Ishøj Kommune Ser man på aldersfordelingen af borgerne i Ishøj, er kommunen sammenlignet med nabokommunerne meget ung. Kommunen har mange borgere i den erhvervsaktive alder, og derfor et potentiale i den relativ store arbejdsstyrke. Med en generel tendens til større efterspørgsel på arbejdskraft vil der være mulighed for at få flere af Ishøjs ledige borgere i arbejde. Skal arbejdskraftressourcen udnyttes optimalt er det ligeledes vigtigt at have fokus på uddannelsesniveauet i kommunen. På nuværende tidspunkt, har Ishøj sammenlignet med andre vestegns kommuner et lavere uddannelsesniveau. Der er behov for at sikre, at flere påbegynder og gennemfører en uddannelse. I forsøget på at gøre op med det nuværende syn på visse brancher og faggrupper, bør der sættes ind tidligere overfor børn og unge, der skal vælge uddannelse. Såfremt børn og unge på et tidligt stadie kunne snuse til forskellige fag og brancher, ville det muligvis give dem bedre forudsætninger for at kunne træffe beslutning om uddannelsesretning. I kraft af samarbejdet imellem uddannelsesinstitutionerne i Ishøj, dvs. CPH West (handelsskole, teknisk skole og på sigt gymnasium) har eleverne mulighed for at skifte uddannelsesretning undervejs i det første uddannelsesår. Dette samarbejde skaber et godt fundament for de unges indgang til uddannelsessystemet samtidig med at placeringen af uddannelsesinstitutioner i nærområdet giver de unge borgere fra kommunen mulighed for at studere i nærheden af egen bopæl. Erhvervspolitik 11
Status for visse typer af uddannelse og job I kraft af befolkningssammensætningen i Ishøj, hvor en stor andel er borgere med anden etnisk oprindelse end dansk, er der en anden opfattelse af jobtyper og uddannelser end traditionelt. Der er nogle job og uddannelser, som har en høj status og andre ikke. De traditionelle håndværksfag har lavere status, mens tilværelsen som selvstændig grønthandler, pizzeriaindehaver eller lignende er velanset. For etniske danskere er opfattelsen umiddelbart direkte modsat. Problemet opstår, når ledige borgere har forestillinger og ønsker til job, hvor der ikke er behov for yderligere arbejdskraft, mens fag, hvor der er mangel på arbejdskraft ikke er særlig attraktive for den arbejdssøgende gruppe. Det kunne være en idé at kigge nærmere på, om det er muligt at gøre op med disse holdninger, som indirekte fungerer som en bremse for borgere uden for arbejdsmarkedet. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Uddannelser sammensat af skoleperioder og praktikperioder er afhængige af virksomhedernes velvilje til at afsætte tid hertil. Antallet af elevpladser begrænses ofte af de ressourcer, som virksomheden skal afsætte i forbindelse med vejledning af eleven samt den tid, som virksomheden må undvære eleven i under skoleperioderne. Det er svært for mindre virksomheder/forretninger at forene det fremtidige behov for arbejdskraft og nutidens hektiske dagligdag, hvilket betyder at der ikke uddannes elever nok. Mange mindre virksomheder finder det ofte enklere at ansætte en person med løntilskud end en elev. Der er i årene der kommer behov for et bedre samarbejde imellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at skaffe de nødvendige praktikpladser til unge under uddannelse. En stor del af virksomhederne i Ishøj har ikke umiddelbart et behov for efteruddannelse af deres ansatte. Virksomhederne ansætter medarbejdere med de ønskede kvalifikationer, hvilket betyder at efteruddannelse ikke har den store betydning for medarbejdernes udførsel af jobbet. CPH WEST tilbyder forskellige former for efteruddannelse og opkvalificering for virksomheders medarbejdere. Deres største kundegrupper er større virksomheder/ koncerner. Mindre virksomheder har i modsætning til de større sværere ved at sende deres medarbejdere på efteruddannelse, idet en mindre virksomhed har sværere ved at undvære en eller flere medarbejdere over længere tid, fordi arbejdsprocesserne er baseret på et lille antal ansatte. CPH WEST er åben overfor idéer til nye uddannelser, og såfremt behovet er tilstede er mulighederne for etablering af nye uddannelsesretninger tilstede. En mulighed kunne være at starte en uddannelse op inden for turismeområdet. Umiddelbart vil en sådan uddannelse matche med såvel borgerne fra Ishøj som virksomhederne beliggende i Ishøj. Et samlet Jobcenter for Ishøj og Vallensbæk fra 1. januar 2007 Ishøj og Vallensbæk Kommuner har en aftale om et forpligtende samarbejde, som følge af kommunalreformen, hvilket betyder, at der etableres et fælles Jobcenter beliggende i Vallensbæk Kommune. Jobcentret skal betjene kommunernes ledige borgere fra 1. januar 2007. En del medarbejdere fra Ishøj Kommune vil i denne forbindelse blive overflyttet til det fælles Jobcenter i Vallensbæk. Samtidig nedlægges AF ved udgangen af, og det fælles Jobcenter vil også skulle betjene de ledige a-kassemedlemmer fra de to kommuner. Der overflyttes derfor også en del medarbejdere fra AF til det fælles Jobcenter. 12 Erhvervspolitik
Professionel servicering af virksomhederne Både volumen og mangfoldigheden blandt de ledige borgere vil blive større i forbindelse med etableringen af det fælles Jobcenter, og derfor vil det fortsat være vigtigt at prioritere en grundig afklaring af den enkelte borgers ressourcer. At Jobcentrets medarbejdere kan lave et godt match imellem borger og virksomhed er essentielt for Jobcentrets samarbejde med virksomhederne. I dag er der stor tilfredshed blandt Ishøj Kommunes virksomheder i forhold til de match, som bliver foretaget af kommunens jobkonsulenter. Fremover vil opgaven skulle løses af medarbejdere fra henholdsvis AF og de to kommuner, og der ligger derfor en udfordring i at videreføre det gode match, som vi kender. Visitationsprocessen vil blive et vigtigt parameter i det fælles Jobcenter. Fremtidige udfordringer for det kommende Jobcenter På sigt flere ældre og færre unge presser arbejdsstyrken nedad. På sigt kan afgangen ikke alene erstattes via tilgangen af unge. Alderssammensætningen i den offentlige sektor og i dele af den private medfører et generationsskifte og potentielle mangelsituationer. Udskiftning i brancher og jobfunktioner kræver opkvalificering, omskoling og rådgivning. Ledigheden er faldet markant. De personer der er tilbage mangler typisk kvalifikationer for at kunne leve op til virksomhedernes krav. Dem der i dag står uden for arbejdsstyrken skal i stigende grad opnå erhvervsdeltagelse. Nødvendigt at særligt de etniske minoriteter opnår en større erhvervsdeltagelse: Andelen af nydanskere i arbejdsstyrken vil stige i Storkøbenhavn herunder særligt de unge under 30 år. Muligheder og trusler i den virksomhedsrettede indsats i de kommende år Mange jobåbninger i det Storkøbenhavnske område det bør blive lettere at formidle og udplacere personer både dem tæt på arbejdsmarkedet og dem lidt længere væk. Virksomhederne bør blive mere parate til at tage andre grupper ind end tidligere etniske, de utilpassede unge, delvis raskmeldte, fleksjob, de lidt svagere grupper. Virksomhederne bør blive mere parate til at medvirke i opkvalificeringsindsatsen løntilskud, praktikpladser, lærepladser mv. Mulighed for at dreje fokus og ressourcer over på de grupper der er relativ langt væk fra arbejdsmarkedet. En del ufaglærte arbejdspladser. Virksomhedskontakten får en stor strategisk og operationel betydning for de kommende års indsats. Der vil blive konkurrence om at få andel i vækst og jobåbninger mellem jobcentre/kommuner i det københavnske område. Der vil blive konkurrence om de jobåbninger, der opstår, som andre store jobcentre vil søge at få del i. Det nye jobcenter vil have forholdsvis få arbejdsmarkedsparate ledige at tilbyde virksomhederne. Det nye jobcenter skal i langt højere grad til at tænke i afhjælpning og forebyggelse af flaskehalse. Erhvervspolitik 13
Tiltag for arbejdsmarkedsindsatsen Tovholder fokus på uddannelse både med henblik på at højne uddannelsesniveauet og søge at ændre de unges syn på visse brancher, således at de uddanner sig efter kvalifikationer samt fremtidige jobåbninger Ishøj Kommune flere elevpladser hos virksomheder beliggende i Ishøj Kommune Jobcenter og Erhvervskontoret Det kommende fælles Jobcenter mulighed for etablering af nye uddannelsesretninger, CPH WEST hvor der måtte være behov for det, eksempelvis indenfor turisme fokus på grundig afklaring og opkvalificering af ledige borgere. Et korrekt match mellem borger og virksomhed er vigtig Det kommende fælles Jobcenter fokus på konkurrencen med øvrige jobcentre i regionen Det kommende fælles Jobcenter 14 Erhvervspolitik
Detailhandel Detailhandlen er i al væsentlighed koncentreret i Ishøj Bycenter (IBC). Derudover er der et mindre antal butikker placeret i forskellige boligområder, butikker der primært fungerer som nærbutikker for beboerne i områderne. IBC har i modsætning til andre butikscentre i regionen en væsentlig funktion som Ishøj Kommunes hovedstrøg og bymidte, hvilket illustreres med placeringen af rådhuset, biblioteket og svømmehallen enten i eller lige ved centeret. IBC er opført i midten af 70-erne og en større renovering af centeret blev afsluttet i efteråret 2004, hvilket betød at der blev mulighed for flere butikker. IBC adskiller sig fra andre centre ved at have et Bilka varehus som en integreret del af centeret, ved at være direkte forbundet med S-tog stationen og ved tilknytningen mellem Byhaven og centeret. IBC besøges årligt af cirka 5,7 M kunder. Det primære geografiske kundeområde udgøres af Ishøj, Brøndby og Vallensbæk kommuner. Målinger viser at cirka 69% af de besøgende kommer fra dette område. Det sekundære kundeområde udgøres af Taastrup, Hvidovre, Greve, Glostrup og Albertslund, hvor cirka 10% af kunderne kommer fra. Af de besøgende kunder kommer cirka 60% for at købe dagligvarer, hvoraf langt hovedparten besøger Bilka. Der er en række konkurrenter til IBC i såvel det direkte nærområde som i det fjernere nærområde. I det direkte nærområdet er konkurrenterne: Hundige Storcenter. City 2 i Taastrup. I det fjernere nærområde er konkurrenterne: Rødovre Centrum. Fisketorvet. Field`s. Københavns City. IBC svagheder IBC svagheder sammenlignet med konkurrenterne er: IBC s synlighed i bybilledet er begrænset i forhold til, hvad der er tilfældet med for eksempel Fisketorvet og City 2. En større synlighed kunne være med til at trække udefra kommende kunder til i forbindelse med besøg på Arken eller det nye område i det store erhvervsområde for pladskrævende varer. Tilkørselsforholdene til IBC er via mindre befærdet veje hvilket kan gøre det svære umiddelbart at finde. En meget stor del af kunder i IBC besøger Bilka, hvilket kan ske uden, at kunderne kommer i kontakt med det øvrige center og de forretningsmuligheder der er der. En række fordomme om og manglende kendskab til Ishøj, kan være en bevæggrund for at nogle mulige kunder bevidst fravælger IBC. Erhvervspolitik 15
IBC styrker IBC styrker sammenlignet med konkurrenterne er: Nærhed til motorveje og gode parkeringsforhold som kan benyttes gratis, hvilket er væsentligt, fordi 45% af gæsterne kommer kørende i bil. S-tog stationen er placeret i direkte tilknytning til centeret og busserne holder lige uden for stationen. Bilkas placering som en del af centeret giver gode muligheder for kunderne til at kombinere dagligvare indkøb med køb af særlige udvalgsvare i specialbutikkerne. Den umiddelbare tilknytning til svømmehallen, Byhaven og Kulturcaféen giver gode muligheder for at kombinere indkøbene med kulturoplevelser og for eksempel børneaktiviteter. IBC tjener for borgerne i Ishøj kommune som bykerne/gågade, hvilket betyder, at centeret oftest er det naturlige handelssted for borgerne i forbindelse med, at en eller flere af de andre faciliteter i centeret benyttes. Mulige tiltag for at styrke IBC Såfremt det ønskes at styrke antallet af besøgende i IBC, bør tiltagene tage udgangspunkt i centerets styrker samtidig med, at det tilstræbes at formindske de anførte svagheder. Følgende tiltag kunne ud fra de nævnte præmisser være relevant at arbejde videre ud fra: Øge synligheden af centeret når man kommer til Ishøj fra en af hovedfærdselsvejene, for eksempel ved skiltning i forbindelse med afkørslerne fra motorvejene. Synliggørelse af indkøbsmulighederne når gæster forlader Arken. Sikre en tilknytning mellem IBC og det kommende område for handel med pladskrævende varer både via skiltning og for eksempel fælles annoncering. Sikre mulighed for fælles branding af IBC og Ishøj Kommune generelt. Tilstræbe at flere af Bilkas kunder bliver opmærksomme på og ikke mindst benytter de øvrige handelsmuligheder i IBC. Tilstræbe at butikker med regional kundetiltrækning placeres i centerets hovedstrøg, hvorimod mere lokalt orienterede butikker placeres i centerets sidestrøg. Bevidst arbejde med IBC s enestående muligheder for at kombinere indkøb med kulturelle- og familiemæssige oplevelser ved i større grad at gøre brug af Byhaven, Kulturcafeen og svømmehallens mange forskellige tilbudsmuligheder. 16 Erhvervspolitik
Tiltag for detailhandlen Tovholder synliggøre Ishøj By Center i bybilledet Centerforeningen og Teknik og Miljø forbedre Ishøj By Centers image, evt. fælles branding Centerforeningen og med Ishøj Kommune Ishøj Kommune ønske om bedre skiltning i det øvrige Ishøj, således Centerforeningen og at besøgende i Ishøj ved, at der er indkøbsmuligheder Teknik og Miljø i nærheden. Evt. kunne der skiltes ved Arken og i det store erhvervsområde specielt i området med butikker, der handler med pladskrævende varer Centerforeningen, Virk- somhedsforeningen BBI, og butikker ønske om fælles annoncering med attraktioner og/ eller butikkerne, der handler med pladskrævende varer det er ønskeligt, at butikker med regional tiltrækning Centerforeningen og placeres i Ishøj By Centers hovedstrøg, mens butikker, administrator der er lokalt orienteret, placeres i sidestrøgene kombinere kulturelle og familiemæssige oplevelser ved at gøre brug af Byhaven, Kulturcaféen og Svømmehallen Centerforeningen og Ishøj Kommune Erhvervspolitik 17
Turisme Det samlede antal overnatninger i Danmark i 2004 var cirka 43 M. Der er set en tendens til at antallet af udenlandske overnatninger har været svagt faldende over en periode, et fald som er modsvaret af en tilsvarende stigning i danske overnatninger. De udenlandske overnatninger udgør cirka 53% af de samlede antal overnatninger. Den omsætning, der i Danmark relateres til turisme, var i 2004 cirka DKK 66,6 mia svarende til 4,7% af BNP. Der var i 2004 cirka 100.000 fuldtidsstillinger i turisterhvervet svarende til 3,7% af det samlede antal beskæftigede i Danmark. Turister i Ishøj Kommune Ishøj Kommune har en unik placering tæt på Københavns centrum kombineret med adgang til såvel Strandparken som grønne områder. Denne placering gør Ishøj til et godt alternativ for mange turister. Ligeledes er det brede udbud af forskellige overnatningstilbud en styrke, ligesom nærheden til forretninger og andre servicetilbud er attraktivt for turister. På basis af opgørelser foretaget af overnatningssteder beliggende i Ishøj Kommune var der i 2004 i alt 81.491 overnatninger i Ishøj. Fordeling efter nationalitet ser således ud: 50 50 % 40 30 20 10 14 % 10 % 7 % 8 % 11 % 0 Danmark Sverige Tyskland Holland Norge Øvrige I forhold til landet som helhed udgør de tyske overnatninger en betydelig mindre andel i Ishøj Kommune, hvor det største antal overnatninger fortages af svenske turister. 18 Erhvervspolitik
Indenfor kommunens område findes der en række forskellige tilbud, som turister kan gøre brug af: Kunst & kultur: Natur: Fritid: ARKEN Byhaven De gamle byer Kirker Thorsbro Vandværk Bredekærgård Fiskeri i St. Vejleå Ishøj Dyrepark Stisystem Strandparken Ishøj Bibliotek Ishøj By Center Ishøj Golf Center Ishøj Havn Ishøj Idræt & Fritidscenter Ishøj Kultur Café Ishøj Musikskole Derudover er der en række andre tilbud beliggende blandt andet i de øvrige vestegns kommuner, som der allerede samarbejdes med om markedsføringen af egnens mange forskellige attraktioner. Ishøj Turistbureau Ishøj Turistbureau er et autoriseret turistbureau, som tilbyder en række services til såvel turister som til kommunens egne borgere i forbindelse med afholdelse af ferie i og uden for Ishøj. Turistbureauet tilbyder blandt følgende ydelser: Hovedformål Formålet med Ishøj Turistbureau er: At markedsføre Ishøj og bidrage til en positiv udvikling af Ishøjs image. At tiltrække så mange turister til området som muligt. At give byens og egnens fritids- og erhvervsturister bedst mulig information om området, herunder de mange muligheder for kulturelle og aktivitetsmæssige oplevelser. At bevare status som autoriseret Turistbureau med grønt i-skilt. At være kundeinformationscenter for Ishøj By Center. At varetage kommunens venskabsbyinteresser. Idégrundlag Det er målsætningen med Ishøj Turistbureau, at være ramme for en række aktiviteter og opgaver i Ishøj Kommune, hvor borgerne har mulighed for at hente oplysninger om byen som helhed og byens forretningscentrum i særdeleshed, samt andre informationer, der knytter sig til turistbureauets hovedformål. Ishøj Turistbureau skal derfor altid forsøges at have en fysisk central placering i kommunen, der fremmer disse formål. Turistbureauet skal være synligt i de fysiske omgivelser. Det skal være let at identificere bureauets beliggenhed. Formålene for turistbureauet skal udøves ud fra en offensiv strategi og tankegang. Erhvervspolitik 19
Opgaver Overordnet er det vigtigt, at Ishøj Turistbureau fremstår som en indbydende institution, der tager imod gæster og medarbejdere med en professionel holdning og respekt overfor formål og målsætning. At levere en optimal service for så vidt angår udlevering af trykte lokale, regionale og nationale turistpublikationer. At kunne levere en optimal service til internetbrugere. At give turisterne en ekstra positiv oplevelse i forbindelse med besøg i Ishøj med henblik på at skabe ambassadører, der vil anbefale Ishøj til eget netværk. At sikre, at produkter af turistmæssig interesse i Ishøj-området præsenteres via hjemmeside og Ishøj Turistbrochure. At imødekomme potentielle turisters og lokalbefolkningens behov for information om Ishøj og det øvrige Danmark bredest muligt. At formidle feriemuligheder i Danmark til områdets beboere og turister. At skabe større forståelse og accept i turisterhvervet for de turistpolitiske tiltag. Kommende tiltag på turistområdet Følgende tiltag kunne styrke den allerede foretagne indsats på turistområdet med henblik på såvel at øge antallet af turister og turisternes samlede aktivitet i Ishøj Kommune mens de bor her: Styrkelse af samarbejdet mellem de forskellige turistaktører i kommunen via etablering af et eller flere netværk. Øge turisternes brug af tilbud og forretningsmuligheder via introduktion af et turistkort, som giver særlige favorable tilbud hos attraktioner, restauranter og i butikker. Introduktion af pakketilbud som indeholder for eksempel ophold, museumsbesøg og en dag på golfbanen. Pakkerne kunne tilpasses såvel de forskellige årstider som givne aktiviteter. Pakkerne kunne ligeledes kombinere aktiviteter i og uden for Ishøj Kommune. Tilrettelæggelse af faste tilbagevendende familietilbud igennem sommerferieperioden, gerne i samarbejde nogle af de andre vestegns kommuner. Udbygge samarbejdet med det øvrige lokale erhvervsliv med henblik på at øge antallet af erhvervsturister, der overnatter i Ishøj. Ligeledes for at øge antallet af kurser med videre, som virksomhederne af og til holder i Ishøj Kommune for såvel egne ansatte som kunder. 20 Erhvervspolitik